Amerikanere borer ned til skjult sø på Antarktis
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Amerikanere borer ned til skjult sø på Antarktis

Et amerikansk borehold har gennembrudt den 800 meter tykke iskappe ved kanten af Vestantarktis og har ramt vandet i den skjulte sø Lake Whillans.

Derved gør amerikanerne russerne kunststykket efter. Russerne borede i februar 2012 for første gange gennem en mere end tre kilometer tyk iskappe til Lake Vostok, som er den største af de mere end 300 søer, som hidtil er fundet under isen på Antarktis.

Læs også: Russerne bekræfter: Vi har nået søen under isen på Antarktis

Amerikanske forskere gør sig klar til boring gennem isen til Lake Whillians på Antarktis. (Foto: Wissard-projektet). Illustration: Wissard-projektet.

Der er stor interesse for at undersøge, om vandet i de isdækkede søer på Antarktis indeholder liv, fordi det både kan sige noget om evolutionen generelt og muligheden for at finde liv på Jupiters isdækkede måne Europa, som menes at have flydende vand under isen.

Den amerikanske mission Whillans Ice Stream Subglacial Access Research Drilling nåede ned til søen 28. januar efter at være nået frem til borestedet 14. januar. Boringen har været planlagt i årevis.

Vand- og sedimentprøver fra søen undersøges nu for tilstedeværelsen af organisk materiale.

Briterne måtte opgive

Briterne har også forsøgt at bores sig ned til en skjult sø - dog uden held. I juledagene 2012 måtte British Antarctic Survey opgive at bore gennem tre kilometer is til Lake Ellsworth, da boreholdet løb ind i en række tekniske problemer, som opstod, efter at hovedkedlen til at opvarme borevandet brød sammen.

Det er endnu usikkert, om boringen kan genoptages på et andet tidspunkt.

Martin Siegert fra University of Bristol, der er projektets videnskabelige leder, fortæller til BBC, at der kan gå tre-fire, ja måske fem år, før boringen i givet fald kan genoptages

Russerne vil til bunden af Lake Vostok

Det russiske nyhedsbureau RiaNovosti oplyser, at den russiske premierminister Dmitrij Medvedev i denne uge har godkendt en plan for de russiske aktiviteter i Antarktis i perioden 2013-17, som er den del af en russisk strategi for Antarktis, der rækker frem til 2020.

Planen omfatter yderligere boringer til Lake Vostok, hvor man sidste år hentede en prøve af overfladevandet op, som senere undersøgelser viste ikke indeholdt liv.

Læs også: Intet liv i overfladevandet fra Lake Vostok

Den 10. januar i år lykkedes det igen russerne at hente vand op fra søen i form af genfrosset vand, der var trukket op i borehullet. Dette vand er endnu ikke analyseret.

Læs også: Russerne har hentet de første prøver fra skjult sø på Antarktis

Ifølge den nye plan vil russerne til næste år forsøge at hente vand op fra bunden af søen i håb om at finde liv i søen, der har været afskåret fra omverdenen i 15-20 millioner år.

Russerne har tre permanente stationer i Antarktis. De planlægger at bruge omkring 11 mia. kr. på deres 2020-strategi.

Dokumentation

Whillans Ice Stream Subglacial Access Research Drilling

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er overbevist om at man er opmærksom på risikoen ved forurening med diverse former for organiske organismer på selve boreudstyret, således at man ikke ved et uheld får introduceret livsformer til søen.
Men hvordan sikrer man sig egentlig mod den slags?
Det er jo ikke kun fra overfladen man skal sikre sig, der kunne jo i teorien sagtens findes lommer med liv undervejs ned mod søen, så man er jo nødt til at sikre sig hele vejen.
Hvordan gør man egentlig det?

  • 0
  • 0

Man opvejer vel risikoen ved det "Liv vi fører" mod risikoen for, at vi bliver overraskede af Konsekvensen?

I den sammenhæng er det fløjtende ligegyldigt om "simpelt" Liv bliver ført ned i Søen, det vil ikke kunne udvikle sig der, sandsynligvis. Hvis det kan, havde det jo udviklet sig, været bevaret i den Sne, der faldt første gang på Antarktis … vel nok. Konsekvensen af en Opvarmning er at Søerne under Isen vokser. Det betyder, at Isen jo uvægerligt KAN blive "flydende" og vil kunne bevæge sig mod et lavere Punkt, der ikke yder MODSTAND, Havet. Så bliver Søen alligevel isfri og tilgængeligt for simpelt Liv.

Det kunne tænkes, at Isen/ Vandet opføre sig som under varmere Himmelstrøg. Sådanne Afsmeltningsscenarier kan iagttages, efterladt da Isen smeltede ved sidste Istid. Jeg kan VARMT anbefale, at man tager turen fra Saharas kant i Marocco – den kender jeg – og op til Nordsverige. Hele vejen kan man se hvordan Issøer, der udtømmes former Landskabet og tydeligt se, hvor Materialerne, Løse sten/ Grundfjeldsklodser, Kvarts, Sandsten, Kalksandsten, Ler, og Afrikas Røde Jord – for slet ikke at tale om Mineralerne, aflejrer sig. Så godt jeg har kunnet med min Viden og uden Mikroskop, har jeg ikke kunnet spore Planterester eller Rester af Fisk og Muslinger, ved jævnlige Stop på Turen.

Isen smelter ovenfra og nedefra, men former Landskabet nedefra, når Vandet løber …eller Vælter en begrænsning og vælter/ trykkes ud.

Problemet omfang og potentiale bekræftes af, at flere Nationer nu arbejder sammen. Russerne har boret 3 km ned inde ”midtpå”, medens Amerikanerne borer i Kanten, 800 m på bare 14 dage. De er altså ikke interesserede i Iskerner, men HVAD der er UNDER Isen. Vand er et godt Smøremiddel og løber nedad, hvis et Tryk eller en Begrænsning forsvinder.

Hvornår skal vi hæve Sløret for, at Vandmængden på Jorden til stadighed stiger? Det er jo ULOGISK, at Vandstanden på Jorden var højere førhen, inden Iskapper m.m. blev dannet … eller er jeg helt gal på den? Eller er det bare fordi, at man ved hugst af Skoven har fjernet Vand på Landjorden og dannet Ørken?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten