Amerikaner ændrer sine gener for at få større muskler

Crispr-teknologien revolutionerer genredigeringen, og selveksperimenter kan måske gavne videnskaben, men også være farligt. Illustration: Josiah Zayner / Youtube

I sidste måned fik biokemikeren Josiah Zayner nok sine følgere på Facebook til spærre øjnene op. Under en livesending tog han et hætteglas med klar væske og en kanyle, og så sprøjtede han væsken ind i sig.

Væsken indeholdt Crispr-komponenter, der skal øge hans muskelstyrke ved at fjerne genet for myostatin, som regulerer muskelvæksten.

Ifølge tidsskriftet New Scientist er Josiah Zayner dermed det første menneske, der har biohacket sig selv – genredigeret sig selv med Crispr. Og nu har flere andre biohackere sagt, at de følger trop.

En af dem vil også gå efter øget muskelstyrke og størrelse, mens en anden vil kurere sig selv for farveblindhed og i samme omgang lige have sit syn suppleret med en genetisk mutation – tetrachromacy – så han kan se mange flere farver end et normalt syn.

DIY Crispr-eksperimenter til gavn for videnskaben

Crispr-teknologien er på kort tid blevet mainstream, fordi udviklingen går så hurtigt, og prisen falder.

I en analyse funderer New Scientist over, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at folk selv eksperimenterer med genredigering i deres egen krop. For der er trods alt forskel, skriver tidsskriftet, på at udsmykke sig med tatoveringer og kosmetiske operationer og så selv ændre sine gener.

Spørgsmålet er, om bred adgang til Crispr øger risikoen for at skabe en gruppe af ’supermennesker’? skriver tidsskriftet.

Robin Lovell-Badge, der er forskningsleder for Crispr-teknologien på Francis Crick Institute i London, siger, at Zayners eksperiment var dumt og kan have utilsigtede konsekvenser, herunder vævsskade og celledød.

Men samtidig støtter forskeren og en række andre forskere, som New Scientist har talt med, DIY (Do it Yourself) Crispr-eksperimenter. Det skyldes blandt andet, at erfaringerne kan bidrage til videnskaben omkring, hvordan teknologien virker i mennesker.

Crispr-kit til hjemmebrug

Zayners eksperiment bygger på et vellykket forsøg med hunde, hvor stamcellerne forbedrede hundenes muskelstyrke.

Forskerne mener dog, at en enkelt indsprøjtning kun har midlertidig effekt, så behandlingen skal gentages. Men hvis det sker 2-3 gange om ugen i et par måneder, vil effekten kunne være vedvarende.

Zayner har anvendt eget udstyr til genredigeringen udviklet og sat til salg på sit firmas hjemmeside, så andre i princippet kan gøre ham kunsten efter.

Crispr-kittet til hjemmebrug sælges godt nok med mærkaten, at det IKKE er til brug på mennesker. Og eftersom Zayner ikke er læge, og der heller ikke er tale om medicin, ville USA’s Food and Drug Administration (FDA) ikke kunne forbyde eller regulere salget af hjemmesættet til genredigering, hvis myndigheden gik med de overvejelser.

Josiah Zayners egen video af eksperimentet ligger på Youtube. Se den herunder:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Behøver bivirkninger at være negative?

Nej, man kan godt være heldig at en bivirkning er positiv men i langt de fleste tilfælde vil den være uønsket. Eksempler på kendte positive bivirkninger er f.eks. Victoza som udover at sænke blodsukkeret også giver et lille vægttab hos mange, samt acetylsalicylsyre (f.eks. kodimagnyl) som kan have en forebyggende effekt mod kræft. De har dog også begge en række negative bivirkninger så det er ikke noget man skal tage før man har opvejet fordelene mod ulemperne.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten