Alternativet: »Antividenskab i regeringskontorerne truer den frie forskning«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Alternativet: »Antividenskab i regeringskontorerne truer den frie forskning«

Theresa Scavenius(A), Sofie Carsten Nielsen(RV), Tommy Ahlers(V), Marianne Bigum(SF), Peter Skaarup(DF) Illustration: TM

»Vi har skabt et monster i vores samfund,« starter Theresa Scavenius, der stiller op til folketingsvalget for Alternativet, ved Ingeniørens valgmøde i sidste uge. Efter en times debat om diverse, forskningspolitiske emner smider hun endnu et på bordet, der i den grad får gang i debatten igen.

Læs også: Se hele valgmødet: Hvad er forskningens fremtid i Danmark?


»Det hele handler om at udvikle produkter og at markedsmodne dem på universiteterne. En tiltagende politisk styring gør, at den frie forskning er truet, fordi forskere og især deres ledere er bange for at miste forskningsmidler, hvis de er for kritiske,« siger Theresa Scavenius med ild i øjnene.

Kommentaren falder efter at den nuværende erhvervsminister Rasmus Jarlov(C) og flere andre paneldeltagere åbner op for en mere præcis styring af Danmarks forskningsmidler for, blandt andet, at tilgodese teknisk og naturvidenskabelig forskning. Det er nemlig her, der er et marked for de produkter og ideer, forskningen afføder, lyder det i relativ enighed fra panelet.

Manglende sektorforskning

»Den tilgang tager bare ikke stilling til, at universiteterne også har en demokratisk rolle at spille der kræver, at de selv kan tage kritisk stilling til, hvad der skal forskes i,« lyder det fra Theresa Scavenius.

Til daglig har hun sin gang på Aalborg Universitet, hvor hun forsker og underviser i samspillet mellem klimapolitik og demokrati, og hun har publiceret en række artikler og bøger om, hvordan svækkelsen af demokratiets institituoner, herunder universiteter og mediehuse hæmmer oversættelsen af klimaforskning til klimapolitik.

Læs også: Opråb til forskerne: Stop den frie leg og tag ansvar

Hun mener, at især nedlæggelsen af sektorforsknings-institutterne har skadet den frie forskning og gjort forskningen nemmere at manipulere politisk, fordi man i højere grad kan flytte midlerne til nogle områder og væk fra andre.

Nu kommer Anders Overgaard Bjarklev, rektor på DTU, på banen, idet han retter ryggen og trykker brillerne ind til hovedet.

»Jeg må godt nok melde fra, når der bliver sagt, universiteterne er mere manipulérbare. Sektorforskningen er blevet velintegreret på universiteterne, og hvis det ikke er tilfældet, må kritikerne (Scavenius, red.) komme med nogle beviser.«

Læs også: Lille elite af forskere sidder på 90 procent af danske forskningsmidler

Tværtimod mener han, at der er mange eksempler på, at universiteterne siger den politiske agenda imod, blandt andet ved at pege på sundhedsproblemerne ved den danske husdyrsproduktion, siger rektoren.

Tilbage i 2012 skrev Ingeniøren, at en stor undersøgelse blandt godt 1100 tidligere sektorforskere faktisk tyder på, at der er udfordringer med netop at skaffe midler til fortsat at forske i de samme ting som inden fusionerne.

Læs også: Sektorforskere fem år efter fusion: Forskningsfriheden er forringet

Tommy Ahlers: Drop dystopien

Det er blandt andet miljøforskning, Theresa Scavenius mener forsømmes og presses i den politiske prioritering af forskning.

»Vi så det i forbindelse med landbrugspakken, hvor en undersøgelse fra VIVE viste, at forskere var under politisk pres, fordi de forskede i noget, der havde en stor, politisk interesse,« siger hun.

Men Theresa Scavenius er ikke den eneste, der mønstrer entusiasme. Vores nuværende forskningsminister, Tommy Ahlers, bliver tydeligt provokeret, og da han får ordet, lyder det kort og kontant;

»Drop den dystopi, vi har fri forskning i Danmark. Det der er fake news. De eksempler du henviser til fra Aarhus Universitet er et enestående eksempel, som vi fik undersøgt og rettet op på. Det er ikke generelt for hele Danmarks forskningsverden.«

Læs også: En kæberasler til forskningen


Den køber Scavenius ikke. Hun fortæller, at den virkelighed hun oplever som forsker på Aalborg universitet tyder på, at ministeren tager fejl.

»Jeg vil godt understrege, at jeg ikke siger, vi ikke har nogen forskningsfrihed, men den er truet. Men jeg oplever dagligt, hvordan den presses, fordi forskere hele tiden skal have i baghovedet, hvor den næste forskningskrone skal komme fra, og det fremmer ikke en kritisk forskningsverden,« siger Theresa Scavenius.

Hele seancen varede to timer. Du kan se den her. (Kritikken starter 56:30 inde i videoen.)

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og det er om noget, dysfunktion, set ud fra kravet om fri forskning.

Skiftende regeringer har undermineret den fri forskning.

Det er erhvervslivet, der sidder i universiteternes styringsorganer.

De midler, som virksomhederne giver til forskning, fordobles med statsmidler, midler som så styres ind i de projekter, som virksomhederne har betalt deres midler til at starte op.

Eva Kjer-skandalen, dobbelt mundkurv, landbrugspakke 2016, og forløbet her efter, viser hvordan ministerierne binder forskerne på de områder, hvor videnskaben har mest at komme med, som går på tværs af de interesser, som finanssektor, politikere, erhvervsliv og især landbrug har og står for.

Nej, de sidende går ikke ind for fri forskning.

De går ind for, at universiteterne skal være virksomhedernes tjenere, udvikle produkter, som de kan tjene på at producere og sælge.

Fri forskning i de utilsigtede bivirkninger ved virksomhedernes selvudfoldelse er en by i det hedengangne USSR.

Det fungerer rigtigt godt i politikernes øjne, så det at kalde det en dystopi, det hører ikke hjemme i dansk politik.

Jeg har fundet en, som fortjener en stemme. Ærgeligt, at Alternativet er styret så stramt oppe fra, af Uffe Elbæk, så de væsentlige spørgsmål i forhold til EU pr. definition er tabu, forbudt område.

  • 23
  • 6

Skiftende regeringer har undermineret den fri forskning.

Så meget desto større grund er der til ikke at forske for offentlige midler, men for egne midler eller i private virksomheder.

Forskning for offentlige midler er ikke en hobby, hvor man kan forske i det man selv synes er interessant.
Forskning for egne midler kan man gøre som man vil.
Forskning i de private virksomheder kanaliserer forskningen hen hvor den har mest mulig relevans for samfundet, for eksempel forskere i Vestas som forsker i udviklingen af bedre vindmøllevinger.

  • 5
  • 34

Prøv at fyre det vrøvl af til din læge næste gang du har et 'akut behov'!

Det handler om vi forsker i de ting som er vigtige for samfundet, og det er ikke forskerne men politikerne som skal afgøre dette.

Hvor der er et akut behov, er der også et marked.

Der er også et gigantisk marked for forskning i klima og miljø. Så glem det ynk om man ikke selv kan få lov at forske som man vil. Nej det kan man ikke for offentlige midler, der skal være et formål, og det formål er naturligvis dikteret af politikerne som står til mål overfor vælgerne på deres skattekroner bruges fornuftigt.

  • 5
  • 25

Problemet er jo at privat forskning, er det kun incitament politikerne kan pille ved.
Ved at monopolisere forskningen gives der mulighed for at pålægge erhvervene afgifter for at medfinansiere offentlig forskning, som politikerne så i øvrvigt bestemmer 100%.
Resultat er jo at fleksiblitet i virksomhedernes forsking bliver erstattet af ineffektivitet.
Hvor bliver reinvesteringerne af? Eller hvorfor koster noget mere end det dobbelte?
Måske fordi virksomhederne ikke får nogen forskning for de afgifter der opkræves, så der alligevel skal investeres i egen forskning.

Måske burde forskningen i det offentlige holde sig til fri grundforskning, og ikke spilde penge og tid på politisk styrede "pulje"-forskning.
Det er : "Hvor mange forskere skal der til, for at skifte et batteri? Færre end batteriindkøbere(politikerne)

  • 3
  • 1

Forskning i de private virksomheder kanaliserer forskningen hen hvor den har mest mulig relevans for samfundet, for eksempel forskere i Vestas som forsker i udviklingen af bedre vindmøllevinger.


At lade private virksomheder diktere "mest mulig relevans for samfundet" er den sten-sikre vej til stagnation og rene Sovjetiske Tilstande med et Offentligt-Privat "O.O.D.A."-loop som beslutter ting årevis efter at mulighederne forlängst er forpasset. Bare se på uddannelserne, hvor man har forsögt at detailstyre ganske indädt efter erhvervslivets önsker, med det resultat at: Vi uddanner konsekvent de meget specifikke talenter som "Erhvervslivet Efterspöger" - for omkring 3-5 år siden!

Ud over at väre dårlige til at forudse fremtiden så er private virksomheder simpelthen ikke interesseret i forskning eller produkt-udviking som undergraver värdien af deres eksisterende produktporteföjer. De vil have stabilitet og et sikkert afkast!

Det kan nok väre at "Vestas" er så interesseret i vindmöllevinger at de endda selv vil betale penge for at forbedre dem, til gengäld vil "Vestas" väre särdeles lidt interesseret i en "disruption", for eksempel, en vellykket Dansk forskning i nye, effektive organiske solceller.

Eftersom "Vestas" beskäftiger mange mennesker, så under det system du foreslår, ville "Vestas" naturligvis kunne rende til Ministeren og få de-fundet potentielle trusler imod "Vestas" eksisterende forretning.

Beskäftigelsen er dermed sikret, Aktionärerne glade igen og Ministeren er så glad for at have tjent Samfundet at Regeringen ligefrem praler med "rettidig omhu" og "fornuftige, men nödvendige, prioriteringer"

Der så bare lige det at Kina, Tyskland, USA, Frankrig - eller i det hele taget andre I-lande som ikke ser det super-fantastiske perspektiv i en Sovjetisk Centraladminstration med Planökonomi dikteret af de störste stakeholders (det har jo väret prövet i USSR) - de kan sagtens eksekvere på de samme informationer. Og det helt uden at väre tynget ned af en flomme af bureakratisk dumhed.

Måske hyrer de de endda vores desillusionerede forskere?

Og så bliver det "Udlandet" der knäkker "Vestas" forretningsmodel og os der kommer til at importere de nye, bedre, billigere, produkter! Et massivt tab for "samfundet", men, sådan går det når man lader "Bogholderiet" köre butikken og de bruger al tiden på at vende hver femogtyve-öre, fordi det nu er det, de kan bedst - også ude i "det private".

  • 21
  • 0

Er enig i at der er behov for mere grundforskning og flere frie forskningsmidler i Danmark.

Når kandidater fra Alternativet taler om vigtighed af forskning lyder det dog hult i mine øre, da de på sundhedsområdet vakler i troen på den videnskabelige metode til at opnå viden.

Fra Alternativets partiprogram:

“Vores sundhedsvæsen er funderet i den vestlige kul- turs evidensbaserede praksis, som har fejret store succeser, resulteret i udryddelsen af talrige syg- domme og fostret stærke behandlingsformer og for- bløffende kirurgiske indgreb. Alternativet mener, at denne praksis bør komplementeres af erfaringer og behandlingsformer, der findes indenfor andre sund- hedsparadigmer.

Det kan blive dyrt i virkningsløse behandlingsformer hvis de får indflydelse.

  • 9
  • 1

Ud over at väre dårlige til at forudse fremtiden så er private virksomheder simpelthen ikke interesseret i forskning eller produkt-udviking som undergraver värdien af deres eksisterende produktporteföjer. De vil have stabilitet og et sikkert afkast!

Der fokuseres på etablerede store virksomheder, der er overtaget af "skotøjssælgere". Hvordan med små og mellemstore nye virksomheder? Hvilke selvstændige stræber efter status quo?

  • 0
  • 1

Der bliver lavet rigtige mange dårlige forskningsartikler på de danske universiteter. Vi forsker er underlagt et publikationspres og et fondsansøgning pres, der får os til at satse på de sikrer ideer. Det skal være ideer der kan publiceres og sikrer at vi møder de deliverables som er skitseret i vores forskningsansøgninger. Vi bruger uforholdsvis meget tid på at søge midler og finde ikke-forsknings-partnere der ikke har overblikket til at forstå værdien af de forskningsprojekter de indgår i. Forskningsfondenes ambition er ikke at understøtte videnskabelse. Viden har ikke værdi i sig selv for fondene, de ønsker at skabe vækst, arbejdspladser, mere natur, en bæredygtig omstilling osv. Det er vigtige og fornuftige målsætninger, selvfølgelig.

Vi forsker tror stadigvæk på at viden har værdi. At forstå verdenen og os selv vigtig. Vi er klemte af et system, der satser på det kortsigtede, det programsatte, det der kan realiseres lige nu og her. Forskningen i danmark er ude af balance. Hvis vi virkelig skal skabe ny viden skal der være mulighed for at fejle, at satse sort på vilde ideer som måske, måske ikke viser sig at bære frugt. Hvis vi ønsker bedre og stærkere forskningen i Danmark tror jeg vi i videst mulig omfang skal kanalisere offentlige forskningsmidler over i basismidler til forskningsinstituterne. Og så skal vi lade de private fonde om at støtte forskning med en målsætning. Det ville nok også være en ide at stoppe 2% besparelserne på universiteterne.

  • 6
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten