Amerikansk analyse: Frygt ej robotten - teknologien tog langt flere arbejdspladser før i tiden
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. Newsletters and emails from Mediehuset Ingeniøren may contain marketing from marketing partners.

Amerikansk analyse: Frygt ej robotten - teknologien tog langt flere arbejdspladser før i tiden

Frygten for, at robotterne overtager dit arbejde, synes overdrevet: Aldrig før har teknologien ændret så lidt på arbejdsmarkedet som i dag.

'Robotterne kommer!' Vi har hørt det så ofte, at vi næsten ikke reagerer på det mere. Næsten alt vores arbejde vil i fremtiden blive overtaget af robotter, der både er stærkere, hurtigere og klogere end os. Meget få erhverv vil gå fri, og derfor må vi mennesker hurtigst muligt i gang med at finde på noget andet at lave.

Frygten for en kommende robotrevolution har ført til, at prominente personer som Tesla-direktør (og meget andet) Elon Musk, Tim Berners-Lee (opfinderen af www) og den danske ultraliberalist Lars Seier Christensen har argumenteret for borgerløn. Argumentet er ligetil: Hvis robotterne overtager alt arbejdet, hvad skal vi så leve af?

Læs også: McKinsey-rapport: Robotten udkonkurrerer ikke ingeniører

I samme boldgade har Microsofts stifter, Bill Gates, foreslået, at robotter skal betale skat, da også han frygter, at robotternes indmarch på industriarbejdspladserne vil efterlade en enorm befolkningsgruppe uden regulær indtægt.

Flere mistede job pga. teknologi før i tiden

Men nu er der måske en grund til at sænke skuldrene. En ny analyse fra den amerikanske tænketank ITIF (Information Technology & Innovation Foundation) slår fast, at der slet ikke er gang i nogen omvæltning på arbejdsmarkedet på grund af ny teknologi. ITIF blev dannet i 2006 af en demokratisk og en republikansk senator og har til formål at rådgive regeringen om teknologidrevet produktivitet, konkurrence og globalisering.

Faktisk har det amerikanske arbejdsmarked ikke været mere roligt siden 1850. Med andre ord så har der været langt større omstilling før i tiden end i dag på grund af teknologi. Begrebet, amerikanerne bruger til at beskrive forholdet mellem job, der forsvinder på grund af ny teknologi, og dem, der bliver skabt, er job churn.

Læs også: Analyse: Det kræver højtuddannet arbejdskraft at få produktion hjem fra udlandet

Sammenlignet med perioden fra 1950 til år 2000 så har 'job churn' kun ligget på 38 procent i de seneste 20 år. Og det på trods af, at vi i den periode har oplevet både dot.com-boblen i år 2000-2001 og finanskrisen i 2007-2008. Hvis der ses endnu længere tilbage, så ligger de seneste 20 år på 42 procent sammenlignet med perioden 1850-2000. Her havde menneskeheden både dampmaskiner, biler, to verdenskrige og den store depression i 30’erne til at ændre arbejdsmarkedet.

Lav jobrotation giver lav vækst

Så selvom teknologi har erstattet mennesker, er der samtidig skabt job. Godt nok ikke helt så mange, som der er forsvundet. Men langt flere, end der blev skabt før i tiden, når teknologien tog over.

Derfor maner folkene bag rapporten til ro: 'Hele ideen om at lægge en skat på robotter ville svare til, at man i 20'erne havde besluttet at lægge skat på traktorer.'

Læs også: MIT-rapport: Når robotterne kommer ind, ryger arbejderne ud

ITIF advarer i stedet om, at når der er ringe jobrotation på grund af teknologi, så betyder det, at væksten i produktiviteten er for lille. For det betyder jo, at fabrikkerne ikke får alle de robotter ind i produktionen, som de kunne. Det ses af væksten i den amerikanske fremstillingsindustri, der inden for de seneste ti år har budt på den laveste vækst i den amerikanske produktivitet inden for de seneste 60 år.

Robotter fører ikke til en økonomisk katastrofe

Analysens konklusion får opbakning fra Wall Street Journal, hvor kommentatoren Greg Ip kalder hele diskussionen om, at robotter vil føre til en økonomisk katastrofe, for 'forvirrende og misforstået'. Han mener simpelthen, at det går alt for langsomt med at få mennesker skiftet ud med robotter og anden form for automation:

»I stedet for at bekymre sig om robotter, der ødelægger job, skal virksomhedsledere finde ud af, hvordan man bruger dem mere, især i sektorer med lav produktivitet. En dag kan robotter erstatte lastbilchauffører, men det er meget mere presserende at gøre de eksisterende chauffører, som der i øvrigt er mangel på, mere effektive,« skriver han.

Læs også: Lær Industri 4.0 eller dø

Men kan fremtiden nu også forudses ved at kigge på fortiden? Redaktøren på MIT Technology Review, David Rotman, har tidligere argumenteret for, at man slet ikke kan sammenligne den udvikling, vi ser i dag inden for robotter, med fortidens teknologiske udvikling. For inden ikke så længe vil robotter også kunne overtage job fra faglærte og folk med længere uddannelse.

Med andre ord vil en lang række af de funktioner, vi førhen ikke mente at kunne automatisere, fordi der var brug for et menneske til at udføre dem, blive overtaget af robotter.

40 procent kan automatiseres i Danmark

I en nylig rapport fra konsulenthuset McKinsey forudses det, at 40 procent af alle arbejdsopgaver i Danmark kan automatiseres. Men for ing.dk’s læsere er der måske trøst i at vide, at behovet for højtuddannede ingeniører vil forblive stabilt. Konklusionen er ganske simpelt, at jo længere uddannelse du har taget, desto færre af dine arbejdsopgaver vil i fremtiden kunne klares af en robot.

Philipp Schröder, der er professor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, har bidraget til rapporten, og han er ikke i tvivl om, at den teknologiske udvikling, på trods af at mange job kan automatiseres, vil føre en masse job med sig:

»Vi parkerer os jo ikke i 2017 og siger, at ting fortsætter med at være som i dag - bare plus robotter. Der vil være brug for at udvikle nye robotter, nye services, selvkørende biler og mange andre led i værdikæden - ting, som vi ikke kan forestille os i dag,« siger han.

Læs også: Vanetænkning er robottens værste fjende

Men når det gælder den teknologiske udvikling inden for specielle sektorer, kan Phillipp Schröder se visse udfordringer, hvis det nogle steder kommer til at gå for hurtigt:

»Vi så, hvordan kulminerne i Tyskland og skibsværfterne i Danmark kæmpede i årevis mod ændringerne i økonomien. Det bliver et problem, hvis teknologien sætter gang i store omvæltninger i enkelte store sektorer eller i flere på én gang,« siger han.

Kommentarer (15)

Man kan da ikke lave en analyse, som siger 'Hidtil har det været sådan at [...], så i fremtiden vil det fortsat være [...]'.

Hidtil har det været meget begrænset hvor mange funktioner en robot kunne overtage, så mængden af robotter har ikke betydet så meget: Der skulle stadigvæk være nogen til at overvåge at robotten ikke klokkede i det, eller lave de dele af deres forrige arbejde som robotten nu ikke kunne tage sig af.

Men indenfor de sidste par år, hvor man hører om algoritmer som kan overtage diagnosticering af sygdomme og alt muligt andet, hvor læger, advokater, revisorer og andre højt uddannede kan erstattes, så tror jeg nok at der kommer til at forsvinde arbejdspladser.

Bare forestil jer et program som ud fra en blodprøve og irisscanning kan stille en diagnose bedre end nogen læge. Giv den lov til at udskrive recepter, så kan den lokale læge nede i byen godt lukke sin praksis.
Lad være med at fortælle mig, at alle disse læger så bare får job på det nærmeste sygehus.

Nu kommer denne 'analyse' selvfølgelig også ovre fra USA. Der er vist noget med, at de er begyndt at bruge 'alternative fakta' derovre...!

  • 15
  • 0