Operatøren Southern Californian Edison (SCE) har endegyldigt valgt at lukke atomkraftværket San Onofre i det sydlige Californien, fremgår det af en pressemeddelelse.
Det er det største atomkraftværk, der er lukket i USA i 50 år.
Lukningen sker som følge af en bitter strid mellem operatøren og Mitsubishi Heavy Industries, der i 2009 installerede et nyt dampgeneratorsystem i kraftværket. Allerede tre år senere, i januar 2012, blev operatøren tvunget til at lukke ned for værkets to fungerende reaktorer, da det viste sig, at der i den ene reaktor var tegn på lækager af radioaktiv damp, der stammede fra rør i en de næsten nye dampgeneratorer.
Ifølge flere amerikanske medier løb udskiftningen af generatorerne op i 670 millioner dollars og som følge af, at San Onofre har stået stille i snart halvandet år, har operatøren kun kunnet se til, mens regningerne har hobet sig op.
Beslutningen om endegyldigt at lukke San Onofre sker, efter at amerikanske myndigheder har nægtet operatøren SCE at genstarte den ene af reaktorerne henover sommeren.
Nyheden om lukningen har givet genlyd, da flere miljøaktivistiske interesseorganisationer aktivt har kæmpet for at lukke værket, der ligger på stillehavskysten mellem Los Angeles og San Diego og dermed har otte millioner beboere inden for kort rækkevidde.
Aktivistgrupperne har kaldt det en sejr for den vedvarende energi, rapporterer flere amerikanske medier.
San Onofre plejede at forsyne 1,4 millioner hjem i det sydlige Californien med energi.
Læs mere på ABC News og Washington Post
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
@ Søren Lund
Fukushima var en mirakuløst heldig katastrofe.
KK forfægteres eneste mulige positive vinkel er at befolkningen ikke døde omgående.
Forståelsen af overskuelige og rimelige ricisi kontra uoverskuelige og urimelige ricisi er fraværende hos de fleste på ing. Dk som sværger til KK.
Ejerne af det lække KK værk smider håndklædet i ringen netop ud fra en nøgtern risiko betragtning.
Alle ejere af KK værker og for den sags skyld fossil værker marcherer direkte imod samme endeligt.
Før eller siden er de definitivt ikke længere økonomisk og økologisk bæredygtige.
For de første sammenligner du de sammenligner de sædvanlige æbler og pærer, idet du på akraftens side begrænser dig til antallet af dokumenterede dødsfald i forb. med 2 akraft-katastrofer, men på solcellernes side tæller alle de døde og tilskadekomne du i din livlige fantasi kan forestille, som følge af ALT hvad der har noget med solceller at gøre.Tag lige din lommeregner: 7 milliard mennesker. 1% slæber et solpanel op på sit tag. Ud af de 70.000.000 falder 0,05% ned fra taget og kommer alvorligt til skade (eller tag dine egen tal, hvad du nu synes er realistisk). Gå så på wikipedia og sammenlign dit blodbad med Fukushima og Tsjernobyl tilsammen.
Skal din sammenligning være relevant, er du nødt til at sammenligne specifikke solcellekatastrofer vs specifikke akraft-katastrofer.
Alternativt er du nødt til at tælle alle dødsfald i forbindelse med opførelse, drift, service, nedtagning, minering, berigning, depotbyggeri og katastrofer, herunder dem der kommer til skade i trafikken i forbindelse med akraft-relaterede opgaver, såvel som ALLE strålerelaterede uheld, også dem i Rusland - vs. samme for solceller.
For det andet Antager du tydeligvis at alle der har solceller på taget, selv kravler op på taget og monterer dem, hvoraf du så slynger et tal ud, som siger 1 ud af hver 2000 solcelleejer falder ned.
Vi har allerede over 1% solcellestrøm i Danmark, idet 80.000 private solcelleejere i Danmark. Hvor mange af dem er døde, og hvor mange er døde af at sætte dem op?
Iflg din antagelse, skulle omkring 40 danskere være døde af at sætte solceller op sidste år!
For det tredje drejer sikkerhed sig om andet og mere end antallet af døde og tilskadekomne ved en aktivitet. Eksempelvis lader borgere og politikere i enighed tusindvis af unge mænd og kvinder sætte livet voldsomt på spil i fjerne lande, for vort eget lands sikkerhed.
Det er da "positivt" for akraft, at folk kan opgive deres hjem, arbejdsliv, lokalområde og kultur i ro og orden, uden at dø af det, når en reaktor spreder store mængder cæsium ud over store landområder, sådan som det er sket i Fukushima.
Havde det været russerne eller kineserne der havde forsøgt at indtage og fordrive folk fra disse områder, så havde japanerne uden at tøve ofret alle de liv det måtte kræve at forsvare dem.
Nu er området i stedet tabt pga en tåbelig energipolitik!
I dag kan de bare takke held og tilfældige vindretninger for at det kun var et mindre landområde, nordvest for Fukushima-værket, der gik tabt.
Det er ikke akraft-industrien og politikernes forsyn og ansvarligheds skyld, at det ikke blev Tokyo og omegns 35 mio indbyggere der skulle evakueres, hvilket kunne have kostet hele Japans suverænitet og udløst en global økonomisk katastrofe af uoverskuelige dimensioner - stadig uden at koste ét eneste menneskeliv på papiret.
San Onofre bliver ikke lukket på grund af frygt for radioaktivt udslip.
Det bliver lukket fordi det ikke er økonomisk rentabelt at holde live i lortet.
De nye dampgeneratorer falder fra hinanden, og det står nu klart for enhver at de har meget kort levetid, og at deres korte levetid vil blive præget at lækager.
Deres nye gas-komfur kommer til at udstøde så meget CO2 som 1,6 million biler. Ja der er opstået et læk. Nej der er ingen som døde. Og jeg hader hvordan de "grønne" snakker som om der findes "rene" eller "ufarlige" energi-kilder. Tag lige din lommeregner: 7 milliard mennesker. 1% slæber et solpanel op på sit tag. Ud af de 70.000.000 falder 0,05% ned fra taget og kommer alvorligt til skade (eller tag dine egen tal, hvad du nu synes er realistisk). Gå så på wikipedia og sammenlign dit blodbad med Fukushima og Tsjernobyl tilsammen. Energi er som et diæt: man skal spise lidt af alt, ellers så gå den galt. Så ja til vind, sol, gas og kk.
Jeg kan glæde den danske ingeniørstands varme fortalere for VE med, at det ikke er første reaktorlukning i USA. Den 7. maj i år lukkede Kewaunee reaktoren (574 MW) i Wisconsin efter 40 års drift. Den angivne grund var, at ejeren havde sat den til salg men ingen købere havde meldt sig. Så nu kommer der nok flere vindmøller i USA - eller også er det noget med skifergas... Enhver bliver salig i sin tro!
En steam generator er en dampdrevet generator,
Nej, det er det ikke i et atomkraftværk af denne type.
Hvorfor bruger du ikke et par minutter med google og sætter dig ind i sagen ?
Hej PHK. Nu drejer det sig ikke om hvad jeg synes, føler eller mener, for øvrigt heller ikke hvad du synes, føler eller mener. Så indbildte er der forhåbentlig ikke nogen af os der er. En steam generator og en varmeveksler har absolut intet med hinanden at gøre. En steam generator er en dampdrevet generator, normalt kaldt en turbine, der drives af damp, og trækker en generator. En varmeveksler troede jeg du kendte, det er det samme princip som bruges i varmepumper, varmtvandsbeholdere etc. En beholder hvor indholdet opvarmes ved at en varm væske eller andet i et rør løber gennem beholderen. Du skriver også: "lækker radioaktivt primærkølevand ud i det sekundære kølekredsløb" Kan du ikke fortælle mig hvor, du i den rapport der henvises finder denne oplysning. Som sagt har jeg ikke fundet omtale af radioaktivitet i rapporten.
FAKTA er derfor: Værket er ikke lukket på grund af radioaktiv udslip, men fordi ejeren mener, det er for kostbart at vente på tilladelse til igen at starte produktion.
Grunden til at værket er lukket er at de "steam generators" som du kalder "varmevekslere" ikke er tætte og derfor lækker radioaktivt primærkølevand ud i det sekundære kølekredsløb (der driver turbinen.)
Det er en lækage ifølge NRC og helt uanset hvad du måtte synes, føle eller mene.
Du har ikke ret. Enhver der læser at et ATOMkraftværk er læk, tænker straks på Tjernobyl, det virker som et bevidst valg af journalisten, for at skabe sensation. Endvidere står der i artiklen "lækager af radioaktiv damp". Normalt driver man ikke dampturbinerne med damp direkte fra reaktoren, men via en varmeveksler for at fjerne radioaktive elementer i dampen. Det har åbenbart virket, for intet steds i den rapport der henvises til, er der omtale af radioaktivt materiale. I rapporten står der at SONG (ejeren) har valgt at lukke, fordi der på nuværende tidspunkt har været stoppet for produktionen i 8 måneder, og administrative processer og appeller kan tage over et år, med de omkostninger der er ved at holde værket standby, har de valgt at lukke af hensyn til deres aktionærer. FAKTA er derfor: Værket er ikke lukket på grund af radioaktiv udslip, men fordi ejeren mener, det er for kostbart at vente på tilladelse til igen at starte produktion.Nej, overskriften er faktisk utrolig præcis og dækkende
Men det vil jo nok være bedre bare at drive værket videre mens den radioaktive damp strømmer ud af dampgeneratoren [...]
Uhm nej, det ville det ikke, for der er tale on en begyndende kaskadefejl der før eller siden ville lave den lille læk om til en meget stor læk.
Det handler om rør der vibrerer i en uventet turbulent vandstrøm og derfor gnider og banker imod hinanden til de går i stykker.
@Michael, du skulle læse hele Svends indlæg før du flyver i flint. Hvilke andre VE former kender du for øvrigt der kan afløse et kernekraftværk eller kulkraftværk?
Det er jo noget pjat. Selvfølgelig skulle det ordnes, men selskabet kan ikke se nogen forretning i det og med den generelle modstand mod det, så er det bedre at lukke det. Med støtten til vind og sol, bliver selv konventionelle værker snart også nød til at få støtte, for stadig at stå med balancekraft og reserve. Hvilken anden VE udover vind og sol kunne du forestille dig skulle dække behovet?Men det vil jo nok være bedre bare at drive værket videre mens den radioaktive damp strømmer ud af dampgeneratoren, ifølge nogle er det jo ikke værre end en tur til Spanien eller måske en tur i strålekanonen på sygehuset... :)
Først det formelle: Der er vist en fejl i overskriften.
[...]
Og til slut det officielle: Hvem ender med kæmperegningen? Er der tale om fejlcertificering, miskommunikation eller noget helt tredje?
Nej, overskriften er faktisk utrolig præcis og dækkende.
Indrømmet: Det var ikke nogen stor læk, men det var en læk og er klassificeret som sådan hos NRC.
En artikel i LA times skrev at de havde 2.7Mia$ af de 3.0 de forventer at skulle bruge klar i en "trust fund".
Om 3.0Mia$ så holder må tiden vise.
Ifølge denne artikel vil deres el komme fra gas og udlede 8 millioner tons CO2 om året.
Jeg kender ikke denne site og kan ikke stå inde for oplysningerne.
Mvh Steen
Nåå ja, for vedvarende energi kan kun være sol- og vindenergi...Gad vide hvad disse aktivister siger til, hvis de ingen strøm får om natten eller når det er vindstille.
Men det vil jo nok være bedre bare at drive værket videre mens den radioaktive damp strømmer ud af dampgeneratoren, ifølge nogle er det jo ikke værre end en tur til Spanien eller måske en tur i strålekanonen på sygehuset... :)
Først det formelle: Der er vist en fejl i overskriften.
Så det trivielle: Det var dog en ærgerlig nyhed for miljøaktivisterne
Og til slut det officielle: Hvem ender med kæmperegningen? Er der tale om fejlcertificering, miskommunikation eller noget helt tredje?
Gad vide hvad disse aktivister siger til, hvis de ingen strøm får om natten eller når det er vindstille. Det skal jo nok vise sig, at det bliver kulfyrede værker der overtage energileveringen. Energien kan jo ikke pludselig hentes ud af den blå luft.Nyheden om lukningen har givet genlyd, da flere miljøaktivistiske interesseorganisationer aktivt har kæmpet for at lukke værket, der ligger på stillehavskysten mellem Los Angeles og San Diego og dermed har otte millioner beboere inden for kort rækkevidde.