Amerikanere: Vores turbine sætter nye standarder for vindkraft

.....Sud Aviation , nu Airbus var en babylonisk samling af Engelske, amerikanske og metriske mål. Flymekanikere der har virket i Sterling Airways dengan de var nye, har fortalt, at de var nødt til at sikre sig at nationaliteten på på alle reservedele, for der kunne være det problem, at dem samme funktion kunne have have en anden nationalitet, på den maskine der var til eftersyn igår, end på den der var til eftersyn idag. Og det samme galdt skruer, bolte og møtrikker

Der vist aldrig nogen, der har beskrevet alle de ulemper/fordele som de allierede og aksemagterne havde under 2. verdenskrig, når hver eneste bolt eller møtrik de brugte i deres udstyr var forskelligt fra modstandernes. Og så er der jo historien om, hvordan et engelsk hangarskib blev sat ud af spillet, da amerikanske fly landede på det og bad om at få 100 gallons fyldt efter, hvorefter flyets tanke flød over og benzinen blev antændt. Det var jo gode engelske IMP gallons de leverede og amerikanerne troede de fik US.gallons påfyldt. --- Ak. ja

<<<<Det betyder også at vindkraften nu kan kan udnyttes med fordel, ikke bare i de sublime vindområder som Danmark, men næsten overalt i verden.>>>>

Deri må man også give dig ret.......sålænge det blæser!!!!

Men du skal ikke tro, at jeg har ændret syn på energifrembingelse, med vind . Vinden selv er gratis, men den lever ikke op til mit krav om billig energt, selv om du prøver med dit Chernobyl billede, for der skal være backup i vindstille.......og det koster jo noget at have en kapacitet der kan erstatte, stående stille :)

Hvis man følger din tankegang med længere vinger, og samme størrelse generator, så er det fortalt mig at det er det noget der ovevejes gansk alvorligt

V112-3,0 MW er jo et godt eksempel, som har været på markedet i 3 år nu, og er Vestas' bedst sælgende mølle. Denne har halvanden gang så stort rotorareal som deres foregående bestseller, V90-3.0 MW, og nu kan den så forsynes med V117 og V126 rotor, så arealet er fordoblet siden V90.

Men tjek især denne (side 8):

https://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/Productbrochure/2MWbrochure/2MWProductBrochure/

Bemærk grafen for AEP, som stiger liniært fra 6.500 til 9.000 MWh ved 6,0-7,5 m/s middelvindhastighed for placeringen.

7,5 m/s må jo siges at være en middelmådig placering, efter danske forhold, men her har møllen altså en kapacitetsfaktor på over 50%, når de 98% tilgængelighed er indregnet!

Det er jo præcis samme kapacitetsfaktor som møllerne ude på Horns Rev II, som mange her på sitet ville se før de troede på det.

Ude på Horns Rev II er middelvindhastigheden 10,2 m/s, hvilket er 2,5 gange så meget energi som 7,5 m/s. ;-)

6.500 MWh/y, som svarer til CF 37% ved mvh 6 m/s, er jo også en særdeles anstændig CF, og denne kan altså opnås i selv de mest vindflove lande inde i Europa.

Hvis man omlagde bare 50% af den kontaminerede "exclusion zone" omkring Tjernobylværket til en vindmøllepark med disse møller, med en tårnafstand på 5 x rotordiameteren, så ville det give samme eludbytte som Tjernobylværket ydede før reaktor 4 nedsmeltede.

Peak-effekten ville ganske vidst være dobbelt så høj som Tjernobylværkets, men installationsomkostningerne ville kun være 40% af et nyt 4 GW a-værk, og brændslet ville være både gratis og problemfrit.

(leveret til rotoren af de højere magter, som også tager det brugte brændsel retur uden beregning ;-)

Du har helt ret i det du beskriver med den "bløde blyant", og det er selvfølgelig på alle måder fordelagtigt for integrationen af vindkraft, at energien fordeles over bredden i stedet for højden af kurven.

En 2 MW mølle kan i sagens natur kun lave 2/3 så høje peaks som en 3 MW, men kun de bedst placerede V90-3.0 MW i Danmark, genererer ligeså meget energi som en middelmådigt placeret V110-2.0 MW, som kun koster godt 2/3 af en V90-3.0 MW at installere.

Den energi V110-2.0 ikke genererer mellem 2 MW og 3 MW i peakperioderne, genererer den altså på tidspunkter, hvor V90-3.0 kun yder ringe effekt.

Alt dette kan dog beskrives alene med kapacitetsfaktoren.

Man siger at adgangen til den ekstra energi der er fulgt med skifergassen i USA, er en game changer - og det er nok også rigtigt.

Men mange overser vist endnu hvor meget ekstra energi man har fået adgang til, med de længere vinger.

Det giver jo ikke bare 50-100% ekstra energi per mølle. Det betyder også at vindkraften nu kan kan udnyttes med fordel, ikke bare i de sublime vindområder som Danmark, men næsten overalt i verden.

Det er også en game changer.

Mine tal svarer til dine så der kan vi ikke blive uenige.

Hvis man følger din tankegang med længere vinger, og samme størrelse generator, så er det fortalt mig at det er det noget der ovevejes gansk alvorligt

Man er blevet opmærksom på ,at letvindsområdet jo forkommer oftere end ekstremvindsområdet og tegner man hyppighedskurven med en "blød blyant" så vil det tydeligt fremgå at der meget mere økonomi i at interessere sig for området 5-10m/sek ,end at kunne magte at tæmme 10-20m/sek. :)

Ved 12,7 m/sek er den totale energi i vinden 12,4MW i det areal som V 112 afdækker, lig 9852 m2. Heraf kan man max udnytte max 7,4 MW. Vestas V112 udnytter 3MW af denne, hvilket efter min lommeregner giver ca 41% i virkningsgrad

Faktisk er V112-3.0 MW begrænset ved 3.075 MW, så helt præcis skulle din lommeregner vise 42% - men den korrektion er ret jo ubetydelig.

I øvrigt er alle nye V112, V117 og V126 opgraderet fra 3,075 til 3,300, og hedder nu V112-3,3 MW osv...

Den nye mærkeeffekt er lige præcis nået ved 12,7 m/s (hvor 3,0'eren nåede mærkeeffekten lidt før), så virkningsgraden ved denne vindhastighed er nu øget til 45%, blot ved at opgradere generatorens mærkeeffekt til 3,3 MW.

Virkningsgraderne ved disse vindhastigheder er dog ret irrelevante for vindmølleejere såvel som -producenter. Længe inden 10 m/s, leverer vinden jo meget mere energi end vi overhovedet kan bruge, hvis vi udnyttede den optimalt, så virkningsgraden derover er ret ligegyldig.

Det ville jo bare betyde mere strøm, på tidspunkter hvor vi allerede har rigeligt vindenergi i nettet, så det handler i stedet om at optimere energiudbyttet i mellem- og letvind.

Af samme årsag pitcher V112-rotoren gradvist ud af vinden allerede inden 10 m/s, hvorefter det kun drejer sig om at udnytte den effekt generatoren og den mekaniske struktur er dimensioneret til at bære.

Fra 12 m/s til 25 m/s tilpasser den derfor vinklen på bladene ift vindhastigheden, så rotoren lige præcis yder nok til at vedligeholde generatorens mærkeeffekt.

Dette vil jo så sige at virkningsgraden falder eksponentielt med vindhastigheden, indtil vindhastigheden passerer 25 m/s, hvor møllen cutter ud og virkningsgraden dropper til 0 med ét.

Ved vindhastigheder op omkring 4 m/s, er energien i vinden så lille, at virkningsgraden heller ikke her er vigtig. Skulle man udnytte lavere vindhastigheder effektivt, ville det kræve langt større rotorer, og dermed mere struktur til at bære dem, samt et vingeprofil som ikke er hensigtsmæssigt ved højere vindhastigheder. Energiudbyttet ved disse vindhastigheder er imidlertid for lille til at dække disse omkostninger.

Møllen cutter derfor først ind ved 3 m/s, og virkningsgraden er således 0 ved 0-3 m/s, men stiger derefter brat fra 0 til >70% mellem 3-6 m/s.

Først ved de vindhastigheder, hvor der er et væsentligt energiudbytte, er rotorbladene optimeret til optimal virkningsgrad, og pitchet i optimal vinkel til vinden.

Prøv derfor at lave samme beregning ved hhv 5, 7 og 9 m/s, som er de vindhastigheder V112-møllerne typisk generer ca halvdelen af strømmen i.

På basis af dit resultat, kommer jeg frem til følgende:

Energien i vinden stiger med vindhastigheden i 3. potens, så ved 1/2 vindhastighed er energien i vinden 1/8.

Hvis din beregning i øvrigt passer, skal vindens effekt i indenfor rotorarealet så være 1,59 MW ved 6,4 m/s, hvoraf 0,94 MW iflg. Betz lov kan udnyttes.

Iflg. databladet (effektkurven) yder møllen her ca 0,7 kW, så virkningsgraden er ca 74,4% ved denne vindhastighed.

Ved 2/3*12,7 = 8,46 m/s = 3,68 MW vindenergi, kan 2,18 MW udnyttes. Udgangs-effekten er her ca 1,65 MW, så virkningsgraden er 75,7%.

Ved 3/4*12,7 = 9,5 m/s = 5,23 MW vindenergi, kan 3,1 MW udnyttes. Udgangs-effekten er 2,2 MW, er virkningsgraden 70,1%. (Ved denne vindhastighed er vingerne allerede pitchet delvist ud af vinden)

Ved 2*12,7 = 25,4 m/s = 99,2 MW vindenergi, kan 58,8 MW udnyttes. Udgangseffekten er her 3,075 MW, så virkningsgraden ville her kun være 5,2%, hvis ikke møllen var cuttet ud ved 25,0 m/s.

Den mere korrekte angivelse af V112-møllens virkningsgrad er således: ca 75% indtil rotoren pitcher ud af optimal vinkel.

Disse værdier ser yderst realistiske ud, og bekræfter derfor din beregning.

Værdierne inkluderer både elektriske og mekaniske tab, samt tabet i vingernes vindmodstand. Vi kan realistisk antage at den elektriske og mekaniske virkningsgrad er ca 92%, i den slags moderne elektromekanik (hovedlejer -> gearkasse -> generator -> inverter), så virkningsgraden i selve rotoren (aerodynamik minus vindmodstand) er ca 82%, ved optimal pitch-vinkel.

Det kan sikkert optimeres yderligere med tyndere vingeprofiler, hvilket kræver brug af dyrere materialer og vanskeligere fremstillingsmetoder, men vi kan nok blive enige om at >80% = ganske godt udnyttet...eller hva?

I hvert fald er det restudbytte der evt kan udvindes af rotorarealet ved yderligere optimering jo ret lille, i betragtning af at det kun er relevant at optimere udbyttet ved ca 50% af energiproduktionen.

Det er endvidere meget lettere og billigere at acceptere den eksisterende virkningsgrad, og i stedet øge vingernes længde med 5%, så du har 10% mere rotorareal at hente energi ud af, hvis let- og mellemvindsområdet udgør den dominerende del af energiproduktionen.

Det er derfor der til de samme 3,3 MW møller laves både V112, V117 og V126 rotorer.

Du har desværre ikke ret Svend.

Brug den formel( som er den anerkendte overslagsformel) som jeg tidligere beskrev.

Der findes naturligvis langt mere komplicerede beregningsmodeller hvor Reynoldstal, profildata. profilvridning og arealfordeling indgår, men det ændrer ikke på, at virkningsgraden af en mølle måles i forhold til det maximalt udnytbare....Betztal = 59,3% af den totale energi i vinden.

Læg den simple formel ind i et regneark og se hvor fint den den beskriver effektforløbet af Vestas V112 .

Vestas V112 afgiver 3MW ved 12,7 m/sek og har en diameter på 112 meter.

Ved 12,7 m/sek er den totale energi i vinden 12,4MW i det areal som V 112 afdækker, lig 9852 m2. Heraf kan man max udnytte max 7,4 MW. Vestas V112 udnytter 3MW af denne, hvilket efter min lommeregner giver ca 41% i virkningsgrad

V112´s data er tilgængelige på Vestas hjemmeside

Af resultatet heraf, kan man max udnytte 59,3% og af dette igen kan en Vestas mølle udnytte 45%. Herfra skal man yderliger trække ca10% fra til intern friktion

Hvis Cp(e) max er på 0.45, betyder det at vindmøllen kan konvertere 45% af det fri masseflow der flyder gennem rotor disken (Uden mølle til at forstyre flowet) til elektrisk energi, ved den vindhastighed hvor møllen er mest optimal. Da man ikke kan komme af med massen på bagsiden af møllen hvis vinden bremses ned til 0 m/s, kan man maksimalt udnytte 59.3% af den fri massestrøm.

En moderne vindmølle har en virkningsgrads kurve der er nogenlunde flad mellem 5 og 8 m/s, og max værdien ligger omkring 44% til 47%.

Det betyder at at den konvertere ca. 80% af den teoretisk mulige energi til el, i intervallet mellem 5 og 8 m/s.

Fantastisk flot konstruktion!

Når vi i skov og land, sammenhænge skal skabe læ, lavede vi tidligere TÆTTE læbælter af tætte grantræer. Det fik blot vinden til at ÆNDRE retning, det sænkede ikke vindhastigheden. Denne enhed filtrerer vinden som de gennemsigtige Løvtræhegn vi i dag anvender, for at lade vindens energi afsætte i kviste og grene, der bevæger sig. Den nedadgående luftstrøm svarer til den hastighedsændring, der sker, når vinden rammer land, tvinges lidt i vejret og dermed øger sin hastighed. Den lukkede tunnel/ tragt synes at skabe både en tryk og en vacuum effekt. Hele konstruktionen ... med den stadige vind på et stort areal (derfor opfatter jeg tragten som "lukket"... trykkende på en hastigere vind på det lille areal minder mig om den converter, der findes i mange entreprenørmaskiner. Jo større modstand, jo mere kraft bygges op i systemet til at overvinde modstanden. Meget fin konstruktion, herligt!

For år tilbage mødte jeg en Tysker, Schatz som havde lavet en stående, roterende turbine, som har ligheder med denne. Han påstod, at han flyttede elektroner, som i en elektrisk strøm. Strømmen anvendte han til at koge æg i en kasserolle, stående ved siden af Vindturbinen. Jeg forstod aldrig helt princippet, men han påstod, at have været til middag i det Tyske Energiministerium. Han kunne fremvise 1.2.3. præmier fra Tyske Energimesser. Efter middagen havde han fået besked på, at gå hjem og lægge sig, Tyskland var ikke klar til fri og gratis energi på det tidspunkt, forbruget ville eksplodere, sagde Energiministeren!

Hold styr på forbruget! et lavt forbrug er fremtiden for fri energi. Lave energipriser gav Verden et overforbrug da olien blev SÅ almindelig i 60erne. Sænk forbruget og den frie energi kommer hurtigere på banen!

Men læser du videre i din reference ser du, at i forhold til indfangningsarealet er du stadig begrænset af Betz's lov. I realiteten svarer det blot til et meget kompliceret vingedesign, som alt andet lige vil nedsætte effektiviteten.

Angående diskussionen omkring overskridelse af betz lov så er der jo nogle forudsætninger for for loven:

"The Betz limit is based on an open disk actuator; if a diffuser is used to collect additional wind flow and direct it through the turbine, more energy can be extracted"

https://en.wikipedia.org/wiki/Betz'_law

Så er det rigtigt som Svend Ferdinansen skriver det, at det maximalt udnytbare af vindens energi er 16/27 af energien også kaldet Betz tal eller om man vil 59,3%. Men ikke rigtigt at man er tæt på at kunne udnytte så meget af vinden, nærmere det halve :)

Disse 59,3 % er lig med det man beregner møllers vikningsgrad udfra. Hvis møllen kan udnytte de 59,3% siges den at have en virkningsgrad på 100. Vestas møller som er særdeles gode har efterhånden sneget sig op på ca 46-47 i virkningsgrad.

Hvor meget energi der er i vinden kan udregnes af følgende

0,5 x1,225 x V^3 x PI x r^2

Luftens masse fylde = 1,225 (kg M3) Vindens hastighed = V PI= 3,1415 r er møllensvingens radius

Af resultatet heraf, kan man max udnytte 59,3% og af dette igen kan en Vestas mølle udnytte 45%. Herfra skal man yderliger trække ca10% fra til intern friktion

Bruger man disse tal i et exelark vil man se at en Vestas 112 yder 2,95 MW ved 12,7 m/sek vind.

https://sheerwind.com/technology/faq-technology

Her påstår "opfinderne" at de kan lave en 1.8 MW turbine med en 8 m rotor imod en traditionel turbine med 85 m rotordiameter. Det tyder på at de har "opfundet et system der er 100 gange mere effektivt end de traditionelle turbiner. Der må være basis for Nobelpris for teknikken og samtidig fredsprisen, med den virkningsgrad vil der ikke være behov for at bruge fossile brændstoffer, og dermed vil mange internationale konflikter kunne undgås.

Det vil kræve noget af en tragt til en MW mølle.
Ideen hvor de "retrofitter" en eksisterende mølle viser helt tydeligt hvor langt de er fra den virkelige verden
<a href="https://www.youtube.com/watch?v=s2QVLOVK2qM..">https://www.youtube.com/…;.
Det bestrøgne areal i den lille tragt de viser på et tårn er vel på ca. 5 % af det areal som vingen dækkede.

Det forstår jeg heller ikke, Hvad er ideen i at bruge mange penge på at ændre noget, så man kun fanger vinden på 5% (lignere snarere 1-2%) af det oprindelige areal? Det ligner ren galematias:

Teoretisk kan man udnytte 59% af energien i vinden (Betz lov), og moderne møller er ret tæt derpå, så den påståede mangedobling må kræve en meget kreativ måde at regne procenter på

Præcis min tanke, da jeg læste det. Nu ved jeg ikke hvor mange procent af vindens energi en moderne vindmøle udnytter. Men hvis man ved det, så er det jo nemt at regne ud hvor mange gange bedre det maksimalt kan gøres.

Alene et usagn som "Virksomhedens egne tests af turbinen har vist en energiforøgelse af vinden på alt mellem 81 og 660 procent", lyder jo syspekt. Der kan jo ikke komme 6 gange mere energi ud end der kommer ind!

Men hvis de uanset procenter kan producere vindstrøm til en billig penge så er det jo fint...altså HVIS!

Det vil kræve noget af en tragt til en MW mølle.

Ideen hvor de "retrofitter" en eksisterende mølle viser helt tydeligt hvor langt de er fra den virkelige verdenhttps://www.youtube.com/watch?v=s2QVLOVK2qM&feature=youtu.be

Det bestrøgne areal i den lille tragt de viser på et tårn er vel på ca. 5 % af det areal som vingen dækkede.

@John Johansen.

Tak for rettelsen. Oprindelig havde jeg en vind på 15 m/s, men ændrede det af hensyn til "pæne" tal til 10 m/s - men glemte så at rette betegnelsen.

Smukt ! Den kan måske ikke bruges i stor skala, men kunne man få en transportabel 50 watts version hvor man banker to pæle i jorden og fastgøre 4 snore til en fangpose med generator for anden og generere 50 watt i en snestorm hvor et solpanel ikke virker så ville den da være super, Kr. 795,- i harald nyborg. :-)

Det er hurtigt at lave en overslagsudregning:

1. Energiligning: Nytteenergi = kinetisk energi af luft ind minus kinetisk energi af luft ud
2. Massebevarelse: Massen af luft ind = massen af luft ud.
3. Tryk eller densitetsantagelse: densitet før indgang = densitet efter udgang.

Energiligningen laves om til en effektligning. Herefter fås:

Nytteeffekt = (1/2) N x d x A1 x V^3 x (1- (A1/A2)^2)

N = nyttevirkningsgrad af generator og konstruktion (= 2/3) d = luftens densitet (= 1,2 kg/m^3) A1 = aktivt indgangsareal (= 1 m^2) A2 = aktivt udgangsareal (= 2 m^2) V = lufthastighed ( = 10 m/s (kuling))

For ovennævnt konstruktion med en indgangstragt på 1 kvadratmeter og anførte talværdier er

nytteeffekten = 300 W.

Bemærk, at afslutningen på udgangstragten er dobbelt så stor som indgangen på indgangstragten.

For en konstruktion med en indgangstragt på 100 x 100 meter og en udgangstragt på 140 x 140 meter fås en nytteeffekt på 3 MW.

Den har nul chance i sammenligning med en 3 MW Vestas mølle.

Hvis og jeg siger hvis dette passer, burde Vestas ikke have fundet dene løsning for mange år siden så?

SheerWind Product Line: Retrofitting (youtube)https://www.youtube.com/watch?v=s2QVLOVK2qM&feature=youtu.be

Men spøg til side, jo der findes sikkert steder hvor produktet har sin beretigelse, f.eks steder med lav vindhastighed, det er bare så trættende igen og igen at læse disse oversolgte "glem alt om x, nu kommer y" salgstaler

europæisk standart.

https://nyerguds.arsaneus-design.com/dune/Dune%20II%20-%20English.pdfSide 22

Wind Trap: Type: Power Plant Armament: none Armour: Light Generators: ESkort 650 hp EL-2A Dual Turbine The Wind Traps provide power and water to an installation. Large, above-ground ducts funnel wind underground into turbines which power the generators and humidity extractors.

Jeg ville nol ikke købe aktier i det firma før jeg var sikker på at den var god nok. ;-)

Andre ind mig der husker 'The Windtraps' der forekommer i DOS computerspillet DUNE II fra Westwood Studio 1992-1993.

;-)

Tragten udgør vel en slaks dæmning imod vindretningen, flowraten på indgangs siden er selvfølgelig højere ind på udgangs siden, så man kan ikke forbinde udgang til indgang,,,

Hvis og jeg siger hvis dette passer, burde Vestas ikke have fundet dene løsning for mange år siden så?

Teoretisk kan man udnytte 59% af energien i vinden (Betz lov), og moderne møller er ret tæt derpå, så den påståede mangedobling må kræve en meget kreativ måde at regne procenter på. Ikke engang vores folketing har været så langt ude, selvom de også kan være kreative. Jeg kunne godt tænke mig at se udførelsen i MW størrelse, hvor det bestrøgne areal til sammenligning er mange tusinde m2

Vi bor på en klode som er målt op efter sømil(1852,x m), navigere på GPS efter sømil, Bygger sejlbåde i fod, skibe i m. Et skibs rumfang gøres op i Brutto registerton(har ikke meget med vægt at gøre). Container på samme skib i fod. Et fly måler højde i fod, samt hastighed i "sømil". Diamanter vægtes i karat, Guld i ounce. Computerskærme og højtalere måles i tommer. Dæk og hjul i tommer. Australien, Singapore, Malaysia, Thailand, Hongkong, Japan, GB samt audi kører i venstre vejbane, Indien samt en god del af mellemøsten i skyggen. Og den magnetiske nordpol, er ikke same sted som den geografiske nordpol. Og så snakker i om at standardisere denne klode.

@ John Pæn måde at illustrere min stave fejl :-) Det kan jo være de har dukket en del af det for opfinde dimsen

@ John Pæn måde at illustrere min stave fejl :-) Det kan jo være de har dukket en del af det for opfinde dimsen

@ John Pæn måde at illustrere min stave fejl :-) Det kan jo være de har dukket en del af det for opfinde dimsen

Vinden ledes ned gennem tragten, hvilket øger vindhastigheden. På den måde kan systemet mangedoble vindenergien

John Johansen1 time siden

Re: Nu ér firmaet jo USA'nsk... (ny)

Denne planet kan aldrig blive enig om en standart

....er for det første alt for dyr i materialer og må betegnes som aldeles teknisk uinteressant

De engelske og Commonwealths biler er som standarD højrestyret:)

Hvorimod amerikanske biler er venstrestyrede. Hvilket iøvrigt de fleste biler er.

https://da.wikipedia.org/wiki/Venstrek%C3%B8rsel_og_h%C3%B8jrek%C3%B8rsel

StandaRTEN er den fane som fanebærere bærer foran deres respektive militære afdelinger

Nu er jeg overordnet set ret enig med hvad du siger, men jeg synes også samtidig det er lidt ærgerligt at dit indlæg er blevet forfattet lige hurtigt nok, for ud over stavefejl og grammatik der ligner Google Translate (no offense Google) skriver du:

1. De fleste kører venstrestyret som i Storbritannien, men briterne kører jo højrestyret og Wikipedia (https://en.wikipedia.org/wiki/Right-_and_left-hand_traffic), er ikke enig med dig i synet på venstrebilismen.
2. Bilen blev opfundet i USA, hvilket ikke er korrekt. Det var i Tyskland (eller Kina/Frankrig, hvis du vil have den med damp).
3. "der er 7 mia. mennesker på denne jord, så tager vildt langt tid konventere metersystemet om til milessystemet." Forstår ikke hvor du vil hen her, men tror ikke at Kina, Japan, Indien, Rusland, Tyskland eller andre gider at gå væk fra SI og det bør heller ikke tage meget mere end fem sekunder med en lommeregner at konvertere fra en enhed til en anden.
4. CE-mærkningen påstår du er et dansk erhvervspåfund, som kineserne ikke behøves. Det er vist ikke helt sandt, for EU kræver jo at alle varer (også Kinas), der sælges i medlemslandene, skal være mærkede.

Jeg undskylder, hvis det lød som flame, for det var ikke meningen, men for den gode stemning vil jeg slutte med et citat: "Det virker mest alt, til at du ikke kender noget til prodution og samhandel osv."

Edit: Hov jeg var vist for langsom og må se mig slået af andre fantastiske debatanter.

Engelske biler er så højrestyret, og der er 3 lande tilbage i verden der bruger det imperiske system (USA, Liberia og Myanmar) istedet for det metriske system.

Et simpelt opslag på nettet ville have fortalt dig at det er dig der er forkert på den:https://en.wikipedia.org/wiki/International_System_of_Units

Det kan godt være at menigmand i de pågældende lande ikke kan finde ud af SI enheder, men det betyder ikke at universiteter, flyindustrien, militæret osv ikke regner i SI enheder. Det skal dog siges at det tog et par tabte satelliter, fly og lignende før de største tvivlere i US forstod nødvendigheden af at gå over til det system resten af verden brugte.

I deres eksempel accelerer de luften fra 10 mph til 40 mph, hvilket alt andet lige må kræve noget energi, idet luften skal arbejde mod et modtryk, genereret af en forsnævring af strømningsarealet. Når de så samtidig kan høste så meget mere energi fra samme mængde vind, må det hænge sammen med en mere effektiv turbine, men at en turbine der opererer ved 40 mph frem for 10 mph skal være mere end otte gange mere effektiv, finder jeg lidt utroligt... Så hvad har jeg overset ved dette koncept?

Jeg afventer spændt uafhængige tests, for er dette sandt, så er vindmøllen som vi kender det vel en uddødende race...

...men, jeg troede altså de også var gået over til det metriske system, når det gælder tekniske data.

• Her f.eks. m/s i stedet for mph!

(Ikke mindst hvis man forventer, at komme på verdensmarkedet?)

Jeg ville fjerne føderøret og blot sætte turbine lige under tragtsamlingen.

Den er her:

A New Design to the Conventional Wind Turbine:https://contest.techbriefs.com/2010/entries/machinery-and-equipment/1028

Injector venturi accelerated, wind turbine:https://www.faqs.org/patents/app/20120175882

Groundbreaking Energy Ball Wind Turbine for Home Power:https://inhabitat.com/energy-ball-by-home-energy/

Nu er den jo stationær og vindretningen er vel ikke altid den samme.

For øvrigt ville jeg sørge for at udnytte det lavere tryk på bagsiden også, måske lade turbinen have afgang på læsiden.

Hej Henning

Det har du da ret i:

WindTamer Turbines - The Most Efficient Technology | WindTamerTurbines.com:https://www.youtube.com/watch?v=mpUPlHx_2gw

Pris:

May. 12, 2013, Bladeless, funnel-based wind turbine claims huge efficiency gains:https://www.geek.com/science/super-efficient-wind-turbine-600-more-1554866/Citat: "... Fuzzy math aside, the company says it has been able to produce wind power at a cost of $750 per kilowatt, including installation. This brings it in-line with the final cost of energy from natural gas and hydropower. ..."

Hvis de vendte den om, som en skorsten så ville den virke bedre.

Glenn Møller-Holst, du glemmer vidst at føderøret er opbygget som venturi-rør hvilket øge trækket yderligere gennem systemet.

Den er nok noget grimmere i landskabet end de ventilatorer vi ser nu. For øvrigt ville jeg sørge for at udnytte det lavere tryk på bagsiden også, måske lade turbinen have afgang på læsiden.

Mon ikke der sidder klapventiler i tragtafgangene? Ellers vil overtrykket vel blæse væk?

Det ville være mere innovativt at lave tragtene af et gennemsigtigt materiale med rovfugle aftegninger?

Jeg ville fjerne føderøret og blot sætte turbine lige under tragtsamlingen.

Den burde kunne være mellem og på huse, da den burde kunne klare kastevinde og turbulens bedre.

I princippet burde man kunne køre vindfangene ("sejlene") op ved for høj vindhastighed og dermed gøre den gennemsigtig for vinden.