...og så er der jo plads til at opbygge en generation 4/5 reaktor på samme sted :-)
Det internationale atomkraftfirma Westinghouse har fået den delikate opgave at skille det udtjente Barsebäck kraftværk ad. Det skriver Ny Teknik.
Det er nærmere bestemt virksomhedens svenske afdeling i Västerås – og dermed svenske Ingeniører – der får æren af udtænke første skridt i atomkraftværkets vej i graven.
Westinghouse Electric har tidligere rådgivet elselskaber i opbygningen af de svenske reaktorer. Nu skal Barsebäcks to reaktorer, der blev udfaset i 1999 og 2005, den modsatte vej.
Læs også: Oskarshamn 1 og 2 lukker allerede nu
Den første del af arbejdet går på at skære lav- til mellemradioaktive stålkomponenter fra hinanden. Opgaven, som skal udføres under vand i reaktorbassinet, forventes at tage omkring fire år at fuldføre.
»Fordi det handler om nukleare aktiviteter stiller vi høje krav til præcision og procedurer,« siger Westinghouse’ svenske chef Aziz Day.
Ifølge Aziz Day har teknisk personale i Vësterås udviklet fjernstyret udstyr, der kan løse netop denne opgave.
Firmaet har for nylig lavet kontrakt med tyske energiselskaber om at påbegynde demonteringen af atomkraftværker i Phillippsburg og Neckarwestheim.
...og så er der jo plads til at opbygge en generation 4/5 reaktor på samme sted :-)
Hvis vi lige glemmer miljø-argumenterne et øjeblik: Hvad mon den samlede pris pr. kWh har været? (Opførelse + drift + brændsel + nedrivning + bortskaffelse + politiindsats ved demonstrationer) / (samlet produktion).
En sammenligning med dagens solcelle-kWh-pris kunne være interessant.
"En sammenligning med dagens solcelle-kWh-pris kunne være interessant."
Jeg har ikke lige tid til at lave sammenligningen, men her har du lidt nøgletal fra Barsebäck. byggeperioden på 6 år tyder på at det er gået rimeligt smertefrit, så de har nok ikke ligget langt fra de 15-18øre/kWh, hvis de havde kørt den tid det var beregnet til. I forbindelse med nedlukning af reaktorerne, har ejerne fået en kompensation på omkring 9 Mia, så jeg tror at eventuelle udgifter i forbindelse med demonstrationer er ganske ubetydelig. Og i forhold til lige netop solceller tror jeg der er et stykke vej endnu.
Den samlede pris for opførelse, drift, nedrivning og vedligehold skal ligge på omkring 65 mia for at du får en pris på 1 kr/kWh.
Info omkring kompensationer: http://www.world-nuclear.org/info/Country-...
Samlet produktion på barsebäck https://www.iaea.org/PRIS/CountryStatistic...
Det anede mig at det hang sådan sammen (den med politi var en vandet joke :-) ).
Atomkraft vs. solceller - og vind for den sags skyld - er en meget besværlig og følelsesladet diskussion. Alligevel: Hvis man nu antager at Moores lov bliver ved med at gælde for solceller, så må prisen jo skære prisen for kernekraft på et tidspunkt, og sandsynligvis ret snart. Hvis det sker fx. om 5 år, så giver det ikke meget mening - rent økonomisk - at bygge nye turbine-kraftværker. Måske lige bortset fra areal-forbruget pr. Watt, men det bliver vel også mindre med tiden?
Godt det ikke er mig der er energiminister ...
Jeg tror problemet med solceller er at de ikke helt følger Moores lov. godt nok er der en rimelig udvikling i effektiviteten af de forskellige typer celler, men prisen følger ikke med som den skal i Moores lov.
Personligt tror jeg vindenergi er det bedste alternativ de næste 15-20 år frem, men solceller skal nok blive kommercielt rentable uden tilskud på et eller andet tidspunkt.
Re: kWh-pris
Ud over prisen på selve cellen er det også diverse ting som stativer, glas, invertere og, ikke mindst, areal omkostningen for solceller der ikke er monteret på bygninger.
Mvh Steen
Lidt en skam at Dansk De-komissionering ikke har muskler og mandat til at byde ind paa saadan en opgave. (Eller har de?)
Med alle de reaktorer der staar for snarlig udskiftning er der et kaempe marked at tage fat paa og masser af opgaver indenfor robotteknologi, helsefysik, kemi og andet spaendende. Hvis man kommer med i starten maa der vaere masser af teknologi man kan tage med fra den ene nedrivningscase til den naeste og god mulighed for at tjene en moent.
...og så er der jo plads til at opbygge en generation 4/5 reaktor på samme sted :-)
Eller langt bedre - høj beta fusionsreaktorer:
.1. maj 2013, Lockheed Martin vil have fusionsreaktor klar om fem år. Et 100 MW fusionskraftværk kan transporteres med en stor lastvogn, hævder firmaets projektleder, som dog ikke har mange tekniske oplysninger at underbygge sin påstand med: http://ing.dk/artikel/lockheed-martin-vil-...
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard