Alternativer duer ikke: Norges forsvar får dispensation til at bruge plastskeer

Norsk forsvar er stadig afhængigt af plastskeer til brug i tilberedning og spisning af sine feltrationer. Illustration: Peder Torp Mathisen/ Forsvaret

Siden 3. juli 2021 har det være forbudt at bruge engangsplast i EU, men Norges forsvar har nu, som en undtagelse, fået lov af landets Miljødirektorat til at bruge 400.000 plastskeer.

Det sker fordi forsvarets arbejde med at finde et alternativ til engangsbestik til soldaterne endnu ikke har båret frugt. Dog har Drytech, der leverer feltrationer til Norges forsvar, understreget over for NRK, at de vil fortsætte jagten på en erstatning, og at undtagelsen kun er midlertidig.

Norges Forsvar og Drytech har tidligere forsøgt sig med fire alternativer: Skeer af papir, træ, spiselige materialer og CPLA.

Papirbestikket har udfordringer med at blive udsat for modstand og fugt. Det samme kan siges om det bestik lavet af spiseligt materiale, en form for kiks, der opløses i væske - når og hvis det ikke allerede er knækket under transporten først. Træbestikket knækker også ofte under tilberedningen af mad.

CPLA-skeerne funger godt, men kategoriseres som plast af EU's plastdirektiv, så det har heller ikke været en mulighed. Selvom nordmændene ikke er medlem af EU, følger landet alle EU's regler for at sikre samhandelen.

Det største problem er, at bestikket skal bruges til tilberedning af mad med kogende vand, der ødelægger eller ændrer formen på de testede alternativer.

Norges Miljødirektorat lægger vægt på, at undtagelsen kun giver dispensation til brug af et begrænset antal plastskeer, og at bestikket kun vil være tilgængelig i feltrationer og derfor kun kan bruges af Forsvaret, der så står for genbrug af affaldet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan hver person ikke have et almindeligt metalbestik som en del af udrustningen? Det havde jeg da som spejder i sin tid.

I forhold til hvad soldater og krig går ud på, er platikbestikket nok det mindste problem, men sådan er der så meget man kan bekymre sig om.

  • 34
  • 4

...nemlig et ældre system, der er udviklet helt i metal. Disse skeer er robuste og velegnede til feltbrug under strabadserende forhold. Efter en vis optræning, vil de fleste soldater nok kunne finde ud af at slikke deres egen ske ren efter brug.

Ideen er ikke helt ny, men det norske militær er velkommen til at købe mig ind til opgaven, hvor jeg kan stå for den fornødne indkøb, indkøring og træning.

  • 31
  • 5

...nemlig et ældre system, der er udviklet helt i metal. Disse skeer er robuste og velegnede til feltbrug under strabadserende forhold. Efter en vis optræning, vil de fleste soldater nok kunne finde ud af at slikke deres egen ske ren efter brug.

Jeg er ret sikker på at det ikke er en uoverkommelig opgave for de norske soldater, selv at rengøre deres bestik... Men problemet er nok lidt anderledes...

Kan hver person ikke have et almindeligt metalbestik som en del af udrustningen? Det havde jeg da som spejder i sin tid.

Soldater arbejder under ret specielle forhold hvor der nogle gange er nogen der prøver at slå en ihjel... Dvs. at midt som man sidder og nyder sin dejlige aftensmad og beundre den roligt roterende vindmølle i horisonten, så flyver kugler, granatsplinter og alt muligt andet om ørene på en og lige der er man ligeglad med sit udemærket metalbestik... Man smider alt og griber sit våben, man nedkæmper fjenden eller man skynder sig væk... Næste dag kommer gruppeføren så med en ny madpakke og først her opdager den uheldige soldat at han nu ikke har noget bestik til at spise den varme mad med, med mindre der altså ligger en plastikske sammen med maden :)

Det er af den samme grund at i de danske feltrationer der er der en pose, som soldaten fylder med vand og lægger sin mad i, hvorefter at maden på magisk vis bliver varmet op, uden brug af ild og en alluminimumsgryde som de fleste spejder bruger til at hygge sig ved... Varmt mad er faktisk et højdepunkt for en soldat :)

  • 27
  • 5

I min tid i De Væbnede Styrker havde hver mand et sæt bestik, ske, gaffel og kniv, der kunne samles om et fast beslag på skeen (var det vist nok). Det var godt nok i Søværnet og derfor uden feltture, men alligevel: Det bør der være plads til i en moderne oppakning - og da det nutildags kan laves af lettere metaller end stål, kan vægten heller ikke være et problem.

  • 7
  • 5

flyver kugler, granatsplinter og alt muligt andet om ørene på en

Opfindsom historie, men i givet fald vil kirurgen have større held med at finde og fjerne metalsplinter end plastik, der ikke dukker op på røntgen. Hvis gruppeføreren har haft god tid til at hente madpakker, kunne en enkelt ekstra ske vel også finde plads i hans rygsæk.

I din fiktivt skarpe situation, er chancen for at der dukker frisksmurte madpakker frem tre gange om dagen nok også ret lille. Så plastikskeen er mest relevant til i fredstid, hvor metalbestik nemt kunne fremskaffes. Det norske forsvar vil opfinde fortænkte løsninger på et ikke-eksisterende problem.

  • 9
  • 8

Opfindsom historie, men i givet fald vil kirurgen have større held med at finde og fjerne metalsplinter end plastik, der ikke dukker op på røntgen.

Jeg har intet skrevet om at det er bestikket der ender inde i soldaten... Kun at han smider hvad han har i hængerne når kampen bryder ud, for at slås med fjenden... Og at han måske ikke har opdaget det manglende bestik, før næste gang de får lidt tid til at varme mad og spise igen... Der er en grund til at mange soldater binder alle deres stumper fast til uniformen og det kan man naturligvis også gøre med bestikket...

Hvis gruppeføreren har haft god tid til at hente madpakker, kunne en enkelt ekstra ske vel også finde plads i hans rygsæk.

Jeg har nu ikke oplevet at det er gruppeføren der henter maden, men ofte ham eller NK der har ansvaret for at fordele den til sit mandskab... Den enkelte soldat slæber normalt ikke rundt på mad til ret mange dage, så jo... Normalt kommer forsyningstropperne forbi med mad ret tid...

Jeg tror heller ikke at bestikket er det første der efterlyses, lidt vigtigere at GV3 har mistet sin natkikkert og GV5 mangler sin hjelm... Men som jeg skriver, måske opdager soldaten slet ikke at bestikket er væk, før der skal spises næste gang... Og man skal heller ikke forklejne hvor besværligt det er for forsyningstropperne at håndterer en masse løse stumper og fordele dem til hundredvis af forskellige enheder i et kampområde

Men endnu værre er det jo i det tilfælde hvor en patrulje er langt inde bag fjendens linje og har mad til 2-3 uger i rygsækken... Surt at midste sit bestik den første nat, men ja, jeg er da sikker på at soldaten nok skal overleve, det er bare bedre for alle at der er bestik i hver eneste feltration...

I din fiktivt skarpe situation, er chancen for at der dukker frisksmurte madpakker frem tre gange om dagen nok også ret lille. Så plastikskeen er mest relevant til i fredstid, hvor metalbestik nemt kunne fremskaffes. Det norske forsvar vil opfinde fortænkte løsninger på et ikke-eksisterende problem.

Det eneste fiktive er den romantiske tanke om at soldaten har tid til at nyde udsigten mens han spiser, i praksis får han ofte alt for lidt tid til sådanne ting... Militære enheder træner ikke på én måde i fredstid, for at ændre procedure når de indsættes i skarpe missioner... Det udstyr de øver med, er det de må klare sig med... Og midster de noget, så er det principielt væk og de må klare sig uden... Der er ingen garanti for at forsyningstropperne kan få stumper frem til fronten...

  • 6
  • 1

Selvom der er snak om at "soldater selv kan slikke deres bestik rent", tænker jeg at engangsplastikbestik kan være en god investering, hvis man på dén konto kan undgå mavesyge soldater (især i en skarp situation).

  • 7
  • 10

CPLA-skeerne funger godt, men kategoriseres som plast af EU's plastdirektiv, så det har heller ikke været en mulighed. Selvom nordmændene ikke er medlem af EU, følger landet alle EU's regler for at sikre samhandelen.

Altså jeg forstår heller ikke det der blinde had til Plast. Hvis det er bionedbrydeligt, så er man da kommet et stykke vej allerede. Så er det vel Det skal selvfølgelig være noget der ikke tager 50 år at nedbryde, men jeg tænker, at det kan løses.

  • 9
  • 2

Alle de mere eller mindre morsomme, nostalgiske, konstruktive og praktiske forslag GLEMMER det helt fundamentale kriterie: all-in-one.

Der er skrevet bøger om krigens tåger, og vi kan alle se en moderne krig udspille sig. Så begrebet dækker over, at en "madration" skal være "self-contained - og spises UDEN "hjælpemidler", som kan være bortkommet.

Der er jo planlagt efter et scenarie, som ikke ligner en udflugt til Forsvarets Cafeteria, eller en skovtur i Oxbøl. Se de ukrainske soldater i frontlinien - de skal spise selvom de har mistet deres skaffegrej. Henset hugiene, så er ske-kniv-gaffel ikke luksus. Har de en ration, så har det et spisbart måltid.

Endelig: een ting er rationer til øvelse, en anden er til krigsbrug. Mon plastik i naturen er det største miljøproblem - i Ukraine for eksempel ?

  • 13
  • 0

Jeg har arrangeret sommerlejre i årevis, med mad over åben ild og vand fra nærmeste kilde. Hygienen er god nok, til at der aldrig har været kollektivt maveonde. En ske kan snittes af træ, eller skabes fra den sorterede affaldsdynge. Der koges vand til sæbevask for dem, der ønsker den slags - her i blandt køkkenet.

et scenarie, som ikke ligner en udflugt til Forsvarets Cafeteria

Og netop derfor er troen på ubrudt levering af friske madpakker med ske helt meningsløs i praksis. At træne til at kunne overleve det uventede, er åbenbart ikke en brugbar strategi for militæret. Samtidig er hele militærets virke baseret på destruktion og ødelæggelse, men fokus er på skeer som miljøproblem...

  • 2
  • 13

Forsvaret har lige indkøbt nye diesel generatorer. Samtidig har Folketinget stoppet for fremtidig udvinding af olie i Nordsøen.

Der er vidst rigeligt med eksempler på at Staten SELV ikke kan leve op til de indskrænkninger den påfører BORGEREN.

  • 1
  • 10
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten