Alt er ikke rationelt - heller ikke ingeniørvidenskab
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
værd at vide

Alt er ikke rationelt - heller ikke ingeniørvidenskab

Bagsiden af Ingeniøren og dens aflægger på Facebook Backsite hersker ingeniørlogikken og -rationaliteten styret af bagsideredaktør Lynch.

Og ve den, der bruger journalistenheder eller ikke udtrykker sig med korrekte tekniske eller videnskabelige termer.

Rationalitet har været grundbegrebet inden for ingeniørvidenskab, siden Isaac Newton i forordet til sit mesterværk Principia fra 1687 skelnede mellem ‘praktisk mekanik’, som var alle - primært geometriske - metoder som folk brugte med varierende nøjagtighed, og ‘rationel mekanik’, som er ‘videnskaben om bevægelser som følge af nogen som helst kræfter, og de kræfter, der kræves for, at producere enhver bevægelser nøjagtigt foreslået og demonstreret’.

Andre videnskaber har efterstræbt samme rationelle fundament - ikke mindst økonomi - der som fysik og ingeniørvidenskab har samme kærlighed til matematik og dens helt 'fornuftstridige effektivitet' til at beskrive naturen, som den ungarsk-amerikanske teoretiske fysiker Eugene Wigner udtrykte det i 1960.

Læs også: Matematik er svaret på alting

Økonomer har dog måttet erkende, at matematikken og rationaliteten løber ind i problemer, når mennesker skal puttes ind i ligningerne.

Denne problematik slipper fysikerne for, og derfor er fysik så dejligt enkelt.

»Tænk på, hvor meget vanskeligere fysikken ville være, hvis elektroner havde følelser,« har en af det 20. århundredes største fysikere Richard Feynman sagt.

En af de økonomer, som har taget psykologien til hjælp for at kunne forklare og beskrive økonomiske forhold i den virkelige verden, er adfærdsøkonomen Richard Thaler fra University of Chicago i USA, der i mandags blev udpeget som dette års modtager af Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til Alfred Nobles minde for ‘sine bidrag til adfærdsøkonomien’ - et område hvor han har været en pioner, forklarer Nobelkomiteen.

Richard Thaler har gennem flere år været anset som en potentiel Nobelprismodtager, men han var ikke en forhåndsfavorit i år.

Hans arbejder inden for adfærdsøkonomi, som forklarer, hvorfor menneske i mange situationer træffer irrationelle valg, har betydning for så forskellige emner som pensionsopsparing, organdonation og miljøpolitik.

For et ingeniørmæssigt synspunkt er nok især hans beskrivelser af fordelene ved nudging - den lille antydning og det venlige puf, der skal få os til at ændre adfærd og se absurditeten i en uhensigtsmæssig handling - der er interessante.

Læs også: At nudge eller ikke at nudge - det er spørgsmålet

Nu er det jo ikke sådan, at ingeniører er totalt blinde for, at deres arbejde i mange sammenhænge skal spille sammen med mennesker, og flere aspekter af ingeniørvidenskab inddrager allerede elementer fra adfærdspsykologien, som til gengæld også er inspireret af naturvidenskaben, som det er beskrevet i B.F. Skinners klassiker fra 1953: Science and the Human Behavour.

Ingeniører har altså - nogle gange måske lidt modstræbende - erkendt, at det er nødvendigt at være opmærksom på og tage højde for, at rationalitet ikke ercenerådende, selv om vi som ingeniører holder os for øje, at beslutninger skal foregå på veloplyst og fagligt baseret grundlag og med rette klandrer andre faggrupper, når det ikke sker.

I anledning af Nobelprisen til Thaler søgte jeg lidt rundt på nettet omkring adfærdsingeniørvidenskab eller behavioral engineering.

Det er et begreb, der ser ud til at være lige så gammelt som adfærdsøkonomi.

Men hvor wikipedia-siden for adfærdsøkonomi er omfattende, så er den tilsvarende wikipedia-side for adfærdsingeniørvidenskab ultrakort. Og det virker som om, der er mange forskellige opfattelser af, hvad begrebet dækker over.

Det huer ikke mit rationelle ingeniørhjerte. Så måske burde nogen tage sig sammen til at formulere en mere sammenhængende teori omkring adfærdsingeniørvidenskab.

Her er tilsyneladende et område, hvorom der er mere, der er Værd at Vide.

Interessant artikel - især når jeg ofte fortæller mine kursister at der er noget trygt ved de fysiske love - dem kan politikerne og DJØF'erne ikke lige pille ved. Men heldigvis er der også ingeniører, der prøver de fysiske grænser af, så de af og til flytter sig. Videnskab kontra overbevisning (tro) eller ...

  • 0
  • 0

Økonomi er det område hvor ens politiske overbevisning er tilladt at bruge som begrundelse for et argument.

  • 0
  • 0