Alt for store mængder kviksølv og medicinrester ryger ud i Øresund

Illustration: Nils Jepsen / Wikimedia Commons https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/deed.da CC BY-SA 3.0

Kviksølv, kobber og antibiotika slipper med spildevandet ud i Øresund i koncentrationer, der langt overskrider grænseværdierne for vandkvalitet.

Det viser en ny rapport: 'Fokusstoffer på renseanlæggene Lynetten og Damhusåen' fra DHI. Men ikke nok med det. Over 30 miljø- og sundhedsskadelige stoffer ryger igennem renseanlæggene, heraf 20 i mængder over grænseværdien, fordi renseanlæggene ikke råder over teknologier til at fjerne stofferne. Kilderne til udledningerne er diffuse og i mange tilfælde ukendte, men det er nødvendigt at gribe ind:

»Der bliver sendt miljøskadelige stoffer ud i Øresund. Det kan vi gøre bedre,« erkender Lynettefællesskabets direktør, Torben Knudsen, der har bestilt rapporten.

De giftige og svært nedbrydelige fluorholdige forbindelser PFOS overskrider grænseværdien med en faktor 192. Kobber, som er giftigt for planter og dyr, er fundet i koncentrationer på 90 gange grænseværdien og mængderne af det svært nedbrydelige antibiotikum ciprofloxacin overskrider grænseværdien 17 gange.

Data fra fem år

Rapporten er den hidtil mest omfangsrige dokumentation af forureningerne, da den bygger på data fra de omkring 40 målinger, der er foretaget de seneste fem år fra Damhusåens og Lynettens udløb og sammenholder dem med Naturstyrelsens liste over uønskede stoffer i Øresund.

Torben Knudsen er overbevist om, at forurening af havet med miljø- og sundhedsskadelige stoffer ikke alene sker omkring København, men at det foregår i hele landet.

»Andre renseanlæg er formentlig ikke engang opmærksomme på problemets omfang. Vi har netop lavet analysen, fordi der manglede viden,« siger han.

Med hensyn til det meget skadelige kviksølv, som ophobes i fødekæden, peger rapporten på overskridelser på faktor 19 i forhold til grænseværdien. Seniorforsker Jakob Strand fra Nationalt Center for Miljø og Energi (tidl. DMU) dokumenterede i 2010, at kviksølvindholdet i havdyr omkring Danmark er for højt. Han finder det naivt at tro, at et stof umiddelbart forsvinder, fordi man har begrænset dets brug og udledninger, f.eks. fra tandlægeklinikker:

»Man bliver nødt til at følge op med målinger i en årrække, for der kan stadig være lokale forureninger. Det har vi set med PCB i vandmiljøet, og vi ser det nu med kviksølv, hvor man især omkring København har nogle dels historiske, dels eksisterende kilder til kviksølvforurening, som ikke bare forsvinder,« siger han.

Sygehuse er betydelig kilde

Én af de kendte og betydelige kilder til spildevandsforurening er sygehuse. Men selv om der i over et år har eksisteret en effektiv og gennemprøvet teknologi til at rense det, kræver kommunerne ikke, at den anvendes. Derfor ender medicinrester, kontrastvæske og bakterier i vandmiljøet.

Kommunerne har heller intet gjort for at opspore, hvor de skadelige stoffer ellers kommer fra.

Nu vil de imidlertid, på grundlag af DHI's rapport, forsøge at branchebestemme og kortlægge de hidtil diffuse kilder, så de fra næste sommer kan gribe ind over for virksomhederne, siger Gladsaxe Kommunes miljøchef, Carsten Sølyst:

»Det er os, der har problemet, for det er ude i kommunerne, tingene bliver produceret. Vores skidt er vores ansvar. Og nu har vi konstateret, at der udledes en række uønskede stoffer, som udgør et problem for havmiljøet.«

Dokumentation

Læs rapporten her (pdf)

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Blandt kommuner er det en kendt sag, at det langt fra er alle sygehuse hvor der er udarbejdet en såkaldt tilslutningstilladelse til spildevandet.

En mulig forklaring kan være, at sygehusene er komplicerede virksomheder, med mange afdelinger, og det er således en relativ stor og besværlig opgave for kommunerne at udarbejde disse tilslutningstilladelser. Men når udledninger nu viser sig at være så store, at de kan have betydning for fisk spisekvalitet, må disse besværlige opgaver prioriteres i kommunerne.

Var det en ide for Miljøstyrelsen, at sætte udledningerne fra sygehusene på som tema, så kommunerne herved pr. automatik blev nødt til at prioritere kontrollen med sygehusenes spildevandsudledninger?

  • 0
  • 0

Hvor er i henne, alle i der har så travlt med sprøjtemidler i ikke sundhedsskadelige mængder??? Her er da noget, der er til at føle på! I spiser måske ikke fisk? Eller I ved måske ikke, at kviksølv er en farlig miljøgift, der opkoncentreres i fødekæden? I ved måske ikke, at vi ikke kender miljøeffekterne af lægemidler? (det er så ikke nogen undskyldning, nu) Kom nu på banen!!!! Nåh, nej. Det kan jo være at nogen af jer selv er med til at forurene samme spildevand? Så er det ligesom ikke så interessant længere....eller hvad?

  • 0
  • 0

Wa' ævler du om Nina?

Selvfølgeligt skal der skrides ind overfor det, men hvordan roser man en artikel på Ing.dk ud over at trykke på "Anbefalet"/Facebook?

Og inden du øffer for meget, du er selv en kommunal borger og du bruger selv lægemidler - hvad gør du selv for at nedbringe egen forurening; hvad er din egen rolle i denne forurening?

Det er sq da ikke noget "samfundet" selv opfinder eller wa'?

  • 0
  • 0

(undskyld til jer som kom for at debattere emnet, men Stig Per og jeg kender hinanden fra en anden debat-tråd) Som svar på dit spørgsmål: Niks. Jeg bruger ikke lægemidler. Jeg ryger heller ikke, og drikker ikke alkohol. Jeg vasker kun det mest nødvendige, og fyrer i masseovn med træ fra skoven. Jeg spiser helst lokale fødevarer, kort-rejst mad. Allerhelst hjemmeavlede grønsager, men det kan være svært at få tid til. Men jeg har en bil, fordi jeg bor i Vestjylland - mere hellig er jeg så ikke. Vi har ikke så mange busforbindelser herude. Er der mere du vil vide? Mit el-forbrug måske? Eller hvor mange kg affald jeg laver årligt?

  • 0
  • 0

Hold dig dog til emnet!

Som skrevet andet sted og her - vi skal have et godt miljø og overholde gældende grænseværdier.

Du får det bare til at se ud som om, at vi urbane borger ikke er villig til at tale om forurening, når det kommer for vores egne udledninger - fuldstændigt galt. Hvorfor betaler vi f.eks. for rensning af vores spildevand?

Hvordan vil du have, at vi skal debattere noget, som vi er enig i?

Man skal feje for egen dør inden man begynder at kritisere andre. F.eks. mener du, at man kan se bort fra pesticider i grundvandet, mens vi er andre der mener, at vi skal rense vores spildevand i overensstemmelse med gældende regler!

  • 0
  • 0

Jeg svarede bare høfligt på dit spørgsmål... Og OK, mit første indlæg var en provokation - fordi jeg synes, det er ret ærgerligt, at når journalisterne har lavet et godt stykke arbejde, så siger folk bare siger "nå", og gider ikke kommentere det. Det er faktisk breaking news! Og jeg synes, det burde få folk op ad stolene. Når der ingen debat er, bliver "Nyheden" jo hurtigt glemt.

  • 0
  • 0

Kære Nina

Nyheden bliver da ikke glemt - men hvad skal vi diskutere p.t.?.

Denne og en lignende artikel (eller er der to på Ing.dk p.t.) vil da blive nøjet studeret af de involverede myndigheder og hvis de ikke gør noget aktivt; ja så skal de nok få det at vide af nogle fornuftige køwenhawner - stol du på det!

  • 0
  • 0

Jamen, vi kunne da starte med at prøve at lægge hovederne i blød og spekulere over, hvor kviksølvet kommer fra? I Jylland ville de ansvarlige på rensningsanlægget typisk rette henvendelse til ejeren af den "mistænkte" forureningskilde, og så vil forureningen holde op. Men det er jo nok også anlæg af en lidt anden målestok end I har "over there";-)

Men her kunne nogle af Ingeniørens læsere måske hjælpe til? - der må sidde mange kloge hoveder rundt omkring i diverse virksomheder, der har et godt bud? De behøver jo streng taget ikke skrive det her, men måske bare tale lidt med folk de kender i virksomheden, og på den måde få forureningen til at holde op..... det var da værd at prøve!

Der er jo også ved at blive udviklet nogle nye og nemme metoder, der ikke kræver analyser, til at kvantificere tungmetaller i spildevand - de virker så ikke så godt på netop kviksølv, men det er vel et spørgsmål om, at få forbedret metoden?

På den måde kunne man vel spore i hvilken retning udledningen forstærkes og dermed indkredse "synderne", hvis de ikke selv reagerer?

mvh. Nina

  • 0
  • 0

Hej Nina

Lidt om, hvor svært det kan blive kan du se her (dagens første artikel om emnet)

http://ing.dk/artikel/122895-kommuner-faar...

Der er jo ikke andet tilbage end den gamle metode. D.v.s. gå fra renseanlægget og langsomt ud i de større tilledninger - kan det måles fortsætter man; kan det ikke stopper sporet.

Tror vi har nogenlunde styr på punktkilderne indenfor Vestvolden + Gladsaxe/Gentofte, men er det fladeforureninger så bliver det svært ...

  • 0
  • 0

Ja, det kan jeg da godt se er temmelig problematisk at finde ud af, hvis det ikke er punktkilder. Jeg må have læst rapporten, når jeg får tid.

Lægemidlerne kan jeg godt være bekymret for - hvis det er rigtigt, at flere af dem er persistente. Problemet er, at der er så få data vedrørende lægemidler i miljøet (EU lovgivning har været undervejs i 10-15 år, men der er nok en grund til at den ikke bliver lavet! - og alle gode tiltag m.h.p. at vurdere og måle på det, løber mærkeligt nok ud i sandet...). Her må man jo så i første omgang vurdere, om lægemidlerne / metabolitterne er nedbrydelige, og om de bioakkumulerer. DMU (faglig rapport nr. 585) har lavet nogle målinger der bl.a. viser at paracetamol - som der i 1997 brugtes 248 t af (udenfor hospitalssektoren) - findes i spildevand i mængder, hvor effekter ikke kan udelukkes.

  • 0
  • 0

Jamen, vi kunne da starte med at prøve at lægge hovederne i blød og spekulere over, hvor kviksølvet kommer fra?

Det gad jeg også godt vide. Jeg troede det var faset ud af snart enhver industriel anvendelse, bortset fra lysstofrør og sparepærer.

Er københavnerne evt. eksponerede inden kviksølvet havner i deres spildevand?

Ja, man kan godt undre sig over hvor nogle debattører bruger krudtet jvf. dit første indlæg. Jeg kan nu godt leve uden deres deltagelse...

  • 0
  • 0

Jeg har lige prøvet at lave en hurtig udregning: Hvis Københavnere har samme kviksølvudskillelse i urin som gennemsnitsamerikanere (0,44 mikrogram/l - kan ikke lige finde nogle danske moniteringsdata), så vil 1 mio. københavnere tilsammen udskille ca. 0,5 g kviksølv dagligt. Nu har jeg endnu ikke studeret den omtalte rapport, så jeg ved ikke, hvor stor en del af bidraget det kan forklare?

  • 0
  • 0

Hej Nina, Vi har vurderet persistens og mange andre miljøegenskaber af en lang række lægemidler. Der er ingen tvivl om at der findes nogle få lægemidler som er persistente. Der er desuden rigtig mange som bare er svært nedbrydelige så de findes i vandet tæt på renseanlægsudløb. Med hensyn til lægemidlerne så er EU heldigvis generelt langt foran Danmark med at regulere lægemidlers forekomst og effekt i miljøet, så det kommer til os en dag.

Der findes allerede en teknisk guideline for vurdering af lægemidlers miljøeffekt.

EU er netop i gang med den tekniske høring omkring tilføjelse af prioriterede stoffer til vandrammedirektivets liste. Her er 3 af de 21 stoffer der overvejes at tilføje til listen lægemidler. Det drejer sig om to smertelindrende lægemidler, ibuprofen og diklofenak (f. eks. fra Voltaren), og aktivstoffet i P-piller, ethinyløstradiol. De foreslåede grænseværdier for vandmiljøet er ekstremt lave. Omkring 10 ng/L for de to smertelindrende midler og 0,035 ng/L for stoffet fra P-piller. Til sammenligning så er de danske grænseværdien for de fleste pesticider i vores drikkevand 100 ng/L.

Med hensyn til at måle og vurdere så er det rigtig nok at det ligger tungt med at måle og vurdere. Det er selvfølgelig her i Danmark. EU har lavet en række store forskningsprojekter om disse ting siden år 2000 og desuden inkluderet forskning i hvordan man kan fjerne lægemidler fra spildevandet på renseanlæg.

Vores nabolande Sverige og Tyskland har lavet afprøvninger af behandling af spildevand for lægemidler i stor skala og lidt længere fra os har Schweiz afprøvet deres løsninger i fuld skala og besluttet at de 100, af deres 500 største renseanlæg, der har mest følsom recipient skal opgraderes med teknologi til fjernelse af lægemidler og andre organiske kemikalier indenfor det næste årti. Vurderingen fra Schweiz er at omkostningerne til den bedre rensning er omkring 10 % forøgelse af de eksisterende omkostninger. Overført til danske forhold svarer det til at prisen på 1 kubikmeter vand ville stiger mindre end 2 % (statsafgifter på vand og spildevand).

  • 0
  • 0

Tak for værdifunde oplysninger, Henrik. Nu ved jeg jo så ikke hvem "vi" er? Det er åbenbart gået hen over mit hoved, at man endelig har fået indført, at også human, og ikke bare veterinærmedicin, nu også skal miljøvurderes. Kunne jeg få dig til at sende et link til guideline, for jeg kan ikke umiddelbart finde lovgivningen og eller guideline? Det er da glædeligt, hvis man sætter grænseværdier for Ibuprofen og Diclofenac. Begge stoffer er jo meget potente og absolut ikke ufarlige for mennesker....deres miljøeffekter kender jeg ikke. Og østrogen i forskellige formerer jo kendt for at give kønsforandringer i hanfisk. Sidst jeg checkede det svenske initiativ (inden sommerferien), var alt gået i stå. Men jeg må jo prøve at se, om der er sket noget nyt. mvh. Nina

  • 0
  • 0

Tak for redegørelsen Henrik Andersen.

Så er det med at komme i gang lille Dannevang - om det er her under Lynettefælleskabet eller ovre på Heden!

  • 0
  • 0

Nu har jeg så fundet lovgivning og guidelines m.v. _skal lige høre, om mine udlægninger er korrekte:

EU direktiv, godkendelse af humane lægemidler http://ec.europa.eu/health/files/eudralex/...

Godkendelse kan finde sted på EU niveau, eller i et enkelt land, hvorefter andre lande så også skal godkende stoffet? (mutual recognintion) Jeg kan ikke finde noget om, hvilke myndigheder, der skal vurdere ansøgerens miljøvurdering? Det ville jo være logisk, om det var miljømyndighederne, da det er dem der har ekspertisen.

Så fandt jeg også en guideline: http://www.ema.europa.eu/docs/en_GB/docume... og questions & answers til guideline: http://www.ema.europa.eu/ema/index.jsp?cur...

Som jeg læser disse tekster: Miljøvurdering forlanges ikke for eksisterende lægemidler og som udgangspunkt heller ikke ved fornyet godkendelse af eksisterende produkter. Dvs. de lægemidler vi kender i forvejen, kan i princippet gå fri?

Dog forlanges miljøvurdering ved: 1. øget brug af eksisterende lægemidler (inkl. markedsføring af generiske produkter – så kan man holde konkurrenter ude af markedet) 2.hvis der er nye indikationer eller brug af lægemidlet, som vil medføre en betydelig øget mængde af et lægemiddel i miljøet (”betydelig” er en vurderingssag!) (men urtemedicin er, mærkeligt nok, helt fritaget for vurdering....)

Så er der en formulering, som jeg ikke kan regne ud, hvordan skal tolkes: “the evaluation of the potential environmental risks posed by medicinal products should be submitted, their environmental impact should be assessed and, on a case-by-case basis, specific arrangements to limit the impact should be considered. In any event this impact should not constitute a criterion for refusal of a marketing authorization”. Skal det forstås sådan, at man ikke kan nægte markedsføring af en lægemiddel, selv om det har negativ indflydelse i miljøet?

Miljøvurderingen foregår trinvist. Hvis man i første trin kan beregne, at den forudsagte koncentration i vand er < 0.01 mikrogram/liter og stoffet ikke er meget fedtopløseligt (potentielt bioakkumulerbart), eller er et hormon eller et andet stof der virker i meget små koncentrationer, skal der ikke foretages yderligere.

Beregningen forudsætter at -1% af befolkningen indtager lægemidlet på en given dag (hvis ikke pålidelige data viser andet) -midlet gives i maksimal dosis - der ikke sker omsætning af lægemidlet, hverken i patienten eller i spildevandsbehandling.

PEC (predicted environmeltal concentration) beregnes så ved at dividere det beregnede daglige forbrug med den samlede spildevandsmængde, idet man regner med en spildevandsmængde på 200 l pr. person pr. dag, samt en fortyndingsfaktor på 10.

Ifølge mine beregninger, skulle man dermed kunne markedsføre et nyt lægemiddel i Danmark, uden miljøvurdering, hvis det årlige forbrug (aktivstof) er mindre end ca. 400 kg

Hvis PEC > 0,01 mikrogram / liter kan man forfine sin beregningsmodel, og hvis det ikke hjælper, må man i gang med at teste, om dette stof akkumuleres i slam, er farligt for dafnier, alger, fisk, fiskeyngel m.v, meget i tråd med de tests der forlanges for alle pesticider, inden de kan markedsføres.

  • 0
  • 0

Nu er det jo ikke alt spildevand, der behandles på store anlæg. Hvad med en kræftpatient, der får kemoterapi, ad flere omgange gennem flere uger. Han bliver sendt hjem umiddelbart efter. Hans urin / afføring bliver ikke sendt til kommunekemi. Hvis han har sin egen spildevandsrensning, eller er tilsluttet et mindre anlæg, nytter det ikke noget, at beregningerne siger, at den totale mængde lægemiddel fordelt på den samlede spildevandsmængde i Danmark, er så lille, at man ikke behøver at lave en risikovurdering! Det kunne være en af årsagerne til, at man også finder lægemiddelrester i grundvand....

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten