Amagerforbrænding giver klimaplanen et hak i tuden

Amagerforbrænding giver klimaplanen et hak i tuden

Ny aftale omkring Amagerforbrænding betyder, at CO2-udslippet fra forbrændingen ikke forsvinder i 2025, som kommunens klimaplan ellers opererer med. Det betyder, at man skal finde reduktioner andre steder.

Københavns Kommunes ambitiøse klimaplan, KBH 2025, får sit første hak i tuden med den nye aftale om udbygningen af Amagerforbrænding.

Ifølge KBH 2025, der har som mål at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, skal der nemlig slet ikke være nogen CO2-udledning fra affaldsforbrænding i 2025.

Men med aftalen om udbygning af Amagerforbrænding får forbrændingsanlægget lov at udlede op til 91.000 ton CO2 i 2025. CO2, der stammer fra plast i affaldet.

Dermed er Københavns Kommune allerede kommet et stykke bagud med CO2-reduktionen - her knap tre uger efter, at Borgerrepræsentationen endeligt godkendte klimaplanen. De 91.000 ton svarer til en tiendedel af den samlede CO2-reduktion på 855.000 ton, som kommunen skal have realiseret inden 2025.

Læs også: Vred politiker om dyr Amagerforbrænding: Trist, fjollet og ærgerligt

Konsekvensen af den manglende reduktion vil ifølge et svar fra Teknik- og Miljøforvaltningen være, at 'København er nødt til at etablere yderligere produktion af vedvarende energi og/eller reducere CO2-emissionen fra trafikken yderligere, hvis byen skal være CO2-neutral.'

Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Ayfer Baykal (SF) erkender, at målene i aftalen for udsortering af plast ikke er helt på højde med ambitionerne i byens klimaplan.

Ifølge aftalen forpligter de fire kommuner sig til at udsortere en vis mængde plast fra erhvervsffaldet, mens København har målsætninger både for erhvervs- og husholdningssaffaldet:

»Jeg håber, at københavnerne er gode til at sortere plast fra deres affald, så vi kan komme længere end de forpligtigende mål. I København vil vi begynde at kildesortere mere affald allerede fra efteråret, og blandt andet skal københavnerne have mulighed for at genanvende plast,« siger hun.

Læs også: Københavns nye klimaplan: Cykler og gåben skal gøre hovedstaden CO2-neutral

Hun tilføjer, at de andre ejerkommuner ikke vil forpligtige sig til kildesortering af dagrenovation, men kun af erhvervsaffald. Til gengæld er parterne enige om at afsætte penge til udvikling af enten et Renescience-anlæg eller et sorteringsanlæg kombineret med biogasanlæg.

»Vores klimaplan viser, hvordan København kan komme i mål med ambitionen om at blive CO2-neutral i 2025. Vi kommer ikke i mål med ambitionerne på alle områder, men der er tale om en dynamisk plan, hvor vi også satser på udvikling af ny teknologi. Derfor vil der forhåbentlig også løbende vise sig muligheder for at øge ambitionsniveauet på andre områder,« siger Ayfer Baykal.

Klimaplanens mål om CO2-neutralitet bygger på en samlet beregning, hvor CO2-neutral elproduktion ud over områdets forbrug kan bruges til at modregne CO2-udslip fra transportsektoren, som er svær at gøre CO2-neutral allerede i 2025.

Kommentarer (7)

CO2-udslip reduceres ikke ved at frasortere plastaffaldet og brænde/konvertere det til varme og el i et (meget dyrt!) separat anlæg et andet sted. Brændværdien af plastaffaldet udnyttes i begge tilfælde lige godt til samlet produktion af varme + el. Husk, at der i storbyerne er mere brug for fjernvarme end for mere el.
Forskellen er kun, at CO2-udslippet så bogføres et andet sted end i Københanvns kommunes højprofilerede "klimaplan".

  • 0
  • 0

’København er nødt til at etablere yderligere produktion af vedvarende energi og/eller reducere CO2-emissionen fra trafikken yderligere, hvis byen skal være CO2-neutral.’

Dvs. man vil altså under alle omstændigheder få en "CO2-neutral" by med betydelig CO2-emission! Forstå det hvem der kan. Denne emission er jo konkret, den absorberes ikke uanset hvor meget mere vedvarende energiproduktion, der etableres.

Man kan også gøre et tankeeksperiment: Hvad nu hvis alle vil kompensere konkrete emissioner ved hjælp af "ekstra" vedvarende produktion? Og hvem skal levere back-up når vinden ikke blæser?
Spørgsmålet er relevant, idet samtlige kommuner med "CO2-neutral" målsætning opererer med denne strategi - og fordi strategien er indlysende umulig i en større sammenhæng.

Der er et gigantisk behov for at politikerne tager sig sammen til at få analyseret begrebet "kommunal CO2-neutralitet", så vi kan få dette fatamorgana aflivet - og i stedet komme over i nogle REELLE målsætninger om hurtigst mulig CO2-reduktion.

  • 0
  • 0

Det er ikke så underligt at kommunalpolitikere finder på at skubbe CO2-emissionerne over til naboerne. Det samme har de da gjort på så mange andre områder, når pengene ellers ikke gik op - nu er det bare CO2.
Det må så være Folketinget, der i forbindelse med energiforliget, hvor der afsat midler hertil, drager de fornødne lovgivningsmæssige konklusioner, hvis det viser sig at tænketanken Concito har ret (jf. dens rapport fra 25.11.2011 samt deres pressemeddelelser omkring afslutningen af forhandlingerne om energiforliget i marts måned) og det er klimamæssigt kontraproduktivt - ikke så meget at fjerne kullene fra kraftværkerne, men at erstatte dem med træpiller. I det mindste må DONG og Vattenfall forpligtes til at opstille scenarier for, hvor hurtigt de mener at skovene i Langbortistan absorberer den store mængde ekstra CO2, der nu kommer op i atmosfæren. Mere end en fordobling er der tale om i følge Concito, dels fordi træfyring umiddelbart emitterer MERE CO2, dels fordi DONG og Vattenfall tjener som bekendt omsættelige forureningstilladelser, kaldt CO2-kvoter. Disse kan idag opkøbes billigt af andre forurenere, da det p.t. er købers marked ( der er allerede givet for mange gratis-kvoter og nu altså også snydekvoter på forventet efterbevilling). Mon ikke de vil fyre dem af?

  • 0
  • 0