Amager Bakke mangler tilladelse til skiløb
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Amager Bakke mangler tilladelse til skiløb

Illustration: Irfaan Khan

Skisportssites sælger allerede billetter, løjpen er testkørt af eksperter og pressefolk – herunder fra Ingeniøren. Men den over 90 millioner dyre skibakke, som ligger på den nye Amagerforbrænding, ARC, har endnu ikke tilladelse til, at folk færdes på den.

Det fremgår af en aktindsigt, som Ingeniøren har begæret. Ifølge Arbejdstilsynets vejledninger fremgår det nemlig, at: »Kedelrummet må ikke være placeret over eller under rum, hvor personer hyppigt opholder sig.«

Det skyldes den - meget lille - teoretiske risiko for, at skiløbere bliver kogt ihjel i tilfælde af en ulykke.

Første spadestik til Amager Bakke blev taget i marts 2013. Inden da havde skibakken været en af de centrale dele af arkitektkonkurrencen. Finansiering af skibakken kom i stand i september 2015. Men først i slutningen af juli 2018 sendte ARC en dispensationsansøgning til Arbejdstilsynet.

Den dispensation er nødvendig for al færdsel på bakken, herunder de mange skiløbere, besøgende og medarbejdere på bakken. Altså: Uden dispensation fra Arbejdstilsynet, intet skiløb – medmindre værket da oplever problemer.

Det fremgår nemlig også af aktindsigten, at de gange, bakken er prøvekørt, har det kun været muligt, fordi forbrændingsanlægget i forvejen var lukket ned grundet tekniske problemer.

Læs også: Skibakken på Københavns nye affaldsforbrændring rykker et stort skridt nærmere

Kogning eller kollaps

I ARC’s risikovurdering, udarbejdet af Rambøll og indleveret til Arbejdstilsynet, er der forskellige scenarier for, hvordan en kritisk fejl på kedlen vil påvirke skiløberne på bakken. Risikozonen omfatter omtrent halvdelen af løjpen: den svære del i toppen og børnebakken i bunden.

Kedeleksplosioner og ukontrollerede dampudslip er selvsagt ekstremt farlige – de er dog også ekstremt usandsynlige. Når risikovurderingen er så striks, som den er, skyldes det, at der i tilfælde af et alvorligt uheld med kedlen vil være »et antal samtidige akutte dødsfald«, som der står i vurderingen.

Af aktindsigten fremgår det, at der er forskellige katastrofe-scenarier. Heraf formodes en fejl i overtanken at være mest sandsynlig. Fælles for de fleste scenarier er, at alle i risikozonen omgående dør. Der varieres mellem, om de koges af damp, eller om de dør, som anlægget kollapser – samtidig med at de koges af damp.

»Det er antaget, at alle med ophold i de pågældende områder ikke overlever et sådant uheld,« som der står i vurderingen.

Andre scenarier omfatter kritiske fejl på en sugetrækblæser – hvorved kun folk i en nærvedliggende elevator risikerer at dø – eller kritisk fejl på turbiner og generator. Det vil formodentlig kun forårsage udslyngning af »emner med så betydelig kraft og masse«, at de smadres igennem konstruktion – da vil de sandsynligvis kun være farlige i et lille område af risikozonen ved børnebakken.

Sandsynligheden for et dødsfald anslår Rambøll i deres vurdering som værende et dødsfald hvert 1.000.000 år for besøgende og dødsfald hvert 100.000 »for personer med erhvervsmæssig tilknytning til tagarealet«.

Altså mere sandsynligt end risikoen for at dø af et direkte lynnedslag, men langt under muligheden for at dø i trafikken, i flystyrt, normale arbejdsulykker eller for de andre risici, der er behæftet med skiløb.

Læs også: Medie: Tocifret milliontab venter Amager Bakke efter driftsstop

Kræver uvildig risikovurdering

Ingeniøren har kontaktet Arbejdstilsynet, men det oplyses herfra, at »Arbejdstilsynet ikke vil udtale sig om en igangværende dispensationssag« – dette omfatter også overordnede spørgsmål.

Således ønskede Arbejdstilsynet heller ikke at svare på, om det ville blive vægtet i en dispensationsansøgning, at størstedelen af bakken allerede er anlagt.

Ifølge de dokumenter, Ingeniøren har fået aktindsigt i, har Arbejdstilsynet dog stillet krav om at få gennemført en uvildig vurdering af risikoen »grundet kompleksiteten af anlægget og Rambølls risikorapport samt den alvorlige potentielle fare, der er forbundet med anlæg af en skibakke på taget af kedelbygningen,« som der står i et svar fra Arbejdstilsynet til ARC.

Cowi står for at udarbejde den uafhængige vurdering. Ingeniøren har søgt aktindsigt i denne, men har endnu ikke fået den udleveret.

Ifølge Jacob Simonsen, direktør for ARC, var man flere år tidligere, senest i 2015, i dialog med Arbejdstilsynet og andre myndigheder for at fastslå, hvem der havde myndighedsansvar for bakken.

»Det er ikke hver dag, at man åbner en skibakke i Danmark, og kombinationen af skibakke og forbrændingsanlæg var uset, så det er ikke noget, der var en fast standardprocedure for,« siger han.

En anden årsag er ifølge Jacob Simonsen, at man først kan søge dispensation, når man kan regne på det faktiske fysiske anlæg. Han understreger, at Cowis risikovurdering har fundets Rambølls vurdering plausibel.

»Rambøll har vurderet risikoen og sendt en dispensationsansøgning til Arbejdstilsynet. Derefter har Cowi vurderet Rambølls vurdering af risikoen og konkluderet, at den er retvisende,« siger han.

Han ønsker ikke at give noget bud på, hvornår man kan forvente, at man får en dispensation fra Arbejdstilsynet.

Skal stadig åbne i år

Illustration: MI Grafik

Ifølge Patrik Gustavsson, direktør for fonden Amager Bakke, der står for at lave skibakken, forventes det bygget færdigt i løbet af juni.

»Det, vi har tilbage i fonden, er skiliften, som skal godkendes. Der er kommet et nyt EU direktiv, tovbane-direktivet, som den skal leve op til – og skilifte er ikke noget, man godkender så ofte i Danmark,« siger Patrik Gustavsson.

Dermed er den manglende tilladelse fra Arbejdstilsynet ikke den eneste årsag til, at bakken endnu ikke kan tages i brug, selvom den nederste del af løjpen sådan set er klar til brug.

»Skibakken skal også have en ibrugtagelses-tilladelse. Desuden skal bakken godkendes efter forlystelsesdirektivet, så politiet skal også først godkende det hele – faktisk samme procedure som Tivoli og andre forlystelsesparker skal igennem,« siger han.

Han oplyser desuden, at både han og CopenHill, som skal drive skibakken, er blevet holdt informeret af ARC igennem forløbet. Åbningen af bakken er at flere omgange forsinket, men den nye åbningsdato formodes at være i løbet af sommeren.

»Jeg har fuld tillid til, at ARC har styr på de ting, som ARC skal have godkendt – så jeg regner da med, at vi er klar til at åbne omkring august-september,« siger han.

Læs også: Skibakke på toppen af Amager Bakke bliver nu en realitet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det er antaget, at alle med ophold i de pågældende områder ikke oplever et sådant uheld,"
Mon ikke der menes "overlever"?

  • 1
  • 2

"Det fremgår af en aktindsigt, som Ingeniøren har begæret. Ifølge Arbejdstilsynets vejledninger fremgår det nemlig, at »Kedelrummet må ikke være placeret over eller under rum, hvor personer hyppigt opholder sig.................Den dispensation er nødvendig for al færdsel på bakken, herunder de mange skiløbere, besøgende og medarbejdere på bakken. Altså, uden dispensation fra Arbejdstilsynet, intet skiløb – medmindre værket da oplever problemer."

Så der er regler for folk ikke må færdes ovenpå kedelrum men man kan søge dispensation. Bureaukrati til ingen verdens nytte. Der er kun 1 forbrændingsanstalt i hele landet folk skal færdes ovenpå, og de søger så om dispensation.

Det skal de naturligvis have, men hvad er så pointen med overhoved at have en sådan regel, når man ved tilfældige mennesker ikke i almindelighed får lov at rende rundt ovenpå forbrændingsanstalter her i landet?

Tak for grineren til Ingeniøren, det er sgu humor det her, og så på en mandag :-)

I stilhed bemærkes det, at både dem som skal søge dispensation og dem som skal give den er offentlige myndigheder, det kan man så gøre sig sine tanker om.

  • 6
  • 13

Med de priser der er introduceret for en tur på bakken, bliver der ikke mange besøgende, så mon ikke dette ”præstige” projekt bare skal lukkes ned inden vi spilder alt for mange penge på det?

  • 9
  • 4

Måske skulle man overveje strukturen i hele godkendelses proceduren.
Hvorfor sker det efterhånden så mange gange at man bygger noget, og så ikke har fået afklappet godkendelses procedurene inden man bygger. Se bare på sporvognene i Aarhus.
Det burde være muligt at få en forhåndsgodkendelse inden man går igang med et sådant projekt, så der ikke pludselig kommer en myndighed ind fra sidelinien og stopper projektet når det er færdigbygget.

  • 8
  • 0

Jacob Simonsen:
»Det er ikke hver dag, at man åbner en skibakke i Danmark, og kombinationen af skibakke og forbrændingsanlæg var uset, så det er ikke noget, der var en fast standardprocedure for,« siger han.
Hvorfor skal skibakken blandes ind i dette?
Hvis man inden for kraftværksindustrien begrænser adgangen (for ansatte) til de øvre dele af kedelanlæg for at reducere eksponering ifm. risiko for damprørsbrud, så giver det ikke mening at give tilladelse til at et større antal personer skal opholde sig der i længere tid.
Mange personer der risikere at blive dræbt pga. en hændelse, som det ikke er muligt at undgå hvis man opholder sig på taget over kedelanlægget.
Det her er SIL3 område..
Mit gæt er at det er ca. lige så farligt at flyve med B737 Max, som at opholde sig på taget af kedel bygningen...
MTBF 300000 timer eller hvert 30 år.

  • 3
  • 2

Helt helt enig. Det har ikke en ski med skibakken at gøre. Det drejer sig om at man vil lade uvedkommende bevæge sig ovenpå en kæmpemaskine. Og det er folk uden sikkerhedstræning osv. Det giver desværre ingen mening, Så lad os da osse civilpersoner kravle rundt på andre kraftværker, cement fabrikker osv. Der er jo en fin udsigt oppe fra tagene.

  • 7
  • 4

Jeg er enig med Niels Danielsen og Jens Nielsen. Folk bør ikke kravle rundt på kraftværker, og det er ikke for deres egen skyld alene.
Ud fra en betragtning om beskyttelse af vores infrastruktur giver det absolut ingen mening at folk skal have almen adgang til vitale dele/bygninger på et kraftværk.

Ud med dem, de kan tage i Hedeland og stå på ski.

  • 3
  • 6

Jeg vil opfordre journalisten til at grave i, hvilke risici, der er inkluderet i ARCs risikovurdering, heriblandt ikke bare faren for skiløberne, men også risikoen set ud fra medarbejdernes og samfundets synspunkt ved at have skiløbere på et kraftværk løbende frit omkring.

  • 1
  • 5

Niels - altid rart når nogen ved bedre end Danmarks to største rådg. ingeniørfirmaer ;-)

Sandsynligheden for et dødsfald anslår Rambøll i deres vurdering som værende et dødsfald hvert 1.000.000 år for besøgende og dødsfald hvert 100.000 »for personer med erhvervsmæssig tilknytning til tagarealet«.

Jeg har set tallene...
Jeg undre mig over at risikoen er mindre for besøgende, end for erhvervsmæssig tilknytning, hvis det drejer sig om den samme farezone.
Jeg vil forvente at der er flere personopholdstimer på taget for besøgende, end for dem der arbejder der.

  • 1
  • 4

en ansat bliver der konstant i en 7½ times vagt, hvorimod besøgende kører ud og ind i farezonen., og kun er i den farligste zone i 10% af tiden

en ansat er på vagt 7.5 timer per dag, men kontrolrummet er næppe placeret ovenpå kedlen. Der er 'næsten' ingen personale i kedelrummet, i hvert fald ikke konstant. Derimod befinder skiløberne jo sig ovenpå kedelrummet hele tiden (i hvert fald på den øverste del af løjpen) så jeg vil mene at skiløberne egentlig løber en større risiko ..

  • 1
  • 1

Forstår ikke helt de 100.000 år.

SIL3 er et ganske seriøst safety niveau normalt "forbeholdt" a-kraftværker og andre potentielt farlige installationer. Vil undre mig lidt hvis Amagerværket er på SIL3 når man ser historien med underleverandører.

Om SIL :
https://www.dwn.ie/wp-content/uploads/2015...

SIL3 siger - forsimplet - en seriøs alvorlig hændelse mellem hvert 1000 og 10000 år.
Og det er for SIL3 ... His vi er nærmere SIL2 kan man dividere tallene med 10.

Lidt træskoregning. Der er idag under 500 A kraftværker på jorden. Gætter på 2 reaktorer i snit hver sted så 1000 reaktorer. Tæller vi baglæns med Tjernobyl, 3Mile osv har der være en alvorlig hændelse ca hvert 10.år. Dvs ca hvert 10000 reaktor år.
Det passer med SIL3 i den gode ende ...

Så vil nogen nok opponere imod eks Tjernobyl og Fukoshima - at det var andre ting der gav balladen. Men det skal jo lige netop med i SIL godkendelsen. Det er jo ikke kun ledninger og pumper der skal certificeres. Det er det hele.

Men husk det er træskolængder vi regner i.

Så jeg tror ikke på 100.000 år men nok snarere på 100-200år.

god dag til alle

  • 1
  • 1

Fjern kedler mm.
Hvis der er brug for varme fra værket, så lav den med varmepumper.
Omdan den frigivne plads til kontor/bolig eller måske indendøres forlystelser.

  • 2
  • 5

en ansat er på vagt 7.5 timer per dag, men kontrolrummet er næppe placeret ovenpå kedlen

Jimmy - og instruktørerne og servicepersonale på skibakken? Hvor mange timer er de der pr. dags vagt?

»for personer med erhvervsmæssig tilknytning til tagarealet«
Karsten, jeg vil antage at instruktører og service personale gå under ovenstånde betegnelse

  • 3
  • 0