Amazon: Vi har også oplevet brand i solpaneler fra Tesla
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Amazon: Vi har også oplevet brand i solpaneler fra Tesla

Illustration: Julie Lykke-Nedergaard

Amazon går nu sammen med Walmart for at ‘undersøge alle problemer’ relateret til Teslas solcellepaneler.

Det sker få dage efter, at Walmart lagde sag an mod Tesla på grund af syv solcellebrande, hvor supermarkedsgiganten anklager Tesla for at have forsømt både installation og vedligeholdelse af solcellepanelerne.

Læs også: Walmart sagsøger Tesla efter syv solcelle-brande

Ifølge Amazon gik der i juni 2018 ild i et af deres varehuse, fordi en brand opstod i SolarCity-paneler fra Tesla.

Til Forbes sagde en talsperson fra Tesla, at branden hos Amazon var en 'enkeltstående begivenhed' i en ud af 11 af Amazons steder med solcellepaneler.

Amazon melder, at de ikke installerer flere af Teslas solcellepaneler.

Ifølge en rapport fra Business Insider, så var Tesla klar over problemer med deres solcellepaneler.

I sommeren 2018, omkring samme tid Amazons varehus brændte, igangsatte Tesla derfor et hemmeligt internt projekt kaldet ‘Project Titan’, der skulle udskifte defekte stik fra producenten Amphenol, står der i rapporten.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er udemærkede sikkerheds standarder for solpaneler og hvis man følger dem er chancen gor brand minimal.

En måde at gøre det på er at få Intertek eller UL til at certificere panelerne.

  • 1
  • 1

Hvis man søger gyldige certificeringer eller bare datablade er det ikke noget man lige finder.
Som fagmand ligner de nogen, der ikke tillægger deres kunder nogen kritiske evner.
Alle seriøse solcelleproducenter præsenterer gerne datablade og relevante certificeringer.
Faktisk er der lovkrav om bestemte godkendelser. Tesla præsenterer nogle ukendte amerikanske standarder.
Helge Andersen

  • 1
  • 0

De relervante sikkerheds og performance standarder som findes for solpaneler er internationale.
Det er mig ubekendt og usandsynligt at der skulle findes Amerikanske som skulle være anderledes, men i Amerika kan alt jo hænde.
Når man læser historien synes det at fejlen muligvis er udenfor panelerne, men nu gætter jeg.

Men ellers er det sikkert rigtigt at man SKAL kende til de relevante standarder og sikre sig at de er opfyldt, hvilket kræver specielt udstyr til adskillige millioner kroner og relevant ekspertise. En god ide er at lade professionelle om opgaven. I USA gælder dog ikke de samme love som i Europa.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten