Jeg har lidt problemer med at forskere eksperimentere på en fuldt udviklet hjerne, som i princippet skulle være et menneske uden krop og lemmer osv.
Ved at konvertere hudceller fra et menneske til stamceller er det lykkedes forskere ved Ohio State University (OSU) at udvikle en næsten komplet menneskehjerne, svarende til et fem uger gammelt fosters.
Resultaterne er netop blevet præsenteret på en konference i Fort Lauderdale, Florida, og dette er sket, før de er blevet offentliggjort i et videnskabeligt magasin. Derfor er metoden hemmeligholdt og blevet indleveret som en opfindelse ved universitetet.
Professor i biokemi på OSU Rene Anand er hovedmanden bag projektet. Han beretter, at 'hjernen' skal bruges til at løse nogle af de problemer, der er med udvikling af medicin til komplekse hjernesygdomme, som for eksempel Alzheimers, Parkinsons og autisme:
Læs også: Luftforurening kan øge risiko for demens
»Den genetiske videnskab peger på, at der er op mod 600 gener, som kan forårsage autisme, men vi kan ikke komme videre. Matematiske korrelationer og statiske metoder er ikke nok til at identificere sammenhænge. Du har brug for et eksperimentelt system - du har brug for en menneskelig hjerne,« siger han i et nyhedsbrev fra OSU.
Den kunstige hjerne vil kunne revolutionere udviklingen af personlig medicin:
»Hvis du har en arvelig sygdom, kan du give os nogle hudceller. Dem laver vi til en hjerne og spørger, hvad der er gang i,« forklarer Rene Anand.
Det var skuffende resultater med at undersøge sammenhængen mellem nikotin-receptorer og fejl i centralnervesystemet hos gnavere, som fik Rene Anand i gang med at udvikle en human modelhjerne. I 2012 havde Shinya Yamanaka fået Nobelprisen i medicin for en metode, hvormed det var muligt at omprogrammere umodne stamceller til hvilken som helst type celler, og det er den metode, som Rene Anand og hans forskerkolleger har benyttet.
Ifølge Rene Anand er hjernen næsten komplet med alle den type hjerneceller, et fem uger gammelt foster er udstyret med. Det tager cirka 12 uger at få stamcellerne til at udvikle sig.
»Hvis vi havde ladet det fortsætte i 16 eller 20 uger, havde vi måske fået fyldt den sidste ene procent manglende gener - det ved vi endnu ikke,« siger han.
Rene Anand understreger, at der ikke var nogen etiske overvejelser under udviklingen af hjernen.
»Der kommer ikke nogen form for stimuli ind i hjernen - den tænker ikke på nogen måde,« siger han.
Den fem uger gamle hjerne er så langt, man kan nå lige nu. Hvis hjernen skal være større, vil det kræve et netværk af blodårer og et hjerte, og dem er forskerne endnu ikke i stand til at producere.
Den britiske avis The Guardian har spurgt britiske forskere, hvad de mener om de påståede resultater, og neurolog Zameel Cader fra John Radcliffe Hospital i Oxford siger:
»Når nogen kommer med så overraskende påstande, som det her er, så må man være forsigtig, indtil de er villige til at offentliggøre data.«
Jeg har lidt problemer med at forskere eksperimentere på en fuldt udviklet hjerne, som i princippet skulle være et menneske uden krop og lemmer osv.
"svarende til et fem uger gammelt foster", og i den originale artikel står der også at den kun er "omtrent på størrelse med viskelæderet på en blyant", og at den kun indeholder 99% af generne i en rigtig hjerne.
Jeg tror ikke vi skal forvente nogen særlig form for bevidsthed.
Jeg tror ikke vi skal forvente nogen særlig form for bevidsthed
Taler du om, indenfor 2, 20 eller 200 år, Joachim? - Eller måske 2000+?
Der hvor traditionelle metoder som f.eks. software/hardware simulerede neurale netværk giver op i dag, pga. begrænset antal neuroner og for lidt CPU kraft, kommer denne som kaldet.
Her er nu et formentligt kæmpe netværk med millioner (måske endda milliarder) forbundne neuroner. Med passende interface til omverdenen kan træningen gå igang. Backpropagation feedback foregår ved straf direkte i smertecenteret.
Jeg tror nok der vil være etiske problemer at tage fat på.......
Jeg tror det giver en overfladisk tankegang.
Læs nu artiklen, inden du forsøger at sætte gang i den helt store pseudo-etiske diskussion om, hvorvidt en kunstig fremstillet hjerne, som er på størrelse med viskelæderet på en blyant, og kun indeholder 1% af generne en færdigudviklet hjerne indeholder, er bevidst eller levende.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard