Amerikanere går i konkurrence med den danske brintpille

Det amerikanske energiministerium vil udvikle sin egen brintpille, som kan tage kampen op med den brintpille, der for tre år siden blev opfundet på DTU.

Den danske brintpille, der lagrer ammoniak og frigiver det igen fra et salt, har i dag sit eget selskab, Amminex, der endnu venter på sit gennembrud inden for energilagring.

Det amerikanske energiministeriums Pacific Northwest National Laboratory har også udviklet et stof, som kan lagre brint, og de viser det ligesom DTU på pilleform.

Kemisk er der dog tale om et andet stof, ammoniakboran, H3NBH3. Trekvart gram af materialet kan lagre halvanden liter brint. Amerikanerne forventer, at energilager til for eksempel en bil vil fylde mindre, hvis brinten er bundet til ammoniakboran, end hvis brinten var lagret i en tryktank.

Der er umiddelbart småt med detaljer om, hvad der skal til for at frigive brinten fra det amerikanske materiale, selv om udviklingen af det har været i gang i flere år.

Det er også svært at gennemskue, hvad der skal ske med materialet, når brinten er udvundet. Forskerne nøjes med at konstatere, at der skal udvikles en kemisk proces til sikkert at regenerere ammoniakboranen.

Ammoniakboranen er alt for dyr

Den tror manden bag den danske brintpille, professor Claus Hviid Christensen fra DTU, ikke meget på.

»Når brinten er udvundet, bliver der bornitrid tilbage. Det er et utroligt stabilt materiale, lige så hårdt som keramik, og vil kræve store mængder af energi at oparbejde,« konstaterer han.

Derfor har Claus Hviid Christensen, når han har mødt de amerikanske forskere, forsøgt at overbevise dem om, at de aldrig vil få den proces til at blive rentabel.

Desuden, påpeger han, er ammoniakboran mellem fem og ti gange dyrere end saltet, som Amminex benytter.

Claus Hviid Christensen, der ikke selv er aktiv i Amminex, men har aktier i selskabet, ser derfor ikke den amerikanske brintpille som konkurrent.

»De vigtigste konkurrenter til brintpillen som energilager er tryklagring af brint og at udvinde brint af methanol,« siger han.

Men for tiden er det mere interessant at benytte brintpillens egenskaber til at lagre ammoniak, mener professoren. Dieselbiler får nemlig brug for ammoniak til at rense deres udstødning.

Dokumentation

Omtale af brintpillen fra Pacific Northwest National Laboratory

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Omkring 1931 opfandt IG Farben i Tyskland en ”kunstgødningspille” der fik stor udbredning i landbruget. Desværre havde den en anden kedelig engenskab, der senere blev kendt som Cyklon B. Jeg kan ikke se forskel på ”den nye brintpille” og råstoffet til Cyklon B. Man skabte og frigav ”giftgassen” ved at hælde pillerne i syre. Nu har så amerikanerne opfundet en ”ny brintpille”, der frigiver brint ved at smide den i syre. Måske står vi blot med Cyklon E eller Cyklon F. Jeg tvivler meget på at man kan tage patent på den gamle ide .

Noget tyder på at brintpille burde forbydes før nogen får for mange gode ideer .

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten