hvad ville der ske, hvis man omstille Danmark til 100% økologi..
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Steen Gyldenkærne troede egentlig ikke, der var noget om snakken, da han fik den første opringning fra Mary Ward, seniorforsker på det amerikanske National Cancer Institute.
Som seniorforsker på Aarhus Universitet mente Steen Gyldenkærne som så mange andre danskere, at vi herhjemme er så restriktive med at tillade sprøjtemidler, at det ikke burde være Danmark, amerikanerne benyttede i jagten på et link mellem forekomsten af leukæmi hos børn og omfanget af mødrenes udsættelse for pesticider under graviditeten.
Men amerikanerne insisterede, for de havde flere indicier fra deres egne studier. Men kun få lande i verden har data om børns helbred, og til overflod er danske data for brug af sprøjtemidler også meget detaljerede. Og da amerikanske skattemidler ovenikøbet skulle betale for den danske seniorforskers tid, gik han i gang.
Steen Gyldenkærne fandt data om, hvad vi dyrker på markerne, og hvilke pesticider de bliver sprøjtet med.
Samtidig hyrede Mary Ward og hendes kolleger Statens Serum Institut til at finde frem til data om, hvilke børn der havde fået kræft, og hvor mødrene boede, mens de var gravide. Disse data indgår i den danske fødselskohorte, et kæmpeprojekt, der kortlægger helbredet hos danske børn.
Steen Gyldenkærnes skepsis blev gjort til skamme, skulle det vise sig i sidste uge. Da var Mary Wards amerikanske kolleger klar til at præsentere deres beregninger på en konference for to miljøvidenskabelige selskaber i Ottawa, Canada.
For de amerikanske forskere beregner, at risikoen for, at børn får leukæmi, fordobles, når mødrene bor mindre end en halv kilometer fra de danske marker, som behandles med fire navngivne pesticider.
Ganske vist er der tale om et meget lille datagrundlag. 61 tilfælde af børn med leukæmi, har Statens Serum Institut identificeret ud af cirka 100.000, som var med i fødselskohorten i årene fra 1996 til 2003, svarende til en generel risiko for at få leukæmi på cirka 0,6 promille.
Men på trods af det lille datagrundlag kan forskerne vise statistisk signifikante sammenhænge med øget risiko for børn af mødre, som bor tæt på markerne.
Ifølge den præsentation, som amerikanerne holdt for de videnskabelige selskaber, har børn, hvis mødre boede i nærheden af en majsmark, mens de var gravide, 2,4 gange højere risiko for at udvikle blodkræft end gennemsnittet. Også nærhed til kløvermarker øger risikoen for at få leukæmi.
Endnu mere opsigtsvækkende fandt forskerne en tilsvarende sammenhæng med specifikke herbicider til bekæmpelse af ukrudt. Pendimethalin, bromoxynil, fluroxypyr og ioxynil, hedder de, og de bliver brugt i mange forskellige afgrøder herhjemme, bl.a. korn. Kun sidstnævnte er forbudt.
De amerikanske forskere grupperer bromoxynil, fluroxypyr og ioxynil og konstaterer, at der er 2,1 gange højere risiko for, at barnet udvikler leukæmi, hvis moderen vokser op i nærheden af marker sprøjtet med de midler, end hvis de bor længere væk. For pendimethalin er risikoen øget 2,0 gange.
Resultaterne var så opsigtsvækkende, at Steen Gyldenkærne informerede Miljøstyrelsen, også selv om han ikke selv havde været med til at udregne dem.
Miljøstyrelsen orienterede departementet, hvor kontorchef Lea Frimann Hansen orienterede miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V), som igen højst usædvanligt og med kort varsel indkaldte Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg til en orientering fredag eftermiddag.
Det fik igen flere partier til at kræve straksforbud mod alle de tre ukrudtsmidler, der stadig er tilladt.
Ministeren nøjedes dog med at nedsætte en arbejdsgruppe. Den skal både følge resultaterne og komme med forslag til, hvordan befolkningsstudier som det amerikanske fremover kan indgå i godkendelsen af pesticider.
I præsentationen, som kan ses i bunden af denne artikel, fremstår de amerikanske forskeres beregninger færdige, også selv om undersøgelsen endnu ikke er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift og har været gennem et peer review.
»Da jeg så slides'ene, troede jeg, at der lå en næsten publicerbar artikel. Men den er ikke skrevet endnu,« konstaterer Lea Frimann Hansen.
Mary Ward har skrevet til ministeriet, at analyserne endnu ikke helt færdige, og at nye analyser kan ændre forståelsen af resultaterne.
Når en generel risiko på kun 0,6 promille fordobles til 1,2 promille med et datagrundlag på 61 børn, så virker det måske ikke som den største sag i verden, men Lea Frimann Hansen er meget konsekvent i sin vurdering af undersøgelsens betydning.
»Selv om det kun er ét eller to børn mere om året, så ønsker ingen, at det skal være lovligt at bruge stoffer, som kan give større risiko for at udvikle en sygdom som leukæmi,« siger kontorchefen.
Hun finder den amerikanske undersøgelse speciel, fordi det lykkes at påvise forøget risiko for leukæmi trods det lille datagrundlagt. Adspurgt om ikke Danmark selv burde udføre den slags forskning i stedet for at overlade den til amerikanere, svarer hun:
»Det kan danske forskere også søge penge til inden for vores pesticidforskningsprogram.«
Danske forskere har faktisk udført befolkningsstudier af de helbredsmæssige konsekvenser af at benytte pesticider tidligere, men i nogle tilfælde har det ifølge Lea Frimann Hansen været vanskeligt at anvende dem til at regulere brugen.
Det skyldes blandt andet, at den europæiske organisation for fødevaresikkerhed, Efsa, som udgangspunkt kræver, at der er påvist en biologisk årsagssammenhæng, altså hvordan pesticidet får kroppen til at udvikle kræft. Det er ikke altid tilfældet, og i det konkrete tilfælde mener Efsa, at der kan være en teoretisk sammenhæng.
»Det har ikke været efterprøvet, om Efsa godtager et forbud på en mistanke,« oplyser kontorchefen.
Derfor skal arbejdsgruppen også komme med retningslinjer for, hvordan befolkningsundersøgelser kan indgå i arbejdet med at regulere brugen af pesticider.
En af de politikere, som efter orienteringsmødet i fredags ikke krævede et straksforbud, er Alternativets miljøordfører, Christian Poll. Han mener i stedet, at myndighederne skal sørge for, at danske forskere selv udnytter de unikke data.
Christian Poll påpeger, at undersøgelserne kan blive endnu mere nøjagtige ved at benytte sprøjtejournaler, hvilket ifølge hans oplysninger ikke har været tilfældet i den amerikanske undersøgelse.
»Derfor har jeg spurgt ministeren, om vi hurtigst muligt kan få udarbejdet en dansk undersøgelse af sammenhængen mellem sprøjtemidler og risikoen for, at børn udvikler kræft,« siger han.
De amerikanske forskeres præsentation af sammenhæng mellem pesticider og leukæmi by Ingenioeren on Scribd
