Amerikanerne må drømme en ny drøm

Illustration: MoMA

New York

Der er ikke megen forskel på amerikanere og danskere, når man spørger dem, hvordan de vil bo: i eget hus med plads til egen bil. Det er en synlig del af den amerikanske drøm: Bor man i eget hus, har man klaret den.

Men færre og færre amerikanere kan fremvise de eftertragtede stuer i forstaden. Den økonomiske krise har sat flere på gaden, 'til salg'-skiltene falmer, og der bliver banket plader for vinduerne. Græsplænerne, der engang blev vedligeholdt, gror til - det samme gør drømmen om det hus, der skulle sikre stabilitet for kernefamilien.

Hele konceptet om forstæder er miljømæssigt uholdbart, og de amerikanske er resultatet af dårligt ingeniørarbejde og design, hævder arkitekturprofessoren Michael Bell i en af de videoer, man for tiden kan se på udstillingen 'Foreclosed: Rehousing the American dream' (Tvangsauktion: Genhusning af den amerikanske drøm, red.) på Museum of Modern Art i New York.

Udstillingen på MoMA er lille, men rig på indhold. Resultatet af de fem holds arbejder er oplysende og underholdende formidlet. (Foto: MoMA) Illustration: MoMA
For amerikanerne kan det være radikalt nytænkende at skulle drømme om at bo et sted, hvor man ikke kan parkere foran sin hoveddør. I den by, MOS Architects foreslår, kan man kun komme frem med cykel eller til fods. (Foto: MoMA) Illustration: MoMA

»Man kunne jo tage nogle risici og prøve at gøre noget andet end det, man altid har gjort,« fortsætter Michael Bell og nævner finansieringen af infrastrukturen som et punkt, hvor man kunne sætte ind.

Det er både økonomisk og miljømæssigt uholdbart, at man bygger private huse ét efter ét. Hvorfor ikke investere i store, offentlige helhedsplaner, spørger han og lægger op til, at den amerikanske stat investerer mere i forskning i byplanlægning og boligbyggeri. Staten er alligevel økonomisk involveret i det private boligbyggeri via de statsgaranterede lån.

»Man kan gøre det bedre end det private marked. Hvis man køber en iPhone eller en Honda Civic, betaler man også for al den forskning, der ligger bag. Men hvis man køber et hus, får man nogenlunde det, det er. Vi er langt bagud,« siger Michael Bell.

Arkitektur som medie

Michael Bells tegnestue, Visible Weather, er et af de fem hold, Columbia University inviterede til at undersøge, hvordan man kunne bygge smartere, mere miljørigtigt og ikke mindst få amerikanerne til at få andre boligdrømme end drømmen om eget hus med have. De fem hold har arbejdet i 14 måneder, og her kan man se resultatet af deres ideer.

De er alle gået ud fra Buell-hypotesen, der grundlæggende går ud på, hvordan man fortæller historien om at bo. Ændrer man boligdrømmene, ændrer man byen, hedder det.

'Arkitektur er et effektivt medie til at gennemtænke byernes fremtid. Man kan forestille sig anderledes boliger end de eksisterende på mange måder', står der på en planche.

Men kan man få amerikanere til at drømme om at bo i en karré, hvor man parkerer sin bil i udkanten og går den sidste strækning hen til sin bolig? Eller måske ligefrem tager toget, fordi det er billigere, mere miljørigtigt og sundere?

Som en anden arkitekt siger i en video på udstillingen:

»Folk kører jo i bil fra deres hus og hen til træningscentret.«

Huse, ikke biler

De fem hold, der består af arkitekter, ingeniører, landskabsarkitekter, planlæggere og økonomer, er kommet med hver deres udkast til, hvordan man kunne genetablere de amerikanske forstæder. De har valgt hver deres sted, og de er godt geografisk spredt til store bymæssige områder. Fra det forladte og udvandede boligkvarter i The Oranges i New Jersey over indvandrerbydelen Cicero i Illinois til Rialto i Californien, hvor 72 procent i 2009 boede i enfamiliehuse, og 48 procent brugte mere end en tredjedel af deres indkomst på husleje eller afdrag på boliglånet.

Mange af forslagene vil ikke være nye for danske øjne. Tegnestuen MOS har for eksempel kigget på, hvordan man kunne lave en fodgængerby i The Oranges i New Jersey blandt de eksisterende, forladte bygninger. Det er meningen, at man skal cykle fra togstationen til sin bolig - ikke en specielt revolutionerende tanke i dansk regi.

»Vi vil fylde gaderne med ejendomme i stedet for biler,« siger Michael Meredith, den ene af lederne af tegnestuen, på en video på udstillingen.

Hos tegnestuen Workac er ideen en ny økoby i Oregon, hvor butikkerne er indrettet i stueetagen af bygningerne - ikke i et indkøbscenter. Og selv om den idé er lige så gammel som verdens ældste byplan, er det i amerikansk regi ganske uhørt at bygge en ny by sådan. Man skal gå - ikke køre rundt. Økobyen i Oregon skal være selvforsynende med energi, og drikkevandet skal udtrækkes fra fugtigheden i luften. Workac forestiller sig desuden at bygge boliger oven på byens kompostbunke, der også skal generere energi.

Anderledes er forslagene i Cicero, Illinois, hvor arkitekten Jeanne Gang foreslår, at to husholdninger kunne spare på udgifterne ved at dele køkken i én bolig, og at en voksende familie kunne leje sig ind i et ekstra soveværelse, så længe der var brug for det.

Fleksibel plan

Mange af tankerne bag at omdefinere de amerikanske forstæder handler også om, at befolkningssammensætningerne ændrer sig. Også i USA bor flere og flere alene, og familiekonstellationerne ændrer sig hurtigere. Ikke mindst er de huse, der engang blev set som en garanti og opsparing til de næste generation, nu blevet en økonomisk byrde, man ikke kan komme af med.

Udstillingen på MoMA er lille - den fylder kun ét rum - men den giver et godt indblik i de problemer, det amerikanske boligmarked og byplanlægningen står over for netop nu. Her er masser af modeller, udregninger og beregninger og en god formidling gennem videoer og plancher. Ikke desto mindre er den amerikanske drøm her blevet til arkitektens pæne drøm. Som sandsynligvis forbliver en drøm - projekterne er alle til tegnebrættet.