Amagerbakke er et udstillingsvindue til hele verdenen! Der kommer mange affaldsbesøgende til Københavns Lufthavn kun 3 kilometer væk. De tager dog toget til Malmø for at kigge på sortering af husholdningsaffald. I Malmø sorteres husholdningsaffaldet, hvor bioaffaldet omdannes til muld og biogas. Mulden kommer ud på landbrugsjord og biogassen bliver brugt til bybusserne. Amagerbakke skal derfor fyldes op med noget, der kan konkurrere! I forvejen står der sorteringsanlægget Renescience. Vi kunne sætte et Aikan anlæg op ved siden af. Et Aikan anlæg er et anlæg, der behandler bioaffaldet og omdanner det til muld og biogas. Så kan vi se, hvad der virker. Det er vist første gang, at muligheden for 2 konkurrerende anlæg kan stå ved siden af hinanden, og konkurrere om affaldet i det samme opland. De potentielle kunder fra udlandet vil på denne måde have muligheden for at vælge frit mellem 2 forskellige sorteringssystemer alt efter, hvad der passer til deres situation.