Ambitiøs energiplan skal mere end halvere kulbunkerne
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ambitiøs energiplan skal mere end halvere kulbunkerne

Det var en storsmilende klima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard (R), der torsdag eftermiddag kunne præsentere, hvad han selv kaldte 'en historisk energiaftale':

»Med denne aftale - som er den bredeste, grønneste og længste nogensinde - bygger vi fundamentet til et helt nyt energisystem uden fossile brændsler,« sagde han.

Aftalen, der blev forhandlet endelig på plads med partierne torsdag middag, skal få kulforbruget på kraftværkerne til at falde 60 procent fra nu og frem til 2020, og i stedet skal værkerne bruge biomasse og vindenergi.

Harbour House er et nyt kontorhus på Kalkbrænderihavnen. Husets U-form skaber en plads omkring den karakteristiske Union Kul kran, som er bevaret, og hvis kranhus er indrettet til mødelokaler. Harbour House er tegnet af Jan og Kim Utzon med Jørgen Wessberg som ingeniør og MT Højgaard som entreprenør. Mere på www.utzon-arkitekter.dk og www.harbourhouse.dk. (Foto: A. Hartung)

Elforsyningen alene skal nå op på 49,5 pct vindkraft i 2020 - mod den oprindelige plan på 52 pct. i regeringens udspil.

På CO2-fronten forventes udledningen efter den samlede indsats at falde med 34 procent - i stedet for de 35 procent, som var angivet i regeringens oprindelige udspil.

Hjørnestenen i planen er vindkraft

Hovedhjørnestenen i opfyldelse af disse mål er vindkraft - 1.500 MW til havs og ved kysten og 1.800 MW nye landmøller frem til 2020 - sammen med biogas og omlægning til biomasse på de store centrale kraftværker.

Samtidig er der fastsat nye og skrappe energisparemål, som indfries via elselskaberne. Bruttoenergiforbruget skal reduceres med fire procent i 2020, sammenlignet med 2006.

Prisen for at kunne sætte denne udvikling i gang er 3,5 mia. kroner i 2020. Beløbet hentes hos forbrugerne, og det stiger gradvist frem mod de 3,5 mia. i 2020.

Læs aftalen her

Regeringens energiaftale marts 2012
[scribd:86439416]

Dokumentation

Energiaftalens tekst

Når hovedparten af elektriciteten skal komme fra vind møller og (sol celler) så for vi brug for brændselsbaseret backup power der træder til når produktionen fra vedvarende energi er for lav. Det kan biomasse baserede kulkraftværker ikke. De skal køre på næsten fuld kraft hele tiden for at være backup da de bruger flere dage på at nå 100% effekt fra stilstand. Det vil derfor være mere logisk at erstatte kulkraftværkerne med gas kraft værker der kan gå fra 0 til 100% effekt på få minutter og derfor kun behøver at kører når der er brug for det.

Hvor er den del at energiforliget der handler om omstilling fra kulkraft til gasværker der kan bruges til backup power? Energiforliget ligner lige nu et politisk arbejde der ikke tager meget hensyn til praktiske realiteter.

  • 0
  • 0

Enig. Det ville også være bedre at erstatte kul med gas idet dette da i det mindste halverer CO2 udledningen.

Biomasse, aka importeret træ, er efter min mening kun CO2 regnskabsfusk og det er ikke en bæredygtig energiform.

Vind og gas passer godt sammen.

Mvh
Steen

  • 0
  • 0

Det lyder godt med den synlige halvering af kulbunkerne. Men derfor er den grønne gral ikke velforvaret.
Selvom simple nøgletal som forskellige brændslers CO2-udledning pr. energieenhed, herunder biomassens, som enhver ingeniør og beslutningstager burde kende, tilsiger at det er vanvid at tro at fjernelse af kul til fordel for træpillefyring letter CO2-udledningerne, har politikerne nu stadfæstet denne vantro. Europaparlamentet har advaret imod det med sin stillingtagen til EU-Kommissionens udkast til skovbeskyttelsespolitik (maj 2011), Det Europæiske Miljøagenturs videnskabelige komité har advaret i mod det (15.9.2011), Greenpeace Canada har udførligt dokumenteret skaderne (2.november 2011), Concito har rapporteret om det (25.11.11) osv. osv.
Hvad gør politikerne? De giver en pose penge til videre undersøgelser, der først bliver færdige i slutningen af 2013: "Der udarbejdes en analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark. Analysen skal fokusere på, om der er de rette vilkår for en effektiv og miljømæssig bæredygtig anvendelse af biomasseressourcer i den danske energiforsyning. Analysen skal endvidere belyse CO2-fortrængningen." Hvor var forsigtigheds-princippet henne? Skrottet ligesåmeget som bæredygtigheds-garantierne på de nordamerikanske skove, der drives rovdrift på. Et demokratisk problem?

  • 0
  • 0