Almindelig wifi spotter våben, bomber og kemikalier i tasker
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Almindelig wifi spotter våben, bomber og kemikalier i tasker

Illustration: Ingeniøren

Wifi eller andre trådløse signaler kan på de fleste offentlige steder benyttes til at trænge ind i tasker for at få dimensioner af farlige metalgenstande og identificere dem, herunder våben, aluminiumdåser, bærbare computere og batterier til bomber.

Teknikken kan også bruges til at beregne volumen af væsker som vand, syre, alkohol og andre kemikalier, der kan bruges til at fremstille sprængstoffer med.

»Dette kan få stor betydning, i forbindelse med at beskytte offentligheden mod farlige genstande. Der er et voksende behov for det,« fortæller Yingying Chen, som er professor i Elektro-teknologi ved det amerikanske universitet i Rutgers, til universitetets hjemmeside.

Almindelig wifi kan finde mistænkelige objekter i tasker og bagage. Illustration: Rutgers University.

Hun er den del af en forskergruppe på universitetet, som har skrevet en videnskabelig artikel om emnet. Forskerne har modtaget en pris for bedste artikel på en IEEE-konference om cybersikkerhed i år.

Det prisbillige system benytter en wifi-enhed med to til tre antenner og kan integreres i eksisterende wifi-netværk. Systemet analyserer hvad der sker, når trådløse signaler trænger igennem og kommer ud af objekter og materialer.

Forskerens system er let at sætte op, reducerer sikkerhedsomkostninger og forhindrer indgriben i privatlivet, for eksempel når sikkerhedspersonale åbner og gennemroder tasker og rygsække. Traditionel screening kræver typisk et højt personaleniveau og dyrt specialudstyr.

Eksperimenter med 15 typer objekter og seks slags tasker viste en nøjagtighed på 99 procent for farlige genstande, 98 procent for metal og 95 procent for væske. For almindelige rygsække overstiger nøjagtigheden 95 procent og falder til ca. 90 procent, når genstande er pakket ind, fortæller Yingying Chen.

Forskergruppens næste skridt består i at forsøge at øge nøjagtigheden ved at identificere objekter ved at skabe billeder af formerne og vurdere størrelsen på væskers volumener.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"og forhindrer indgriben i privatlivet, "
Det øger da indgriben i privatlivet, det bliver blot svære at detektere indgriben...

  • 6
  • 1

Er der nogen der overhovedet kan fortælle logikken i at man ikke må have flasker med større volumen end 100ml, men du må gerne have en 1 l med dig ind i lufthavnen.

sådanne foranstaltninger som overstående er kun med til at skræmme endnu mere og give endnu flere penge til dem der skræmmer os.

Må dette aldrig blive tilladt i Danmark!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten