Amager Bakke stopper energiproduktionen på grund af fejl

11. september 2018 kl. 11:1115
Amager Bakke stopper energiproduktionen på grund af fejl
Illustration: ARC.
Opdateret: Fejl på kompensatorerne har lukket ned for energiproduktionen på forbrændingsanlægget Amager Bakke.
Artiklen er ældre end 30 dage

Der bliver hverken brændt affald af eller produceret el eller varme på forbrændingsanlægget Amager Bakke lige nu.

Anlægget har været i prøvedrift siden maj 2017, men i fredags blev der slukket for maskineriet, efter Amager Ressourcecenter opdagede en designfejl i kompensatorerne. Det skriver kommunen.dk.

»Vi kan bekræfte, at vi ikke producerer energi lige nu. Årsagen er fejl på kompensatorerne, og vi arbejder i øjeblikket stærkt på at løse de udfordringer, som nedlukningen har givet os,« siger kommunikationschef Morten Kramer Nielsen fra Amager Ressourcecenter til mediet kommunen.dk.

Amager Ressourcecenter forventer, at problemet vil være løst inden for 14 dage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Fejl i rør omkring forbrændingsovnene til Amager Bakke

Kompensatorerne er for små

Problemet stammer fra nogle af anlæggets mange kompensatorer leveret af virksomheden Vølund. Det viser sig, at kompensatorerne er for små. Det blev opdaget under en rutinemæssig kontrol i fredags.

Kompensatorerne er svejset ind i lavtryksdamprørene, hvor vanddampen ledes igennem. Når det er koldt, trækker rørene sig sammen, og så udvider kompensatorerne sig for at kompensere for den ekstra plads. Det samme sker omvendt, når det er varmt, og rørene udvider sig.

ARC ved ikke, hvor mange kompensatorer der er fejl på, så det er de i gang med at undersøge nu. Bagefter skal de kompensatorer, der er for små, rettes til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forbrændingsanlægget kan godt fungere med de for små kompensatorer, men over tid vil det slide på anlægget, som måske vil gå i stykker.

Læs også: Miljøorganisation: Affaldsimport til Amager Bakke kan aldrig blive en gevinst for klimaet

Økonomiske konsekvenser og for meget affald

Når affaldsanlægget hverken producerer el eller varme, kan de heller ikke sælge det. Det er uvist, hvilke økonomiske konsekvenser det vil få for Amager Ressourcecenter.

Projektet Amager Bakke har kostet omkring 4 milliarder kroner, og tagprojektet med skibakke, park, klatrevæg og cafe er stadig ikke færdigt.

Tidligere har forbrændingsanlægget haft problemer med at skaffe nok affald til at producere el og varme, så ejerkommunerne måtte sejle udenlandsk skrald til Danmark. Men det problem er nu vendt om: Anlægget modtager nemlig stadig affald, selvom driften er lukket ned på ubestemt tid, og de bliver derfor nødt til at køre affaldet til andre forbrændingsanlæg.

Læs også: Aftalen, der skal redde ARC, udsættes

Fejl skal rettes med hjælp fra Rambøll og Vølund

Ifølge kommunen.dk ved Amager Ressourcenter endnu ikke, om fejlen er opstået, da man producerede eller monterede komponenterne. De skal nu i samarbejde med virksomhederne Rambøll og Vølund undersøge omfanget af problemerne og rette de kompensatorer til, der er for små.

Kommunen.dk skriver, at virksomheden Vølund fra Esbjerg også tidligere været involveret i problemer med anlægget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Kommunale skraldebiler skal redde Amager Bakkes økonomi

Opdateret 11/09/2018 kl. 13:56: Det fremgik før af artiklen, at el- og varmeproduktionen er sat ud af drift på ubestemt tid, men Amager Ressourcecenter forventer, at driften vil være oppe at køre igen inden for 14 dage. Det er nu tilføjet til artiklen. Der er desuden tilføjet et afsnit, der uddyber fejlen og kompensatorernes funktion.

Opdateret 12/09/2018 kl 9:45: Forklaringen om kompensatorernes funktion er blevet ændret, da der før stod, at kompensatorerne udvider sig, når rørene udvider sig. Det er forkert - det foregår omvendt.

15 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
11. september 2018 kl. 19:32

Byggeri af et nyt anlæg burde derfor være ren copy-paste.</p>
<p>Hvad gik galt og hvorfor ?

En lang historie kort..

2016 - Ledelsen bag Amager Bakke ville have Esbjerg-virksomheden Vølund til at betale en ekstraregning på 100 mio. kr. Ellers havnede regningen hos københavnerne.

For at redde økonomien blev der fra politisk hold indgået en aftale om at sende mere affald til centret.

Men i 2017 blev direktøren for Amager Ressource Center, der ejer Amager Bakke, opsagt. Det skete på grund af problemerne med økonomien og en eksplosion på anlægget.

Efterfølgende kom det frem, at redningsplanerne er faldet fra hinanden. Kommunerne omkring Vestforbrænding vil ikke afgive affald, og EU vil ikke tillade import.

En ny plan er, at selskabet skal stå for at opsamle skrald i København og investere i 100 skraldebiler.

2018 - B&W Vølund fik en drømmeordre på Amager Bakke. Nu er de amerikanske ejere sagsøgt for milliarder på grund af det fejlslagne prestigebyggeri.

13
11. september 2018 kl. 19:18

På trykbærede anlæg kan kompensatorer, i de fleste tilfælde*, kun bevæge sig angulært og lateralt,

Thomas - helt enig i dit indlæg.

Også den med FEM/ Rohr2

MEN - når der er tvivl om det er en design- eller montagefejl, giver det mig anledning til at tro, at det kan være nogle montagestag, der ikke er blevet fjernet.

Iøvrigt har der lige været et helt utrolig rodet indlæg på TV2 News, hvor forbrændingsanlægget og skibakken blev sammenblandet 2-3 gange

12
11. september 2018 kl. 19:10

På trykbærede anlæg kan kompensatorer, i de fleste tilfælde*, kun bevæge sig angulært og lateralt, ikke aksialt, så de hverken puster sig op, eller trækker sig sammen. Det er de forhindret i med lasker/stag. Dem I tænker på, minder mere om et bælg, de bruges kun til næsten trykløse anlæg, som f.eks. røggasanlæg. Så medmindre der er meget lavt tryk på det dampsystem, så må der være en misforståelse.

*der findes trykbalancerede kompensatorer, men det er noget djævelskab at beregne, så hvis denne type er benyttet, så forstår jeg bedre at nogen et sted har lavet fejl.

Karsten Henneberg, til oplysning, man kan ikke FEM-beregne et rørsystem. Man laver en rørstres analyse beregning. Til dette kan benyttes software som Rohr2 eller Triflex. FEM kan ikke benyttes til tyndvæggede elementer.

11
11. september 2018 kl. 16:13

"Anlægget modtager nemlig stadig affald, selvom driften er lukket ned på ubestemt tid, og de bliver derfor nødt til at køre affaldet til andre forbrændingsanlæg"

Jeg går ud fra at om vinteren har affaldet noget længere holdbarhed end om sommeren - det skal brændes før det rådner op. Med de kommende varmepumper ved andre anlæg, hvad er så muligheden for at føre noget af første varmepumpes kølevand i rør ved affaldslageret så affaldet køles og derved forlænger dets mulige lagertid ?

10
11. september 2018 kl. 15:39

Ditlev skrev næsten det, jeg ville skrive. Kompensatorerne er vej "harmonoka-formede rør-stykker", der er så elastiske, at de kan optage de termiske udvidelser og sammentrækninger af de øvrige rør.

9
11. september 2018 kl. 14:52

Hvordan der kan gå så mange ting galt.

Kraftvarme og affaldsforbrænding er GAMMEL VELKENDT teknologi og benyttes rigtigt mange steder i landet.

Byggeri af et nyt anlæg burde derfor være ren copy-paste.

Hvad gik galt og hvorfor ?

8
11. september 2018 kl. 14:47

Er det Vølund der står for designet, eller en rådgiver?

Christian - mig bekendt var det en totalentreprise - så ja

Rørsystemet er FEM beregnet med fleksibilitetanalyser, som Vølund har haft en underrådgiver til.

Når jeg læser, at man er i tvivl om det er en montage- eller produktionsfejl, rettes min mistanke mod om man har glemt at afmontere nogle montagestag.

I flg. Energy-Supply er det nogle bøjninger der er fejl i https://www.energy-supply.dk/article/view/619772/der_er_stille_pa_amager_bakke

Men det kan igen være fordi at kompensatorerne ikke har gjort det forventelige ...

7
11. september 2018 kl. 14:37

Er det Vølund der står for designet, eller en rådgiver?

6
11. september 2018 kl. 14:34

Gregor - projektet løb tør for penge:

"Dampdrømmene lever Tilbage står et sidste spørgsmålstegn, når man beskuer skorstenens konstante og indtil videre ret uformelige osen.

Røgen er egentlig damp og tæt på 100% ren, men på de arkitekttegninger, der er gået verden rundt, sendes den ud over København som kæmpestore dampringe. 25 meter brede og blæst op for hvert ton CO2, anlægget udleder. En slags kunstinstallation, der skal synliggøre CO2-aftrykket fra vores fælles affald og minde folk om at genbruge mere og passe godt på kloden.

Bjarke Ingels har sendt crowdfunding-hatten rundt og samlet ind til Amager Bakkes dampringsblæsende skorsten. læs Arkitekterne fra Bjarke Ingels Group (BIG) har dog skullet opfinde sådan en opgradering af skorstenen først, og dampringene har vist sig at være svære at frembringe – og finansiere, fordi udviklingen af dampringene ikke er med i budgetterne for hverken forbrændingsanlægget eller tagparken.

For et par år siden gik BIG ud med hatten i hånden og samlede ind til nogle vellykkede prototype-forsøg, men så blev der stille igen.

BIG har ikke ønsket at give en aktuel statusopdatering på dampringene fra Amager Bakke, men bekræfter over for Magasinet KBH, at projektet i allerhøjeste grad stadig er i live, selvom arkitekternes hovedfokus lige nu er på at få færdiggjort besøgscenteret, skibakken og andre facilititeter til åbningen i 2018."

https://www.magasinetkbh.dk/indhold/copenhill-tagpark

5
11. september 2018 kl. 14:16

Ifølge kommunen.dk ved Amager Ressourcenter endnu ikke, om fejlen er opstået, da man producerede eller monterede komponenterne.

Hvis kompensatorerne er designet forkert, er det vel hverken eller.

4
11. september 2018 kl. 14:14

Jeg mener bestemt at have læst på Madsens nærværende blog at projektet med røgtningen brev droppet. Det var mens (eller lige efter) han udarbejdede et prof of concept.

3
11. september 2018 kl. 14:11

"Når det er varmt, udvider rørene sig, og så udvider kompensatorerne sig sammen med rørene for at kompensere for den ekstra plads. Det samme sker omvendt, når det er koldt, og rørene trækker sig sammen." Nu er jeg programmør og ikke rørmand, men en kompensator skal vel netop kunne lade sig presse sammen, når rørene udvider sig på grund af stigende temperatur, mens de skal lade sig strække ud, når rørene trækker sig sammen? Ellers bliver problemet da kun værre, med store spændinger i rørene og deres ophæng.

2
11. september 2018 kl. 14:08

En hvis Peter Madsen der var dybt involveret i dette projekt er vist optaget andensteds et godt stykke tid endnu.