Amager Bakkes fem ejerkommuner vil redde økonomien i det overdimensionerede forbrændingsanlæg ved at tillade import af affald og droppe en aftalt begrænsning af forbrændingskapaciteten.
Det fremgår af dagsordenen for næste møde i Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg.
Læs også: Trods advarsler: Københavnere får milliardregning for Amager Bakke
Dermed ser det ud til, at flere af de afgørende betingelser, som Københavns Kommunes daværende teknik- og miljøborgmester, Ayfer Baykal (SF), i 2012 fik indført i den politiske aftale bag finansieringen, nu forsvinder. Betingelser, som bundede i, at et flertal i både Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg og i Borgerrepræsentationen mente, at forbrændingsanlægget til knap 4 mia. kroner var alt for stort.
Læs også: København får kritiseret kæmpe-forbrænding - overborgmesteren jubler
Ifølge dagsordenen har en politisk styregruppe – med deltagelse af de fem borgmestre fra Københavns, Hvidovre, Dragør, Tårnby og Frederiksberg kommuner – forhandlet sig frem til en aftale, der skal genoprette forbrændingsanlæggets skrantende økonomi og samtidig sørge for at mindske CO2-udledningen fra anlægget.
Læs også: Affaldsmangel truer Amager Bakkes økonomi
Selve aftalen hemmelig
Aftalen søges nu godkendt i de respektive kommunalbestyrelser samt Borgerrepræsentationen, hvor Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg skal behandle sagen næste mandag.
Amagerforbrænding – der ejes af fem kommuner – vil udskifte sit gamle forbrændingsanlæg og lægger op til at bygge et nyt forbrændingsanlæg med en kapacitet på 560.000 ton affald til 4 mia. kroner. Planlægningsarbejdet begyndte i 2009. 2011: Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg beder flere gange Amagerforbrændingens bestyrelse om også at udforme en business case for et mindre anlæg med bare én ovn med henvisning til øget genanvendelse og mindre behov for forbrændingskapacitet. Dette er aldrig sket. Amagerforbrændings bestyrelse udbyder i 2011 alligevel et anlæg med to ovne med hver en kapacitet på 35 ton i timen – eller 560.000 ton årligt. 2012: Både TMU og Borgerrepræsentation i København afviser at give lånegaranti til det store anlæg og beder atter om en business case på et anlæg i halv størrelse. Amagerforbrændings bestyrelse afviser. I hemmelige forhandlinger hen over sommeren 2012 lægger de fire øvrige kommuner pres på Københavns Kommune. Det ender med en aftale, hvor kapaciteten på anlægget begrænses, affaldsimport forbydes, og hvor genanvendelsen skal øges. Der stilles ligeledes krav til CO2-udledningen fra anlægget. I oktober 2012 godkender København så lånegarantien til anlægget. Maj 2014: Den nye business case, som er fortrolig og kun refereres overordnet, viser et fald i den såkaldt positive nutidsværdi af Amager Bakke fra 1,2 milliarder kroner beregnet i 2012 til 700 millioner kroner beregnet i 2013 – ved en lånerente på 5 pct. August 2015: Et notat viser, at hvis ejerkommunerne ingenting gør, vil anlægget gå konkurs – blandt andet pga. affaldsmangel.Amager Bakke-sagen kort:
Desværre er både aftalen og de bagvedliggende bilag hemmelige, fordi de indeholder fortrolige oplysninger om økonomien i ARC – Amager Ressourcecenter, der driver Amager Bakke. Men hovedpunkterne er dog beskrevet, nemlig at ARC skal have mulighed for at importere affald til forbrænding, hvis det fortrænger mere CO2-belastende brændsler i hovedstadens varmesystem.
Læs også: Økonomien skranter for Amager Bakke
Desuden får selskabet med den nye aftale som udgangspunkt mulighed for at brænde op til 440.000 ton affald om året, svarende til anlæggets nuværende forbrændingstilladelse, mens den politiske aftale begrænser afbrænding på ARC til ca. 400.000 ton pr. år.
Læs også: København dropper at plombere sin nye kæmpeforbrænding
Desuden gives mulighed for afbrænding af biomasse.
Ingen har ansvar for dårlig økonomi
De fortrolige bilag omfatter en advokatundersøgelse af placering af ansvaret for udsigten til den dårlige økonomi i anlægget, som blandt andet skyldes ændrede elpriser og affaldsmængder. Konklusionen er, at man ikke kan holde nogen ansvarlig for, at den oprindelige business case ikke er blevet realiseret.
Læs også: Sådan blev Amager Bakke alligevel gigantisk
Der er også gennemført en analyse af en eventuel fusion mellem Hofor, CTR (Centralkommunernes Transmissionselskab) og ARC. Den viser ifølge dagsordenen ‘potentielle synergigevinster’.
Læs også: Vestforbrænding: Tallene bag nyt kæmpe-anlæg holder ikke en meter
Hvis aftalen godkendes, skal man i gang med at undersøge mulighederne for at samarbejde med de berørte selskaber og øvrige ejere med henblik på beslutning senest den 1. marts 2017.
Ny plan for genanvendelse og CO2-reduktion
Endelig har en analyse, også med fortroligt indhold, vist, at man via livscyklusbetragtninger kan opnå en positiv effekt for klimaet ved import af affald, hvis man kan sørge for at brænde det importerede affald i vinterperioden, så det fortrænger de nuværende fossile brændsler i hovedstadens varmesystem.
Læs også: 20 ud af 26 forbrændingsanlæg fylder ovnene med importeret affald
Aftalen indeholder også en ny plan for øget genanvendelse og CO2-reduktion, der omfatter etablering af nye anlæg. Planen skal forelægges, så der kan træffes beslutning om den i både kommuner og ARC senest 1. marts 2018, og så anlæggene kan tages i brug i 2020.
Læs også: Ny plan for affaldssortering kan redde Amager Bakke
Aftalen omfatter derudover bestemmelser over for ARC vedrørende omlægning af lån og krav til effektiviseringer, samt at interessenterne er enige om at gøre status på aftalen senest 1. juli 2018, herunder i forhold til økonomi, CO2-målsætninger m.m.
Hvis aftalen godkendes i de enkelte kommunalbestyrelser, skal den træde i kraft den 1. oktober 2016.
