Amageranlæg skal koge 80.000 ton københavner-affald
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Amageranlæg skal koge 80.000 ton københavner-affald

Gode erfaringer fra et pilotanlæg får nu Dong Energy og Amagerforbrænding til at annoncere, at de vil etablere et fuldskala-demonstrationsanlæg til affaldsbehandling efter det såkaldte Renescience-koncept.

Anlægget, som skal placeres på Amagerforbrænding, vil årligt kunne omdanne 80.000 ton usorteret husholdningsaffald til en biovæske, der kan anvendes til produktion af alt fra biogas over bioethanol til el og varme.

»Processen virker, og teknologien er yderst rentabel. Vores omkostninger for behandling af et ton affald ser ud til at blive lavere end den gennemsnitlige omkostning på danske forbrændingsanlæg,« siger afdelingsleder Erik Ravn Schmidt fra Dong Energy.

Den første grab med husholdningsaffald fra hovedstadens skraldeposer lægges i REnescience-anlægget på Amagerforbrænding. Foto: Amagerforbrændingen Illustration: Amagerforbrændingen

Læs også: Sådan bliver usorteret skrald til brændstof og strøm

Konsortiet bag Renescience fik i juni 22 mio. kroner af Energistyrelsens EUDP-midler til at projektere et anlæg i kommerciel skala, og i løbet af det næste halve års tid skal de to selskaber yderligere finde ud af alt det praktiske - herunder finansiering, økonomi og anvendelse af bio-væsken.

Teknologispring i affaldsbehandling

I første omgang tænkes biovæsken omsat i et biogasanlæg - men om det bliver i et eksisterende anlæg eller man vil bygge et helt nyt er endnu ikke afgjort.

Væsken kan dog også omdannes til bioethanol, men indtil videre er der ifølge Erik Ravn Schmidt bedre økonomi i biogas, som er afgiftsfritaget og får tilskud, når man producerer el af gassen.

Amagerforbrændings direktør Ulla Röttger kalder REnescience for et teknologi-spring i affaldsbehandlingen:

»Nu er det enzymerne, der sørger for sorteringen, og vi får dannet et nyt produkt, som kan bruges til flere forskellige ting, end de eksisterende behandlingsteknologier kan,« siger hun i forbindelse med offentliggørelsen af de to selskabers aftale.

REnescience-teknologien er overordnet set en slags biologisk sortering af husholdningsaffald, hvor kogning og efterfølgende enzym-behandling af affaldet hen over 20 timer udskiller en biovæske fra affaldet, mens plastik, metal og glas kommer ud for sig.

Enzymerne skal være billigere

I praksis bliver det usorterede husholdningsaffald først kogt ved små 100 grader i 20-30 minutter. Her bliver alt det organiske affald opløst, så enzymerne kan arbejde med det.

Bagefter sies noget af vandet fra, og massen køles ned til 50-60 grader på transportbåndet ved hjælp af køleluft. Herefter tilsættes enzymerne, og blandingen kommer ind i en endnu en reaktor, der snurrer frem og tilbage, så affald og enzymer bliver godt blandet.

I sidste ende bliver den flydende og den faste masse adskilt ved hjælp af en vibrationssigte.

»Den store udfordring for teknologien fremover bliver at få nedbragt de ret væsentlige omkostninger til enzymer i processen - dels ved at genbruge dem og dels ved at skabe et miljø i processen, hvor de yder optimalt,« forklarer Erik Ravn Schmidt.

Samtidig med fuldskala-anlægget går Amagerforbrænding og Dong Energy i gang med biogasforsøg hos Forskningscenter Foulum ved Viborg, hvor biovæskens muligheder testes.

Disse forsøg skal både være med til at optimere produktionen af biogas, ligesom forskerne kikker på gødningspotentialet i det flydende restprodukt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

det der ikke kan bruges til andet end brændsel?
Bliver noget af det, der bliver til overs brændt på stedet?
Hvis der gør, hvor høj temperatur sker det ved?

  • 0
  • 0

Det lyder næsten for godt til at "holde vand".

Jeg har nogle spørgsmål:
Kogning af affaldet , samt ddn senere afkøling med luft må jo kræve ret såmeget energi.
Det må være muligt, delvist at varme affaldet op med den del af affaldet som allerede er kogt.
Men held og lykke med projektet.
Boe

  • 0
  • 0

Hvad er fidusen i at omdanne brandbart affald til væske?
Det kan vel kun give mening i det øjeblik vi ikke mere bruger forbrændingsprocesser til fremstilling af varme og elektricitet?

Og det vil vi som bekendt blive ved med, indtil den opgave løses vha. kernekraft. VInden kan jo kun levere, når det behager den at blæse.

  • 0
  • 0

Affald indeholder i sig selv 50% vand, -det er derfor ikke særlig brændbart og virkningsgraden til at lave elektricitet er lav, typisk 20%.
Ved at koge og forflydige affaldet kan man skille papir/madaffald fra glas, plast og metal. Det flydende mad- og papiraffald kan bruges til biogas som kan producere el med langt højere virkningsgrad. Tilsvarende kan man forgasse det separerede plastaffald og også her få højere virkningsgrad. I runde tal vil en proces som ovenstående fordoble mængden af elektricitet som man får fra 1 tons affald.
Derudover kan såvel biogas som plastaffald lagres og gemmes til de dage hvor vinden ikke blæser, hvilket ikke er muligt med uprocesseret affald.
Energien som går til at koge og forflydige affaldet svarer til mindre end ca. 5% af energiindholdet i affaldet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten