Amazonas er Brasiliens grønne energireserve

Kina, Brasilien og Indien er fælles om dramatiske, økonomiske vækstrater og en utvetydig ambition om at bryde Europa og USA's dominans på den internationale politiske scene.

Men i gruppen af store og økonomisk aggressive udviklingsøkonomier, som også omfatter Sydafrika, indtager Brasilien en unik position, når det kommer til den grønne profil. Hvor der i Kina i gennemsnit åbnes et kulkraftværk hver uge, har Brasilien en næsten lige så aggressiv udbygningsplan for vandkraftsektoren.

Ifølge Brasiliens største ingeniørvirksomhed og en af de afgørende teknologileverandører til landets energisektor, Camargo Corrêa, er der flere ligheder mellem det danske og det brasilianske 'klimaeksempel':

Begge lande var i 1970'erne optaget af at skabe en samfundsmodel baseret på vedvarende energikilder for at undgå for stor afhængighed af importerede fossile brændsler. Og begge lande kan i dag høste gevinsten i form af en velvoksen cleantech-sektor, der via et teknologisk forspring kan veksle erfaringerne til lukrative eksportordrer i de kommende år.

Sammenligningen bliver draget under et interview med den brasilianske erhvervsmand Kalil Cury Filho, divisionsdirektør i Camargo Corrêa. Virksomheden er et konglomerat med en omsætning på næsten 40 mia. kr. sidste år og er en af Brasiliens allerstørste virksomheder. Og Camargo Corrêa har været med siden vandkraftsektorens spæde begyndelse i Brasilien. I 2015 vil to af verdens tre største vandkraftværker være placeret i Brasilien, og allerede i dag har Camargo Corrêa opnået samme position på verdensmarkedet for vandkraftteknologi, som Vestas har opnået i vindmøllesektoren.

»Vi er stolte af, at det er lykkes for Brasilien at opbygge en vedvarende energisektor, hvor vandkraft leverer mellem 80 og 85 pct. af det samlede elforbrug. Nu er udfordringen at holde trit med den økonomiske udvikling og sikre, at elproduktionen fra vandkraftværker bliver fordoblet i løbet af de kommende år,« siger Kalil Cury Filho.

Brasilien på grøn førsteplads

Ifølge to tyske miljøorganisationer er det ikke bare varm og uforpligtende klimasnak, der bliver sendt af sted via satellit-forbindelsen fra Camargo Corrêas hovedkvarter i Sao Paulo. Organisationerne Climate Action Network og Germanwatch placerede for nylig Brasilien på en suveræn førsteplads i en kvalitativ analyse af klimalovgivningen fra de 57 største CO2-udledere på kloden.

Forklaringen er ifølge talsmanden for organisationen Germanwatch, Jan Burck, at der i Brasilien bliver vedtaget langt mest lovgivning med en positiv effekt for klimaet.

»Brasilianerne har over de seneste årtier løbende vedtaget forskellige klimalove, der betyder, at Brasilien i dag har en relativt lav CO2-udledning. Og politikerne viser i disse år en enestående vilje til at fortsætte med at udvikle deres energisektor på en måde, hvor høj økonomisk vækst ikke vil føre til en eksplosion i CO2-udledningen,« siger Jan Burck.

Den mangeårige indsats placerer Brasilien på en 42. plads over verdens største CO2-udledere. Landet udleder mindre CO2 end lande som f.eks. Israel eller Filipinerne med kun en brøkdel af Brasiliens befolkningstal.

Eksemplerne på forpligtende klimainitiativer er talrige: Mest kendt er naturligvis transportsektoren, hvor brasilianske biler kører på en benzinblanding med mindst 25 pct. bioethanol, og hvor ethanolproduktionen gradvist udbygges i takt med fremkomsten af nye og mere energieffektive produktionsmetoder. Inden for landbrugssektoren er de offentlige myndigheder gået sammen med verdens største kødproducent, JBS, og har i fællesskab udarbejdet en handlingsplan, der skal reducere CO2-belastningen fra kødproduktion.

På hugst i Amazonas

Udbygningen af Brasiliens vedvarende energisektor skaber dog også problemer. Mest indlysende er den voldsomme vandkraftudbygning, der betyder, at energiselskaberne må bevæge sig stadigt dybere ind i Amazonas for at finde egnende lokaliteter for nye værker. Således skal verdens tredjestørste vandkraftværk opføres på Xingu-floden i Amazonasdeltaet. Den brasilianske regering har netop givet miljøtilladelse til projektet, selvom lokale beboere og miljøorganisationer er imod. Den såkaldte Belo Monte-dæmning får en produktionskapacitet på 11.000 GW. I spidsen for projektet står det brasilianske elselskab, Electronorte, der lover at bruge milliarder på at skabe erstatning for de godt 500 km2 skov og landbrug, der bliver oversvømmet bag dæmningen. Brasilianerne forventer, at værket vil gå i produktion i 2015.

Carmargo Corrêa agter at byde på opførelsen af vandkraftværket. Men ifølge Kalil Cury Filho skal ingen frygte, at den brasilianske regnskov i de kommende årtier vil blive ødelagt af nye, store vandkraftanlæg.

»Fremtiden tilhører i langt større omfang mindre, men langt mere effektive vandkraftværker, som kan indpasses på floderne i Amazonas uden at gribe forstyrrende ind i økosystemerne,« påpeger Kalil Cury Filho. Netop denne slags mindre, men hypereffektive vandkraftværker er blevet Carmargo Corrêas bud på, hvordan Brasilien skal blive i stand til at skåne Amazonas samtidig med, at man udbygger vandkraftsektoren.

»Værkerne skal kunne anlægges på kunstige flodløb, uden at det bliver nødvendigt at oversvømme store landområder. Vi har flere værker under planlægning, hvor man etablerer en kunstig biflod som en kanal mellem hovedfloden på et sted, hvor floden slår en U-formet kurve,« siger Kalil Cury Filho. Han fortsætter: »Disse anlæg vil kunne hente store mængder hydroenergi med en minimal påvirkning af flodløbet. På den måde håber vi at kunne hente større mængder CO2-neutral energi fra Amazonas uden at ødelægge værdifulde regnskovsområder.«

Fakta:

Hovedtræk af Brasiliens klimaplan

Samlet CO2-reduktion i 2020 sammenlignet med 1990-niveauet: 36-40 pct.

1) Udbygning af vandkraft - Reduktion i 2020: 79 til 99 mio. ton CO2.

2) Mere bioetanol i transportsektoren: Reduktion i 2020: 48-60 mio. ton CO2.

3) Flere ikke-fossile energikilder: Reduktion i 2020: 26-33 mio. ton CO2.

4) Energieffektiviseringer: Reduktion i 2020: 39 pct.

5) Forhindring af yderligere afskovning af Amazonas: Reduktion i 2020: 564 mio. ton CO2.

6) Forhindring af yderligere afskovning af Cerrado-savannen: Reduktion i 2020: 104 mio. ton CO2.

7) Reetablering af regnskov på gammel landbrugsjord: Reduktion i 2020: 83-104 mio. ton CO2.

Grøn stormagt på COP15

Både Kina, Indien og Brasilien brugte FN's klimatopmøde i København i december som en showcase på, at man ikke lader sig hundse rundt med af landene fra den gamle verdensorden. Men der er ekstreme forskelle i de store ulandes tilgang til klimapolitikken. Med hele 695 delegater til stede i Bella Center under COP15 - den suverænt største nationale delegation - så Brasilien i modsætning til både Kina og Indien FN's klimatopmøde i København som en mulighed for at spille med musklerne og udvise 'green superpower'.

»Ingen skal tro, at de lande, der satser på økonomisk udvikling som en vej ud af fattigdom og lidelse, også betragter klimaforandringerne som en sekundær problemstilling,« sagde præsident Lula da Silva under klimatopmødet med tydelig adresse til Kina.

»Sådan ser virkeligheden ikke ud fra Rio de Janerio, Sao Paulo eller nogen anden by i Brasilien. Vi er fast besluttet på at vise, at et moderne industrisamfund kan bygge sin vækst på vedvarende energikilder, grønne transportformer og beskyttelse af værdifulde naturressourcer.«