Amazonas brænder: Er Jordens lunge kollapset?

NASA's satellitbillede af skovbrandene i Sydamerika. Illustration: NASA

»Huset brænder. Bogstaveligt talt. Amazonas-regnskoven – lungerne, som producerer 20 procent af vores planets ilt – brænder. Det er en international krise.«

Sådan skrev Frankrigs præsident Emmanuel Macron på Twitter for et par dage siden. Han ville have situationen på bordet til G7-mødet i Frankrig, og der er al mulig god grund til at fokusere på brandene, men ikke af frygt for at mangle ilt.

Det understreger Jesper Riis Christiansen, som er lektor i skovøkosystemers stofkredsløb på Københavns Universitet.

»Det er noget af en skrøne. Jeg har hørt mange procentsatser, der har været oppe at vende, men ingen ved, hvor de tal kommer fra. så det er lidt ærgerligt, at de har spredt sig sådan. Desuden er ilten ikke det største problem i denne sag,« understreger han.

Indholdet af ilt i atmosfæren ligger på ca. 21 procent, og der har det så vidt vides ligget i så mange år, vi kan forestille os. Ellers ville der slet ikke have været liv på Jorden.

Steg iltproduktionen af en eller anden grund markant, ville vi få endnu større problemer med brande, der var selvantændt. Faldt iltniveauet markant, lad os sige med 10-20 procent, så kunne vi heller ikke overleve. Så på den måde er den god nok, at branden i Amazonas ville blive et problem, hvis Amazonas vitterligt stod for 20 procent af vores ilt.

»Vi kommer ikke ned på nogen faretruende niveauer, selv om hele Amazonas skulle udbrænde, hvilket jo heller ikke er det, der sker nu. Det er svært at sige nøjagtigt, hvor meget ilt der kommer fra hvilke kilder, men hovedparten af vores fotosyntese bliver skabt i havene af algeproduktionen. Amazonas løber nogenlunde rundt – den producerer en masse ilt og forbruger en masse ilt,« siger han.

Læs også: Militærfly kaster tusindvis af liter vand over brændende Amazonas

Kommer ikke til at mangle ilt

Ifølge DTU Aqua står havene og landjorden for ca. halvdelen af iltproduktionen hver. Og af landjordens andel står regnskovene for ca. en femtedel, skriver erhvervsmagasinet Forbes, som har talt med en forsker i klimaforandringer fra California Academy of Sciences, Jonathan Foley.

Han anslår, at Amazonas måske står for seks procent af den samlede iltproduktion, hvilket altså ikke får hans alamklokkerne til at ringe heller. Også fordi iltproduktionen ikke alene stammer fra fotosyntese, men er en langvarig opbygning, som pladetektonikken i sin tid var med til at skabe, og som pludselige problemer med fotosyntesen kun i mindre omfang kan lave ballade med på den lange bane.

Vi kan derfor ånde lettet op, hvad angår risikoen for iltmangel, men hvad der bestemt kan være et reelt problem, er den mængde af kulstof, der lige nu går op i røg og potentielt kan få betydning for drivhuseffekten, understreger Jesper Riis Christiansen.

Netop fordi regnskoven binder en masse CO2, hjælper den med at holde en vis balance i kulstofregnskabet. Denne CO2 vil blive frigivet igen, når træerne dør, men er der nye træer på vej – hvilket jo altid er den store diskussion og debat, når det kommer til regnskovene – vil dette blive fanget ind igen over tid.

Læs også: Norge vil forhindre skovrydning i Amazonas med satellitovervågning

Mange arter vil gå tabt

Men brænder hele Amazonas ned, uden nye træer på vej lige med det samme, så kommer vi alt andet lige til at stå med et pænt stort overskud af kulstof, hvoraf en del vil havne i atmosfæren, hvor den potentielt kan bidrage til klimaforandringerne. Ifølge Forbes, som citerer tidsskriftet Nature, lagrer Amazonas 25 procent af verdens kulstof.

»Og så er der tabet af biodiversitet, som også er meget akut og alvorligt. Vi risikerer at en masse arter er væk for altid, og eftersom biodiversiteten også er meget afgørende for, hvordan biomassen efterfølgende klarer sig, så kan der komme en meget ond cirkel her,« siger Jesper Riis Christiansen.

Hvad angår indsatsen for at redde regnskoven, så mener han, at det bliver op til vejrguderne, hvordan det hele ender.

»Under de store brande i Sverige og Canada har man lavet brandbælter for at undgå, at ilden spredte sig. Det kan man ikke på arealer som Amazonas. Der er ikke infrastruktur til det, så det ser i mine øjne uoverskueligt ud at skulle håndtere den. Det bliver nok regn, der i givet fald skal redde den,« siger Jesper Riis Christiansen.

Læs også: Forskere har kortlagt 800.000 års biodiversitet i ultra-præcis model

Plantesygdomme kan blive et problem

Professor Henrik Balslev fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet krydser dog fingre for, at ikke hele Amazonas ender med at gå op i røg.

Han har flere gange rejst i Amazonas i forskningens navn, og til morgen kiggede han på det satellitfoto, som Nasa har udsendt, der viser store ildrøde plamager hen over Amazonas.

»Det er jo forfærdeligt at se. Brænder det hele, får vi blandt andet en verden med færre muligheder for at udvikle nye planter, som kan modstå sygdomme,« fortæller han og bruger kakaoplanten som eksempel.

Den var for et par år siden udsat for et alvorligt svampeangreb. Det truede kakaoproduktionen i en sådan grad, at man måtte ud i Amazonas for at finde beslægtede arter af planten til krydsning for at komme svampen til livs.

»Den slags muligheder bliver der færre af, hvis de vilde planter forsvinder. Det er krydsninger med vilde arter, der ofte hjælper mod sygdomme,« fortæller han.

Læs også: 1.000 personer evakueret på Gran Canaria efter skovbrand

Vi skulle i forvejen tage os sammen

Ud fra Nasa-billedet kan han se, at brandene især hærger i det sydlige Amazonas, mens det nordlige foreløbig er gået nogenlunde fri. Men skulle vi være så heldige, at det ’kun’ kommer til at gå ud over den sydlige del, så er det stadigvæk ganske alvorligt, understreger Henrik Balslev.

»Der er 15.000 træarter i Amazonas og masser af dyr og planter, som kun findes i bestemte geografiske egne. Derfor risikerer man, at der allerede har været tab af mange arter, som ikke kommer igen,« siger han og fortsætter:

»Det er svært at sige, hvad konsekvensen samlet set bliver, ud over den økonomiske, men dyr og planter afhænger jo af hinanden, så der kan være vigtige afhængighedsforhold, der går tabt.«

Som Jesper Riis Christiansen også understreger, er CO2-udledningen naturligvis også en udfordring, selv om det kan være svært at konkretisere med tal.

»Men sådan en brand var i hvert fald ikke det, vi havde brug for. Vi mennesker skulle i forvejen tage os grundigt sammen, hvis vi skulle redde atmosfære og biodiversitet, og så kommer der dette ekstra pres. Det er helt forfærdeligt. Det er konkrete problemer, det er ikke bare snak,« understreger Henrik Balslev.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, og ifølge artiklen står alger solidt for ca. 50 % af iltproduktionen så vi kan være helt rolige. Man har ellers anset alger som gift for havene og de fisk som er der.

Men når de ikke anbefaler at alle lande skal som der forsøges på Island, indføre brugen af en stor kraftslugende maskine der pumper luften ned i undergrunden for at dets CO2 indhold kan blive opsuget der!!, så må det vel være en opfordring til at vi skal tage det roligt.

  • 5
  • 13

Det er vel efterhånden børnelærdom for børn i 5. klasse, at det er en gammel skrøne, at regnskoven er verdens lunger. Regnskoven er et lukket økosystem, som er i balance - og tilbyder altså ikke til at producere mere ilt end den selv bruger. Det lille overskud af ilt der er, bliver brugt, når træerne til sin tid dør og går i forrådnelse og fortæret af mikroorganismer.

  • 15
  • 2

Selv på Grønland har der været naturbrande. I Brasilien er det ligenu ret tørt og meget meget varmt i de områder inde i land hvor det brænder. 35-45 graders varme. Der skal ingenting til for at starte en brand og som det fremgår af kortet er det ikke kun i Amazonas men i meget høj grad Mato Grosso og Mato Grosso do Sul der er brande. Som det ses på kortet strækker området med skovbrande sig jo helt fra Peru, over Brasilien, og ind i Bolivia, Paraguay og Argentina. Bortset fra Peru er der dog ikke meget skov men mest steppelandskab. Det forekommer mig at være lidt af en automat-betragtning at det handler om “fæld-skoven-og-plant-soja”, og når brasilianerne har valgt en “trump”-type som præsident er der frit spil.

Man kunne faktisk lige så vel argumentere for at en generel temperaturstigning vil medføre flere skovbrande og at det er hvad vi ser. Eller måske endda undersøge det nærmere.

Det brænder også rigtig kraftigt i det tilsvarende klimabælte i Afrika.

  • 15
  • 3

Skal vi nu ikke lige slå koldt vandet i blodet?

Det er flere apsekter der er vigtige at få med, hvis der skal føres en saglig debat:

  • Arealet der brænder er vigtigere end antallet af brande, som der ellers har været mest fokus på.

  • Hvor brænder det? Er det uberørt naturskov eller plantager?

  • Ligger det vi ser i år inden for det man kan betragte som normalt?

Jeg vil ikke komme med nogle svar her, men blot henvise til denne, som kommer med en god og sober indføring i emnet baseret på tal fra Global Forest Watch: https://medium.com/vizzuality-blog/the-ama...

God fornøjelse med læsningen.

Opt: Husk at alt vi læser i medierne har været gennem et filter. Det er typisk en god ting, men alligevel kan det være en god ide at søge den oprindelige kilde, hvor data ilgger frit tilgængelige. Om ikke andet for at slippe for at læse om at så og så mange fodboldbaner er i brand. Global Forest Watch lægger det hele bent frem, og visualiseringeen i artiklen på Medium gør det endnu nemmere at få overblik.

  • 8
  • 1

Årh, hvad! Lidt regsnkov her og dér.

Hvis man skal se på de pengemængder der bliver doneret til at afhjælpe problemet med brande, så ser det ud til at den langt alvorligste brand var Notre Dame kirken i Frankrig...

Tal om prioritering!

  • 2
  • 4

Det er desværre ikke børnelærdom, at med Google kan du få meget information - og meget misinformation . For det meste er Google en god informationskilde, men du skal altid søge alternative kilder for at verificere Google. Google kan selv vise vej, og du skal følge din sunde fornuft og udøve kildekritik.

  • 5
  • 0

En skov i balance er neutral på den lange bane, banen er bare meget længere for de boreale skove og den russiske taiga. Som i øvrigt reelt binder en del kulstof når de brænder, fordi noget bliver tilbage som ubrændt træ/trækul. Havet er måske i virkeligheden vores iltforsyning. Forskellige planter deri laver ilt som bobler op, og det gamle plantemateriale synker til bunds og bruger lidt ilt undervejs, men hovedparten bliver bare deponeret. Det er jo genialt, de laver ilt og binder samtidig kulstof (CO2). Husk at processen kræver CO2 for at virke. Hed de ikke stromatolitter, dem der forsynede os med ilt i sin tid.

  • 3
  • 5

Ja, udtrykket verdens lunger er misvisende, for i den stabile skov er forbrug og produktion af både ilt og CO2 nogenlunde i balance. Men derfor er det alligevel en katastrofe at Amazonas brænder så meget som den gør. For regnskoven er et enormt kulstoflager som ved brand bliver frigivet som CO2. Landbrug på stedet binder meget mindre kulstof, men udpiner jorden, så den vil være meget lang tid om at blive opbygget igen og binde kulstof. Og så er der hele tabet af biodiversitet, som også er en kæmpe katastrofe.

  • 4
  • 1

lidt besynderligt, at NASA tilsyneladende ikke opdaterer sine observationer/analyser

- her et fint overblik over global udbredelse af skovbrande over tid:

The sequence highlights the rhythms—both natural and human-caused—in global fire activity. Bands of fire sweep across Eurasia, North America, and Southeast Asia as farmers clear and maintain fields in April and May. Summer brings new activity in boreal and temperate forests in North America and Eurasia due to lighting-triggered fires burning in remote areas. In the tropical forests of South America and equatorial Asia, fires flare up in August, September, and October as people make use of the dry season to clear rainforest and savanna, as well as stop trees and shrubs from encroaching on already cleared land. Few months pass in Australia without large numbers of fires burning somewhere on the continent’s vast grasslands, savannas, and tropical forests...

https://earthobservatory.nasa.gov/images/1...

  • 0
  • 2

Jeg er virkelig nysgerrig på hvad der skal til for at en graf viser noget unormalt i din optik? Din grafik viser da at 2019 ligger over antallet for samtlige andre år?

Næh grafikken viser da ikke noget unormalt nu i August hvor der er gang svedjebrugene bl. a. - det er jo det der har skabt hysteriet.

Bemærk at kurverne viser det akkumulerede antal brande gennem året.

Der var lige så mangeakkumulerede brande i et tidligere år hvad man ikke hører noget om! Og kurven ser jo ud til at være på vej til at flade ud fremover - ligesom man ser det for alle tidligere år. Så...hvorfor er dette år så usædvanligt?

Lad os se hvordan tingene ser ud omkring 30. September, hvor det ser ud som om det akkumulerede antal brande altid når et plateau - jævnfør alle tidligere år (der vises grafer for hvert år siden 2003).

  • 1
  • 5

Der var lige så mangeakkumulerede brande i et tidligere årNæsten. Det er jo uomtvisteligt at 2019 til dato ligger over alle tidligere år. Igen et eksempel på NVJs benægtelse af fakta. Suk.

Nåda, du har vist et stort forstørrelsesglas, som kan trænge til optikerbesøg.

Der er en kurve (ikke 2019) som ligger over alle andre år fra Januar til et godt stykke ind i Juli. Først i Juni eller Juli begynder man at se en vækst ellers i alle andre år - også 2019. Derefter er der en kort periode hvor det akkumulerede antal brande i 2019 ligger over andre år. Men som man ser er det praktisk taget samme antal nu for 2019 og et tidligere år. Hvorfor man bliver hysterisk over det er da svært at forstå, når man kan se at kurven for 2019 er ved at flade ud - tidligere end den ellers plejer at gøre det for de andre år.

F. eks. i 2018 kan man nemt finde kurven (brun farve) og se at den er parallelforskudt relativt til 2019 kurven med ca en måned. Der var altså samme brandhyppighed forskudt i tid i 2018.

Det år som er enestående (højest beliggende kurve i den sidste del af året, jeg an ikke se hvilket år det gælder men det er ihvertld før 2017) hvad angår antallet af akkumulerede brande ligger langt over alle andre år når sæsonen for svedjebrugsbrande er overstået.

Så hvad er hysteriet så godt for? Antallet af brande har været tæt på normalen i forhold til de sidste 15 år, som det siges se nedenfor:

NASA skriver jo:

"Editor’s Note: This story was updated on 22 August 2019 to clarify our data source.

In the Amazon rainforest, fire season has arrived. The Moderate Resolution Imaging Spectroradiometer (MODIS) on NASA’s Aqua satellite captured these images of several fires burning in the states of Rondônia, Amazonas, Pará, and Mato Grosso on August 11 and August 13, 2019.

In the Amazon region, fires are rare for much of the year because wet weather prevents them from starting and spreading. However, in July and August, activity typically increases due to the arrival of the dry season. Many people use fire to maintain farmland and pastures or to clear land for other purposes. Typically, activity peaks in early September and mostly stops by November.

As of August 16, 2019, an analysis of NASA satellite data indicated that total fire activity across the Amazon basin this year has been close to the average in comparison to the past 15 years. (The Amazon spreads across Brazil, Peru, Colombia, and parts of other countries.) Though activity appears to be above average in the states of Amazonas and Rondônia, it has so far appeared below average in Mato Grosso and Pará, according to estimates from the Global Fire Emissions Database, a research project that compiles and analyzes NASA data. (Note that while the chart label says 2016, the 2019 data is listed on all of the plots as a green line. Roll your cursor over the green 2019 block below the plot to isolate the 2019 numbers.)"

  • 1
  • 3

Lad os se hvordan tingene ser ud omkring 30. September, hvor det ser ud som om det akkumulerede antal brande altid når et plateau- jeg synes, det kumulerede brændende areal ville være la...angt mere relevant! Har du data desangående?

Godt spørgsmål.

Man har data for kulstof som frigives ved brande- bl. a. Amazonas, Brasilien (der findes også data for andre lande med andel i Amazonområdet, som kan findes i linket).

Her nedenfor er statistik for en årrække i Amazonas, Brasilien fra ovenstående link. 2019 ser pauver ud!! Sammenlignet med andre år!!

Sørgeligt som alarmister og hysterikere altid skal udbasunere ikke-nyheder.

Som franskmændene siger: plus ça change, plus c'est la même chose....

annual_em_amazonas.png

Angående afskovning har den norske rigsrevision underkastet den "norske støtte til regnskoven" et strikte kasseeftersyn .

Man har følgende data fra en rapport, som vises nedenfor som grafer:

Riksrevisjonen_figur3_side46-300x206.jpg

Fra kilden citerer jeg følgende velplacerede bemærkninger angående hysteriet i massemdierne - for ikke at sige løgnene...

" Avskogingen i Amazonas viser en synkende trend over flere tiår, og dette endrer seg ikke ved å trekke ut misvisende tall fra en enkelt måned. Denne akrobatikken med tall minner mye om tilsvarende øvelser for havisen i Arktis, hvor man også fokuserer på tilfeldige måneder etter at havisen i flere år har vist seg å øke.

De siste ti årene er avskogingen i Amazonas halvert i forhold til det foregående tiåret, etter at landets myndigheter fokuserte på behovet for et bedre vern av regnskogen.

Vi ser at trenden de siste årene også er vesentlig lavere enn i slutten av forrige århundre, ifølge New York Times, som i likhet med riksrevisjonen henter sine data fra myndighetene i Brasil.

Riksrevisjonen viser i sin REDD-rapport til at Brasil i 2008 da regnskogavtalen ble inngått, allerede hadde oppnådd reduksjonen nevnt i forrige avsnitt, mens det fra 2009 har vært en stabil avskoging uten noen like klar trend opp eller ned (Figur 3 på side 47 i riksrevisjonens rapport, vist til venstre (min bemærkning: se grafen vist ovenfor), forårsaket både av lovlig og ulovlig hogst.

Riksrevisjonen har i motsetning til internasjonal presse ikke sett på avskogingen lokalt i de områdene REDD-midlene er brukt. Medier i USA har funnet mange distrikter med en betydelig avskoging etter REDD-midlene er satt inn, og i ett tilfelle er skogen drastisk redusert og utgjør nå NULL prosent av arealet i distriktet etter at REDD har etablert seg med dine penge (min bemærkning: det drejer sig om et norsk indlæg, som primært henvender sig til nordmænd)

  • 1
  • 6

NVJ. Ikke noget problem. Jeg klarede det uden læsebriller. For august er det vist helt tydeligt for de fleste at 1.august 2019 lå midt i feltet og at det nu har oversteget alle de valgte år. Altså intet tidligere år har haft flere brande end 2019 august. Du kan sikkert ikke se det, men det kan vi andre.

Nåda som jeg siger var der en kort periode hvor kurven lå over, som vi alle kan se. Men den er jo ikke over længere , men parallelforskudt i tid som jeg siger i forhold til f. eks. 2018. Hvor der så opstod det samme antal brande per tidsenhed - forskudt en måned fremover. Husk nu at vi snakker om akkumulerede antal brande i graferne - antallet af nye brande er differentialet af kurven....Som du måske nok kan se...

Så alt i alt er der ikke noget at være hysterisk over.

Du henvises iøvrigt til mine indlæg ovenfor der viser flere statistikker, og alt i alt viser at 2019 ikke er noget specielt når man ser på karbonudslip f. eks.- se graf ovenfor i et af mine indlæg.

Den gamle skrøne med Amozonområdet som jordens lunger er sluppet med i overskriften i Ingeniørens artikel. Men dementeres da meget fornuftigt inde i artiklen. Glædeligt.

  • 1
  • 8

Angående afskovning har den norske rigsrevision underkastet den "norske støtte til regnskoven" et strikte kasseeftersyn

- Roy Spencer har også kigget på brasilianske brande og afskovning (mm.):

The widespread reporting on this makes it sound like fires in Amazonia this time of year are a new thing. With 50 million Brazilians living below the poverty line, many take up farming which involves clearing land to grow grass to feed cattle, pigs, chickens, etc. They make about US$5.50 a day...

http://www.drroyspencer.com/2019/08/select...

  • 0
  • 4

NVJ. Sikke da en gang rygsvømning du igen er ude i. August 2019 starter midt i feltet og ligget øverst til dato. Endda efter landet har erklæret stop for afbrænding. Jo. August 2019 ligger højest blandt de viste. Niels, fortsæt endeligt. Hver gang du bringer tal eller kurver, er det ligetil at pille fra hinanden.

Du har vist intet fattet.

Kurverne er de akkumulerede antal brande. Hvis du ønsker at se antallet af nye brande i et givet tidsrum må du finde følgende, som jeg forklarede oenfor:

Aflæs kurven (A1) på tid 1 (T1) . Samme (A2) for tid 2 (T2). Find (A2-A1)/(T2-T1) som viser antallet af nye brande per tidsenhed i tidsrummet T1 til T2.

Hvis kurverne er parallelforskudte - som f. eks kurven for 2018 i forhold til 2019, hvor man kan se samme kurveforløb i det stejle stykke (hvor der opstår flest nye brande per tidsenhed) omkring September for 2018 og August for 2019 - så er der ingen forskel i antallet af nye brande i et givet tidsrum.

Som du også kan se er 2019 kurven på vej til at flade ud ligesom de andre kurver i tidligere år. Så det salede antakl nye brande når bransæsonen er overstået vil blive nogenlunde det samme. Kurven for 2018 ligger f. eks. under kurven for 2017.

Endelig kan ma jo se på statistikken jeg viser for totalt antal karbon som udsendes i den anden graf jeg viser. Der ser man at i tidligere år f. eks. 2015 har der været meget store udslip i forhold de senere år. Men det glemmer man at nævne i skyndingen.

Regnskovene er jo et yndet alarmistisk emne fordi det er så let at forholde sig til følelsesmæssigt - ligesom isbjørne, smeltende gletchere, akcellererende havstigning , Great Barrier Reef eller isen ved polerne etc etc . Ved eftersyn af officielle statistikker som også referer til i IPCCs rapporter ser man at det jo netop er myter man her promoverer til skræk og advarsel.

F. eks. er profeten over dem alle Jim Hansen ( som jo også gerne vil bruge skovbrande i sin propagandamission for CO2 spøgelset), citeret for statistikker som netop passer i hans kram. Se graf fra Hansen nedenfor.

Citat fra min kilde:

"Figuren her er brukt av en forskningsaktivist som ofte omtales som klimakrisens far på grunn av sine mange profetier; amerikanske James «Sofiepris» Hansen, mangeårig leder av GISS. Som man ser er det tilsynelatende en økning i arealet rammet av skogbranner i USA.(Overskriften er lagt til av Dr. Willie Soon i en av hans presentasjoner)."

Hansen har vist noget skrækpropaganda - arealet af skove som er brændt i USA:. Forest_fires_USA_alarmistdata-1-300x201.jpg

Men går man længere tilbage i statistikkerne tilbage til 1920erne er billedet et andet. Hansens graf begynder et "passende sted" vist med stiplet vertikal linje i grafen nedenfor:

Forest_fires_USA_allthedata-300x214.jpg

Det viser sig at omfanget af brande har noget at gøre med den manglende pleje af skovene, som jo i mange tilfælde vestpå er offentlige reservater. Her har man negligeret at passe skovene. Man har ikke fjernet dødt træ og vegetation i skoven (det man med et fint ord kalder forest management) som så futter af for et godt ord når der opstår brand. Men det sælger jo ikke Hansens budskab så godt som manipulation med statistikker.

Den norske stat har jo mange penge og er drevet af en trang til at hjælpe bl. a. regnskove , som jo er et letfatteligt, symbolsk viser det sig, emne. Men nu er der åbenbart ved at gå lidt kludder i de fine hensigter, som ikke står mål med realiteterne.

I en artikel Milliardsluk for avskoging redegør en professor for realiteterne bag regnskove og afskovning.

  • 1
  • 7

Fra kilden citerer jeg følgende velplacerede bemærkninger angående hysteriet i massemdierne - for ikke at sige løgnene...

Niels. Du kan vel bare skrive at det er fra det tvivlsomme forum Klimarealistene. ?.

Jamen, er du utilfreds med de officielle statistikker, som citeres?

Her er en god beskrivelse af de databaser man anvender i de officielle brandsatistikker, se en artikel i et svensk forum af høj kvalitet "Nej, det brinner inte mer än vanligt i Amazonas" "Hur kan det då bli så fel i medias rubriker och diverse politikers upprörda uttalanden? Jo, det beror på att media sällan har förmåga eller önskan att gräva djupare i detta. En mycket bra artikel om hur olika databaser räknar finns i Science 2.0:

Enligt Robert Walker som skrivit denna artikel så har politiker och media inte förstått att den källa de använder, det Brasilianska DETER, inte är till för att räkna bränder eller avskogning, utan för att varna de regionala myndigheterna för brandfara. DETER har inte något vetenskapligt syfte eller legitimitet.

Här är ett diagram för de senaste årens bränder i området:"

brandkurvor.png

"Den gröna kurvan och pricken är årets bränder. Som synes ligger den strax under 2016, men det finns åtskilliga år då det varit betydligt värre."

Det er klart at medierne intet har fattet. Ligesom der mnagler kritisk distance til tal. Jeg var ikke selv klar over hvad den statistik jeg refererede til i tidligere indlæg var beregnet på. Men ovenstående klargør jo med indlægget i Science fra Robert Walker hvad vi har at gøre med.

Der er tale om manipulation fra mnage sider!

Hvad siger du til det?

  • 1
  • 6

F. eks. er profeten over dem alle Jim Hansen ( som jo også gerne vil bruge skovbrande i sin propagandamission for CO2 spøgelset), citeret for statistikker som netop passer i hans kram. Se graf fra Hansen nedenfor

Af hjertet tak, Niels.

Dit eksempel fra James Hansen viser til fulde hvordan ststistik bliver manipuleret.

Og det er lige præcis de selvsamme metoder dine kilder bruger. ! Vi har påvist flere af dem her på sitet. Og nærværende vedr. antal brande i Amazonas er ingen undtagelse.

Niels.: jeg vil opfordre dig til at vise antal brande for hver måned i den vlagte periode med søjlediagrammer, og med angivelse af årstal. Så kan vi få afgjort om augusut 2019 ligger over eller under august i rekordåret 2017, som du nu fortæller ligger tættest på.

Det totale antal i 2019 ligger over alle tidligere år, det vil du vel trods alt ikke benægte. ?

  • 5
  • 1

Det viser sig at omfanget af brande har noget at gøre med den manglende pleje af skovene, som jo i mange tilfælde vestpå er offentlige reservater

- en 'øjenvidneberetning':

I’ve lived in a California coastal redwood forest for 40 years. We’ve always been in fear of fire. Always. Since 1977 for me personally. Nothing has changed over that time period. Yesterday a wildfire broke out 15 miles from my home. 5 years ago, a similar fire, 10 years, 20, 30, 40, all the same...

https://wattsupwiththat.com/2017/10/17/ino...

Resten at artiklen or også genske informativ; tilsvarende gælder denne:

https://wattsupwiththat.com/2018/09/19/the...

  • 1
  • 6

Resten at artiklen or også genske informativ; tilsvarende gælder denne:

https://wattsupwiththat.com/2018/09/19/the...

Ja, som andre observatører bemærker "THE MOST DANGEROUS THING ABOUT THE AMAZON FIRES IS THE APOCALYPTIC RHETORIC"

"I sometimes wonder if the line wrongly attributed to Mark Twain, ‘a lie is halfway round the world before the truth has got its boots on’, is now taken as an instruction by environmental pressure groups. They operate in a viciously competitive market for media attention and donations, and those who scream loudest do best, even if it later turns out they were telling fibs.

Around the world, wild fires are generally declining, according to Nasa. Deforestation, too, is happening less and less. The United Nations’ ‘state of the world’s forests’report concluded last year that ‘the net loss of forest area continues to slow, from 0.18 per cent [a year] in the 1990s to 0.08 per cent over the last five-year period’. A study in Nature last year by scientists from the University of Maryland concluded that even this is too pessimistic: ‘We show that — contrary to the prevailing view that forest area has declined globally — tree cover has increased by 2.24 million km2 (+7.1 per cent relative to the 1982 level).’

This net increase is driven by rapid reforestation in cool, rich countries outweighing slower net deforestation in warm, poor countries. But more and more nations are now reaching the sort of income levels at which they stop deforesting and start reforesting. Bangladesh, for example, has been increasing its forest cover for several years. Costa Rica has doubled its tree cover in 40 years. Brazil is poised to join the reforesters soon.

Possibly the biggest driver of this encouraging trend is the rising productivity of agriculture. The more yields increase, the less land we need to steal from nature to feed ourselves. Jesse Ausubel of Rockefeller University has calculated that the world needs only 35 per cent as much land to produce a given quantity of food as 50 years ago. That has spared wild land on a massive scale.

Likewise, getting people on to fossil fuels and away from burning wood for fuel spares trees. It is in the poorest countries, mainly in Africa, that men and women still gather firewood for cooking and bushmeat for food, instead of using electricity or gas and farmed meat.

The trouble with the apocalyptic rhetoric is that it can seem to justify drastic but dangerous solutions. The obsession with climate change has slowed the decline of deforestation. An estimated 700,000 hectares of forest has been felled in South-East Asia to grow palm oil to add to supposedly green ‘bio-diesel’ fuel in Europe, while the world is feeding 5 per cent of its grain crop to motor cars rather than people, which means 5 per cent of cultivated land that could be released for forest. Britain imports timber from wild forests in the Americas to burn for electricity at Drax in North Yorkshire, depriving beetles and woodpeckers of their lunch."

  • 1
  • 5

korrekt.

Men fra hvilken lokalitet.??? Næppe Amazonas, som NVJ viste i et af de første indlæg. Her er forløbet for 2019 helt anderledes.

Ja, der er ikke gjort klart rede for hvad man citerer mnánge gange.

Her er det databasen som man har i Brasilien som bruger NASAs satellitter til at opdage brande. Det er denne database som NASA pludselig giver ret i at Brasilien afviger fra et normalår inde omkring midten af August.

Men ser man på metoder til opgørelse er der slinger i valsen.

Den svenske kilde refererer til en klde i Science2.0 som har været inde at se på databaserne og de forskellige metoder man bruger.

Her viser det sig at de grafer man ser først i mine indlæg stiltiende bruger antallet af brande fra Marts i årene der sammnelignes. Den brasilianske kilde bruger antal brande fra 1. januar. Dertil kommer at man har mange delområder i Amazonområdet. Der er forskellige stater , som har en andel og der er forskellige delområder i Brasilien som man kan bruge.

Graferne har ikke disse områder klart fremhævet i alle tilfælde. Medmindre man går tilbage til originalkilden til graferne og læser g´hvad man har brugt.

Englimrende total opsummering af antal brande gennem mangeår i alle de forskellige områder findes i http://queimadas.dgi.inpe.br/queimadas/por... som man kan åbne i f. eks Google Chrome og bede om oversættelse af de spanske tekster.

Her ser man flere tabeller.blader man lidt ned på siden ser man f. eks. (med Googles oversættelse til dansk inkluderet!)

"Landets årlige sammenligningstabel - sidste år fra januar / 01 til september / 03"

som sammenligner landene i Sydsamerika år for år fra 2000 ca. Klik på fanen "hvert år" så får man statistik tilbage til 1998 opgjort hvert år

Eller denne for Brasilien med mange delområder:

"Sammenlignende årlige tabel over delstaterne i Brasilien - sidste år fra januar / 01 til september / 03 - brug igen fanen "hvert år" og scrol tilbage i tabellen så ser dus tatistik fra ½1998 og freefter.

Det er helt klart at 2019 er under mange andre år.

2002, 2003, 2004, 2005, 2007 og 2010 har mange flere brande end 2019.

  • 1
  • 2

Ja, der er ikke gjort klart rede for hvad man citerer mnánge gange.

Her er det databasen som man har i Brasilien som bruger NASAs satellitter til at opdage brande. Det er denne database som NASA pludselig giver ret i at Brasilien afviger fra et normalår inde omkring midten af August.

Men ser man på metoder til opgørelse er der slinger i valsen.

Enig Niels. Det et en rodet og udokumenteret kilde du bruger. Klart nok hvorfor. Deres ærinde er at bevise det der ikke er sandt. Glad for at du kan se hvor elendigt dokumenteret dine kilder er. ( Klimarealister i Norge og nu også Sverige.)

  • 3
  • 1

Ja, der er ikke gjort klart rede for hvad man citerer mnánge gange.

Her er det databasen som man har i Brasilien som bruger NASAs satellitter til at opdage brande. Det er denne database som NASA pludselig giver ret i at Brasilien afviger fra et normalår inde omkring midten af August.

Men ser man på metoder til opgørelse er der slinger i valsen.

Enig Niels. Det et en rodet og udokumenteret kilde du bruger. Klart nok hvorfor. Deres ærinde er at bevise det der ikke er sandt. Glad for at du kan se hvor elendigt dokumenteret dine kilder er. ( Klimarealister i Norge og nu også Sverige.)

Du har uret.

Det er NASA og massemedier som roder.

Du nævner mine to kilder til indlæggene ovenfor.

  1. Klmarealistene i Norge har jeg kun refereret til for at vise hvordan man bruger skovbrande i andre sammenhænge, her i USA, for at manipulere massemedier. Jeg viser to klare grafer som findes på Klimarealistenes hjemmeside med kildehenvisning til Willie Soon som har afsløret Jim Hansen, (den store profet for CO2) som uvederhæftig når ham viser skovbrande statistikker, men behændigt undlader at gå længere tilbage i tiden hvior man finder væsentligt flere bar´rande end man ser i dag.

  2. Klimatupplysningen i Sverige har en artikel skrevet af en professor, som henviser til en mand der har undersøgt databaserne, som man gladeligt citerer i massemedierne . Uden dog at sige præcist hvad detd rejer sig om, som manden jo påviser.

Jehg har selv undersøgt daabasen i Brasilien og fundet følgende, som viser at det ikke er rigitgt at August måned er exceptionel.

Ved nærmere eftersyn bruger man 3 definitioner af Amazonas i databasen.

  1. ”Amazonas legal”, som udgøres af de delstater i Brasilien der inkluderer Amazondeltaet: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/com...
  2. Delstaten Amazonas, som ligger i området Amazonas Legal: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/com...
  3. ”Amazonas bioma”, Amazonia, som er Amazonområdet forstået som biotopen med regnskov. Den omfatter mere af regnskoven end Amazonas legal, da den udstrækker sig ind i stater som støder op til Brasilien. https://upload.wikimedia.org/wikipedia/com...

    Statistikker for antal brande på månedsbasis fra 1998 til 2019 findes for hvert af de 3 områder defineret ovenfor. http://queimadas.dgi.inpe.br/queimadas/por... Der er tre valgmuligheder for at få data præsenteret i en tabel- brug filtre (spansk: Filtro)øverst til venstre på hjemmesiden ovenfor. Filtro por Estado – her kan man vælge Amazonas, delstaten vist ovenfor Filtro por Regiao – her kan man vælge Amazonia legal, de delstater som omfatter Amazondeltaet Filtro por bioma – her kan man vælge biotopen Amazonia.

For delområderne er her nogle data for August i udvalgte år:

Delstaten Amazonas - 2019: 6669 2010: 5261 2007: 3990 2005: 5981 Området Amazonia legal 2019: 39177 2010: 67077 2007: 67774 2005: 73683 Biotopen Amazonia 2019: 30901 2010: 45018 2007: 46385 2005: 63764 Det er klart at 2019 ikke er ekstrem. Kun hvis man snyder og tager delstaten Amazonas får man noget der ligner et ekstremt år i August. Men det er jo ikke repræsentativt for Amazonområdet som man kan se af ovenstående tal. Delstaten Amazonas har jo kun 10% af brandene i regnskoven kan man se af tallene.

  • 1
  • 5

Jordens lunger? Måske:

Amazonfloden transporterer 209.000 m3 vand i sekundet. I vandet er der store mængder carbonholdig humus, som bliver sedimententeret i havet, mest nord for udløbet. Carbonindholdet i flodvandet er i størrelsesordenen 50 mg/l, hvis al denne carbon sedimenteres, svarer det til ca 10-20% af den carbon, som bliver bundet globalt. Er jeg den eneste der har tænkt på det?

  • 0
  • 0

I et opslag fra BBC dateret 6. September finder man samme statistik som jeg citerede ovenfor i et indlæg

"A record-breaking number of fires across Brazil was initially reported. However, this claim did not reflect all the historical data available.

The Brazilian Amazon is on fire - how bad is it? Although it is the highest number of fires (for the year to 27 August) for almost a decade, it is actually lower than for most years in the period 2002 to 2010.

There is a similar pattern for other areas of Brazilian forestry that are not part of the Amazon basin.

BCC citerer grafer fra INPE der går tilbage til 2002, som viser at der var flere brande i mange år i nullerne.

Tilsvarende kan man nu også finde i Wikipedia , så jeg da jeg checkede i dag. Her viser man antal brande fra 1998 i Amazonas legal, dvs. de delstater i Brasilien, som tilsammen rummer Amazon regnskovsområdet. Klart at 2019 slet ikke er ekstrem, når man lige husker at gå længere tilbage end en dekade! Det glemte alarmisterne! 5c56adde667c8cc1f9916c80d61ec94bd5ba8b2c.png

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten