Amagerforbrænding truer Borgerrepræsentationen med opløsning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Amagerforbrænding truer Borgerrepræsentationen med opløsning

Hvis Amagerforbrænding ikke får en lånegaranti til at bygge det 3,9 mia. kroner dyre forbrændingsanlæg Amager Bakke, vil bestyrelsen opløse sig selv som fælleskommunalt selskab.

Det er budskabet i et brev fra Amagerforbrændings bestyrelse til samtlige medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation op til torsdagens møde i Borgerrepræsentationen.

Her skal man behandle en indstilling fra Teknik- og Miljøudvalget om at udsætte beslutningen om Amager Bakke og bede Amagerforbrændings bestyrelse komme med et oplæg til et meget mindre forbrændingsanlæg.

I brevet slår bestyrelsen samtidig fast, at den ikke vil regne på andre anlæg. Ud over Københavns Kommune er Hvidovre, Frederiksberg, Tårnby og Dragør interessenter i Amagerforbrænding. Københavns kommunes repræsentant fra SF står dog ikke bag indholdet i brevet.

Brevet til borgerrepræsentanterne er del af en meget bastant kommunikation fra Amagerforbrændings side siden december 2011, hvor Teknik- og Miljøudvalget afslog at give selskabet lånegaranti på et nyt affaldsforbrændingsanlæg med skibakke til 3,9 mia. kroner - kendt som Amager Bakke. Bag afslaget stod både SF, Socialdemokratiet, Radikale og Enhedslisten.

Vi vil samarbejde

Kampagnen i medierne - som nu også er nået her til ing.dk - roser det store og dyre anlæg og kritiserer især SF's teknik og miljøborgmester, Ayfer Baykal, for at ville forhindre projektet på et tyndt grundlag.

Om brevet til Borgerrepræsentationen fra Amagerforbrænding siger teknik- og miljøborgmesteren, at en opløsning af Amagerforbrændingen nu ikke er på kommunens dagsorden:

»Vi er interesserede i et bredt samarbejde om en løsning, der ligger inden for de signaler, der kommer fra EU og den nye regering om at se affald som en ressource. Derfor vil vi gerne have mindre forbrænding kombineret med ny teknologi med fokus på genanvendelse, eksempelvis Renescience,« siger Ayfer Baykal.

Hun tilføjer, at en investering på 4 mia. kr. også gerne må ske i ny teknologi, der efterfølgende kan eksporteres.

Ayfer Baykal vil ikke direkte kommentere de ofte meget hårde angreb på hendes person i forbindelse med lånegarantien:

»Jeg foretrækker selv at have fokus på sagen. Der står meget på spil for ejerkommunernes økonomi samt vores miljø og klima. I den sammenhæng synes jeg ikke, at min person er så interessant,« siger hun.

Stort eller lille anlæg

Kort fortalt står striden står altså om, hvor stort Amagerforbrændings nye forbrændingsanlæg skal være. Anlægget skal afløse det gamle anlæg med en kapacitet på 60 ton i timen, som skal have en ny miljøgodkendelse i 2015.

Bestyrelsen vil bygge et anlæg med to ovne med en kapacitet hver på 35 ton i timen - hvilket giver en kapacitet på 560.000 ton affald årligt, fordi det giver den bedste forretning for selskabet.

Energistyrelsen har dog kun givet tilladelse til at brænde 440.000 ton affald af. Overkapaciteten vil Amagerforbrænding bruge til en fleksibel drift og vil anvende biomasse, hvis der er mangel på brændsel.

Teknik- og Miljøforvaltningen mener derimod, at et så stort anlæg vil binde kommunen til at brænde affaldet i mange år og dermed vil stå i vejen for udvikling af andre løsninger med større vægt på udnyttelse af ressourcerne i affaldet. Og altså ikke er i overensstemmelse med en ny affaldspolitik.

Allerede i februar 2011 blev Amagerforbrændingen derfor af forvaltningen bedt om at udarbejde forslag til et anlæg med én ny ovn i stedet for med en kapacitet på 30 ton i timen.

