Alvorlige designfejl afsløret i skadet kæmpedæmning
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Alvorlige designfejl afsløret i skadet kæmpedæmning

Hvordan kunne det komme så vidt?

Det spørgsmål må nogle af de omkring af 200.000 californiske borgere, der i februar blev evakueret, have stillet sig selv, mens de lynhurtigt pakkede deres ejendele sammen og flygtede i biler og busser.

Årsagen til evakueringen var, at overløbet på den nærliggende dæmning i Oroville var ved at bryde sammen. Et kollaps kunne få enorme vandmasser til at skylle ned gennem floddalen neden for dæmningen og medføre oversvømmelser i byerne langs floden.

Reparation koster 1,9 mia. kr.

Heldigvis stoppede regnen, der havde fået vandet til at stige op over dæmningen, så dæmningens overløb overlevede - dog med massive skader. Regningen for reparationen er lige blevet offentliggjort: 1,9 mia. kr. lød det billigste tilbud fra de tre entreprenør, der afgav tilbud, på.

Men myndighederne mangler fortsat at svare på, hvordan det kunne komme så vidt. De har sat en arbejdsgruppe på sagen og samtidig lukket for offentlighedens adgang til informationer om dæmningens konstruktion, vedligeholdelsesrapporter etc. - af sikkerhedshensyn, lyder forklaringen.

Læs også: Genåbning af turbiner aflaster skadet kæmpedæmning

Men før myndighederne lagde alle oplysninger i mørke, nåede professor emiritus Robert G. Bea fra University of California, Berkeleys Center for Catastrophic Risk Management at få udleveret projekttegninger, konstruktionsdokumentation og vedligeholdesesrapporter fra en årrække. Nu har den pensionerede bygningsingeniør, der som ekspert i opklaring af ulykker har undersøgt katastrofer som oversvømmelsen af New Orleans og ulykken på boreplatformen Deepwater Horizon i Den Mexicanske Golf, offentliggjort sin ‘indledende’ rapport.

Tilstoppede dræn dødsdømte rampen

En af hovedårsagerne til, at der i første omgang opstod skader på overløbsrampen, er ifølge Robert G. Bea designet, udførelsen og vedligeholdelsen af drænsystemet under de betonplader, som rampens gulv er opbygget af.

Billedet her er fra 2012. Det viser, at drænene i nærheden af rampens top tilsyneladende er tilstoppede. Måske på grund af rødder fra de store træer forrest i billedet. Foto: Robert G. Bea

Der er et stort vandtryk under rampen, og derfor er der indbygget et drænsystem, der leder vandet op på rampen. Men da man anlagde rampen, blev størrelsen på drænrørerne, der løber på tværs af rampen, forøget. Det betyder, at der nogle steder kun er 10-15 cm beton over rørene. Da myndighederne begyndte at lade vandet strømme ned af overløbet for at reducere trykket på dæmningen, var det lige over et af disse drænrør, at de første skader opstod.

Læs også: Myndigheder blev advaret om oversvømmelsestruet dæmning for 11 år siden

Det særlige ved netop dette drænrør var, at det formentlig var tilstoppet af rødder fra nogle af de store træer, som myndighederne havde lade vokse op langs overløbets sider. Billeddokumentation helt tilbage fra 2007 viser, at mens der flyder vand gennem de andre overløb, så er netop dette overløb tilsyneladende tilstoppet. Det betød, at vandtrykket under rampen på dette sted pressede rampen nedefra med op til 4,9 ton/m2, mens vandet hamrede ned ovenfra.

»Skaden opstod ved dæmningens svageste punkt,« forklarede Robert G. Bea til avisen Los Angeles Times, der har offentliggjort rapporten.

Manglede armering

Men selv hvis drænrøret havde fungeret, ville overløbet formentlig være blevet ødelagt alligevel. Rampen er som nævnt støbt i omkring 12 meter brede sektioner. Men armeringen mellem sektionerne i både tvær- og længderetningen var helt utilstrækkelig. Det samme var betonpladernes forankring i den underliggende klippe og de materialer, som entreprenørerne i 1960’erne brugte som fyld under betonpladerne. Fotos fra de dage, hvor vandet væltede ned ad rampen, viser nemlig, at vandet nogle steder er helt gult. Det indikerer ifølge Robert G. Bea, at fyldmaterialer under rampen blev skyllet væk af vandtrykket, så rampen blev undermineret og til sidst kollapsede i rampens fulde bredde.

Læs også: 130.000 evakueret: Overløb ved USA's højeste dæmning risikerer at kollapse

Rampens bund er opbygget af betonplader støbt i sektioner, men armeringen mellem pladerne var helt utilstrækkelig, da vandet både hamrede nedad rampen og skyllede opfyldsmaterialerne under rampen væk. Foto: Robert G. Bea

Katastrofeekspertens kritik rammer også de ingeniører, som gennem årene har undervurderet, hvor beskadiget overløbet egentlig var. Dokumentationsrapporterne viser, at der var tegn, der kunne have gjort, at fejlene var blevet opdaget tidligere.

20 dæmninger kan have samme fejl

Robert G. Bea mener, at de påpegede fejl i såvel design som vedligehold og inspektioner på Oroville Dam bør få myndighederne til at underkaste delstatens 20 andre dæmninger, der er bygget i samme periode lignende grundige undersøgelser.

»Det her er ikke kun et problem i Oroville. Det er et problem i hele staten og i hele landet.«

Ifølge Los Angeles Times har de myndigheder, der er ansvarlige for dæmningen endnu ikke kommentarer til Robert Beas konklusioner.

Set i lyset af faren ved dæmninger og det ringe vedligeholdelses arbejde der har været udført, må konklusionen vel være at nedrive alle dæmninger?

Se bare hvor galt det kan gå:
https://en.m.wikipedia.org/wiki/Banqiao_Da...

De evakuerede 130.000 mennesker kan vel ikke få lov til at vende tilbage til deres boliger, for det kan jo ske igen, næste gang det regner.
Og det er ikke første gang det er sket og det vil sikkert ske igen.
Vi må vel forvente at der stilles samme krav til dæmninger som stilles til anden CO2 fri energi produktion.
Hvis vi ikke gør det er vi ulogiske og måske lidt umoralske, ikke?

  • 5
  • 29