Amagerforbrænding sætter ind mod gamle termoruder med PCB
Private og håndværkere kan ikke længere dumpe deres gamle vinduer i en container på genbrugspladser i Københavns, Frederiksberg, Tårnby, Dragør og Hvidovre Kommuner, som Amagerforbrænding bestyrer.
Som de første herhjemme kræver Amagerforbrænding sortering af vinduerne. Det sker for at forhindre, at termovinduer med miljøgiften PCB havner i affaldsovnene.
Borgerne skal opsøge en genbrugsvejleder, som hjælper med sorteringen. En af dem er Ole Edvardsen, som tager imod på genbrugspladsen i Hvidovre. Det var netop den genbrugsplads, hvor en undersøgelse i 2008 viste PCB i 17 procent af termoruderne.
Ole Edvardsen har en lup i lommen, så han kan tyde eventuelle koder, der sidder i selve glasrammen indvendigt i termoruden. Den kan fortælle, om der er PCB i vinduet eller ej.
Desuden taler Ole Edvardsen og hans kolleger med borgere og håndværkere for at indkredse, hvornår vinduet er sat i. Det er afgørende for, om vinduet ender i containeren på selve genbrugspladsen sammen med enkeltlagsruder, som kan køres til genbrug og almindelig forbrænding.
PCB-containeren
Mellem en tredjedel og en fjerdedel bliver kørt over i en aflåst container, der står lidt afsides på en grusbelagt plads i udkanten af genbrugspladsen. I containeren er mange forskellige typer af ruder, nogle med rammer, andre skilt mere eller mindre ad. Alle er de vurderet til at kunne indeholde høje koncentrationer af PCB.
Når containeren er fuld, går den til Kommunekemi, hvor indholdet bliver brændt af ved 1.150 grader med glas og det hele.
Foreløbig har Amagerforbrænding sendt tre containere af sted, altså meget små mængder i forhold til indbyggertallet. Det skyldes, at affaldet fra de store renoveringsprojekter aldrig kommer på genbrugspladserne.
Det bliver i stedet samlet ind som erhvervsaffald, hvor der er fri konkurrence mellem affaldsfirmaerne. Men før eller siden havner de stort set alle i affaldsforbrændingen, med og uden PCB.
Landets øvrige affaldsselskaber finder opgaven med at sortere ruderne umulig. Projektleder Helena Nielsen fra Amagerforbrænding havde også håbet, at Miljøstyrelsen ville hjælpe med nationale retningslinjer, da hun sammen med Vestforbrænding afleverede en rapport om PCB i termoruder efter undersøgelsen i 2008.
»Men vi kunne ikke blive ved med at vente. Vi var nødt til at agere, når vi ved, at vi har et problem. Derfor valgte vi i samarbejde med Københavns Kommune at sætte et storskalaforsøg i gang,« siger hun.
Forsøget, der begyndte i efteråret 2010, skal afklare, hvor store mængder termoruder der er tale om, hvilken arbejdsindsats det kræver ude på genbrugspladserne, og hvor store omkostningerne ved indsamlingen er.
Det koster ekstra
At det koster ekstra, er der ifølge Helena Nielsen ikke tvivl om. Det skyldes blandt andet regningen til Kommunekemi for at brænde vinduer med glas og det hele af ved 1.150 grader.
Mængderne er også for små til, at det har kunnet betale sig at etablere en ordning, hvor glasset bankes ud af ruderne og bliver genbrugt.
»Men hvis flere gør som os, så vil håndteringsfirmaerne også have et incitament til at etablere en sortering af de enkelte dele af vinduet,« siger Helena Nielsen.
Hun forventer, at forsøget med at indsamle PCB-holdige termoruder bliver evalueret, når ordningen til efteråret har været i gang et års tid.
