Amazonas brænder: Er Jordens lunge kollapset?
»Huset brænder. Bogstaveligt talt. Amazonas-regnskoven – lungerne, som producerer 20 procent af vores planets ilt – brænder. Det er en international krise.«
Sådan skrev Frankrigs præsident Emmanuel Macron på Twitter for et par dage siden. Han ville have situationen på bordet til G7-mødet i Frankrig, og der er al mulig god grund til at fokusere på brandene, men ikke af frygt for at mangle ilt.
Det understreger Jesper Riis Christiansen, som er lektor i skovøkosystemers stofkredsløb på Københavns Universitet.
»Det er noget af en skrøne. Jeg har hørt mange procentsatser, der har været oppe at vende, men ingen ved, hvor de tal kommer fra. så det er lidt ærgerligt, at de har spredt sig sådan. Desuden er ilten ikke det største problem i denne sag,« understreger han.
Our house is burning. Literally. The Amazon rain forest - the lungs which produces 20% of our planet’s oxygen - is on fire. It is an international crisis. Members of the G7 Summit, let's discuss this emergency first order in two days! #ActForTheAmazon pic.twitter.com/dogOJj9big
— Emmanuel Macron (@EmmanuelMacron) August 22, 2019
Indholdet af ilt i atmosfæren ligger på ca. 21 procent, og der har det så vidt vides ligget i så mange år, vi kan forestille os. Ellers ville der slet ikke have været liv på Jorden.
Steg iltproduktionen af en eller anden grund markant, ville vi få endnu større problemer med brande, der var selvantændt. Faldt iltniveauet markant, lad os sige med 10-20 procent, så kunne vi heller ikke overleve. Så på den måde er den god nok, at branden i Amazonas ville blive et problem, hvis Amazonas vitterligt stod for 20 procent af vores ilt.
»Vi kommer ikke ned på nogen faretruende niveauer, selv om hele Amazonas skulle udbrænde, hvilket jo heller ikke er det, der sker nu. Det er svært at sige nøjagtigt, hvor meget ilt der kommer fra hvilke kilder, men hovedparten af vores fotosyntese bliver skabt i havene af algeproduktionen. Amazonas løber nogenlunde rundt – den producerer en masse ilt og forbruger en masse ilt,« siger han.
Læs også: Militærfly kaster tusindvis af liter vand over brændende Amazonas
Kommer ikke til at mangle ilt
Ifølge DTU Aqua står havene og landjorden for ca. halvdelen af iltproduktionen hver. Og af landjordens andel står regnskovene for ca. en femtedel, skriver erhvervsmagasinet Forbes, som har talt med en forsker i klimaforandringer fra California Academy of Sciences, Jonathan Foley.
Han anslår, at Amazonas måske står for seks procent af den samlede iltproduktion, hvilket altså ikke får hans alamklokkerne til at ringe heller. Også fordi iltproduktionen ikke alene stammer fra fotosyntese, men er en langvarig opbygning, som pladetektonikken i sin tid var med til at skabe, og som pludselige problemer med fotosyntesen kun i mindre omfang kan lave ballade med på den lange bane.
Vi kan derfor ånde lettet op, hvad angår risikoen for iltmangel, men hvad der bestemt kan være et reelt problem, er den mængde af kulstof, der lige nu går op i røg og potentielt kan få betydning for drivhuseffekten, understreger Jesper Riis Christiansen.
Netop fordi regnskoven binder en masse CO2, hjælper den med at holde en vis balance i kulstofregnskabet. Denne CO2 vil blive frigivet igen, når træerne dør, men er der nye træer på vej – hvilket jo altid er den store diskussion og debat, når det kommer til regnskovene – vil dette blive fanget ind igen over tid.
Læs også: Norge vil forhindre skovrydning i Amazonas med satellitovervågning
Mange arter vil gå tabt
Men brænder hele Amazonas ned, uden nye træer på vej lige med det samme, så kommer vi alt andet lige til at stå med et pænt stort overskud af kulstof, hvoraf en del vil havne i atmosfæren, hvor den potentielt kan bidrage til klimaforandringerne. Ifølge Forbes, som citerer tidsskriftet Nature, lagrer Amazonas 25 procent af verdens kulstof.
»Og så er der tabet af biodiversitet, som også er meget akut og alvorligt. Vi risikerer at en masse arter er væk for altid, og eftersom biodiversiteten også er meget afgørende for, hvordan biomassen efterfølgende klarer sig, så kan der komme en meget ond cirkel her,« siger Jesper Riis Christiansen.
Hvad angår indsatsen for at redde regnskoven, så mener han, at det bliver op til vejrguderne, hvordan det hele ender.
»Under de store brande i Sverige og Canada har man lavet brandbælter for at undgå, at ilden spredte sig. Det kan man ikke på arealer som Amazonas. Der er ikke infrastruktur til det, så det ser i mine øjne uoverskueligt ud at skulle håndtere den. Det bliver nok regn, der i givet fald skal redde den,« siger Jesper Riis Christiansen.
Læs også: Forskere har kortlagt 800.000 års biodiversitet i ultra-præcis model
Plantesygdomme kan blive et problem
Professor Henrik Balslev fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet krydser dog fingre for, at ikke hele Amazonas ender med at gå op i røg.
Han har flere gange rejst i Amazonas i forskningens navn, og til morgen kiggede han på det satellitfoto, som Nasa har udsendt, der viser store ildrøde plamager hen over Amazonas.
»Det er jo forfærdeligt at se. Brænder det hele, får vi blandt andet en verden med færre muligheder for at udvikle nye planter, som kan modstå sygdomme,« fortæller han og bruger kakaoplanten som eksempel.
Den var for et par år siden udsat for et alvorligt svampeangreb. Det truede kakaoproduktionen i en sådan grad, at man måtte ud i Amazonas for at finde beslægtede arter af planten til krydsning for at komme svampen til livs.
»Den slags muligheder bliver der færre af, hvis de vilde planter forsvinder. Det er krydsninger med vilde arter, der ofte hjælper mod sygdomme,« fortæller han.
Læs også: 1.000 personer evakueret på Gran Canaria efter skovbrand
Vi skulle i forvejen tage os sammen
Ud fra Nasa-billedet kan han se, at brandene især hærger i det sydlige Amazonas, mens det nordlige foreløbig er gået nogenlunde fri. Men skulle vi være så heldige, at det ’kun’ kommer til at gå ud over den sydlige del, så er det stadigvæk ganske alvorligt, understreger Henrik Balslev.
»Der er 15.000 træarter i Amazonas og masser af dyr og planter, som kun findes i bestemte geografiske egne. Derfor risikerer man, at der allerede har været tab af mange arter, som ikke kommer igen,« siger han og fortsætter:
»Det er svært at sige, hvad konsekvensen samlet set bliver, ud over den økonomiske, men dyr og planter afhænger jo af hinanden, så der kan være vigtige afhængighedsforhold, der går tabt.«
Som Jesper Riis Christiansen også understreger, er CO2-udledningen naturligvis også en udfordring, selv om det kan være svært at konkretisere med tal.
»Men sådan en brand var i hvert fald ikke det, vi havde brug for. Vi mennesker skulle i forvejen tage os grundigt sammen, hvis vi skulle redde atmosfære og biodiversitet, og så kommer der dette ekstra pres. Det er helt forfærdeligt. Det er konkrete problemer, det er ikke bare snak,« understreger Henrik Balslev.