Alternativet med én lille ovn afviste Amagerforbrændings bestyrelse dog at arbejde videre med, fordi det ikke kunne betale sig rent selskabsøkonomisk, ligesom der ikke blev indhentet tilbud på en sådan ovn-linje, selv om forvaltningen havde ønsket det.

Mere eller mindre affald

Bag striden mellem kommunen og Amagerforbrænding ligger uenigheder om en hel række forhold som for eksempel udvikling af fremtidens affaldsmængder:

Amagerforbrænding mener, at affaldsmængderne til forbrænding vil vokse, og at der derfor bliver brug for at kunne brænde mere affald end i dag.

Kommunen derimod mener, at affaldsmængderne til forbrænding bliver reduceret som følge af en ny affaldspolitik, der lægger vægt på sortering af husholdningsaffaldet, ligesom det liberaliserede affaldsmarked sagtens kan risikere at føre til mangel på affald i stedet for brug af ekstra kapacitet.

Dyrt anlæg med usikkerheder

Økonomien er et andet stridspunkt: Amagerforbrænding hævder, at den bedste businesscase for selskabet ligger i at bygge stort.

Kommunen og dens rådgivere mener, at anlægget er meget dyrt set i forhold til andre tilsvarende anlæg i andre kommuner - 1,5 mia. kroner dyrere, vurderes det af kommunens rådgivere - og at der er mange usikkerheder. For eksempel omkring affaldspriserne i den igangværende liberaliseringsproces.

Forvaltningen peger desuden på, at en businesscase måske ikke skal være det eneste grundlag for en beslutning i et fælleskommunalt interessentselskab.

Miljøeffekten af fortsat og øget forbrænding er også til diskussion: Københavns kommune har en klimaplan, hvor kommunen skal være CO2-neutral i 2025. Med fortsat afbrænding af husholdningsaffaldet uden sortering vil plasten i affald bevirke, at affaldsvarmen ikke er CO2-neutral.

Amagerforbrænding peger på, at CO2-udslippet reduceres med det nye anlæg, og at de alternative teknologier som Renescience og biogasproduktion fra affald først er udviklede om 10-15 år, ligesom disse teknologier kræver sortering af affaldet, som ikke finder sted i dag. Bestyrelsen mener derfor, at forbrænding er det mest miljøvenlige og ikke i strid med regeringens affaldspolitik.

Dokumentation

Oplæg til torsdagens møde

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De teknologier indenfor genbrug der er til stede i dag, er ikke udviklet nok til at håndtere de mængder der bliver produceret, og mængden af affald der skal forbrændes vil stadigvæk stige de næste mange år, selv med en kraftig øget genbrugs procent. Så der er brug for et stort forbrændnings anlæg, og hvis man samtidig kan få en turist/rekreativ seværdighed ud af det samtidigt, så er det kun positivt.

  • 0
  • 0

Hvorfor sige nej til et nyt og moderne anlæg, istedet for et gammelt og udslidt? Det vil være en miljøforbedring og et spring fremad. Dette anlæg vil vi kunne vise frem til besøgene fra andre lande, og vi kan sælge dem rådgivning og lignende teknologi. Det har vi gjort før da de nuværende anlæg var nye. Jeg har selv for 20 år siden, da jeg var ansat på TEknologisk vist nogle myndighedspersoner (potentielle kunder) fra Australien rundt på de danske affaldsbrændingsanlæg, der dengang var førende i verden teknologisk.
Afbrænding af det meste af affaldet og indvinde den heri indeholdte energi, er nærmest CO2 "neutralt" - ikke kun bio- og papiraffald men også for plastaffald uden chlor. Det meste af den energi, som gik til fremstilling af polymere indvindes hermed igen, hvorimod evt. genbrug af plasten, hvis dette kan lade sig gøre, betyder et øget energiforbrug i forhold til at bruge normale råstoffer.
At stoppe udviklingen i afventning af implementeringen af en ny politik, som man ikke ved om overhovedet virker, er hovedløst uansvarligt.
Min erfaring her fra boligblokken med et par hundrede beboere er, at det er håbløst. Folk retter sig ikke efter anvisninger og smider deres affald i den første den bedste affaldsbeholder, de møder på deres vej uden hensyn til, om det drejer sig om husholdnings affald eller plast.
Disse SF politikerne med magt i København lever tilsyneladende i deres egen urealistiske og idealistiske verden, hvad man også kan se med mange andre af deres forslag. Hvordan skal vi kunne få gang i hjulene igen med sådanne skrivebordsgeneraler ved roret?

  • 0
  • 0

Kære Allan
gad vide om du kunne sælge den til Australien - hvor mange affaldsafbrændingsanlæg solgte i forøvrigt dengang til Australien eller andre lande ?
Din erfaring med boligblokken er kun et spørgsmål om at gå ind i beboerrådet
og arbejde aktivt for sagen - men det er nok nemmere at kritisere SF's 'skivebodsgeneraler' fra tastaturet !

  • 0
  • 0

Der er blevet gjort alt hvad man kan for at informere her i ejendommen. På plast- og metal kontainerne er der endda billeder af, hvilke items det drejer sig om. Alligevel smider folk alm. husholdningsaffaldsposer i. I papkontainerne putter de rask væk plast i fx. "flamingo" og papkasserne bliver ikke foldet som der står de skal. Så skal vi ikke lige se om den nye politik virker inden vi brænder alle broer?
Spørgsmålet om Australien: Det pågældende anlæg i Sydney blev ikke opført pga. af pres fra Greenpeace o.a., men Australien har jo også mere plads til deponier og masser af kul til at lave varme?
Jeg mener at bla. Vølund og ChemControl har tjent mange mange penge på affaldsforbrændingsteknologi, men andre kan svare bedre.

  • 0
  • 0

Nu skal man lige huske på, at skibakken slet ikke er en del af finansieringen. Projektet er ikke og kan ikke finansieres af selv affaldsbehandlingsanlægget eller kommunerne omkring det. Der skal findes ekstern finansiering i alle tilfælde, og så kan man i øvrigt lige så vel bygge skibakke ovenpå det mindre anlæg, vi skal have dem til at bygge i stedet for.

  • 0
  • 0

Der formidles meget forkert om affaldsforbrænding, for nu har pyromanerne i Danmark været førende i 30 år. Sagen er, på det principielle niveau, at vi stadig ligger helt nede på niveau to i affaldshierarkiet. Det er altså kun når vi sammenligner med kulkraft og affaldsdeponering, at forbrænding er bedre.

Dertil kommer så alle de ting, vi ikke taler om: 1000 kg affald forbrændt skaber 200 kg slagger, som ligger og venter på spredning i det ganske land, når der bygges motorveje. Derfor takseres slagger som genanvendelse... Der dannes også 30 kg voldsomt giftigt røggasrensningsprodukt, som deponeres på en ø i Norgefjorden, hvor det kaldes for naturgenopretning... Een af grundene til at vi får så store mængder slagger og rgrp er, at vi forbrænder en lang række ting, som kan genanvendes. Men de genanvendes ikke med undskyldninger som Allans (ovenfor) og med argumentet om, at vi jo får varme og el, når vi forbrænder affaldet. Her glemmer man så ofte at nævne, at man altså kun reducerer affaldsmængderne til 23% af de oprindelige, og her opkoncentrerer de problematiske kemikalier og materialer.

Dertil skal man regne, at genanvendelige materialer, der gøres u-genanvendelige genererer et unødvendigt træk på de virgine ressourcer med deraf følgende rovdrift, elendige arbejdsforhold og unødig transport.

  • 0
  • 0

Og hvor skal vi så få energien fra...? Geotermi-folk har fortalt mig, at man for ca. 1 mia kan etablere en stabil varmeproduktion, svarende til AmFors. Den kan i teorien levere de næste 1000 år, iflg. GEUS's beregninger, og kræver hverken input af affald eller andre grimme ting. Der er heller ingen emissioner ved geotermi. Elproduktionen modsvarer ca. 16 havvindmøller... så er vi samlet set stadig under 2 mia. kr.

Affaldet skal sorteres, og det har mange af vore nabolande vist, at man godt kan. Når vi ikke har vist det i DK, så er det fordi, pyromanerne vandt hele pakken for 20 år siden.

Når vi har sorteret det grønne affald fra, så smider vi det ind i et Aikan-anlæg, som det, der har kørt siden 2003 i Holbæk-området. Resultatet er kompost og biogas. Sådan et anlæg har Solum tilbudt at bygge til Kbh for ca. 150 mio. kr. De andre fraktioner kan vi lære meget om i vore nabolande.

Alt i alt: Lad os nu indse, at vi bliver nødt til at komme videre fra enten-eller til både-og - videre i retning af at genanvende materialer, i retning af vugge-til-vugge, i retning af, at forbrænding er noget, vi bruger, når vi virkelig ikke kan finde på andet.

  • 0
  • 0

Christian, Du ved jeg ikke generelt er imod genanvendelse og genbrug, men det er ikke altid så let og uden andre omkostninger. Det er også lettere at genbruge industriaffald, der er mere ensartet og koncentreret materialemæssigt.
Min pointe var at man ved at affaldsforbrænding virker og giver os noget energi tilbage, selvom det ikke altid er den optimale løsning.
Lad os nu implementere den nye politik og se om den kan gennemføres i praksis, før vi beslutter at nedfase affaldsforbrænding, så vi ikke istedet bliver tvunget til akut at bygge nye lossepladser. Hvis det store nye anlæg giver overkapacitet (jeg tvivler), kan man jo lukke et eller flere af de andre gamle anlæg i hovedstadsområdet. De skal vel også snart udskiftes. Ovnene holder ihvertfald ikke evigt.

  • 0
  • 0

1000 kg affald forbrændt skaber 200 kg slagger, som ligger og venter på spredning i det ganske land, når der bygges motorveje. Derfor takseres slagger som genanvendelse...

Du glemmer, at teknisk set er disse slagger BEDRE end stabilgrus. Vi får derfor veje, der holder længere - og slipper for en stor råstofindvinding.

Faktisk er man så småt også ved at bruge slaggerne som tilslag i beton, hvor de kan erstatte en del af cementen - en direkte miljøgevinst.

  • 0
  • 0

@Jesper

Vi skal bruge 5 og har da et og forsøgt med flere - husk man skal skilte med overvågning.

Husk ligeledes, at ungdommen i da - disse lymler - er lige så udspekkulerede som vi var i gamle dage, når noget er forbudt/ulovligt m.v. ...

Og at man i papcontaineren kan fylde papkassen op med alt uden at det kan kontrolleres - samme problemer her som Allan har, ligesom mælkekartoner/pizzabakker mellem aviserne m.v.

  • 0
  • 0

@stig

Ok, så begræns adgangen til affaldsbeholderne til to-tre timer dagligt, hvor viceværten eller andre kan hjælpe med sorteringen - ligesom på genbrugsstationer. Måske kan merudgiften tjenes ind ved lavere renovationsudgift.

Webcams skal så monteres udenfor affaldsrummene.
Man kan alternativt vælge at belønne de som anvender affaldssortering korrekt.

  • 0
  • 0

Amagerforbrænding er et fælleskommunalt selskab ejet af Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby kommuner.

Amagerforbrænding brænder affald og producere el og fjernvarme af energien, d.v.s. affald fra 552.000 indbyggere og 46.000 virksomheder og leverer el til 50.000 husstande og varme til omkring 120.000 husstande.

Det er således en tom trussel fra bestyrelsens side (i øvrigt folkevalgte fra kommunerne, hvor København har to bestyrelsespladser) – nærsamfundet går i stå, hvis Amagerforbrænding lukkes – kommunerne kan ikke komme af med affaldet og vi mister en masse energi.

At tro at vi kan kildesortere os ud af det hele samtidig med, at affaldsmængder stiger hænger ikke helt sammen.

I mit perspektiv – fis i en hornlygte.

Ps Jørgen - tænk over det realiserbar i din løsning - kun aflevering af affald i 2-3 timer om dagen (bare tidspunktet) og have en medarbejder gående ... alene økonomien i denne løsning + 20 skakter ...

  • 0
  • 0

@stig
Ok, så begræns adgangen til affaldsbeholderne til to-tre timer dagligt, hvor viceværten eller andre kan hjælpe med sorteringen - ligesom på genbrugsstationer.

Ja, du lever også i en anden verden. Fuldstændigt urealistisk. Vor ejendom har sparet den herboende vicevært væk. Foreningen har været på randen af konkurs og har ikke råd til de 300.000 kr ekstra det vil koste. Vi har omkring 20 affaldscontainere hvoraf halvdelen står udenfor og ikke kan aflåses. Hvis de kunne aflåses vil folk også bare stille affaldet ovenpå eller ved siden af.

  • 0
  • 0

Lønborg og konsorter skal være meget velkomne til at træde tilbage, men værket ejes af de nævnte kommuner, og den nuværende bestyrelses tilbagetræden ændrer ikke på driften.

Det er vel næppe en naturlov at affaldsmængden skal stige ?
Netop affaldssortering kan reducere den del af affaldet, som det p.t. ikke er attraktivt at genanvende.

Mit indlæg kan ikke give anledning til at forudsige noget om mulige afleveringstidspunkter - det må man afgøre lokalt. Sorteret affald burde kunne medføre betydelige besparelser - ultimativt betaling fra modtageren af affaldet.

Vedr. affaldsskakter har jeg ikke lige en lavteknologisk løsning, men skakter er ikke udbredte i de fleste etageejendomme i kbh.

En medarbejder i KE Energi udtalte i telefonen for en måneds tid siden bekymring ved mine planer om at etablere solfangere, da "vi har så meget energi fra affald, og hvad skulle det så gøre af det ?". Er det mit problem ?

  • 0
  • 0

@Allan

  1. Mit navn er Jørgen
  2. Kan naturligvis kun gætte på, at foreningen (andels/ejer) har været drevet af en ambition om størst mulige gevinster for medlemmerne (via swap osv) og derfor foretaget kortsigtede, ukloge beslutninger vedr. låntagning og refinansiering.
  3. Rigtigt sorteret affald er/vil være "guld" værd på et tidspunkt.
  4. Der er ingen rimelig årsag til, at det skulle være muligt at aflevere affald på alle tider af døgnet (i kbh er der meget begrænset affaldssortering, men vi klarer os med tømme skraldeposen hver anden dag).
  5. Økonomi: Regn lige på det igen. En fast eller deltidsansat handyman kan løse mange opgaver.
  6. Affald uden for containere: Det er vel enklere at monitore dette.
  • 0
  • 0

