Amerikanerne vil generobre Månen

Den 20. juli er det 40 år siden, at en stor del af den danske befolkning sad klistret til fjernsynsskærmen sammen med skønsmæssigt 500 millioner mennesker over hele kloden. Det største antal nogensinde på daværende tidspunkt til en live-event, som i dette tilfælde tilmed foregik 380.000 kilometer ude i rummet.

Den halve milliard mennesker fulgte med, da Michael Collins ombord på Apollo 11-missionens mandskabsmodul Columbia kl. 20.47 dansk tid frakoblede månelandingsmodulet Eagle med Neil Armstrong og Edwin (Buzz) Aldrin om bord.

Computeren blev overbelastet

Til stede i studiet hos Danmarks Radio den søndag aften for snart 40 år siden var civilingeniør Christian Rovsing, der gennem flere år havde guidet de danske seere og lyttere under amerikanernes rumprogrammer.

Buzz Aldrin ses her med en seismisk sensor. Lige bagved er en lille laserreflektor til afstandsmål og til højre ses månelandingsmodulet "Eagle". (Foto: Neil Armstrong, Nasa) Illustration: Neil Armstrong, Nasa

»Jeg husker tydeligt, at landingen ikke forløb helt problemfrit. Den lille computer om bord på Eagle blev overbelastet, så Armstrong og Aldrin måtte overgå til manuel styring,« siger Christian Rovsing i dag.

Buzz Aldrin koncentrerede sig om mundtligt at videregive information om højde og hastighed til Armstrong, så han kunne bruge disse oplysninger til at finde et passende landingssted, men han så ud ad vinduet.

På en pressekonference den 12. august 1969 fortalte Armstrong, at de havde studeret billeder fra de to Apollo-missioner (8 og 10), der havde været rundt om Månen, så de havde et godt kendskab til landingsområdet.

»Krateret Maskelyne W så vi to-tre sekunder senere end forventet, og det gav os en formodning om, at vi ville lande noget for langt,« forklarede han.

I en højde af 120 meter passerede de over et område med sten på ca. tre meter i diameter og et krater på ca. 25 meter. Men til sidst fik Armstrong styret landingsmodulet hen til et mere velegnet område.

»Instrumenterne viste, at vi havde brændstof til mindre end 30 sekunders flyvning tilbage. Analyserne på Jorden indikerede lidt mere, måske omkring 45 sekunder. Det lyder som kort tid, men det er rent faktisk meget,« fortalte Armstrong.

Da en sensor på et af landingsbenene kom i kontakt med Månen lyste et panel op inde i landingsfartøjet.

»Contact light,« sagde Aldrin efterfulgt af ordene: »Okay. Engine Stop,« da fartøjet faldt til ro kl. 21.18.

Fra Armstrong kom kommandoen: »Shutdown«. Herefter talte han direkte til Mission Control: »Houston, Tranquility Base here. The Eagle has landed.«

Et år efter landingen berettede Buzz Aldrin:

»En stor del af træningen havde drejet sig om at lande med meget lidt brændstof tilbage. Det drejede sig ikke kun om at komme så hurtigt ned som muligt, men også at have en metodisk og tilsigtet landing. Det viste sig, at vi gjorde det.«

One giant leap for mankind

Det tog længere tid end ventet for Armstrong og Aldrin at gøre sig klar til at komme ud af månelandingsmodulet. Først omkring 20 minutter i fire mandag morgen åbnedes lågen på Eagle, og Neil Armstrong begyndte langsomt at kravle ud. Hans langsomme nedstigning ad stigen kunne følges via et udenbords kamera på Eagle.

Kl. 03.56 satte Armstrong foden på Månen med de berømte ord: »That's one small step for man, one giant leap for mankind«. Det var en sætning, som han havde forberedt sig på at sige, men som han ikke på forhånd havde delagtiggjort hverken sin rejsefælle eller Mission Control i Houston i.

Efter mindre end et døgn, helt præcis 21 timer, 36 minutter og 17 sekunder, lettede Eagle igen fra Månens overflade. Den blev kort efter sammenkoblet med Columbia og den ventende Michael Collins.

»Det, der især slog mig ved Apolloprogrammet, var en optimisme og vilje til at få ting til at lykkes,« siger Christian Rovsing.

»Der var en åbenhed om alt, som vi ikke ser noget sted i dag. Alle informationer blev stillet til rådighed for alle.«

Fem yderligere månelandinger blev det til med Apollo 12, 14, 15, 16 og 17. Apollo 13 var udsat for en eksplosion om bord på vej til Månen og måtte, efter at astronaut Jack Swigert sendte beskeden: »Houston, we've had a problem«, foretage en farefuld færd rundt om Månen for at vende. Det lykkedes mod alle odds at bringe besætningen uskadt tilbage til Jorden.

Eugene Cernan er den hidtil sidste person til at forlade Månen. Det skete den 14. december 1972. Tre dage tidligere var han landet sammen med geologen Harrison Schmitt, som er den eneste videnskabsmand, der har betrådt Månen.

Tilbage til Månen

For fem år siden præsenterede præsident George W. Bush planen om igen at sende mennesker til Månen og bruge det som udgangspunkt for rejser til Mars. Et program der nu er døbt Constellation.

Umiddelbart kan det undre, at det som i 1960'erne tog otte år - fra Kennedys erklæring den 25. maj 1961 om "at lande en mand på Månen og bringe ham sikkert tilbage inden udgangen af dette årti" - nu skal tage mindst 15 år. Det er der flere grunde til, mener Christian Rovsing:

Kennedys plan var en naturlig fortsættelse af et program, som var i sin vorden. Apolloprogrammet var "hi-risk", og pengene sad løst, når der skulle foretages valg af tekniske løsninger. I dag er kravene til sikkerheden ved bemandet rumfart øget væsentligt, ikke mindst set i lyset af ulykkerne med rumfærgerne. Samtidig er der mere fokus på økonomien og valg af optimale løsninger.

Men nu begynder man snart at kunne se synlige resultater af det nye måneprogram.

  1. maj i år overgik Launch Pad 39B på Kennedy Space Center fra rumfærgeprogrammet til Constellation-programmet. Den første opsendelse af den nye Ares I-raket sker efter planen til august. Testopsendelsen er døbt Ares I-X.

Fra 2015 er det meningen, at Ares I med Orion-kapslen, der kan huse op til seks astronauter, skal bruges til at transportere astronauter og bringe forsyninger til den internationale rumstation. Og turen til Månen er foreløbig planlagt til 2020.

Andreas Mogensen, som for nylig er blevet optaget i det europæiske astronautkorps, har erklæret, at han i sin karriere som astronaut håber at få mulighed for at komme til Månen. Samme drømme har Christian Rovsing ikke haft.

»Med min indstilling er det meget mere interessant at følge rumprogrammet og udforskningen af universet fra Jorden,« siger han.

Den danske astronaut og den ældre rumekspert deler dog forventninger til, at Månen i fremtiden kan bruges som en fast videnskabelig base og som udgangspunkt for rejser til Mars.

Fakta: Månerejser Før og Nu

  • Constellation-programmet omfatter foruden raketterne Ares I og Ares V, rumkapslen Orion og månelandingsmodulet Altair, der vil blive omkring fem gange større end Apollo-programmets månelandingsfartøjer.

  • Ares V vil kunne bringe 188 ton i kredsløb om Jorden og 72 ton til Månen - Apolloprogrammets løfteraket Saturn V kunne til sammenligning bringe 118 ton i kredsløb om Jorden og føre 47 ton til Månen. Første flyvning med Ares V er planlagt til 2018.

  • Steve Cook, der er Ares Project Manager ved Marshall Space Flight Center i Huntsville, Alamaba har til Nature fortalt, at projektomkostningerne løber op i 100 milliarder dollar for at sende en mand til Månen i 2020. Til sammenligning kostede det 162 milliarder dollar (i 2009-priser) at bringe en mand til Månen i 1969.

Video: Neil Armstrongs første skridt på Månen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

man så jo hvilken tekniglogisk landvindning det blev for u.s.a. i 69. så europa sover som sedvanelig !!,det er dyrt at være nærig , pengene kommer ind ved mange opfindelser!! mvh jan

  • 0
  • 0

man så jo hvilken tekniglogisk landvindning det blev for u.s.a. i 69. så europa sover som sedvanelig !!,det er dyrt at være nærig , pengene kommer ind ved mange opfindelser!! mvh jan

CERN?

  • 0
  • 0

Jeg vil mene det altid er godt at kaste sig ud i disse projekter.. Rumfart giver mange penge igen, selvom det er en langtidsinvestering. Det er i høj grad i kraft af apolloprojekterne, at USA kom så langt foran teknologisk. Her i EU giver ca 1 euro smidt i rumfart, 7 igen... så hvorfor ikke gøre det?

  • 0
  • 0

Her i EU giver ca 1 euro smidt i rumfart, 7 igen... så hvorfor ikke gøre det?

Og det har du naturligvis belæg for at udtale dig om i kraft af?

  • 0
  • 0

Jeg vil mene det altid er godt at kaste sig ud i disse projekter.. Rumfart giver mange penge igen, selvom det er en langtidsinvestering.

Kan nøjagtig det samme ikke siges om VE?

  • 0
  • 0

.. det kan det da sikkert, men hvor vil du hen med den miljøsnak? Kan det samme så ikke siges om Formel 1?

  • 0
  • 0

[quote] Her i EU giver ca 1 euro smidt i rumfart, 7 igen... så hvorfor ikke gøre det?

Og det har du naturligvis belæg for at udtale dig om i kraft af?[/quote]

Det er skam helt korrekt - det blev konkluderet i en Rambøll-rapport sidste år.

Mvh. Karl Kaas Laursen

  • 0
  • 0

Projekter som bidrager til udvidelse af menneskehedens horisont må da være langt at foretrække frem de skjulte tiltag som bidrager til fordummelsen. Og nyheden i dette indlæg er vel at man nu er ved at tage sig sammen til at reservere en plads 39B på Rumcenteret til dette projekt.

  • 0
  • 0

Jesper Søgaard:

hvor vil du hen med den miljøsnak?

"Miljøsnak" vil jo betyde langt, langt mere for hele den globale befolkning!

Rumfart 'rammer' en smal gruppe virksomheder og teknologier. Hvorfor der også vil være meget begrænsede økonomiske ressourcer.

Da der er stor global enighed om at Jorden og miljøet kræver langt, langt større opmærksomhed, vil der derfor være meget mere afkast at hente gennem forskning, i miljøvenlige energiformer, effektive og 'metanvenlige' afgrøder og produktionsdyr, ressourcebillige boformer, miljøvenlige trafikformer, samt hvor ellers langsigtet omsorg for Jorden og miljøet vil kræve indsatser.

Befolkningstilvæksten vil måske være faldende gennem de nærmeste årtier, men en stagnation ligger ganske givet langt ude i fremtiden hvorfor det globale gennemsnitlige ressourseforbrug pr. individ må sænkes drastisk

Investeringerne vil komme flerfold tilbage, både gennem afkast fra forskning og gennem besparelser.

  • 0
  • 0

"Miljøsnak" vil jo betyde langt, langt mere for hele den globale befolkning!

Rumfart 'rammer' en smal gruppe virksomheder og teknologier. Hvorfor der også vil være meget begrænsede økonomiske ressourcer.

På kort sigt, ja. Og kortsigtede løsninger på problemer er også vigtige. Men vi bliver nødt til at kigge længere frem, og uanset hvor meget vi kaster efter forbedringer af miljøet, så er det stadig en kortsigtet løsning. Rumfart rammer måske smalt her og nu. Men på længere sigt har rumfart mulighed for at ramme bredere end noget andet.

Bortset fra det, så har rumfarten mulighed for at bidrage på en helt unik måde til miljøet, især den bemandede rumfart. For når man sender mennesker ud i rummet er genbrug og bæredygtighed ikke bare ønskelig, den er strengt nødvendig. Er der noget rumfarten kan lære os, er det hvordan vi udnytter de forhåndenværende resourcer optimalt. Jeg er overbevist om, at den kommende månebase vil kunne sparke gang i en masse miljøforbedrende teknologi.

Glem heller ikke, at er der noget, der har inspireret miljøbevægelsen, så er det billederne af jorden taget fra rummet. Fordi vi forlod jorden, blev vi opmærksomme på, at vi skal passe godt på vores lille, blå planet. En længerevarende menneskelig tilstedeværelse i rummet vil være en konstant påmindelse om vores forpligtelse overfor vores miljø.

Intet andet end bemandet rumfart tilbyder det unikke perspektiv.

  • 0
  • 0

Steen Eiler Jørgensen:

uanset hvor meget vi kaster efter forbedringer af miljøet, så er det stadig en kortsigtet løsning.

Det kan du da ikke mene, for alvor? - Der er da intet som er mere langsigtet!

Er der noget rumfarten kan lære os, er det hvordan vi udnytter de forhåndenværende resourcer optimalt.

Dét kan man da lære, alene ved at administrere en husholdnig med begrænsede midler! Ingen grund til at flintre ud i rummet af dén grund.

er der noget, der har inspireret miljøbevægelsen, så er det billederne af jorden taget fra rummet.

Netop! 'Vi' så tilbage, og oplevede hvor alene og sårbar Jorden er i Rummet. - Det ér vi jo klar over nu, og behøver ikke bevæge os ud i rummet for at se det igen.

Intet andet end bemandet rumfart tilbyder det unikke perspektiv.

Ta' lige endnu et kig på et billede af Jorden, set fra Rummet! - Ændringerne skal ske inde i vore hoveder, ikke 'ude i rummet'!

  • 0
  • 0

Jeg er selv dybt splittet mellem min kærlighed til bemandet rumfart - og min kærlighed til planeten Jorden.

Jeg har opgivet at gøre noget væsentligt for miljøet ud over at cykle i stedet for at køre bil. Det er min opfattelse at vi står overfor et globalt miljø og klimatiskkollaps - og at vi ikke handler før det er for sent.

Årsagen er - helt på bunden - for megen menneskelig aktivitet. Jeg er ikke sikker på det har en teknisk løsning.

Der er dog en løsning i sigte - som desværre er en anden run away situation. 1 ud af 10 danske drengebørn fødes idag med små eller ingen chancer for at kunne blive fædre. Tallet vokser år for år og er en konsekvens af hormonlignede stoffer i miljøet, ikke mindst i plast.

På sigt vil fertilitets krisen måske anhilere med klimakrisen - det er mit håb.

Det svarer lidt til at RMS Titanic netop efter kollision med isbjerget også går på en en sømine, som rammer agter - hvorfor hun aldrig går forover og derfor aldrig synker.

Rumfarten behøver ikke at retfærdigøre sig - det er vores basale instinkt at gå på opdagelse - og ressource forbruget til det er i det store perspektiv uden større betydning.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Rumfarten behøver ikke at retfærdigøre sig - det er vores basale instinkt at gå på opdagelse - og ressource forbruget til det er i det store perspektiv uden større betydning.

Enig! Hvorfor fremtidens rumfart heller ikke er dét "Apolloprojekt", som skal redde os via teknologiafkast.

  • 0
  • 0
" Her i EU giver ca 1 euro smidt i rumfart, 7 igen... så hvorfor ikke gøre det?

Og det har du naturligvis belæg for at udtale dig om i kraft af? "

Hvis du henvender dig til Dansk Rumkonsortium, er der med garanti, nogen som kan give dig disse tal..sort på hvidt... Der var papirer på dette da gruppen blev dannet i 2005.

Mvh Kristian

  • 0
  • 0

Hvis "Her i EU giver ca 1 euro smidt i rumfart, 7 igen" er din påstand? Bør det vel også være dig, som linker til artikler som underbygger denne påstand!?

  • 0
  • 0

OK! Tak John! Dét giver så 4-5 gange kapitalen igen! - Danmark er så også et af de lande som bidrager mindst til ESA! Hvorfor EU-gennemsnittet må antages at ligge lavere!? Og altså langt fra 7 gange!?

  • 0
  • 0

Steen Eiler Jørgensen: [quote]uanset hvor meget vi kaster efter forbedringer af miljøet, så er det stadig en kortsigtet løsning.

