Alvorlig revne i japansk højhastighedstog - var få centimeter fra fatal ulykke
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Alvorlig revne i japansk højhastighedstog - var få centimeter fra fatal ulykke

Illustration: Wikimedia Commons/Mitsuki-2368

For første gang i 53 år har den japanske havarikommission betegnet et problem med et af landets shinkansen-tog som 'alvorligt.' Det skriver flere japanske medier - heriblandt avisen Nikkei.

Den 11. december opdagede personale fra operatøren JR West, at det lugtede usædvanligt i en af vognene i et togsæt, der var på vej fra Hakata mod Tokyo. Passagererne beskrev det, som om der var en tåge i vognen. Teknikere blev kaldt til de næste stationer på strækningen, så de kunne besigtige toget.

Blev sendt videre

Teknikerne lagde mærke til en usædvanlig lyd, men besluttede sammen med fjernstyringscentralen, at toget kunne fortsætte. Derfor kørte de videre i tre timer med hastigheder op omkring 300 km/h, før teknikere fra et andet selskab, JR Central, som bestyrer toget på en del af strækningen, besluttede at stoppe toget og fragte de omkring 1.000 passagerer videre med andre tog.

Derefter blev toget undersøgt grundigt, og teknikerne opdagede en 14 cm lang revne i en 17 cm tyk ramme i undervognen.

Var rammen revnet helt, kunne det have fået toget til at afspore, vurderer Kazuhiko Nagase, der er gæsteprofessor på Kanazawa Institute of Technology.

»En afsporing ville medføre ubeskrivelige skader,« tilføjede han til avisen.

Togselskaberne vil nu undersøge, hvordan skaden kunne opstå i det kun ti år gamle tog, og hvorfor den ikke blev opdaget under de jævnlige inspektioner, som alle højhastighedstogene er igennem. Desuden overvejer togselskabet at installere sensorer på togene, der kan detektere lignende skader.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er millioner af "nærved og næsten" hændelser hver dag, og selvom jeg da også synes det er spændende at læse om det ikoniske Shinkansen tog, så er det stadig en IKKE hændelse!

I mange lande har havarikommisionen der tager sig af havarier og hændelser med fly, også ansvaret for at undersøge havarier og hændelser med tog. Havde en sådan fejl opstået på et fly, som derefter var landet sikkert, så var begivenheden helt sikkert blevet klassificeret som en alvorlig hændelse. Hvorfor skulle dette ikke også gælde for et tog hvor konsekvensen af et brud med 300kmt nemt kunne resultere i en ulykke med ligeså dødeligt udfald som et flystyrt?

Vi læser jo jævnligt om alvorlige hændelser med fly. Trist at du mister interessen hvis ingen dør, men heldigt at der findes nogen som ønsker at lære af hændelser hvor alle heldigvis kan gå derfra, således at man kan undgå lignende situationer i fremtiden.

  • 38
  • 2

Lidt sjovt med disse "kunne måske gå galt" historier, hvor ingen har fået en skramme

Det sjoveste er at man kan betragte og analyserer fejlen uden at skulle gennemrode 500 ton sammenkrøllet metal.
Et godt sted at begynde, vil være at kikke på varmebehandling før, under og efter påsvejsning af fjederkonsol.

Lidt sjov hvor uforstående man kan være over for hvad der er vigtigt. Nok også samme årsag at toget fik lov til at køre videre.

Ja lidt samme optakt som Eschede ulykken, toget kunne være bragt til standsning tidligere, men både Tyskland og Japan er kendt for deres præcision, respekt for køreplanen.

  • 18
  • 0

så er det stadig en IKKE hændelse

Det er sikkerhedsmæssigt en hændelse. Dette har medført at havarikommisionen er blevet aktiveret. Det ville den også blive i Danmark da det er "Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane". Formålet med deres arbejde er at forsøge at sikre sig at hændelser ikke bliver til katastrofer. Det er havarikommissionernes store arbejde der har gjort at vi i dag har den meget høje sikkerhed vi har i lufttrafik

  • 9
  • 0

Det kan være spændende at vide om den er designet over eller under endurance limit for stålet.
Det vil kræve en hændelse for hver (estimeret) mindre end 850 meter skinne. Med forbehold for designkorrektion osv osv. Det kunne sagtens være skinnesamlinger eller sving.

N < 10^7 Se /(10 år * 365 dage * 16 timer)*1/200 km/h = <0.85 km

  • 0
  • 0

...hedder på fagsprog "near-miss" hændelser (i hvert fald for os som bevæger os i vind-branchen).
og behandles oftest lige så alvorligt som faktiske ulykker.

Grunden til at gøre dette, står netop himmelråbende klart i en situation som denne, hvor det mere eller mindre er et spørgsmål om held, der afgøre om hundredevis af mennesker dør eller ej.

  • 8
  • 0

Det er helt klart noget man skal relatere til, og bl.a. i et kendt flyvevåben fik langt færre de facto ulykker ved at bruge en strategi med at opmuntre til at rapportere "near miss" og sikre at melderen ikke vat bange for at det fik personlige konsekvenser, men at formålet var at være konstruktive og undgå at det gik galt....

Mht. til diverse måleudstyr, er det svært at bedømme om det er noget der skal være onboard men det skal i det mindste være sådan at når der er mistanke så kan man ved inspektionen på kommende station hurtigt få klarhed over om alt er som det skal være mht. de basale funktioner der garanterer at toget kører sikkert. Og det skal kunne klares hurtigt, så presset med at overholde tidsplaner ikke giver anledning til at man er for bange til at undersøge ordentligt.

  • 3
  • 0

Forskellige selskaber skal kontrollere det samme tog? Smart, eller idiotisk?
Jeg har altid været skeptisk mht. japanernes 0-fejls-kultur. De er jo præget af zen, og her tolereres ikke fejl og svigt. Sker det, så er harikiri ofte udvejen for alt andet er ydmygende.
I en sådan kultur, vil nogen da indrømme når noget ikke virker?
Næsten lettere at forestille sig, at DF's Martin Henriksen konverterer til islam.

  • 2
  • 0

.....er det for en tekniker langt mere interessant, at vurdere og finde ud af hvorfor skaden opstår lige der.

Som Bo er inde på skyldes fejlen antagelig en materialefejl der er opstået i forbindelse med påsvejsningen af fjedersædet.
Som Bo også skriver er det da en fordel at revnen bliver opdaget inden toget havarerer og man til at gætte hvorfor og finde årsagen blandt tonsvis af forvredent metal.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten