Amagers kæmpe-forbrænding bliver en plomberet Mercedes

Den kommende affaldsforbrænding på Amager får ovne med en kapacitet til at brænde to gange 35 ton affald af i timen, ikke to gange 30 ton, sådan som Københavns Kommune har givet indtryk af.

En nærlæsning af aftalen mellem ejerne af affaldsselskabet, Københavns, Frederiksberg, Hvidovre, Tårnby og Dragør Kommune, viser, at de ikke har sat krav til anlæggets fysiske størrelse.

Derimod giver de lov til, at Amagerforbrænding benytter sig af det tilbud, som allerede er kommet. Det gælder to ovne på hver 35 ton i timen, ikke 30 ton.

Ejerne beder ganske vist Amagerforbrænding om at begrænse kapaciteten til i alt 60 ton i timen. Men der bliver ikke tale om et nyt og billigere tilbud på mindre ovne, men derimod en efterfølgende ombygning af det store værk, som værkets bestyrelse hele tiden har ønsket.

Det betyder også, at prisen ender på 3,9 milliarder kroner inklusive udgifterne til finansiering, ikke 3,75 milliarder, som Ingeniøren tidligere har regnet med. Hertil skal lægges ukendte udgifter til at begrænse kapaciteten.

Amagerforbrænding ønsker ikke at svare på, hvordan de to ovne skal ombygges, så de kan fyre med mindre, end fabrikanten, Babcock & Wilcox Vølund, har specificeret dem til.

Da Ingeniøren forelægger værkets kommunikationschef, Vivi Nør Jacobsen, sammenligningen med en plomberet udgave af knallert-klassikeren Puch Maxi, svarer hun:

»Plomberingen er der ingen, der kender noget specifikt om p.t. Jeg ser sådan på det, at vores Mercedes-anlæg skal rette ind efter en ny hastighedsbegrænsning.«

Mogens Lønborg (K), formand for bestyrelsen i Amagerforbrænding, fremhæver, at det er den oprindelige kontrakt på to gange 35 ton, der nu føres ud i livet:

»Ejerkommunerne har ikke ønsket, at vi skulle til at projektere om, så vi underskriver det tilbud, som vi har arbejdet med i bestyrelsen. Men vi kan ikke fuldt ud udnytte kapaciteten på anlægget,« siger han.

Hvordan skal det foregå?

»Det må vi se på, når vi kommer i gang med byggeriet.«

De ordrer, I har indgået, er på to gange 35 ton, så dem kan I ikke ændre. Kan man forestille sig, at I så reducerer røggasrensningsanlægget?

»Nej, vi vil ikke ændre ved røggasrensningen. Det er vi meget stålsatte på. Vi skal sørge for, at anlægget ikke kan brænde mere end et erstatningsanlæg, og så må vi hen ad vejen finde ud af, hvordan vi gør det.«

Oplysningen om, at ovnene på Amagerforbrænding bliver opført til to gange 35 ton, kommer bag på Signe Goldmann, medlem af Borgerrepræsentationen i København. Hun meldte sig ud af SF og blev løsgænger, da forhandlingerne om det store værk blev indledt før sommerferien.

»Det har jeg ikke fået noget som helst at vide om, og jeg vil straks gå ned og spørge forvaltningen. Hvis det er rigtigt, er det jo fuldstændig hul i hovedet,« siger hun.

Danmarks Naturfredningsforening kalder oplysningen om, at der alligevel er tale om det oprindelige store anlæg på to gange 35 ton, for 'rystende':

»Det er at føre folk bag lyset. I pressemeddelelsen blev det beskrevet, som om politikerne havde besluttet sig for et anlæg på 2x30 ton, så det kommer meget bag på mig, at det i virkeligheden er det gamle anlæg på 2x35 ton, man vil bygge,« siger miljøpolitisk medarbejder Christian Poll.

»Når man bygger et anlæg med en vis størrelse, så vil man også på et tidspunkt begynde at udnytte kapaciteten,« tilføjer han.

Christian Poll forudser, at man nu de næste 40 år vil have to store forbrændingsanlæg i hver sin ende af københavnsområdet, som vil kæmpe om det samme affald og brænde det med luftforurening og slagge-affald til følge.

Naturfredningsforeningen finder det i det hele taget stærkt kritisabelt, at Amagerforbrænding har udbudt opgaven uden at have den politiske behandling på plads:

»De kortsigtede økonomiske interesser for leverandørerne til anlægget er derfor kommet til at styre forløbet og har overtrumfet de samfundsmæssige aspekter. Der burde som minimum uddeles næser,« siger han.

Oplysningerne om det store anlæg får også en af Danmarks førende energiforskere, lektor Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet, til at hæve øjenbrynene. Han siger i en kommentar til hele forløbet om det nye forbrændingsanlæg:

»Det virker, som om nogle meget stærke spillere på affaldsforbrændingsområdet vil bygge stort, uanset at det er velkendt, at der er overkapacitet på forbrændingsområdet - især på Sjælland.«

»Københavns Kommune må have et særligt ansvar som den store interessentkommune. Med udgangspunkt i hændelsesforløbet virker det, som om embedsmænd og fagfolk i Københavns Kommune ikke har fået mulighed for at vurdere anlægget og aftalen på et fagligt grundlag - og sørge for, at anlægget spiller ordentligt sammen med de andre elementer i en kommende energiforsyning,« tilføjer energiforskeren.

I pressemeddelelsen om den politiske aftale mellem SF, Socialdemokratiet, de Radikale og Enhedslisten i Københavns Kommune står:

'Amagerforbrænding havde foreslået etablering af et anlæg med en kapacitet på 560.000 ton affald pr år. Der er nu enighed om en kapacitet på 480.000 ton pr år.'

Samtidig har teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) i et interview med Ingeniøren tidligere flere gange fremhævet, at anlægget kun bliver på to gange 30 ton.

»Vi har fået et anlæg på to gange 30 ton. Vi har ikke fået et anlæg på to gange 35 ton. Det var rigtig, rigtig vigtigt,« sagde hun bl.a.

I dag erkender teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal, at hun måske ikke har været tydelig nok i sin kommunikation, men afviser, at der skulle være tale om bevidst misinformation:

»Vi har givet hinanden håndslag på, at anlægget ikke fysisk skal kunne brænde mere end de 2x30 ton. Hvordan de ordner det i praksis ude på Amagerforbrænding, er op til dem. Og løsningen bliver ikke en tænd og sluk-knap, som gør, at anlægget efter 15 år alligevel kan brænde fuldkapacitet - hvis noget kunne tro det,« siger hun.

Ayfer Baykal afviser, at det skulle være spild af penge at bygge et stort anlæg og så bagefter begrænse ydeevnen, for det store anlæg koster stort set det samme som et 2x30 ton-anlæg. Samtidig peger hun på, at Amagerforbrændings nye business-case viser, at økonomien hænger fint sammen:

»Nu skal vores folk i forvaltningen gennemgå både business-casen og de nye vilkår forud for en indstilling til udvalgene og Borgerrepræsenationen. Men det er klart, at hvis de finder, at økonomien ikke hænger sammen, så kan jeg ikke stemme for at bevilge lånegarantien, « siger hun.

Hun tilføjer, at der vil være tid til at arbejde beregningerne ordentligt igennem. før en indstilling om lånegaranti skal godkendes i både teknik- og miljøudvalget, økonomiudvalget og borgerrepræsentationen.
Sagen er endnu ikke sat på dagsordenen.