Amerikansk AI-specialist: Læger og advokaters nye kolleger har kunstig intelligens

Amerikansk AI-specialist: Læger og advokaters nye kolleger har kunstig intelligens

Udviklingen inden for kunstig intelligens (AI) accelererer eksponentielt, og de smarte computersystemer er begyndt at sætte sig i kontorstole, der tidligere var forbeholdt højtkvalificerede og specialiserede medarbejdere.

Systemer, der gør brug af kunstig intelligens (AI for Artificial Intelligence), er allerede indlejret i kontrolsystemerne for vores biler og fly, hjælper os med at finde vores vej gennem internettet og har langsomt overtaget en række job, der tidligere var forbeholdt eksempelvis fabriksarbejdere.

Nu kommer så næste skridt: På grund af accelererende teknologiske fremskridt inden for AI er computersystemerne så småt trukket i doktorens kittel og advokatens jakkesæt og har overtaget arbejdsopgaver, der tidligere var forbeholdt højtuddannede og specialiserede fagpersoner.

Og det er en udvikling, der vil accelerere, vurderer Neil Jacobstein, der er leder af fakultetet for AI og robotsystemer hos det Google-støttede Singularity University. Ifølge Neil Jacobstein, der er en af hovedtalerne på IDAs konference 'Driving Technology' i København 19. og 20. maj, vil udviklingen fundamentalt ændre den måde, hvorpå virksomheder og organisationer med højtuddannet personale fungerer:

Felter som radiologi, juridisk dokumentsøgning, medicinsk sygdomsevaluering og journalistik har alle set AI-systemer udføre opgaver lige så godt som – og nogle gange bedre og hurtigere – end deres menneskelige kolleger, fortæller Neil Jacobstein:

Neil Jacobstein er leder af fakultetet for AI og robotsystemer hos det Google-støttede Singularity University i Californien. Han kommer til Danmark under IDAs konference 'Driving Technology' 19. og 20. maj.

Analyse og fortolkning

»Et eksempel på konsekvenserne her i USA er, at advokatfirmaer har sænket deres sommeroptag dramatisk. Traditionelt har de hver sommer hyret en stribe jurastuderende, som har fået til opgave at gennemgå tidligere sager for at finde præcedens for de aktuelle sager, advokatfirmaerne har kørende. AI-drevne systemer specialiseret i mønstergenkendelse kan i dag søge gennem de enorme mængder af tidligere sager både hurtigere og billigere,« fortæller han.

Før sin ankomst til Singularity University var Neil Jacobstein administrerende direktør for den banebrydende AI-virksomhed Teknowledge. Han har fungeret som teknisk konsulent på forsknings- og udviklingsprojekter inden for AI for virksomheder og organisationer som det amerikanske forsvarsministeriums udviklingsorganisation, Darpa, Nasa, USA's hær og flyvevåben, GM, Ford og Boeing.

Han vurderer, at man også inden for andre professioner end advokater vil se en markant vækst i antallet af AI-systemer i de kommende år. Det gælder eksempelvis medicin og hospitalsvæsnet:

»AI er specielt velegnet til at analysere og fortolke store datasæt. AI-systemer kan for eksempel overvåge store grupper af patienter i realtid og registrere og analysere ændringer i deres tilstand. De kan også bruges til at lede efter mønstre, der forbinder sygdomme, årsager og behandlinger, hvilket kan føre til medicinske fremskridt,« siger Neil Jacobstein .

Disse jobfunktioner har typisk været forbeholdt læger og andet sundhedspersonale.

AI kræver en nytænkning

For virksomheder og organisationer inden for de fleste brancher – såvel som deres ansatte – vil den hastighed, hvormed AI-systemer bliver forbedret, betyde et behov for at se nærmere på, hvilke arbejdsopgaver AI kan være i stand til at varetage.

En nylig undersøgelse fra Martin-instituttet på Oxford University viste, at omkring 50 millioner amerikaneres arbejde helt eller delvist vil kunne håndteres af AI-software inden for de kommende 20 år. Tallet svarer til mere end 40 procent af alle beskæftigede amerikanere. I løbet af de næste 10 til 15 år vil mange virksomheder og organisationer med andre ord erstatte dele af arbejdsstyrken med AI-software.

Neil Jacobstein forstår, hvordan rapporter som denne – uanset om deres forudsigelser er korrekte eller ej – kan forårsage angst blandt mange arbejdere og bekymring for, hvordan samfundet vil klare disse ændringer. Han påpeger, at den optimale integration af AI-software og robotter ikke er ensbetydende med, at arbejdere erstattes, men i stedet kan bruges til at øge arbejdernes effektivitet ved at lade AI tage sig af repetitive og mindre interessante opgaver og give kognitiv støtte til at gøre komplekse opgaver nemmere og skabe løsninger, der har et bedre datafundament.

Vores hjerner trænger til opgradering

»Vores hjerner har ikke været igennem en større opgradering i over 50.000 år. Det betyder, at vi godt kan have mangler i vores beslutningsprocesser. Vi er principielt optimeret til et liv på savannen – hvis du hørte noget, der lød som en løve, stoppede du ikke op for at vurdere, om der vitterlig var tale om en løve, men reagerede omgående. Hvis ikke, så var chancerne for, at dine gener blev videreført, ikke særlig store. Mens det tidligere har været en styrke, betyder det i dag, at vi kan være tilbøjelige til at drage forhastede konklusioner og ikke tage alle fakta i betragtning. AI kan hjælpe os til at overvinde disse fordomme,« siger han og fortsætter:

Vores hjerner har ikke været igennem en større opgradering i over 50.000 år. Det betyder, at vi godt kan have mangler i vores beslutningsprocesser.Neil Jacobstein, Singularity University

»Katastrofen med Challenger-rumfærgen, hvor vigtige advarsler fra ingeniører på gulvet fejlagtigt blev fejet til side, er et eksempel på, hvordan mennesker undertiden træffer beslutninger uden korrekt vejning af samtlige fakta. Nasa har siden analyseret og erkendt problemet og har ændret sine beslutningsprocesser. Jeg tror, at et AI-system kunne have fundet problemet og muligvis bidraget til at undgå katastrofen.«

»Et andet sted, hvor AI kunne være brugbart, er i den amerikanske kongres. Den træffer undertiden beslutninger, der ikke er baseret på evidens og fakta. Hvis vi tilføjede et godt udformet AI-system, der kunne kontrollere fremførte argumenter og påstande og producere modargumenter, ville vi måske kunne gøre den politiske beslutningsproces mere evidensbaset. Det ville kunne fungere i forhold til noget som global opvarmning, hvor de kongresmedlemmer, der bruger argumenter, der kan modbevises videnskabeligt, med det samme ville blive præsenteret for en række overbevisende modargumenter i fuld offentlighed.«

AI skal drive dit ’Internet of Things’

Neil Jacobstein vurderer, at AI og ’Internet of Things’ – et begreb, der refererer til den enorme stigning i antallet af apparater tilsluttet internettet både i hjemmet og på arbejdspladsen – vil skabe ændringer, hvor det ikke længere er nødvendigt for menneskelige arbejdere at overvåge og kontrollere store dele af de industrielle- og organisatoriske processer.

»AI vil overvåge og stå for mange af de systemer, der driver en organisations eller virksomheds processer og arbejdsopgaver, og bidrage til at skabe overblik over de massive mængder af data, der genereres af de tilsluttede sensorer. Dette kan føre til nye produkter eller forbedringer af processer og dermed en stigning i både produktivitet og effektivitet,« siger Neil Jacobstein.

»Sensorer vil eksempelvis overvåge din lagerstatus, AI vil håndtere genbestilling automatisk, finder selv den bedste indkøbspris i online-auktioner og fører regnskab for hele processen. Hvis du har mulighed for at 3D-printe in-house, kan AI analysere, om det er mere omkostningseffektivt at købe en del eller selv printe det og selv starte produktionen, hvis det er tilfældet,« siger han.

Kommentarer (12)

Skynet er tilsyneladende lige om hjørnet, gad vide hvilken linje man som ingeniørstuderende bør vælge med den oplysning som beslutningsgrundlag :)

(Med skynet referer jeg til den AI som Arnold Schwarzenegger kæmper imod i filmene Terminator)

  • 1
  • 0

Yep, jeg tror du har ganske ret, med den detalje at fremtiden ALTID bliver forskellig fra det vi kan forestille os, så hvordan den præcis vil udvikle sig bliver vildt spændende.

Hvad vi derimod kan være fuldstændig 1000% sikker på er at almindelige mennesker nok skal bliver jagtet rundt, tvunget til at søge alle de jobs der bliver afskaffet. For uanset hvor nemt og bekvemt vi gør det muligt for os at have, så må vi ikke nyde det. Vi skal, død og pine, holdes i bunden af Maslows behovspyramide - hvilepuder er strengt forbudt... Gru og skræk, skulle vi få så meget overskud at vi begynder at tænke eller nyde livet.

Vil nogen forklare det fornuftige i at afskaffe arbejde (hvilket er godt) med den fanatiske opretholdelse af arbejd, arbejd, arbejd mantraet.
Hvad er den langsigtede fornuft med konstant at jage folk rundt, for at søge beskæftigelse, konstant øge stressfaktoren, parallel med at vi afvikler arbejde, som vi kender det.
Om få år er alle service jobs, gudskelov, overtaget af robotter. Tilsyneladende bliver rigtig mange administrative jobs overtaget af AI. Undervisning og konsulentydelser kan også fint erstattes med AI.

Og vi skal så, for ikke at hvile, søge - hvad? - 10 jobs om dagen, ringe hver 10 minut, således at det kan registreres at vi ikke sover, GPS implant holder øje med at du ikke er i tivoli, biograf, cafe eller er på andre "ikke til rådighed for arbejdsmarkedet" lokaliteter. Møde op dagligt, som bevis på at du ikke er på ferie, eller andre nydelses aktiviteter, forbeholdt de få med arbejde.

Jeg er ikke nervøs for skynet, jeg er mere nervøs for at vi er så fuldstændig viklet ind i en simpel og begrænset virkelighed, der får os til at acceptere alt der kan skabe arbejdspladser. Det er sket før i historien, alt for at skabe arbejde, også krig....
HVAD ER PLANEN?

  • 2
  • 0

Jeg synes at udtrykket AI bliver brugt i flæng, uden en klar begrebsdefinition? Så hvidt jeg læser, og ret mig endelig hvis jeg tager fejl, så er det stadig bare computeralgoritmer der arbejder indenfor den kode de er skrevet i? Der forgår vel ingen decideret læring, men tilpasser sig blot parametre? Hvis dette er rigtig, er det så virkelig kunstig intelligens?

Stadig fantastisk at vi nu har de værktøjer som menneskehed.

  • 3
  • 0