Det kan du da ikke mene, for alvor? - Der er da intet som er mere langsigtet![/quote] Altså, rent bortset fra det lettere tåbelige i at gøre sig tanker om, hvordan verden ser ud i den afsindigt fjerne fremtid, så må du jo indrømme, at jorden næppe holder mere end ca. 5 mia. år, uanset hvor godt vi passer på miljøet.

Rumfarten har potentialet til at gøre hele miljøproblematikken overflødig.

[quote]Er der noget rumfarten kan lære os, er det hvordan vi udnytter de forhåndenværende resourcer optimalt.

Dét kan man da lære, alene ved at administrere en husholdnig med begrænsede midler! Ingen grund til at flintre ud i rummet af dén grund.[/quote] Det er sandelig da heller ikke derfor vi skal dyrke rumfart - jeg påpeger blot et muligt spin-off.

[quote]er der noget, der har inspireret miljøbevægelsen, så er det billederne af jorden taget fra rummet.

Netop! 'Vi' så tilbage, og oplevede hvor alene og sårbar Jorden er i Rummet. - Det ér vi jo klar over nu, og behøver ikke bevæge os ud i rummet for at se det igen.[/quote] Du nægter simpelthen at se, hvad rumfarten har at byde på. Så er den jo ikke så meget længere.

[quote]Intet andet end bemandet rumfart tilbyder det unikke perspektiv.

Ta' lige endnu et kig på et billede af Jorden, set fra Rummet! - Ændringerne skal ske inde i vore hoveder, ikke 'ude i rummet'![/quote] Ja, hurra, det skal fedt hjælpe! Skal vi ikke nøjes med at konstatere, at vi er uenige, og så lade det være med det?

  • 0
  • 0

Steen Eiler Jørgensen: [quote]Rumfarten har potentialet til at gøre hele miljøproblematikken overflødig.

Hvordan det?[/quote] Hvis livet bebor mange forskellige planeter, er det ikke længere ultrakritisk at klimaet på én af dem bliver holdt fuldstændig under kontrol. Så vi llivet overleve, selv hvis jorden skulle blive ubeboelig.

Tværtimod vil mennesker, der bebor f.eks. månen eller Mars, skulle lære at tilpasse sig et langt mere ekstremt miljø end på jorden - og hvor det ikke længere er nødvendigt at "passe på" miljøet, men måske endda ændre det, så det bliver mere jordlignende.

  • 0
  • 0

Hvordan kan du konkludere at det vil går under 4-5 gange igen, uden for DK, hvis de andre lande invisterer mere i ESA/rumfart.. Det kunne vel sagtens gå den anden vej. ?

Uanset hvad, så er det et ufatteligt kompliceret regnestykke. Husk på at største delen af de teknologier du bruger eller ser omkring dig, kommer fra rumfart... eller spin-off deraf...Derfor indgår de også i regnestykket.. Vi snakker ikke kun direkte afkast af virksomheders fortjenester gennem ESA kontrakter..

  • 0
  • 0

Tja, Kristian! Dét var måske lidt forhastet.

Jeg mener dog rumfarten tillægges mere "spin off" en den reelt kan bære. - Den mest kendet myte er nok Velcro, som mange giver rumfarten æren for.

Men sikkert flere andre teknikker eller teknologier, er udviklet, ikke mindst i USA, af militære virksomheder. - Så engang en hjemmeside som bl.a. omhandlede netop dette. Kan dog ikke finde den igen.

Desuden er jeg ikke imod rumfart, overhovedet ikke! - Vi er vel alle lidt teknologifascinerede!? ;-)

Jeg er bare ikke sikker på bemandet rumfart giver så godt afkast, i forhold til prisen, som ikke-bemandet. Der må være langt større teknologiske udfordringer i at udvikle fjernstyrede og autonome sonder og landere, til at klare opgaverne!?

Hvad jeg derimod [i]er[/i] sikker på er, at der her på Jorden findes så store og mangfoldige udfordringer, hvor forskningen i løsningsmodeller og -teknologi, vil komme hele Jordens befolkning tilgode! - BÅDE i selve forsknings- og udviklingsfasen, OG i spin off! Dét gælder jo i hvert fald [i]ikke[/i] rumfarten!

  • 0
  • 0

John,

Umiddelbart synes jeg det er svært at lure om det er bemandet eller ubemandet der giver mest spin-off. De bemandede missioner er jo langt mere omfattende og derfor skal der også nogle flere dybe tallerkener til. Eller der skulle... Til genæld er der flere ubemandede missioner, så samlet set kan jeg ikke lige regne den ud...

Du har ret mht militæret.. Den hurtigste og mest effektive udvikling sker enten ved rumfart eller i tilfælde af krig... Og ja, velcro er en myte, men listen over spin-off fra fx apolloprogrammet er dog kilometer lang og hænger ved på alt omkring dig i dag. Det vil det også gøre efter fx Constellation. Udover det så må man også sige at telecom-sat industrien har bidraget til mange væsentlige ting, for at nævne noget ubemandet.

Jeg er også enig med dig i, at der sikkert er lige så meget forksning her på planetens overflade, som vil komme os alle til gavn. Men det betyder ikke at man skal vælge det ene frem for det andet. Der var ingen der tænkte på rumfarts-spin-off da man giv i gang i 50erne. Det var bare noget der skete, og derfor en god faktor man kan hive op af hatten, hvis man vil myten om "spild af penge til rumfart" til livs.. For det er nu en god forretning/gavn, på den lange bane..

Mht robotmissioner, så er de praktiske til nogle ting, men har absolut deres begræsninger. Tag Spirit og Opportunity som eksempel. Fantastiske maskiner der har overlevet deres alder med mange år.. Men man anslår at de samlet har lavet arbejde, der kunne foretaget af 1 person på 14 dage... Robotter er nu kun engang robotter.. dumme og kun udstyret til evig tid med den bette "hjerne" de blev udstyret med.. Mennesker kan så meget mere intuitivt. Derfor er bemandet rumfart så vigtigt....!

Til sidst forstår jeg dog ikke hvorfor du mener at rumfart ikke giver spin-off i både forskning og udvikling. Det er i princippet ikke anderledes end andre udviklingsprojekter til brug på jorden..

Mvh Kristian von Bengtson

  • 0
  • 0

Kristian!

Umiddelbart synes jeg det er svært at lure om det er bemandet eller ubemandet der giver mest spin-off. De bemandede missioner er jo langt mere omfattende og derfor skal der også nogle flere dybe tallerkener til.

Jo men, de bemandede missioner udvikler jo en masse (sandsynligvis) "unyttig" teknologi, for udelukkende at holde en besætning i live i rummet. Det hár vi vel ikke brug for, på en nødlidende Jord, med 7-8-9 milliarder mennesker? (p.t. 6,8 mia) http://www.glemsom.dk/hjemmet/jordens_befo... Robotter og sonder kræver ikke noget 'Life support system'!

Mht robotmissioner, så er de praktiske til nogle ting, men har absolut deres begræsninger. Tag Spirit og Opportunity som eksempel. Fantastiske maskiner der har overlevet deres alder med mange år.. Men man anslår at de samlet har lavet arbejde, der kunne foretaget af 1 person på 14 dage... Robotter er nu kun engang robotter..

Jo, jo! Men for 20 år siden var mobiltelefoner noget nogle få kunne ringe til/fra og, i nogle tilfælde også, sende sms'er til/fra. Internettet var noget man havde hørt om og som én i omgangskredsen lovpriste til skyerne. - Med det fokus som er på fornyet optagelse af bemandet rumfart/-forskning, hvordan ser perspektivet på en evt. Mars-/Jupiter-/Neptun- eller Plutosonde så ud om 10 - 20 evt. 30 år? - Dét vil jo alligevel være før, der kommer mennesker til Mars!

  • Spirit og Opportunity er jo gammel, gammel teknologi! ESA's Mars Express er det seneste (eneste?) forsøg på, hurtigt, at skabe en sonde med nutidens teknologi. (Dét var jo så ikke uden problemer, (landeren!) men Venus Express (bygget på erfaringerne fra ME), ser ud til at virke 100% fint?)
  • Desuden kommer der jo nok mindst én "Mars sample return mission" lang tid før der kommer menneskelige geologer derop!? Og, hvor megen forskning (og spin off) måtte der ikke ligge i at skabe en sonde, som kunne klare Spirit og Oppertunitys opgave på et par uger eller måneder?

Men det betyder ikke at man skal vælge det ene frem for det andet. Der var ingen der tænkte på rumfarts-spin-off da man giv i gang i 50erne. Det var bare noget der skete, og derfor en god faktor man kan hive op af hatten, hvis man vil myten om "spild af penge til rumfart" til livs.. For det er nu en god forretning/gavn, på den lange bane..

Arrh, Kristian,! Dét kan man jo sige om al grundforskning! Giv du de samme rige midler til den frie grundforskning, og 10 år til at levere, så vil du sikkert se ting og sager som rumforskning aldrig ville nå "til sokkeholderne"! (Grundforskning, som vi jo modarbejder, her i landet som jo ellers skal leve af at være "de klogeste" - hér skal grundforskning kunne betale sig! Sikke noget at lukke ud!) :-( - Hvordan kan man, på forhånd, vide om grundforskning "betaler" sig!

Til sidst forstår jeg dog ikke hvorfor du mener at rumfart ikke giver spin-off i både forskning og udvikling. Det er i princippet ikke anderledes end andre udviklingsprojekter til brug på jorden.

Hvilken glæde har Jordens befolkning haft af tests og forsøg med f.eks. USA's fremtidige raketter? - I princippet har vi jo alle haft glæde af f.eks. selv den allerførste kWh som de første vindmøller leverede, (Nogle af min fars venner havde en kommerciel vindmølle på deres grund, for mindst 30 år siden) hvor udvikling og test er gennemført gennem de efterfølgende 20-30-40 år, og som fortsætter langt ind i fremtiden og levere! Eller siden de første solcellepaneler leverede strøm (Er det ikke ca. lige så lang tid som vindmøller?)

JJ

  • 0
  • 0

Jeg mener, at de hidtidige rumfarts projekter i høj grad har gavnet miljøsagen.

Har det ikke drevet den tidligste forskning i brændselsceller og solceller? Bruger vi ikke satelitter til at overvåge klima, skovfældning og andre miljø parametere? Øger forståelsen af andre planter ikke forståelsen af vores egen? Jvf. f.eks. drivhuseffekten på venus. Inspirer rumfarten ikke børn og unge til at interessere sig for den naturvidenskab der skal levere fremtidens løsninger?

Man kan selvfølgelig mene at pengene skal bruges mere målrettet. Det er en relevant diskussion. Jeg tror bare ikke vi får løsninger der ligger "uden for boksen" hvis vi bruger alle midlerne målrettet.

  • 0
  • 0

Månen er endnu til fri afbenyttelse, hvorfor USA er begyndt at være bange for at kineserne skal få en teknologi der kan få dem til Månen og både hævde og håndhæve retten til Månen.

Det vi ser, er den spæde start på erobringen af Månen og da der ikke er mennesker på Månen og ej heller andre levende væsener, vil den der kommer først til Månen og der vil kunne håndhæve sin ejendomsret til den, være den der har størst mulighed for at udnytte Månens mineraler og metaller.

Månen er ikke, som Sydpolen, der er blevet indskrevet i en traktat om fredelig udnyttelse af Sydpolen, på en sådan måde, at Sydpolen er hele menneskehedens fælleseje.

Med Månen er det anderledes. Månen hænger der som en gulerod til den der kommer først og nu er kineserne ved at røre på sig og her vil USA ikke stå tilbage og blive sorteper i kapløbet om ejendomsretten til Månen.

Så måske bliver det, som vi har set det i Jens Lyns rumeventyr, hvor det er kinesere og vesterlændinge der kæmper diverse kampe i rummet. Fremtidsvision?

Jules Verne viste jo fint en masse fremtidsvisioner, så som Rejsen til Månen, Den hemmelighedsfulde ø, En verdensomsejling under havet og andre. Hvorfor skulle Jens Lyns rumeventyr ikke også være en fremtidsvision om menneskehedens strid om det nære solsystem.

Lærer menneskeheden ikke at fordele værdierne i den verden der er til rådighed for os mennesker, på en ligeværdig måde mellem alle mennesker, vil menneskeheden til stadighed opleve konflikter om ejendomsret til den del af verden der er til rådighed og opnåelig.

Med venlig hilsen Lars Kristensen

  • 0
  • 0

Man kan selvfølgelig mene at pengene skal bruges mere målrettet. Det er en relevant diskussion. Jeg tror bare ikke vi får løsninger der ligger "uden for boksen" hvis vi bruger alle midlerne målrettet.

At bevare Jorden som behageligt, beboeligt miljø for vore børn og efterkommere, med alt hvad det indebærer, er vel ikke mere "målrettet" end rumfart!? - Tværtimod, skulle jeg mene.

  • 0
  • 0

man så jo hvilken tekniglogisk landvindning det blev for u.s.a. i 69. så europa sover som sedvanelig !!,

Hvad mener du med, at Europa sover?

  • 0
  • 0

Diskussionen om bemandet versus ubemandet rumfart er fladpandet. Vi har brug for begge dele til forskellige formål. Begge er til uvurderlig gavn for mennesket og dets planet.

Et godt eksempel på et ubemandet, særdeles givtigt projekt er Hubble Rumteleskopet.

Men det havde ikke været meget værd uden de 5 bemandede opgraderings- og vedligeholdelses-missioner.

Mvh Niels Foldager

  • 0
  • 0

Niels Foldager:

Diskussionen om bemandet versus ubemandet rumfart er fladpandet. Vi har brug for begge dele til forskellige formål. Begge er til uvurderlig gavn for mennesket og dets planet.

Et godt eksempel på et ubemandet, særdeles givtigt projekt er Hubble Rumteleskopet.

Men det havde ikke været meget værd uden de 5 bemandede opgraderings- og vedligeholdelses-missioner.

Mvh Niels Foldager

Du ka' sq selv være 'fladpandet' Niels! ;-)

Naturligvis kan det være fornuftigt at have bemandet rumfart i lav jordbane. Måske endda så langt som til Månen!? - Men, der er sq ingen fornuftig grund til at sende mennesker til hverken Mars, eller længere bort. - Mars har været der i knap 5 mia. år, og venter sikkert gerne i de par snese år, som det måtte tage menneskeheden at udvikle sonder i en kvalitet, som gør, at vi kan få svar på de spørgsmål, vi måtte have.

Udvikler vi så, i fremtiden teknologier, og har vi samtidig 'råd' at udnytte dem, kan vi jo altid, til dén tid, sende mennesker længere ud i Solsystemet! - Den tid, den glæde!?

  • 0
  • 0

John Johansen:

Naturligvis kan det være fornuftigt at have bemandet rumfart i lav jordbane. Måske endda så langt som til Månen!?

Jamen, så er vi jo enige på dét punkt.

... de bemandede missioner udvikler jo en masse (sandsynligvis) "unyttig" teknologi, for udelukkende at holde en besætning i live i rummet.

Det skal man jo også til brug i jordbane, som du siger, du kan se det fornuftige i.

Teknologien er i øvrigt ikke unyttig.

... for udelukkende at holde en besætning i live i rummet

En besætning skal ikke bare holdes i live. De er sendt op mhp. en mission; herunder forskningsarbejde.

  • Men, der er sq ingen fornuftig grund til at sende mennesker til hverken Mars, eller længere bort.

Dér er vi så helt uenige.

Mvh Niels Foldager

  • 0
  • 0

En besætning skal ikke bare holdes i live. De er sendt op mhp. en mission; herunder forskningsarbejde.

Fjernstyrede og/eller automatiske, autonome sonder og landere, skal jo også foretage forskningsarbejde. De kræver bare ikke et "Life Support System", som vil lægge beslag på uforholdsmæssigt store ressourcer på længere rejser ud i Solsystemet, selv 'bare' til Mars.

Du kan jo bare tænke på hvilken somhelst marslander, og så sammenligne med Apolloprojektet. - Og dét var jo bare en lille 'sviptur'!

En ubemandet "Mars sample return mission" vil jo være afsindigt meget mere simpel, end en bemandet mission.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten