Alt i en-kodelæser med 4 megapixel-kamera
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Alt i en-kodelæser med 4 megapixel-kamera

Ny avanceret kodelæser fra Sick gør for alvor op med de udfordringer, som de udbredte laserbaserede kodelæsere ofte giver, når koden ikke lige er placeret rigtigt i forhold til læseudstyret.

Vi kender problemerne fra supermarkedet, hvor varen skal vendes rigtigt for at kunne scannes, men ved at anvende kamerabaseret teknologi, som man eksempelvis kender det fra apps til smartphones, kan man komme rundt om en lang række af disse begrænsninger.

»Vi anvender en kamerabaseret kodelæser, der er udstyret med et 4 megapixel-kamera, der er i stand til at læse 40 koder i sekundet, så det siger sig selv, at det er en kraftigt processor, der skal kunne klare den billedbehandling,« forklarer produktchef i Sick Carsten Bruhn.

Scanner en hel palle

Den avancerede omnifunktionelle læser fra Sick er døbt Lector 650 og fås med kameraer på enten 2 eller 4 megapixel. Det er også muligt at få en model med udskifteligt objektiv, der øger både rækkevidden og det areal, som man kan scanne for eventuelle koder.

»Uanset, hvordan koden vender, så kan softwaren i kodelæseren aflæse den. Det kan være en hel palle, hvor softwaren vil kunne finde og scanne koden, uanset hvor den er placeret. Med det hidtidige udstyr har det været nødvendigt enten at have laseren placeret direkte ud for koden eller bruge manuel scanning. Denne løsning giver noget placeringsfrihed for industrien, desuden giver kameraet med den høje opløsning også mulighed for at scanne selv små koder på et meget stort areal,« uddyber Carsten Bruhn.

En variant i Lector 650-serien er udstyret med såkaldt ‘Dynamic Focus’, hvilket ifølge Carsten Bruhn er den første af sin art i verden, hvor udstyret på et splitsekund kan tilpasse sig til de respektive skiftende læseafstande. Uanset, hvilke emner der scannes, vil systemet modtage den korrekte afstandsinformation til fokusautomatikken, således at kodelæseren automatisk tilpasser sit fokus.

Den hurtige billedbehandling betyder ifølge produktchefen, at scanneren er velegnet til logistiksystemer, der anvender transportbånd, hvor emnerne passerer forbi, men ikke nødvendigvis er placeret i en bestemt vinkel i forhold til læseren.

Færre stop i produktionen

Det er blandt andet udviklingen inden for billedbehandlingssensorer, billedbehandlingsprogrammer og processorteknologi, der ligger til grund for den nye type læser.

»Lector 650-serien er velegnet i logistiksystemer eller inden for medicinalsektoren, hvor sporbarhed er afgørende. Vi ser en trend i øjeblikket, hvor flere og flere scanningssystemer går over til kamerabaserede løsninger, da de giver en langt større fleksibilitet og i mange tilfælde giver færre stop på produktionsbåndet,« fortæller Carsten Bruhn.

Alt er indbygget i læseenheden, hvilket betyder, at der er blevet plads til den kraftige processor i billedbehandlingsenheden, der ikke kræver køling.

Stand E4170

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten