Amerikanere advarede uvidende danskere om, at vores pesticider kan give børn kræft
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Amerikanere advarede uvidende danskere om, at vores pesticider kan give børn kræft

Bor en vordende mor mindre end 500 meter fra en majsmark, har det ufødte barn mere end fordoblet risikoen for at udvikle leukæmi, viser de amerikanske undersøgelser. Illustration: Bigstock / suravid

Steen Gyldenkærne troede egentlig ikke, der var noget om snakken, da han fik den første opringning fra Mary Ward, seniorforsker på det amerikanske National Cancer Institute.

Som seniorforsker på Aarhus Universitet mente Steen Gyldenkærne som så mange andre danskere, at vi herhjemme er så restriktive med at tillade sprøjtemidler, at det ikke burde være Danmark, amerikanerne benyttede i jagten på et link mellem forekomsten af leukæmi hos børn og omfanget af mødrenes udsættelse for pesticider under graviditeten.

Men amerikanerne insisterede, for de havde flere indicier fra deres egne studier. Men kun få lande i verden har data om børns helbred, og til overflod er danske data for brug af sprøjtemidler også meget detaljerede. Og da amerikanske skattemidler ovenikøbet skulle betale for den danske seniorforskers tid, gik han i gang.

Risikoen for børneleukæmi fordobles

Steen Gyldenkærne fandt data om, hvad vi dyrker på markerne, og hvilke pesticider de bliver sprøjtet med.

Samtidig hyrede Mary Ward og hendes kolleger Statens Serum Institut til at finde frem til data om, hvilke børn der havde fået kræft, og hvor mødrene boede, mens de var gravide. Disse data indgår i den danske fødselskohorte, et kæmpeprojekt, der kortlægger helbredet hos danske børn.

Steen Gyldenkærnes skepsis blev gjort til skamme, skulle det vise sig i sidste uge. Da var Mary Wards amerikanske kolleger klar til at præsentere deres beregninger på en konference for to miljøvidenskabelige selskaber i Ottawa, Canada.

For de amerikanske forskere beregner, at risikoen for, at børn får leukæmi, fordobles, når mødrene bor mindre end en halv kilometer fra de danske marker, som behandles med fire navngivne pesticider.

Lille datagrundlag, men statistisk signifikant

Ganske vist er der tale om et meget lille datagrundlag. 61 tilfælde af børn med leukæmi, har Statens Serum Institut identificeret ud af cirka 100.000, som var med i fødselskohorten i årene fra 1996 til 2003, svarende til en generel risiko for at få leukæmi på cirka 0,6 promille.

Men på trods af det lille datagrundlag kan forskerne vise statistisk signifikante sammenhænge med øget risiko for børn af mødre, som bor tæt på markerne.

Ifølge den præsentation, som amerikanerne holdt for de videnskabelige selskaber, har børn, hvis mødre boede i nærheden af en majsmark, mens de var gravide, 2,4 gange højere risiko for at udvikle blodkræft end gennemsnittet. Også nærhed til kløvermarker øger risikoen for at få leukæmi.

Endnu mere opsigtsvækkende fandt forskerne en tilsvarende sammenhæng med specifikke herbicider til bekæmpelse af ukrudt. Pendimethalin, bromoxynil, fluroxypyr og ioxynil, hedder de, og de bliver brugt i mange forskellige afgrøder herhjemme, bl.a. korn. Kun sidstnævnte er forbudt.

Hasteindkaldte politisk udvalg

De amerikanske forskere grupperer bromoxynil, fluroxypyr og ioxynil og konstaterer, at der er 2,1 gange højere risiko for, at barnet udvikler leukæmi, hvis moderen vokser op i nærheden af marker sprøjtet med de midler, end hvis de bor længere væk. For pendimethalin er risikoen øget 2,0 gange.

Resultaterne var så opsigtsvækkende, at Steen Gyldenkærne informerede Miljøstyrelsen, også selv om han ikke selv havde været med til at udregne dem.

Miljøstyrelsen orienterede departementet, hvor kontorchef Lea Frimann Hansen orienterede miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V), som igen højst usædvanligt og med kort varsel indkaldte Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg til en orientering fredag eftermiddag.

Det fik igen flere partier til at kræve straksforbud mod alle de tre ukrudtsmidler, der stadig er tilladt.

Læs også: Minister advarer: Godkendte pesticider risikerer at give børn leukæmi

Ministeren nøjedes dog med at nedsætte en arbejdsgruppe. Den skal både følge resultaterne og komme med forslag til, hvordan befolkningsstudier som det amerikanske fremover kan indgå i godkendelsen af pesticider.

Ingen ønsker, at stoffer, som kan give børn kræft, er lovlige

I præsentationen, som kan ses i bunden af denne artikel, fremstår de amerikanske forskeres beregninger færdige, også selv om undersøgelsen endnu ikke er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift og har været gennem et peer review.

»Da jeg så slides'ene, troede jeg, at der lå en næsten publicerbar artikel. Men den er ikke skrevet endnu,« konstaterer Lea Frimann Hansen.

Mary Ward har skrevet til ministeriet, at analyserne endnu ikke helt færdige, og at nye analyser kan ændre forståelsen af resultaterne.

Når en generel risiko på kun 0,6 promille fordobles til 1,2 promille med et datagrundlag på 61 børn, så virker det måske ikke som den største sag i verden, men Lea Frimann Hansen er meget konsekvent i sin vurdering af undersøgelsens betydning.

»Selv om det kun er ét eller to børn mere om året, så ønsker ingen, at det skal være lovligt at bruge stoffer, som kan give større risiko for at udvikle en sygdom som leukæmi,« siger kontorchefen.

Nu skal danske forskere kunne bruge befolkningsstudier

Hun finder den amerikanske undersøgelse speciel, fordi det lykkes at påvise forøget risiko for leukæmi trods det lille datagrundlagt. Adspurgt om ikke Danmark selv burde udføre den slags forskning i stedet for at overlade den til amerikanere, svarer hun:

»Det kan danske forskere også søge penge til inden for vores pesticidforskningsprogram.«

Danske forskere har faktisk udført befolkningsstudier af de helbredsmæssige konsekvenser af at benytte pesticider tidligere, men i nogle tilfælde har det ifølge Lea Frimann Hansen været vanskeligt at anvende dem til at regulere brugen.

Det skyldes blandt andet, at den europæiske organisation for fødevaresikkerhed, Efsa, som udgangspunkt kræver, at der er påvist en biologisk årsagssammenhæng, altså hvordan pesticidet får kroppen til at udvikle kræft. Det er ikke altid tilfældet, og i det konkrete tilfælde mener Efsa, at der kan være en teoretisk sammenhæng.

»Det har ikke været efterprøvet, om Efsa godtager et forbud på en mistanke,« oplyser kontorchefen.

Derfor skal arbejdsgruppen også komme med retningslinjer for, hvordan befolkningsundersøgelser kan indgå i arbejdet med at regulere brugen af pesticider.

Ordfører: Lad os få en hurtig og mere præcis, dansk undersøgelse

En af de politikere, som efter orienteringsmødet i fredags ikke krævede et straksforbud, er Alternativets miljøordfører, Christian Poll. Han mener i stedet, at myndighederne skal sørge for, at danske forskere selv udnytter de unikke data.

Christian Poll påpeger, at undersøgelserne kan blive endnu mere nøjagtige ved at benytte sprøjtejournaler, hvilket ifølge hans oplysninger ikke har været tilfældet i den amerikanske undersøgelse.

»Derfor har jeg spurgt ministeren, om vi hurtigst muligt kan få udarbejdet en dansk undersøgelse af sammenhængen mellem sprøjtemidler og risikoen for, at børn udvikler kræft,« siger han.

De amerikanske forskeres præsentation af sammenhæng mellem pesticider og leukæmi by Ingenioeren on Scribd

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det ikke også nogle af de stoffer, som kan nedsætte børns kognitive evner og påvirke IK og øge risikoen for autisme og ADHD? Specielt ved påvirkning af den gravide i starten af svangerskabet?

Med venlig hilsen Anni kjeldgård

  • 12
  • 4

Så skal børn, som har boet nær disse marker, nok ikke regne med nogensinde at kunne tegne en helbredsforsikring.

Hvad f..... laver børns sygdomsdata incl. al information om familie, adresse mm. i USA ?

  • 3
  • 15

Foreløbigt bygger det på marktyper, da pesticidforbrug for den enkelte mark ikke indberettes så detaljeret. Så data er sikkert behæftet med usikkerheder, hvor stort må rapporten vise.
De amerikanske forskere finder sikkert ikke mere detaljerede data nogen steder end i Danmark.

  • 6
  • 3

100 % Økologi vil være særdeles svært.
Når forbrugerne køber økologiske produkter, fjernes der næringstoffer fra marken. Det kompenserer den økologiske landmand for, ved at modtage husdyrgødning og halm fra konventionelle landmænd.
Ved dyrkning af mange økologiske afgrøder kræver det en større mekanisk indsats for at begrænse ukrudt. Den mekaniske bekæmpelse bevirker samtidig en større udvaskning af kvælstof fra markerne.
Den større indsats bevirker jo, at man får større partikelforurening fra traktorene på det samme areal. Samtidig vil udbyttet være mindre. Der dør hvert år rigtig mange af partikelforurening.
Det mindre udbytte på de økologiske areal vil samtidig betyde betydelig mindre omdannelse af C02 til ilt. Hvor skal de manglende arealer tages fra, regnskove?
Det skal selvfølgelig undersøges om der er noget omkring problemstillingen, men hvis man vil forbyde noget, kunne man jo starte med der hvor man ved der er en effekt. F.eks kunne man jo forbyde rygning, samt få fart på omstilling til f.eks. el inden for transportsektoren.

  • 5
  • 1

Data om børn må ikke bruges af forsikringsselskaber og må ikke være personlig identificerbare - mit personlige og ukvalificerede gæt.
Generelt bliver data brugt positivt, og kan som her være meget, meget vigtige.

  • 12
  • 0

Hej Viggo

Vil det ikke være fair at bemærke at anvendelsen af ikke økologisk husdyrsgødning udfases i dansk økologi i perioden 2017-2022?

Jeg er bestemt ikke økologisk landbrugs ekspert, men er et af paradigmerne ved økologi ikke, at den økologiske landmand vil gøre alt for at bevare sine næringsstoffer (og f.eks. ikke sende dem til vandløb og søer) og at det lavere udbytte og længere vækst-tid, sandsynligvis producerer bedre varer?

Mht. partikelforurening fra forøget anvendelse af traktor til ukrudt rensning, kan vi håbe at det ikke giver leukemi, som er emnet i denne artikel. Måske bliver økologiske landbrug også de første anvendere af elektriske traktorer.

Solceller, en lille vindmølle og autonome elektriske traktorer ligger da lige til højrebenet her:-)

mvh
Jens

  • 6
  • 2

Da jeg så slides'ene, troede jeg, at der lå en næsten publicerbar artikel. Men den er ikke skrevet endnu,« konstaterer Lea Frimann Hansen.

Mary Ward har skrevet til ministeriet, at analyserne endnu ikke helt færdige, og at nye analyser kan ændre forståelsen af resultaterne.

Når en generel risiko på kun 0,6 promille fordobles til 1,2 promille med et datagrundlag på 61 børn, så virker det måske ikke som den største sag i verden

Artiklen sætter alle mulige ting i gang hos læserne, men artiklen er ikke færdig og ikke peer reviewed, for ikke at tale om at meta-undersøgelsen er gentaget af andre. Click bait i stil med "Forsker mener vi nærmer os næste istid!" -Slap af.

  • 5
  • 5

Det virker lidt tyndt. Kunne det måske skyldes traktorernes dieselpartikler?
Åbenbart er det bedre at bo i byen langt væk fra dette bondeland.
Måske vi skulle vente på den færdige rapport.

  • 2
  • 7

Artiklen åbner et interessant etisk spørgsmål: Hvilke sundhedsforringelser skal vi acceptere, for hvem og hvor meget?

Ingen ønsker at børn skal få kræft!! Børn er underlagt deres forældres vilje, og vælger f.eks. ikke selv hvor de skal bo, hvad de skal spise, osv. De er 'uskyldige' - og bør derfor ikke lide nogen (i denne sammehæng - sundhedsmæssig) overlast.

Derfor virker det i dén grad urimeligt at børn får kræft pga andres handlinger.

Men nu er nyheden ude: Det er farligt at bo tæt på marker der bliver sprøjtede med (navngivne) plantegifte.

Er det så forældrenes ansvar? De kan jo bare flytte et andet sted hen?

Eller hvad med folk der bor i byerne? Skal de også bare finde sig i NOx'er, O3, partikler, osv. med nedsat lungefunktion, hjerte-/karsygdomme, osv, som følge.

Sidstnævnte etiske problemstilling er ekstra interessant eftersom skadevolderen er den enkelte borger, og dennes erhvervede ret til at føre sit fossildrevne køretøj rundt over alt i landet.

Sidstnævnte problemstilling

  • 2
  • 2

Round-up inhiberer f.eks. et enzym som ikke findes hos dyr, og er derfor (teoretisk) ufarligt for os.

Tak for at føre vores viden ajour! I ethvert fald hvad angår et eller andet enzym!
Men er det vigtigt når det handler om øget risiko for kræft hos børn ude på landet!
Der er så dejligt ude på landet sagde Dan Turèll.
https://www.youtube.com/watch?v=b6zsG1MtEUM
Men er der ikke en dansk håndhævet regulering der anfører afstand til til skel for hvert middel eller middel gruppe?
Argentina har flere steder sprøjteforbud nærmere end 100 meter fra beboelse!

Der er ivrigt postuleret på ing.dk´s debattråde at dansk landbrug har væsentlig strengere restriktioner end udlandet.
Tilsyneladende er der i danske regler aldeles fravær af afstandskrav hvad angår hvor tæt på skel sprøjten må kører.
Argentina tager mere hensyn til folkesundheden end Danmark, det er da i det mindste godt for Argentinerne.

  • 4
  • 1

Ganske vist findes det omtalte enzym ikke hos mennesker og andre dyr, MEN Round-Up og de fleste andre sprøjtemidler består af en blanding af adskillige forskellige stoffer der skal forstærke effekten af det centrale virksomme stof. Mange af disse stoffer hemmeligholdes som "fabrikationshemmeligheder". Desværre er der kun lavet ganske få forsøg på at undersøge synergieffekten af de forskellige blandinger, samt tilsvarende synergieffekt af at der kan være anvendt flere forskellige sprøjtemidler på samme afgrøde på forskellige tidspunkter.
Der er meget store økonomiske- og magtinteresser involveret i problemstillingen og det er uhyre vanskeligt at få iværksat begrænsninger og effektiv kontrol, bare med de regler som vi allerede har.
Det er ganske korrekt at " Fravær af bevis er ikke bevis for fravær". Dette er en af de vigtigste videnskabelige regler.

  • 6
  • 0