Amager Bakke får alligevel lov til at importere affald

10. august 2016 kl. 05:0315
Amager Bakke får alligevel lov til at importere affald
De fem borgmestre fra kommunerne bag Amager Bakke vil give det nye forbrændingsanlæg mulighed for at importere affald til forbrænding, hvis det fortrænger mere CO2-belastende brændsler i hovedstadens varmesystem. Illustration: ARC.
Stik imod den oprindelige politiske aftale omkring Amager Bakke-forbrændingsanlægget lægger de fem ejerkommuner nu op til, at det store anlæg alligevel må importere affald og fylde mere brændsel i ovnene.
Artiklen er ældre end 30 dage

Amager Bakkes fem ejerkommuner vil redde økonomien i det overdimensionerede forbrændingsanlæg ved at tillade import af affald og droppe en aftalt begrænsning af forbrændingskapaciteten.

Det fremgår af dagsordenen for næste møde i Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg.

Læs også: Trods advarsler: Københavnere får milliardregning for Amager Bakke

Dermed ser det ud til, at flere af de afgørende betingelser, som Københavns Kommunes daværende teknik- og miljøborgmester, Ayfer Baykal (SF), i 2012 fik indført i den politiske aftale bag finansieringen, nu forsvinder. Betingelser, som bundede i, at et flertal i både Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg og i Borgerrepræsentationen mente, at forbrændingsanlægget til knap 4 mia. kroner var alt for stort.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: København får kritiseret kæmpe-forbrænding - overborgmesteren jubler

Ifølge dagsordenen har en politisk styregruppe – med deltagelse af de fem borgmestre fra Københavns, Hvidovre, Dragør, Tårnby og Frederiksberg kommuner – forhandlet sig frem til en aftale, der skal genoprette forbrændingsanlæggets skrantende økonomi og samtidig sørge for at mindske CO2-udledningen fra anlægget.

Læs også: Affaldsmangel truer Amager Bakkes økonomi

Selve aftalen hemmelig

Aftalen søges nu godkendt i de respektive kommunalbestyrelser samt Borgerrepræsentationen, hvor Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg skal behandle sagen næste mandag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Amager Bakke-sagen kort:

  • Amagerforbrænding – der ejes af fem kommuner – vil udskifte sit gamle forbrændingsanlæg og lægger op til at bygge et nyt forbrændingsanlæg med en kapacitet på 560.000 ton affald til 4 mia. kroner. Planlægningsarbejdet begyndte i 2009.

  • 2011: Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg beder flere gange Amagerforbrændingens bestyrelse om også at udforme en business case for et mindre anlæg med bare én ovn med henvisning til øget genanvendelse og mindre behov for forbrændingskapacitet. Dette er aldrig sket.

  • Amagerforbrændings bestyrelse udbyder i 2011 alligevel et anlæg med to ovne med hver en kapacitet på 35 ton i timen – eller 560.000 ton årligt.

  • 2012: Både TMU og Borgerrepræsentation i København afviser at give lånegaranti til det store anlæg og beder atter om en business case på et anlæg i halv størrelse. Amagerforbrændings bestyrelse afviser.

  • I hemmelige forhandlinger hen over sommeren 2012 lægger de fire øvrige kommuner pres på Københavns Kommune. Det ender med en aftale, hvor kapaciteten på anlægget begrænses, affaldsimport forbydes, og hvor genanvendelsen skal øges. Der stilles ligeledes krav til CO2-udledningen fra anlægget. I oktober 2012 godkender København så lånegarantien til anlægget.

  • Maj 2014: Den nye business case, som er fortrolig og kun refereres overordnet, viser et fald i den såkaldt positive nutidsværdi af Amager Bakke fra 1,2 milliarder kroner beregnet i 2012 til 700 millioner kroner beregnet i 2013 – ved en lånerente på 5 pct.

  • August 2015: Et notat viser, at hvis ejerkommunerne ingenting gør, vil anlægget gå konkurs – blandt andet pga. affaldsmangel.

Desværre er både aftalen og de bagvedliggende bilag hemmelige, fordi de indeholder fortrolige oplysninger om økonomien i ARC – Amager Ressourcecenter, der driver Amager Bakke. Men hovedpunkterne er dog beskrevet, nemlig at ARC skal have mulighed for at importere affald til forbrænding, hvis det fortrænger mere CO2-belastende brændsler i hovedstadens varmesystem.

Læs også: Økonomien skranter for Amager Bakke

Desuden får selskabet med den nye aftale som udgangspunkt mulighed for at brænde op til 440.000 ton affald om året, svarende til anlæggets nuværende forbrændingstilladelse, mens den politiske aftale begrænser afbrænding på ARC til ca. 400.000 ton pr. år.

Læs også: København dropper at plombere sin nye kæmpeforbrænding

Desuden gives mulighed for afbrænding af biomasse.

Ingen har ansvar for dårlig økonomi

De fortrolige bilag omfatter en advokatundersøgelse af placering af ansvaret for udsigten til den dårlige økonomi i anlægget, som blandt andet skyldes ændrede elpriser og affaldsmængder. Konklusionen er, at man ikke kan holde nogen ansvarlig for, at den oprindelige business case ikke er blevet realiseret.

Læs også: Sådan blev Amager Bakke alligevel gigantisk

Der er også gennemført en analyse af en eventuel fusion mellem Hofor, CTR (Centralkommunernes Transmissionselskab) og ARC. Den viser ifølge dagsordenen ‘potentielle synergigevinster’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Vestforbrænding: Tallene bag nyt kæmpe-anlæg holder ikke en meter

Hvis aftalen godkendes, skal man i gang med at undersøge mulighederne for at samarbejde med de berørte selskaber og øvrige ejere med henblik på beslutning senest den 1. marts 2017.

Ny plan for genanvendelse og CO2-reduktion

Endelig har en analyse, også med fortroligt indhold, vist, at man via livscyklusbetragtninger kan opnå en positiv effekt for klimaet ved import af affald, hvis man kan sørge for at brænde det importerede affald i vinterperioden, så det fortrænger de nuværende fossile brændsler i hovedstadens varmesystem.

Læs også: 20 ud af 26 forbrændingsanlæg fylder ovnene med importeret affald

Aftalen indeholder også en ny plan for øget genanvendelse og CO2-reduktion, der omfatter etablering af nye anlæg. Planen skal forelægges, så der kan træffes beslutning om den i både kommuner og ARC senest 1. marts 2018, og så anlæggene kan tages i brug i 2020.

Læs også: Ny plan for affaldssortering kan redde Amager Bakke

Aftalen omfatter derudover bestemmelser over for ARC vedrørende omlægning af lån og krav til effektiviseringer, samt at interessenterne er enige om at gøre status på aftalen senest 1. juli 2018, herunder i forhold til økonomi, CO2-målsætninger m.m.

Hvis aftalen godkendes i de enkelte kommunalbestyrelser, skal den træde i kraft den 1. oktober 2016.

15 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
11. august 2016 kl. 11:36

Det er jeg desværre ikke enig i Claus :)

Jeg er som sagt inden for det offentlige, min gruppe af teknikere leverer en ydelse, til ca 1/3 af prisen på en service kontrakt (ved den private leverandør af vores maskiner).

Derudover ser jeg håndværker biler af forskellige slags holde permanent på vores parkeringsplads. I gang med dyr service på opgaver, som teknisk afd. fint kunne levere i gamle dage. Men ak alle deres håndværkere er blevet sparet væk og reduceret til folk der går rundt og konstaterer. For derefter at ringe efter service leverandøren.

Hvor er det billige i det?.. Hvor mange lærlinge er det lige det offentlige uddanner mere? Hvorfor kan vi ikke finde ud af noget selv mere i Danmark?..

Jeg kan godt forstå, hvorfor vores skattepenge ikke slår til længere.

14
10. august 2016 kl. 12:55

I virkeligheden burde beslutningen lægges omvendt: al aktivitet i det offentlige skal naturligvis udføres af professionelle - hvis kommunen skal have opsamlet affald til genbrug eller forbrænding, udføres dette naturligvis af én eller flere virksomheder med dette som speciale.

En person bliver ikke mere eller mindre professionel af at det firma han er ansat i, ændre ledelsesform... Det afhænger udelukkende af det fokus som ledelsen lægger på opgaven og har derfor intet med offentlig/privat ejerskab at gøre...

Er fokus på at "vi skal lave opgaven så billigt som muligt og med en så ringe kvalitet som kontrakten tillader, for så kan vi sælge den samme ydelse igen, for at opnå det kvalitetsniveau, som vi reelt kan udføre for de penge vi oprindeligt fik" så skal det naturligvis gå galt... Og det er det der sker når man udliciterer en opgave man tidligere har haft i eget hus... Fokus flyttes på værdien af arbejdet... Uanset om det er et offentligt eller privat firma der udliciterer en opgave, så har man mindre tillid til at en ekstern leverandør løser opgaven tilfredsstillende og derfor bliver man nød til selv at kontrollerer arbejdet... Ligeledes skal man bruge mere tid på at specificerer opgaven, da det koster ved kasse et når man mødes på gangen og lige tage en snak om hvordan man havde forventet at arbejdet blev udført... Til sidst kommer juraen ind i billede og pålægger arbejdet endnu en enorm byrde både før, under og efter at arbejdet er udført...

13
10. august 2016 kl. 12:32

Men, Carsten, som jeg skriver ovenfor er der en ganske naturlig forklaring på, at ingen kommuner er i stand til at udlicitere effektivt: ingen ønsker reelt at gøre det.

I virkeligheden burde beslutningen lægges omvendt: al aktivitet i det offentlige skal naturligvis udføres af professionelle - hvis kommunen skal have opsamlet affald til genbrug eller forbrænding, udføres dette naturligvis af én eller flere virksomheder med dette som speciale.

12
10. august 2016 kl. 12:09

Alt privatisering i nyere tid har været en fiasko a rang.

Jeg kan ikke nævne et projekt der har været en fordel for borgeren. kan i?

Ringere serviceydelser, dyrere, og mere upålideligt. bare tag eksemplet offentlig transport. hvad med posten?.. DSB, DONG..... De eneste der har fået noget ud af det, er de folk der har fået snablen ned i statskassen og vores bund korrupte politikere.

Jeg håber inderligt at denne bølge af "optimeringer" bliver taget tilbage til staten, inden privatisering ødelægger vores velfærdssamfund.

11
10. august 2016 kl. 11:58

Før hen blev alt affald fra København kørt ud til Amager, og øen fik derfor øgenavnet "Lorteøen".

I dag kan hele verden så eksportere affald til Danmark, skal vi kalde det "Lorteland"?

10
10. august 2016 kl. 11:46

Det snedige er, at ansvaret også fordeles ud, så alle kan vaske hænder.

9
10. august 2016 kl. 10:38

Bjarke, i dag virker privatisering kun i begrænset omfang - fordi det slet ikke er en reel dagsorden i de politiske systemer, der jo ved privatisering må afgive en del af deres magtbase. Derfor har de bestående folkevalgte slet intet incitament til at optimere den offentlige drift.

Og denne artikel illustrerer som nævnt med al tydelighed, hvori den største fejl ved offentlig virksomhed består: der kan aldrig placeres noget ansvar nogen steder - alle snor sig ud, for der er ingen indbyggede incitamenter til at effektuere nogen konsekvenser. Allerhøjst en "kammeratlig samtale".

Hvordan kan man få den tanke, at nogle kommunale administratorer kan finde ud af at opbygge og drive en virksomhed?! Det er i sig selv galimatias.

8
10. august 2016 kl. 10:05

Selvfølgelig må det offentlige drive virksomhed......tænk på Bios skandalen i Sønderjylland.. alt fælles skal jo overvejes om det kunne gøres billigere.....men offentlig virksomhed bliver ikke altid billigere af at blive privatiseret. Overvej om du vil have at hospitaler, skoler og universiteter skulle privatiseres i en højere grad end nu.

Det er rigtigt, at nogen gange ser det ud som en privatisering er fantastisk......når man har et socialt system som samler de ældre og svage op der kasseres af private firmaer. De belaster ikke firmaernes aktionærers pengepung, men din og min! Og jo flere af dem der kasseres fordi de er " for gamle" jo højere bliver skatten for os andre.

Der hvor man skal sætte ind overfor statslig og kommerciel virksomhed er områder der ligner DR og Brugsen.

7
10. august 2016 kl. 09:29

Konklusionen er, at man ikke kan holde nogen ansvarlig for, at den oprindelige business case ikke er blevet realiseret.

Netop derfor skal det ikke være statens eller kommunernes opgave at forsøge sig med forretninger, der bedst varetages af private aktører.

Kommunerne burde aldrig have lov til at drive virksomhed af nogen art - hverken eget rengøringsfirma, gartnerfirma, restaurationsvirksomhed - eller affaldsforbrænding. I stedet for at opbygge små virksomheder indenfor eget regi, hvor man skal opbygge en hel organisation, alle relevante kompetenceområder, særskilt personaleadministration mv., bør man da overlade sådanne opgaver til private virksomheder, der jo allerede HAR denne organisatoriske infrastruktur på plads, og som har opbygget ekspertisen for deres område som deres eneste raison d'étre.

I stedet burde kommunerne fokusere på at opbygge ekspertise i at identificere leverandører samt opbygge, overvåge og fastholde gode kontrakter med dem, så kommunens borgere,får løst deres fælles opgaver af fagfolk og til bedst mulig effektivitet.

En vigtig fordel ved total privatisering er jo, at ansvaret er enkelt at placere.

6
10. august 2016 kl. 09:22

Der er stadig stort potentiale i at udbygge fjernvarmen

Ja netop. Der er andre byer som har succes med store fjernvarmelagre. Så kan der jo stå 100 vindmøller mere i Øresund. Overskudstrømmen kan vi sagtens bruge til at opvarme et stort fjernvarmelager. Desuden er det netop om vinteren at produktionen er størst fra vindkraft.

5
10. august 2016 kl. 08:43

Det er nu ikke fordi der ikke er vindmøller i området. Lidt længere ude op på Refshaleøen står der 6 stk og på Prøvestenen står der 3 mere. Og så lige de 20 stk der står ude i Øresund.

Mvh Morten

4
10. august 2016 kl. 08:19

Når vindmøllerne overproducerer, så kan man spare affald

Jep, varmepumper er vejen frem. Dertil skal vi helst også have noget som kan give strøm tilbage igen når det ikke blæser. Istedet for at bygge en høj og dyr jernbanebro over Storstrømmen, kan man bygge en billig lav banedæmning. Besparelsen bruges til at installere vandturbiner i dæmningen (+små dæmninger i østenden), og vupti har man et 5 GWh el-lager til samme pris som broen. Det kan øge Sjællands vind-andel med 500 MW (oven i de 600 MW fra Kriegers Flak) og sænke de høje elpriser når vi ikke skal importere dyr strøm fra gas og brunkul i det østlige Tyskland.

Der er stadig stort potentiale i at udbygge fjernvarmen - det siges at selv området ved Amalienborg først nu er ved at blive koblet på fjernvarmen. Kan man se et kort et sted?

vindmøller er at de aldrig står nær folk

København har såmænd udsigt til Middelgrunden 20MW, Lillgrund 110MW, Avedøre 10MW, mange havnemøller på 1MW osv.

3
10. august 2016 kl. 08:14

Vindmøller så tæt på politikerne? glem det folk vil råbe og skrige om hvordan udsigten bliver ødelagt, ejendomsværdien vil falde og alle de skadelige påvirkninger sådanne møller har eller man vil finde et eller andet lille dyr som naturligvis ikke må forstyres og dermed kan man ikke bygge møller lige der.

Det "sjove" med vindmøller er at de aldrig står nær folk med penge nok og deres ejendomme, nær politikerne eller store grupper af vælgere de står så "vennernes" ejendomme ikke bliver berørt, politikerne ikke kan se dem og vælgerne ikke ser dem og ja langt fra forbrugerne. De stilles op hvor der er så få vælgere at de ikke røre politikerne, hvor der ikke er dyre boliger tæt på og alle mulige skadelige påvirkninger afvises.

Ellers er tanken om vindmøller tæt på forbrugerne og som en klar miljøgevinst ved at brænde mindre importeret affald jo lige til højrebenet..

2
10. august 2016 kl. 07:12

Her var der da en fin anvendelse af vindmøllestrøm. Byg dog en masse vindmøller i nærheden af værket. Når vindmøllerne overproducerer, så kan man spare affald samtidigt med at man kan stabiliserer vindmøllestrømmen.

1
10. august 2016 kl. 06:23

er man uansvarlig og ingen kan finde man. Men så blev ingen også væk ;) ihh hvor er det kommunalt.

Det skulle ske.. vi skrev jo også om, at de var tovlige og også om det store overkapacitetsproblem her på ing i sin tid.

Men det har ingen set og alle har forlængst glemt det.

Regnearksfolk med politiske skuffeaftaler vinder igen over småfolk.. betal blot ved kasse 1 i mange mamge år fremover.