Amatørvideoer viser forskere, hvor den russiske meteor kom fra

Det er lykkedes to colombianske forskere at finde frem til, hvor den meteor, som fredag den 15. februar ramte det centrale Rusland, kom fra.

Ved at rekonstruere meteorens bane har forskerne konstateret, at meteoren stammer fra Apollo-asteroiderne, som er en gruppe af asteroider, der krydser Jordens bane.

Forskerne har beregnet meteorens bane i atmosfæren og ud fra den rekonstrueret dens bane i rummet, inden meteoren kolliderede med Jorden.

Deres beregninger af meteorens kredsløb er foretaget ud fra de mange forskellige videooptagelser, som er blevet lavet af hændelsen. Optagelserne har været af tilstrækkelig god kvalitet til samlet at give forskerne nok visuel dokumentation til, at de har kunnet rekonstruere hele meteorens bane.

Læs mere om forskernes beregninger her.