Jeg troede det var de ydmyge japanske robotter - indtil jeg læste billedteksten:
Da Ingeniøren besøgte en robotmesse i Sydkorea i 2018, hang en gruppe servicerobotter alvorligt med næbbet.
Computer, overvågningssystem og rullende transportsystem. Det er måske de tre mest sigende ord om Amazons nye og til dato mest ambitiøse smart home-enhed, Astro.
Det er en lille rullende robot med en skærm som ansigt. Når den har fået kortlagt dit hus, kan den bevæge sig mellem forskellige rum i huset og aflevere mindre objekter. Den kan genkende familiens beboere med ansigtsgenkendelse, opfange røgalarmer eller lyden af knust glas. Med et periskoplignende kamera kan den tjekke, om du har glemt at slukke for komfuret. Og så kan den ellers udføre alle de funktioner vi kender fra Amazons Echo, altså afspille musik, læse højt af kalenderen, søge på internettet - alt sammen stemmestyret.
Astro vejer omkring ni kilogram og er 60 centimeter høj. Den bevæger sig på hjul med en diameter på 30 centimeter, og slår en topfart på omkring en meter i sekundet og kan tage op til to kilogram med på turen.
Men for den nette sum af 9.500 kroner får man dog ikke en hjemmerobot der kan klare alle opgaver. Astro har nemlig også sine begrænsninger. Den kan ikke forcere trappetrin, den har ingen arm eller griber, der kan manipulere med emner, den kan ikke gå udendørs, og har du smart home-enheder produceret af andre end Amazon, så kan de ikke integreres med Astro.
I 2017 kunne man i en Apple-reklame følge et barn cykle rundt i storbyen og bruge sin iPad til alle mulige opgaver, og til sidst i reklamen spørger en voksen; Hvad laver du på computeren? og så svarer barnet: Hvad er en computer?
Det har længe været teknologigiganternes store drøm at udvikle såkaldt ambient computing, hvor vi slet ikke bemærker at vi interagerer med en computer. Ambient computing er ideen om at erstatte den centrale styring, en traditionel computer med tastatur og mus med regnekraft der anonymt er integreret i hjemmets forskellige objekter, fx i køkkenudstyr, højtalere, senge, tv etc.
Amazons nye Astro-robot er det hidtil mest omsiggribende forsøg på Ambient Computing.
Lyder det forvirrende og en anelse diffust? Det er faktisk også meningen, når man spørger Amazons hardware-chef Dave Limp.
»Vi tænker det som et system vi internt kalder ambient intelligence. Det er ikke et individuelt system. Det er en masse systemer, der kører i skyen og på den såkaldte edge, altså gadgets du faktisk har i huset. Så at sige, at der findes én enkelt Alexa-platform er ikke helt rigtigt. Bag scenen har vi hele laget af software, bogstaveligt hundredvis af services,« siger Dave Limp til det amerikanske techmedie The Verge.
Et andet eksempel på ambient computing er den nye flyvende kameradrone, Always Home Cam, som Amazon nu er klar til at sælge. Den kan i korte perioder flyve rundt mellem husets rum og optage video, eksempelvis hvis du vil tjekke, om du har glemt børnenes madpakke på køkkenbordet eller filme en indbrudstyv på vej gennem havedøren.
Når man kobler mikrofoner, ultrasoniske sensorer og kameraer på en mobil robot, så har du efterhånden fjernet den sidste rest af privatliv i hjemmet. Astro kan så at sige følge og registrere alle bevægelser i huset.
For at imødegå den forventede kritik har Amazon nedfældet et whitepaper, der beskriver Astros håndtering af persondata og privatliv. Især to forhold bliver fremhævet. For det første kan Astro udelukkes fra bestemte rum i huset, ligesom en del af de data, som robotten indsamler kun opbevares lokalt på robotten og ikke sendes i skyen.
I en række lækkede interne dokumenter, som det amerikanske techmedie Motherboard har set, kritiserer flere Amazon-udviklere Astro-robotten for at være ufærdig og problematisk.
»Min egen personlige holdning er, at det er en katastrofe, der ikke er klar til at blive frigivet. De ødelægger sig selv og vil helt sikkert falde ned af trapper ude i rigtige hjem. Det er også - efter min mening - et privatlivsmareridt der truer vores samfund, og viser hvordan vi bytter privatliv med bekvemmelighed,« skriver en udvikler.
Læs også: PODCAST: Ville du lade Amazon overtage dit private netværk? Tesla vil gøre elbiler billigere
Og kritikken fortsætter ufortrødent.
»Persongenkendelsen er i bedste fald upålidelig, og ideen om sikkerhed i hjemmet er til grin. Enheden føles skrøbelig for noget der koster så meget,« skriver en medarbejder der har arbejdet med Astro.
Selvom Amazon hardware-chef Dave Limp er overbevist om, at alle husstande har en servicerobot inden for de næste ti år, så er chancen for succes indtil videre mere begrænset.
Som BBC’s Teknologi-reporter Jane Wakefield skriver:
»Mens Amazon er opsatte på at overbevise os om, at du får mere end Alexa på hjul, så er det svært at se en overbevisende anvendelsesmuligheder, udover at fjerne den evige paranoia, om du har efterladt din ovn tændt.«
Samme forudsigelse havde vi her på Ingeniøren i 2018, og her knap tre år senere må vi konstatere, at vi indtil videre har fået ret i vores antagelser - robotteknologien er endnu ikke klar til at fungere som personlig butler, der kan tage opvasken og klare vasketøjet.
Bare kig på listen over skrottede servicerobotter i hjemmet.
Anki, Blue Frog Robotics, Jibo, og Mayfield Robotics er bare nogle af servicerobotter der var udtænkt til hjemmet, som har måtte lade livet de senere år. Den måske mest kendte og udbredte servicerobot, Pepper, er også på vej i graven. Så sent som i sommers meddelte Softbank, at produktionen af Pepper indtil videre er stoppet.
Selv i mere kontrollerede miljøer, hvor medarbejdere kan overvåge robotternes arbejde, er det svært at se store fremskridt inden for sociale servicerobotter.
Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke sker teknologiske fremskridt inden for robotteknologi. De brager fortsat frem i industrien og på visse områder, fx støvsugning og græsslåning, er robotter i dag velkendt og udbredt teknologi.
Men det kniber stadig i ukontrollerede miljøer som hjemmet og miljøer med mange mennesker - og det løser Amazons Astro formentlig heller ikke.
Jeg troede det var de ydmyge japanske robotter - indtil jeg læste billedteksten:
Da Ingeniøren besøgte en robotmesse i Sydkorea i 2018, hang en gruppe servicerobotter alvorligt med næbbet.
Problemet med privat livet er jo, at det indtil videre ikke er muligt at brokke regnekraft nok i bæstet til at den kan slippe nettet.
Problemet med privat livet er jo, at det indtil videre ikke er muligt at brokke regnekraft nok i bæstet til at den kan slippe nettet.
Lige på, må jeg sige. Nu hvor "Moores lov" er begyndt at skrante, bliver det nok ikke muligt, at den (bæstet) kan slippe nettet - lige forløbig.
Først når jeg kan være 100 % sikker på, at en sådan enhed ikke har nogen som helst forbindelse ud af mit hus - hverken trådet eller trådløs - vil jeg overvehovedet overveje anskaffelsen
Mon ikke alle af hankøn kan nikke genkendende til følgende: man kommer træt og udaset hjem fra arbejde og styrer direkte ind på sofaen, svinger benene op på sofabordet, lægger sig afslappet bagover, tænder for flimrekassen og ser frem til at nyde nogle timer med fodbold, krimi, nyheder og hvad der ellers er af interesse og pludselig står lillemor demonstrativt med støvsugeren midt i synsfeltet og støvsugeren sin beskedne størrelse til trods, larmer som en jetjager under take of.
Af bitter erfaring valgte jeg så i mit nuværende hus at anskaffe en centralstøvsuger, hvilket hjalp på larmen og suger faktisk fortrinligt. Jeg var dog dum nok til at lytte til sælger og monterede kun 6 stk udtag og det var en fejl, da det medførte at man er nødt til at slæbe en 10 m slange rundt omkring i huset, for at nå ud i alle hjørner og kroge.
Jeg har nu et nyt hus på tegnebordet og det skal selvfølgelig have centralstøvsuger og rigeligt med udtag, prisen løber op i knapt 30.000 kr og nu er jeg lidt i tvivl om det med centralstøvsugeren er så smart og fremtidssikret endda.
Knapt 30.000 kr og skulle ase rundt med slangen for at støvsuge rundt huset, er det ikke smartere at investere i en robot der kan støvsuge og som eventuelt også kan vaske gulvene ???
Huset bliver netto 300 m2, hvad er den smarteste løsning og hvad har i valgt derhjemme og hvad kan i anbefalle ?
Hvor mange huse vil du bygge før, du for de samme penge kan få en flok robotter til at støvsuge og vaske gulve (med auto udtømning/påfyldning)? De skal uden tvivl have et rum til det samt opladning af batterier.
Fordelen ved robot-flåden er at de med tiden også kan programmeres til at udføre deres jobs mens du ikke er hjemme, så slangetæmmeren også kan holde fri, når du er hjemme;)
Knapt 30.000 kr og skulle ase rundt med slangen for at støvsuge rundt huset, er det ikke smartere at investere i en robot der kan støvsuge og som eventuelt også kan vaske gulvene ???
Mnjoe, hvis de begge kan hele gulvet, og ud i hjørnerne.
Samt, desuden tæt rundt om bord- og stoleben.
Hvor mange huse vil du bygge før, du for de samme penge kan få en flok robotter til at støvsuge og vaske gulve (med auto udtømning/påfyldning)? De skal uden tvivl have et rum til det samt opladning af batterier.
Tak. Selvfølgelig skal der indtænkes et rum i hver etage, da robotterne som jeg kan se ikke er så mobile at de tager trappen.
Fordelen ved robot-flåden er at de med tiden også kan programmeres til at udføre deres jobs mens du ikke er hjemme, så slangetæmmeren også kan holde fri, når du er hjemme;)
Absolut en af fordelene at robotterne udfører dagens dont, imens man sover eller er hjemmefra.
Alle skillevægge i huset bliver med insitu støbt beton og de er bærende, bærende fordi lillemor indimellem kan udvise ubeskrivelig arbejdsevne til at flytte rundt på indbo, skiften farve på vægge o.a og med mere fritid, så ville risikoen være overhængende, at lette skillevægge fik sig en ordentlig omgang med mukkerten.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard