Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Amerikanerne vil sende to rumsonder til Venus

PLUS.
Efter at Venus længe har stået i ‘skyggen af Mars, har Nasa nu besluttet sig for at sende to nye missioner til planeten. Illustration: Nasa/JPL-Caltech

Som en del af sit Discovery Program har Nasa besluttet at sende to nye missioner til Venus omkring 2028-2030.

Interessen for Venus er steget de senere år. Det skyldes ikke mindst, at visse målinger og analyser tyder på, at gassen fosfin muligvis findes i atmosfæren på Venus, som Ingeniøren tidligere har omtalt. Det bedste bud på en konstant tilstedeværelse af denne gas er nemlig, at den dannes kontinuerligt af levende organismer.

Læs også: Kan liv findes i skyerne over Venus?

Det er dog værd at notere, at konklusionen om, at denne gas findes, er bestridt af andre. Det kan ikke tages for givet.

Læs også: Er der liv i atmosfæren på Venus? Diskussionen fortsætter

Kunstnerisk fremstilling af, hvordan man forestiller sig, at Davinci+-proben tager turen ned gennem atmosfæren på Venus Illustration: Nasa

De to nu godkendte missioner har tidligere været vurderet, men tabt til andre rummissioner. Men denne gang blev det altså Venus’ tur, da de to Venus-missioner vandt over to andre missioner, der henholdsvis ville undersøge Jupiters måne Io og Neptuns måne Triton.

De kan måske få chancen en anden gang.

Probe sendes ned gennem atmosfæren

De to nye missioner går under navnene Davinci+ og Veritas – og ja, Davinci+ er opkaldt efter det italienske renæssancemenneske.

Læs også: 500-året for Leonardo da Vincis død markeres verden over

Davinci+ (Deep Atmosphere Venus Investigation of Noble gases, Chemistry, and Imaging) skal bestemme sammensætningen af atmosfæren – herunder fosfin – og dens udvikling samt finde svar på, om planeten på noget tidspunkt har haft oceaner.

Efter at rumsonden er gået i kredsløb om Venus, vil den på et tidspunkt sende en probe ned gennem atmosfæren for at tage præcise målinger og billeder med høj opløsning.

Turen ned gennem atmosfæren vil vare ca. en time. Det må forventes at blive missionens højdepunkt.

Veritas (Venus Emissivity, Radio Science, InSAR, Topography, and Spectroscopy) skal kortlægge overfladen med henblik på bl.a. at bestemme dens geologiske udvikling, herunder om pladetektonik og aktive vulkaner stadig findes på Venus.

Sjældne besøg

Sidst Nasa sendte en orbiter til Venus var helt tilbage i 1989.

ESA sendte Venus Express afsted i 2005, som gav en del ny viden om vores naboplanet.

Læs også: Venus har været fyldt med vulkaner og oceaner

Den eneste nuværende orbiter ved Venus er den japanske Akatsuki, der ankom i 2015, efter at det første besøg på at komme i kredsløb i 2010 var fejlet.

Til sammenligning har der været i alt 18 orbitere i kredsløb om Mars, hvoraf otte stadig er aktive.

Nasa forventer, at de to missioner vil give så megen ny viden, at det nærmest vil svare til at genopdage planeten.

Forskergrupperne bag de to missioner går nu i gang med at færdiggøre deres design og planer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En tanke. Hvorfor kan en Venus sonde ikke smide fx. 10 eller 20 små og mellem store CanSat ud. Hver forsynet med en bremseskærm, som ved passende hastighed oppustes med en gas, sådan at den har en passende opdrift.? Hvis de 10 sonder har hver sin opdrift, så burde de kunne lægge sig i forskellige højder i skydækket, hvor der er ligevægt, og derved få en rimelig svævende tid til at lave mere langvarige målinger. Som så kan sendes op til en Venus satellit, der kan relæ sende data til jorden.

På den måde kunne måleperioden trækkes ud for alle de øverste minisonder, mens selvfølgelig de nederste har mere travlt i det store tryk og høje temperatur. og en eller to kan få lov at lande hvis de overlever miljøet.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten