Amazon: Der er brug for opdelte droneluftrum
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Amazon: Der er brug for opdelte droneluftrum

Amazon foreslår, at droner, der selv kan undgå hinanden får lov til at flyve i et særligt 'transit-bånd', mens andre droner må holde sig i en lavere højde med lavere fart og ikke får lov at flyve i byerne. Illustration: Amazon

Hvis droner skal levere varer til forbrugerne, bliver der behov for et separat ‘drone-luftrum’, mener den amerikanske webgigant Amazon, der blandt andet barsler med udbringning af forsendelser med droner.

Amazons koncept ‘Prime Air’ skal sikre, at virksomhedens kunder kan få leveret deres online-bestillinger inden for kun en halv time ved hjælp af en drone. Lignende koncepter er i støbeskeen hos konkurrenter som Google, Alibaba og DHL, men alle er de afhængige af tilladelser, som stadig ikke er lette at komme i nærheden af.

Læs også: Trafikstyrelsen: Ikke meget at stille op mod droner ved lufthavne

Det understreges af, at de eneste godkendte droneleverancer til dato har fundet sted i øde områder. Eksempelvis blev den første amerikanske droneleverance udført for nylig, da dronevirksomheden Flirtey fik lov til at levere medicin til en klinik i Virginia. Ligeledes har DHL udført enkelte flyvninger til en lille tysk ø.

Oplægget fra Amazon peger desuden på, at selskabet sammen med sine konkurrenter gerne vil være med til at regulere luftrummet, der ifølge Amazon snart kan blive så befolket, at opgaven bliver for stor for offentlige luftfartsmyndigheder.

Læs også: Første myndighedsgodkendte varelevering med drone udført i USA

Forslagene er blandt andet rettet mod de amerikanske myndigheder, der ligesom de danske er i gang med at skrive dronelovgivning netop nu. I Danmark oplyser Trafik- og byggestyrelsen, at regeludkastet bliver klar i løbet af efteråret.

Flere droneklasser

Amazon foreslår i sin præsentation af reglerne, at droneluftrum skal opdeles i flere kategorier. For det første skal luftrummet under 200 fod (ca. 60 m) åbnes for droner, der eksempelvis skal opmåle eller fotografere samt for dårligt udstyrede droner, der ikke automatisk kan undgå hinanden. Den sidste af de to kategorier skal dog holdes ude af bymæssig bebyggelse, mener Amazon.

I højder mellem 60 og 120 m skal der foregå højhastighedstrafik, fremgår det af forslaget. Her skal eksempelvis udbringningsdroner kunne flyve uden at forstyrres af droner uden undvigelsesudstyr.

Læs også: Formodet drone i nærkollision med Lufthansa-fly

Højere oppe end 120 m skal der være en flyveforbudszone for droner, mener Amazon. Det skal blandt andet sikre, at dronerne ikke nærmer sig de 150 m, der er grænsen for det regulerede luftrum.

Endelig foreslår Amazon, at der på særlige områder såsom modelflyvepladser skal være mere plads til fri droneleg, som følger regler myndighederne opstiller særligt for disse områder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske er jeg bare visionsløs, men jeg har svært ved at se hvordan man nogensinde skal komme udenom problemet med at en drone der falder ned fra eksempelvis 100 meters højde vil kvæste eller dræbe et menneske?

  • 0
  • 1

Det tror jeg du er :-)

Det gælder jo også fly, trægrene, ting fra en byggeplads etc. Forleden faldt der en mand ned fra et fly her i London http://edition.cnn.com/2015/06/19/europe/l... Jeg tror du undervurderer hvor mange farlige ting der falder ned i hovedet på folk allerede og overvurderer hvor mange droner der vil falde ned i fremtiden. Derudover skal du tænke på de mange dødsfald den eksisterende transportinfrastruktur forårsager.

  • 6
  • 0

Hvis man endelig skal kigge på risisci, bør man måske nærmere overveje potentialet for terrorhandlinger - noget jeg normalt ellers mener bliver overvurderet.

Men her er problemet måske netop reelt, for det må jo være muligt at levere dynamit lige til døren på den her måde - og gernningsmanden kan endda selv være på sikker afstand imens.

  • 2
  • 2

Hvis man endelig har planer om at benytte droner til terror angreb, så tror jeg umiddelbart ikke at man sidder og venter på at der kommer en lovlig flyvezone!

Derudover vil jeg mener at når man snakker omkring sikkerheden eller risikoen ved tabte genstande eller faldende droner så skal man samtidigt modregne mængden af fx trafik på vejene ved de færre biler som denne udvikling også vil medfører.

Mvh
J.S

  • 5
  • 0

Hvis man endelig skal kigge på risisci, bør man måske nærmere overveje potentialet for terrorhandlinger - noget jeg normalt ellers mener bliver overvurderet.
Men her er problemet måske netop reelt, for det må jo være muligt at levere dynamit lige til døren på den her måde - og gernningsmanden kan endda selv være på sikker afstand imens.


Det er komplet umuligt at sikre en lufthavn 100 % mod f.eks. droneangreb (hvis det samtidig skal være bare lidt økonomisk at bruge lufthavnen) og i særdeleshed mod enhver tænkelig form for terror... Hvis man vil forhindre terrorangreb er pengene givet bedre ud på at ændre sin politik (og nej, ikke bare give efter for terrororganisationer eller slyngelstater, det avler bare mere terror)...Et flyveforbud i 5 km radius (som der pt er) er den lavpraktiske løsning der forhindre langt det meste og giver en mulighed for at vurderer omfanget af problemet. Så nej, smid ikke flere penge efter "terrorbekæmpelse" uden at der er en reel trussel og uden at man har forsøgt at forhindre den med de eksisterende midler...

  • 4
  • 0