Alle verdens sultende kunne mættes af det globale fødevarespild

Alle verdens sultende kunne mættes af det globale fødevarespild

280 millioner tons korn og 400 millioner tons frugt og grønt går hvert år til spilde, før det når butikkerne, viser en opgørelse fra København Universitet. Spildet skyldes overproduktion, manglende viden om markedet og dårlige opbevaringsfaciliteter i udviklingslandene.

Lige nu lider flere end 850 millioner mennesker verden over hungersnød, mens over ni millioner børn hvert år dør af sult og underernæring som følge af mangel på livsnødvendige vitaminer og mineraler.

Samtidig spildes ifølge FN's landbrugsorganisation, FAO, mere end 400 millioner tons frugt og grønt (30-35 pct af verdens produktion) og mere end 280 millioner tons korn (15-20 pct. af verdens produktion) hvert år især i udviklingslandene på grund af dårlig planlægning af produktionen, lang og hård transport samt ringe opbevaringsfaciliteter.

Hvis man omregner spildet til megajoule, svarer det til, at mindst 1,2 milliarder mennesker ved lav fysiske aktivitet kan få dækket deres energibehov - altså langt flere end de, der umiddelbart lider hungersnød.

30-35 procent af verdens produktion af frugt og grønt går til spilde, før den når forbrugerne. For korn er spildet 15-20 procent. (Foto: Lars Bertelsen)

Det viser beregninger, som Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet har foretaget for Ingeniøren. Det anbefales dog ikke udelukkende at leve af korn, frugt og grønt men også at få proteinholdig kød, fisk og fjerkræ, påpeger instituttet.

Frugt bliver stødt på hullede veje

»Situationen er særdeles alvorlig. Spildet af fødevarer i kæden mellem høst og detailledet er en af de vigtigste årsager til den fødevarekrise, vi oplever nu, med meget høje fødevarepriser,« siger Rosa Rolle, ph.d. og forsker i FAO's afdeling for landbrugsindustrier.

Hun fortæller, at spildet især finder sted i udviklingslandene i Afrika, Asien og Sydamerika, hvor kommunikationen og infrastrukturen er dårlig.

»Den dårlige infrastruktur betyder, at transport af varerne i sig selv bliver et stort problem, fordi den tager lang tid, og frugterne og grøntsagerne bliver stødt under turen på de hullede veje. Samtidig har man ikke faciliteter til at køle fødevarerne under transporten, hvilket også reducerer deres holdbarhed,« siger Rosa Rolle.

Sæt korn i banken

Men også opbevaringen ved høststedet på farmene er et problem.

»Bønderne har mange steder ikke faciliteter til at opbevare frugt, grønt og korn. De producerer i henhold til årstiden, og når de ikke har noget at høste, er der heller ikke noget at sælge og dermed ingen indtægt,« siger Rosa Rolle.

Problemerne med opbevaring skyldes manglende adgang til elektricitet og reservedele samt et hårdt klima, der både kan byde på ekstrem tørke og voldsomme regnskyl samt skadedyr. Derfor er netop opbevaring et af de områder, hvor Folkekirkens Nødhjælp har valgt at sætte ind, fortæller organisationens internationale chef, Christian Friis Bak.

»I de fattige lande er der brug for lavteknologiske løsninger. Vi etablerer kornbanker - opbevaringsrum for blandt andet korn - der står på pæle og har udluftning. Her kan man så komme med sine afgrøder og "sætte dem i banken",« fortæller han.

Kornbankerne er en simpel løsning, som bruges i blandt andet Cambodia og Malawi og andre lande, der er udsat for massivt skadedyrspres fra græshopper, rotter og svamp.

En noget mere højteknologisk løsning, der dog alligevel tager højde for vilkårene i udviklingslandene, ser man i det såkaldte Solarchill-projekt. Her har Teknologisk Institut i samarbejde med blandt andre Vestfrost og Danfoss samt miljøorganisationen Greenpeace udviklet et køleskab, der drives via solceller og herefter lagrer energien i isblokke.

Brug for mobiltelefoner

Ifølge Rosa Rolle er en anden væsentlig årsag til spild en basal mangel på informationer hos bønderne, der gør det muligt at planlægge produktionen.

»Det er et meget kritisk punkt, når vi taler om spild, at bønderne simpelthen ikke har viden om det marked, de skal producere til. I flere udviklingslande produceres der frugt og grønt uden hensyn til, hvad markedet egentlig kan absorbere, og hvad der efterspørges. Det betyder, at der visse steder faktisk bliver produceret for meget,« siger Rosa Rolle.

Det handler nemlig ikke bare om at producere, men at producere med et formål. Løsningen er helt banal: mobiltelefoner. Flere og flere studier viser, at udbredelsen af mobiltelefoner i de fattige lande faktisk betyder en hel del for produktionsplanlægningen. Med en mobiltelefon kan bønderne få adgang til vigtige informationer om efterspørgsel og verdensmarkedspriser, der giver dem bedre mulighed for at organisere sig og planlægge deres produktion mere hensigtsmæssig og få den rigtige pris.

Vigtigt med grossister

Men selv om bønderne når det punkt, at de bliver bedre til at styre produktionen i henhold til markedets behov og får bedre betingelser for at opbevare deres høstudbytte, skal de stadig have deres varer videre ud på markedet - blandt andet de europæiske supermarkeder.

Det kræver grossister, der kan opsamle høstudbytterne hos de forskellige landmænd og bringe dem videre. Og desværre mangler de i Afrika, siger ph.d. Kim Martin Hjorth Lind fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet.

»I flere afrikanske lande er det staten, der er grossisten, og korruptionen her kan betyde, at de højere fødevarepriser ikke kommer landmanden til gode, så landmændene ikke får penge til eksempelvis siloer og køleanlæg,« siger Kim Martin Hjort Lind.

Imidlertid har statsmonopolet dog vist sig at være bedre end det, der blev alternativet, siger Christian Friis Bak.

»For år tilbage stillede Verdensbanken som en betingelse for at yde landene lån, at staten skulle trække sig som grossist. Det gik rigtig galt i flere lande, fordi der ikke var private grossister klar til at tage over, og de, der var, var for uorganiserede. I Zambia, der ellers eksporterede korn, betød det, at man nu var nødt til at importere korn fra Zimbabwe,« fortæller Christian Friis Bak.

Afrikas store chance?

Ifølge udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) er den danske bistandshjælp i dag rettet mod hele sektorer, så man kan forbedre rammerne for generel økonomisk vækst - infrastruktur, uddannelse, god regeringsførelse, kreditmarkeder, teknologi osv.

Hun mener heller ikke, at de stigende fødevarepriser kun er et problem.

»De stigende fødevarepriser er en katastrofe - og en unik mulighed for at øge fødevareproduktionen og indkomsterne i udviklingslandene. De stigende priser gør det mere attraktivt at vende investeringsblikket mod udviklingslandene særligt inden for landbrug og i Afrika. Det bør danske virksomheder også notere sig,« siger Ulla Tørnæs.

Kommentarer (20)

infrastrukturen er hovedproblemet, for selvom man kan tjene på at sælge det et andet sted, så æder transporten gevinsten.

Ulande eksportere råvare og landbrugs vare, men råvare og landbrugs varer er dyre at transportere, langt dyre end importen af små raffinerede lusksusvare fra industrilandene.

Der er ingen vej uden om at bygge jernbaner til det tungegods i ulandene. Men hvornår har man sidst bygget en jernbane?

  • 0
  • 0

At der spildes fødevarer er der intet nyt i.
Spørgsmålet er, hvorledes man kan minimere tabene.
I den nævnte opgørelse peges på en række væsentlige punkter, hvor der kan sættes ind.
Umiddelbart må man forvente, at en fokusering af en målrettet u-landsstøtte til bedre opbevaringsfaciliteter og -teknik er en metode, der burde være en selvfølge for en eksportnation.
Vi skal blot være bedre til at bekæmpe korruption. Man burde indføre en form for klippekortordning?

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0