Lad mig melde klart ud: Jeg er ansat på Amagerforbrænding, hvor jeg i 15 år har været med til at udvikle genbrugspladskonceptet og øge genanvendelsen fra mindre end 60 % til i 2011 85 % af de indkommende mængder.
Amagerforbrænding er altså ikke bare et forbrændingsanlæg! Vi har i alle årene arbejdet målrettet på at øge genanvendelsen, når der har været mulighed for det. Seneste rigtig store tiltag har været træ til genanvendelse.
Ja, du læste rigtigt. Det er lykkedes os at sende mere end 52 % af det affald, som vi tidligere måtte brænde til genanvendelse som spånpladetræ.
I 2011 blev det til ca. 16.500 tons.
Så jeg synes ikke det er helt fair at kalde os pyromaner.
Det vi brænder er det affald, som borgere og virksomheder sender til Amagerforbrænding, fordi det enten ikke kan genanvendes eller fordi man ikke har mulighed for, gider eller kan finde ud af at sortere det. Og når først affald er sammenblandet er det altså vanskeligt at få taget de genanvendelige materialer fra - og rigtig mange af dem vil ikke længere have en kvalitet, så de kan genanvendes.
Plast er et rigtig godt produkt - og noget af det kan genavendes, men rigtig meget plast er sammensat med andre produkter eller forurenet, så genanvendelse ikke er mulig. Vi er involveret i et stort forsøg med plast som skal løbe over de kommende år - og håber på at det lykkes at samle meget fra.
Det skal dog siges, at der i tidens løb har været mange indsamlingsforsøg i København, som ikke har givet resultater, som har ført til blivende ordninger. Måske er problemet at københavnerne ikke føler så stor en forpligtelse i forhold til det fællesskab som en kommune jo også er - eller bare ikke fanger informationen i den uendelige strøm af nyheder, der hele tiden skal følges med i. Fakta er, at det er meget vanskeligt at få folk til at sortere deres affald.
Lav selv et forsøg med plast. Tag alt det fra, som du overhovedet kan i en periode og få så undersøgt, hvor meget af det, der reelt kan genanvendes. Du vil blive forbløffet over hvor lille en andel det er! Og hvad skal vi så med resten, hvis det ikke skal brændes?
I forhold til så mange andre lande er vi faktisk gode til at genanvende plast - vi kan bare ikke se det i statistikkerne, fordi de materialer, som indsamles via pantordningerne ikke betragtes som affald og derfor ikke medtages. I praksis betyder det, at vi slet ikke kan sammenligne os med andre lande, hvor der ikke er pantordninger, og drikkevareemballager derfor tæller som genanvendt affald, når de indsamles. Dette forhold gør det meget sværere for Danmark at opnå en rimelig genanvendelsesandel for plast og fører os ud i nogle mere perifere indsamlinger, fordi vi jo skal være lige så gode som de andre.
Måske er vi bare lidt dumnaive, når vi ikke sørger for at lave et reelt sammenligningsgrundlag? Det kunne let ske ved blot at sige, at de mængder, som vi indsamler i pantordningerne jo ville være endt som affald, hvis ordningerne ikke eksisterede - og insistere på at have ret til at indregne mængderne i affaldsstatistikkerne.
Nå, det er en anden diskussion, så jeg stopper her.

  • 0
  • 0

Det er ikke teori alt sammen - var økonomisk ansvarlig i en AB i 7 år.
Successen kulminerede, da en velfyldt generalformsamling stemte for en forhøjelse af boligafgiften på 30% (tidligere var der blevet slåsset om 10 kr. pr. måned med en gevaldig hovedpine for undertegnede til følge). Letforståelig information var i dette tilfælde helt afgørende (pensionister, arbejdere, studerende).

  • 0
  • 0

Måske kan problemet med ukorrekt sortering løses ved at den første container man møder er til usorteret affald - mærket "For dig der ikke gider at sortere affald og er lige glad med vores miljø.". Fordi det er den første vil de dovne, som under alleomstændigheder ikke vil sortere, smide hvad de har i den - et godt stykke fra denne container og tydeligt skiltet kan de andre container stå. Sandsynligheden for at dem der ikke gider at sortere kommer helt der over er lille. Så på den måde sorteres de dovne fra.

Er der nogle der har prøvet det?

  • 0
  • 0

For en del år siden, flyttede Gedved kommune fra samarbejde med Horsens kommune, til Reno Syd. Grundet en langt bedre affaldssortering/genanvendelse i Reno Syd (Og sikkert andet) Kunne vi nedsætte renovationsafgiften med 200 kroner, hvilket den gang var mere end 10 %. Det var inklusive afhentning og uden ekstra sortering i husstande.

Hvis en boligforening med 200 husstande kunne spare 200 kr. pr husstand, var 40.000 kroner fri til andre gøremål. Men bliver de bare opsuget andre steder, er der jo mindre motivation for at sortere.

Der er kommet mere husstands sortering til senere, og gode muligheder for selv at sortere.

  • 0
  • 0

Ok, vi lægger os alle på ryggen og lader som ingenting ?

Det kan jo faktisk lykkes at flytte væsentlige holdninger - tænk bare på spirituskørsel - uden økonomiske incitamenter.

Med de rette metoder vil jeg tro på, at det vil være muligt at gøre det ildeset at sortere affald uhensigtsmæssigt.

Tillige må det gøres ildeset at smide affald på rastepladser og langs veje i øvrigt. En stor opgave ...

  • 0
  • 0

Allan - Selvfølgelig er der store forskelle på landets befolkning, og deres opførsel, fornemmelse for ansvarlighed og den slags ubehagelige former for uegoistisk opførsel. Det er ikke for at hænge nogen ud, blot for at fremhæve, at der kan være penge i "lortet"

Jørgen - Hæhæ, gør du bare det :-)

Det kan gøres ja, men er naturligvis ikke nemt. Slet ikke når så mange begyndende forsøg er blevet "afsløret" som at gøre nar af de, der sorterer. (Århus for år tilbage, hvor det hele havnede i samme hul. Etc.)
Men det økonomiske incitament ved at bygge nye store forbrændingsanlæg, vil med garanti vende den forkerte vej (Fælles kommunalt er vel stadig et offentligt projekt med deraf følgende risiko for voldsom overskridelse af budgettet)

Det vil jeg håbe med dig.

Ikke mindst det da.

  • 0
  • 0

Bioaffald 38 %: Kan laves til muld + biogas - Sker i 7 kommuner på Vestsjælland + Helsingborg og Malmø
Papir 26 %: Kan genanvendes - Især skal indsamlingshyppighed sættes op for kildesorteret papiraffald.
5 % Pap/karton: Kan genanvendes - Kbh. + Frb. mangler helt indsamlingsordning for ejendomme med lifte til skraldespande.
8 % Plast: Kan genanvendes - Frb. sorterer i 5 fraktioner minus flammingo. Det kan Kbh. også gøre.
3 % Metal: Kan ikke brænde men genanvendes - Slagelse har indført metalkubeindsamling.
6 % Glas: Kan ikke brænde men genanvendes - Kildesortering kontra eksisterende kubeindsamling kan øge indsamlingsmængden 80 %.
14 % Øvrig dagrenovation: Kan forbrændes.

Sammenlignes 100 % forbrænding af husholdningsaffald med genanvendelse 86 %, så skabes der næsten 10 % mere affald til deponi.
En borger i Malmø forbrænder 50 % mindre husholdningsaffald end en fra Kbh.

  • 0
  • 0

Data hentet fra og uden ansvar for nævnte:

Genanvendelse af bioaffald (Solum): 0,15 mia. kr.
Geotermi (DONG): 1 mia. kr.
Vindmøller (Vindmølleforeningen): 0,64 mia. kr.
Ialt: 1,8 mia. kr.

Amagerforbrændingen: 3,9 mia. kr.

Til investering i forbrænding af 14 % øvrig affald samt til kildesortering:
2,1 mia. kr.

  • 0
  • 0

Bioaffald 38 %: Kan laves til muld + biogas - Sker i 7 kommuner på Vestsjælland + Helsingborg og Malmø
Papir 26 %: Kan genanvendes - Især skal indsamlingshyppighed sættes op for kildesorteret papiraffald.
5 % Pap/karton: Kan genanvendes - Kbh. + Frb. mangler helt indsamlingsordning for ejendomme med lifte til skraldespande.
8 % Plast: Kan genanvendes - Frb. sorterer i 5 fraktioner minus flammingo. Det kan Kbh. også gøre.
3 % Metal: Kan ikke brænde men genanvendes - Slagelse har indført metalkubeindsamling.
6 % Glas: Kan ikke brænde men genanvendes - Kildesortering kontra eksisterende kubeindsamling kan øge indsamlingsmængden 80 %.
14 % Øvrig dagrenovation: Kan forbrændes.

Sammenlignes 100 % forbrænding af husholdningsaffald med genanvendelse 86 %, så skabes der næsten 10 % mere affald til deponi.
En borger i Malmø forbrænder 50 % mindre husholdningsaffald end en fra Kbh.

Megen teori og udviklingsprojekter. Lyder alt sammen godt, men kan vi stole på informationerne?
Oplysningerne om Frederiksberg, hvor jeg bor, passer således ikke. Vi har følgende typer affaldscontainere i gården og i et gårdhus: 8 containere for husholdningsaffald mv., 4 containere for pap, 3 containere for aviser, 2 for metal, 2 for glas, 2 for plastflasker o. lign. (andet plast kommer sammen med husholdningsaffaldet). Vi havde en container til EL, men den er væk - den var heller ikke stor nok. Vi har et aflåst skab for farligt affald. Da det er aflåst hensættes tingene ovenpå, hvor de tilsyneladende vedbliver med at være i alt slags vejr. Desuden har vi et lokale i kælderen til storskrald, men dette hensættes mest i gården ved kældertrappen. Det er nemmere!
Dvs. Frederiksberg sorterer pap og metal, men kan kun sortere en fraktion af plast. Nedfaldskakte er på Frederiksberg kun til husholdningsaffald, hvis folk alligevel bruger den til pap bliver dette naturligvis ikke genanvendt.
Mht. til biogasanlæg, så hører de vel til på landet i mindre størrelse. Store anlæg fungerer tilsyneladende ikke, siger erfaringen. Hvordan gik det med det i Helsingør?

  • 0
  • 0

Hej Jens

Kunne du ikke lige angiv nogle kilder: Her er tal for København Kommune - se f.eks. side 35 ff i Affaldsplan PDF nederst til højre:

http://www.kk.dk/Borger/Miljoe/Affald/Regl...

Og så skal man skelne mellem to former for kildesortering. Allan og jeg tænker på ejendomsniveau. Her i ejendommen har vi fra min gavl og nord på
- 5 store aviscontainer:
- 1 batteribeholder
- Restaffaldsområdet (materialet, der ikke bliver kildesorteret) + plads til elektronikaffald og stort metalskab til farligt affald
- Storskraldsrum (gammel garage)
- 3 store papcontainer
- 1 stor beholder til glas, plasticemballage og dåser m.v.
- 20 skakter - ca 50 mindre container til restaffald

Og så er der kun ti minutters gang til kommunal genbrugsstation.

Restaffald hentes 2 gange ugentligt, papir/pap/glas/storskrald 1 gang om ugen og resten lidt sjældnere.

Vi sparer en del på kildesorteringen, men når det går galt og bliver opdaget koster de bare en bondegård i ekstrabetalinger m.v.

På trods af dette kan vi se nogle af de samme problemer, så fremgår af ovennævnte PDF.

Skal vi have en gårdmand 3 timer om dagen - ja så vil det koste i størrelsesorden kr. 250.000 årligt og det hænger ikke helt sammen med kun 215 lejligheder ...

Ps. kan se, at Allan og har skrevet indlæg samtidigt og skal derfor ikke lægge for meget i munden på ham ...

  • 0
  • 0

Tallene om indholdet i skraldespanden kommer fra Vestforbrændingen men Miljøstyrelsen har nogle stort set tilsvarende generelle tal. Iøvrigt har jeg fundet det samme total tal for genanvendeligt affald i en gammel DN rapport fra 1988. Der er altså ikke noget nyt eller teoretisk ved det.

Det med udgifter til gårdmand rør du ved noget væsentligt. Forskellen mellem Malmø og Kbh. + Frb. ligger i, at Kbh. + Frb. bruger standardløsninger og kan du ikke pga. bygning og beboere ikke leve op til det, så skal du selv punge ud med en løsning. I Malmø udvælger de et område og tilrettelægger affaldssorteringen særligt til dette og så udvider de område for område. På denne måde er de nået ret langt på den væsentligste parameter; bioaffaldet. Bybusserne kører i dag på biogas fra affald.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten