America's Cup: Taberen er den første, der rammer vandet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

America's Cup: Taberen er den første, der rammer vandet

Det er nærliggende at sammenligne America's Cup med Formel 1: lynhurtige sejlbåde, hvor toppen af den nyeste teknologi bliver afprøvet. Enorme budgetter og toptrimmede mandskaber, der kan sammenlignes med superatleter fra enhver anden sportsgren.

Til konkurrencen i år har bådene bevæget sig et nøk nedad i størrelser fra de imponerende AC72-katamaraner – men på ingen måde i teknologi. Klassen hedder nu bare ACC, og bådene må højst være 15 meter lange og riggen ikke højere end 23,96 meter. Vægten er nede på mellem 2.332 og 2.432 kg, og mandskabet er reduceret fra AC72-klassens 11 til nu 6.

De første både, der skal konkurrere om at kvalificere sig til matchen i juni måned ved Bermuda, er ved at være i vandet. De bygger på erfaringer fra den serie af sejladser, som organisationen bag Americas Cup har afholdt for at rangordne udfordrerne, hvor der blev sejlet i en mindre version af bådene, kaldet AC45.

Målet med at sætte bådstørrelsen ned har været at reducere omkostningerne, og syv teams har da også meldt sig i år – mod kun tre ved sidste sejlads i 2013. Alligevel er der rygter om udgifter tæt på en milliard kroner for at kunne deltage – det har altid været dyrt at sejle.

Mere fart og vild teknologi

Meldingen fra eksperter er, at taberen bliver det første fartøj, der rammer vandet. Det kan lyde lidt underligt, når der nu er tale om en kapsejlads, men teknologien til at holde selve skroget ude af vandet og flyvende på foils har taget endnu et skridt opad med ACC.

Derfor er flere teams også gået i samarbejde med flyproducenter. Amerikanske Oracle Team USA samarbejder for eksempel med europæiske Airbus. I princippet minder sejlet på en ACC også om vingen på en Airbus A320, og ACC’s foils kan sammenlignes med de opadbuede tipper på moderne flyvinger – de såkaldte winglets.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Illustration: MI Grafik

Det betyder, at tophastigheden for AC72 på omkring 47 knob forventes at blive øget, måske til et godt stykke over 50 knob. Det kan kun lade sig gøre, når hele båden er ude af vandet. Samtidig satser alle teams på, at alle vendinger foretages, mens båden er ‘flyvende’. Det forklarer Øyvind Bordal, der er sejlsportsekspert og forfatter til flere bøger om sejlsport:

»Det er næppe muligt at have båden ude af vandet 100 procent af tiden. Men det er de små marginer, som tæller, så hvis en vending mislykkes, og båden rammer vandet, så mister den mange meter,« siger han.

De fleste forbinder nok større sejlbåde med masser af tovværk (skøder, fald og trimliner) til at manøvrere sejl og mast med. Men det er ikke til at få øje på i de nye både. For eksempel er der ikke noget skøde til at styre sejlets form – den ændres i stedet ved at dreje halvdelen af sejlet rundt om en lodret aksel. På samme måde som opdriften på en flyvinge ændres ved at styre flaps og slats.

Hydraulik med benkraft

Også foils skal trækkes ind og ud af vandet, og roret skal drejes. Til det formål bruger de nye både hydraulisk tryk, og det må kun frembringes manuelt af bådens gaster. Så når en ACC har vendt eller bommet, vil gasterne stå og dreje af al kraft på en række spil – men uden at sejlet flytter sig. De knokler kun for at opbygge hydraulisk tryk i systemet til at udføre næste manøvre.

Det newzealandske team har taget skridtet endnu videre og installeret cykler i stedet for spil, da ben som bekendt kan yde flere watt end arme. Så kan gasterne sidde dér og træde i pedalerne som ved 4-kilometer holdløb på bane. Faktisk er den ene af gasterne, Simon van Velthooven, tidligere medaljevinder i banecykling ved de Olympiske Lege i 2012.

Læs også: Tre gange hurtigere end vinden: R1 skal vinde America's Cup for briterne

Indsamling af data er et andet område, hvor de nye både har taget et skridt op. Det vurderes, at båden fra Oracle er udstyret med cirka 1.000 sensorer, og at der for hver sejlads på 20-25 minutter genereres omkring én terabyte data. For eksempel sidder der 400 aerodynamiske tryksensorer på selve vingesejlet.

Så Americas Cup kan faktisk godt sammenlignes med Formel 1, siger Øyvind Bordal:

»Måske er foils ikke det første, vi kommer til at se i almindelige familiebåde. Men som med racerbiler så vil noget af teknologien fra ACC stille og roligt sprede sig til andre bådklasser,« mener han.

Emner : Skibe
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej Bjørn

Er du sikker på, at de lagrer energi til senere brug? - Jeg har tidligere kun hørt om hydraulik "on demand" i sejlbåde - evt. link til denne info?

Ellers tak for at dække dette sindsygt spændende emne :o)

mvh Flemming

  • 2
  • 0

Der er næppe tale om et "tryk-lager", men for at få hydraulik til at virke skal der oparbejdes et vist tryk. Det er ikke noget man kan vente med til selve manøvren skal udføres. Der har gaster travlt med andre ting. I de nye både er banen kort og sejladserne hektiske - så når der er et roligt øjeblik, er jeg ret sikker på, at du vil se gasterne bruge arme og ben til at opbygge tryk til næste manøvre.

  • 1
  • 1

Der er næppe tale om et "tryk-lager", men for at få hydraulik til at virke skal der oparbejdes et vist tryk. Det er ikke noget man kan vente med til selve manøvren skal udføres.

Øhh - er det nu også rigitgt? ;o))

Hydraulik er vel netop kendetegnet ved momentan respons (olie er temmelig inkompressibelt) - så hvis de ikke har tryktanke (hvad jeg betvivler) skal de træde i pedalerne / dreje på kaffemøllerne i samme splisekund, som der skal udføres arbejde (justeres sejl / manipuleres med sværd)

Jeg har ikke været stand til at finde noget på nettet om, hvorvidt de "lagrer" energi, og jeg tvivler på, at det er lovligt at have sådanne lagre - hvordan skulle det checkes, at de ikke opbyggede lagre før start.

Yderligere: Selv om også styring er hydraulisk, er det ikke en del af samme (power) system, men virker helt simpelt ved at at der sider en pumpe på hvert rat og en cylinder på hvert ror.

Noget andet: "rolige øjeblikke" ser du ikke rigtigt på de baner - prøv at se / gense videoerne fra seneste AC i San Francisco ;o)

mvh Flemming
- der har sejlet med hydraulisk opererede systemer på katamaraner en gang i forrige årtusinde ;o)

  • 2
  • 0

Hvordan kan det så forklares, at de sidder og cykler mens båden sejler ligeud, men springer rundt når der vender?

De sidder og cykler under sejlads, fordi der under sejlads hele tiden er brug for trim (justering) af sejl. Rest beset behøver de kun at cykle i de korte tidsrum, hvor dette faktisk sker, men da trimmeren skal have umiddelbar respons skal de arbejde hele tiden - ligesom motoren i en gravemaskine også kører hele tiden, selvom alle de hydrauliske cylindre står stille.

De fiser og farer rundt under manøvrer, fordi de skal hen til deres nye positioner på den nye halse. - under normale vindforhold er hele besætningen på den luv ponton.

Hvis du kigger nøje efter på videoerne, vil du faktisk se, at to "cyklister" bliver siddende og arbejder som gale, indtil de to andre er kommer på plads på den nye luv ponton. På denne måde bibeholdes hydraulisk tryk under manøvren. Du vil også se, at under sejlads cykler de i et noget roligere tempo.

https://www.youtube.com/watch?v=obmjmij3ip... ca 1.00 inde.

Jeg er ked at det Bjørn, men din "cykler for at oparbejde tryk" holder nok ikke ;o)

mvh Flemming

  • 1
  • 0

Ok, kan godt se ud som om, at jeg har overdrevet det med at "opbygge tryk".

Come on: "overdrevet" - er vi ikke nærmere ude i misforstået? ;o)) - Grunden til at jeg bliver ved at bore i det er, at det rent faktisk er meget essentielt - qua Jons fine link.

Der bygges ingen tryk op, der holdes flow i olien - så "cyklisterne" i de tidsrum, hvor der ikke er brug for udført hydraulisk arbejde, cykler i "frigear", mens der så snart en ventil til en aktuator åbnes (for at trimme sejl eller manipulere foils) lægges belastning på dem - 100% analogt til tidligere nævnte gravemaskine.

mvh Flemming

  • 2
  • 0