Det er svært at forstå, at dette ikke delvis kan forgå ved indscanning, hvorefter de frivillige blot kontrollerer og retter. Hvor svært kan det være ?
Men det er jo i UK, så .....
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Den 26. oktober 1859 sank skibet Royal Charter ved den engelske vestkyst mellem Liverpool og Dublin og 450 mennesker mistede livet. Det fik myndighederne til at sætte turbo på registreringen af vejrdata for bedre at kunne lave vejrudsigter og forudsige storme. På kort tid fik den engelske vice-adminal Robert Fitzroy etableret en systematisk indsamling af vejrdata om temperatur, lufttryk og nedbør over hele England og dele af Nordeuropa.
De millioner af datapunkter sukker klimaforskere for at kunne bruge digitalt, og tilføje de til de eksisterende klimamodeller.
Derfor har forskere fra Reading University inviteret borgere til aflæse og indtaste temperatur, lufttryk og nedbørsdata i et online-skema i projektet WeatherRescue.
Håber at få digitaliseret 2,5 millioner datapunkter om vejret fra 1860 til 1880.
Siden i fredag har hundredvis af frivillige tilføjet over 100.000 datapunkter og det tal vokser hele tiden. Det skriver Ed Hawkins på Twitter søndag.
Over 100,000 tasks completed by the amazing #weatherrescue volunteers. Can you spare 15 minutes to add to our knowledge of historical weather and climate? https://t.co/qktljsuTIU
— Ed Hawkins (@ed_hawkins) March 10, 2019
Projektet, som går under navnet Operation Weather Rescue er udvalgt som citizen science-projekt under British Science Week 2019, som finder sted netop nu.
Citizen Science, bedre kendt på dansk som borgervidenskab, er et begreb der bruges når mennesker, der ikke nødvendigvis besidder nogen videnskabelig uddannelse, er med i forskningsprojekter, for eksempel ved indsamling og bearbejdning af data.
I Danmark findes der flere lignende citizen science-projekter, blandt andet DTU’s Fangstjournal, hvor lystfiskere nemt kan registere hvad de fanger, eller ikke fanger, på en fisketur. De oplysninger kan forskere fra DTU Aqua bruge, når de skal kortlægge fiskebestandene i de danske farvande. I dag har fangstjournalen tæt på 10.000 brugere.
Skulle du selv have fået lyst til at give en hånd med til tastearbejdet, kan du gå i gang her.
Selvom der allerede er indtastet over 100.000 datapunkter, så ligger der rigtigt mange indscannede billeder der mangler at blive tastet ind. Weather Rescue Projet forventer at de har omkring 2,5 millioner datapunkter fordelt over 10 år fra 1860-1880.
Indtastningen fungerer forholdsvis simpelt ved at man åbner en online formular, hvor du får tildelt en geografisk lokation og får vist et billede med vejrdata. De data skal så indtastes i en onlineformular.
Det er tredje gang at klimaforskerne beder offentligheden om at gå til tasterne og give en hånd med digitaliseringen. Tidligere har det dog været nyere og mindre datasæt man har digitaliseret, blandt andet vejrdata fra bjerget Ben Nevis på den skotske vestkyst mellem 1883 og 1904.
