Alle verdens sultende kunne mættes af det globale fødevarespild

280 millioner tons korn og 400 millioner tons frugt og grønt går hvert år til spilde, før det når butikkerne, viser en opgørelse fra København Universitet. Spildet skyldes overproduktion, manglende viden om markedet og dårlige opbevaringsfaciliteter i udviklingslandene.

Lige nu lider flere end 850 millioner mennesker verden over hungersnød, mens over ni millioner børn hvert år dør af sult og underernæring som følge af mangel på livsnødvendige vitaminer og mineraler.

Samtidig spildes ifølge FN's landbrugsorganisation, FAO, mere end 400 millioner tons frugt og grønt (30-35 pct af verdens produktion) og mere end 280 millioner tons korn (15-20 pct. af verdens produktion) hvert år især i udviklingslandene på grund af dårlig planlægning af produktionen, lang og hård transport samt ringe opbevaringsfaciliteter.

Hvis man omregner spildet til megajoule, svarer det til, at mindst 1,2 milliarder mennesker ved lav fysiske aktivitet kan få dækket deres energibehov - altså langt flere end de, der umiddelbart lider hungersnød.

30-35 procent af verdens produktion af frugt og grønt går til spilde, før den når forbrugerne. For korn er spildet 15-20 procent. (Foto: Lars Bertelsen)

Det viser beregninger, som Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet har foretaget for Ingeniøren. Det anbefales dog ikke udelukkende at leve af korn, frugt og grønt men også at få proteinholdig kød, fisk og fjerkræ, påpeger instituttet.

Frugt bliver stødt på hullede veje

»Situationen er særdeles alvorlig. Spildet af fødevarer i kæden mellem høst og detailledet er en af de vigtigste årsager til den fødevarekrise, vi oplever nu, med meget høje fødevarepriser,« siger Rosa Rolle, ph.d. og forsker i FAO's afdeling for landbrugsindustrier.

Hun fortæller, at spildet især finder sted i udviklingslandene i Afrika, Asien og Sydamerika, hvor kommunikationen og infrastrukturen er dårlig.

»Den dårlige infrastruktur betyder, at transport af varerne i sig selv bliver et stort problem, fordi den tager lang tid, og frugterne og grøntsagerne bliver stødt under turen på de hullede veje. Samtidig har man ikke faciliteter til at køle fødevarerne under transporten, hvilket også reducerer deres holdbarhed,« siger Rosa Rolle.

Sæt korn i banken

Men også opbevaringen ved høststedet på farmene er et problem.

»Bønderne har mange steder ikke faciliteter til at opbevare frugt, grønt og korn. De producerer i henhold til årstiden, og når de ikke har noget at høste, er der heller ikke noget at sælge og dermed ingen indtægt,« siger Rosa Rolle.

Problemerne med opbevaring skyldes manglende adgang til elektricitet og reservedele samt et hårdt klima, der både kan byde på ekstrem tørke og voldsomme regnskyl samt skadedyr. Derfor er netop opbevaring et af de områder, hvor Folkekirkens Nødhjælp har valgt at sætte ind, fortæller organisationens internationale chef, Christian Friis Bak.

»I de fattige lande er der brug for lavteknologiske løsninger. Vi etablerer kornbanker - opbevaringsrum for blandt andet korn - der står på pæle og har udluftning. Her kan man så komme med sine afgrøder og "sætte dem i banken",« fortæller han.

Kornbankerne er en simpel løsning, som bruges i blandt andet Cambodia og Malawi og andre lande, der er udsat for massivt skadedyrspres fra græshopper, rotter og svamp.

En noget mere højteknologisk løsning, der dog alligevel tager højde for vilkårene i udviklingslandene, ser man i det såkaldte Solarchill-projekt. Her har Teknologisk Institut i samarbejde med blandt andre Vestfrost og Danfoss samt miljøorganisationen Greenpeace udviklet et køleskab, der drives via solceller og herefter lagrer energien i isblokke.

Brug for mobiltelefoner

Ifølge Rosa Rolle er en anden væsentlig årsag til spild en basal mangel på informationer hos bønderne, der gør det muligt at planlægge produktionen.

»Det er et meget kritisk punkt, når vi taler om spild, at bønderne simpelthen ikke har viden om det marked, de skal producere til. I flere udviklingslande produceres der frugt og grønt uden hensyn til, hvad markedet egentlig kan absorbere, og hvad der efterspørges. Det betyder, at der visse steder faktisk bliver produceret for meget,« siger Rosa Rolle.

Det handler nemlig ikke bare om at producere, men at producere med et formål. Løsningen er helt banal: mobiltelefoner. Flere og flere studier viser, at udbredelsen af mobiltelefoner i de fattige lande faktisk betyder en hel del for produktionsplanlægningen. Med en mobiltelefon kan bønderne få adgang til vigtige informationer om efterspørgsel og verdensmarkedspriser, der giver dem bedre mulighed for at organisere sig og planlægge deres produktion mere hensigtsmæssig og få den rigtige pris.

Vigtigt med grossister

Men selv om bønderne når det punkt, at de bliver bedre til at styre produktionen i henhold til markedets behov og får bedre betingelser for at opbevare deres høstudbytte, skal de stadig have deres varer videre ud på markedet - blandt andet de europæiske supermarkeder.

Det kræver grossister, der kan opsamle høstudbytterne hos de forskellige landmænd og bringe dem videre. Og desværre mangler de i Afrika, siger ph.d. Kim Martin Hjorth Lind fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet.

»I flere afrikanske lande er det staten, der er grossisten, og korruptionen her kan betyde, at de højere fødevarepriser ikke kommer landmanden til gode, så landmændene ikke får penge til eksempelvis siloer og køleanlæg,« siger Kim Martin Hjort Lind.

Imidlertid har statsmonopolet dog vist sig at være bedre end det, der blev alternativet, siger Christian Friis Bak.

»For år tilbage stillede Verdensbanken som en betingelse for at yde landene lån, at staten skulle trække sig som grossist. Det gik rigtig galt i flere lande, fordi der ikke var private grossister klar til at tage over, og de, der var, var for uorganiserede. I Zambia, der ellers eksporterede korn, betød det, at man nu var nødt til at importere korn fra Zimbabwe,« fortæller Christian Friis Bak.

Afrikas store chance?

Ifølge udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) er den danske bistandshjælp i dag rettet mod hele sektorer, så man kan forbedre rammerne for generel økonomisk vækst - infrastruktur, uddannelse, god regeringsførelse, kreditmarkeder, teknologi osv.

Hun mener heller ikke, at de stigende fødevarepriser kun er et problem.

»De stigende fødevarepriser er en katastrofe - og en unik mulighed for at øge fødevareproduktionen og indkomsterne i udviklingslandene. De stigende priser gør det mere attraktivt at vende investeringsblikket mod udviklingslandene særligt inden for landbrug og i Afrika. Det bør danske virksomheder også notere sig,« siger Ulla Tørnæs.

Kommentarer (20)

infrastrukturen er hovedproblemet, for selvom man kan tjene på at sælge det et andet sted, så æder transporten gevinsten.

Ulande eksportere råvare og landbrugs vare, men råvare og landbrugs varer er dyre at transportere, langt dyre end importen af små raffinerede lusksusvare fra industrilandene.

Der er ingen vej uden om at bygge jernbaner til det tungegods i ulandene. Men hvornår har man sidst bygget en jernbane?

  • 0
  • 0

At der spildes fødevarer er der intet nyt i.
Spørgsmålet er, hvorledes man kan minimere tabene.
I den nævnte opgørelse peges på en række væsentlige punkter, hvor der kan sættes ind.
Umiddelbart må man forvente, at en fokusering af en målrettet u-landsstøtte til bedre opbevaringsfaciliteter og -teknik er en metode, der burde være en selvfølge for en eksportnation.
Vi skal blot være bedre til at bekæmpe korruption. Man burde indføre en form for klippekortordning?

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Åh nej, sikke en dårlig nyhed for anti-biobrændstof folket. Fødevarer går spildt! Og det er ikke engang kapitalistiske menneskeudnyttere der producerer biobrændstoffer der er skyld i det.

Jammer og klage!!

  • 0
  • 0

Det er utopi at tro vi kan komme fødevarespild helt til livs, så jeg tror ikke på den med mad til 1.2 mil mennesker mere.
Men der er helt sikkert et kæmpe potentiale.
Glædeligt er det nogen fokuserer på madspildet i ulandene. På den måde havner den redede man nok i de sultneste maver.
Man skal selvfølgelig også huske at bekæmpe det madspild der sker før høst ;)

  • 0
  • 0

Glædeligt er det nogen fokuserer på madspildet i ulandene

Claus, herhjemme er det ca 20 % af det vi slæber hjem der ender i skraldespanden, (læs forbrændingen). Kan vi leve med det? Skal vi kildesortere mere hjemme, eller have en lille (varm-)kompost og dyrke i altankassen selv, eller hvad?

  • 0
  • 0

Det er en dårlig løsning på europas og USA's overprodukton af fødevare at exportere den til u-lande for at afhjælpe sult.
Sult skyldes ikke mangel på mad, men fattigdom.
Kun hvis disse sultkatastrofer skyldes katastrofer er dette en løsning. Men de fleste sult-sitiuationer skyldes ikke katastrofer men strukturproblemer i landene. Disse problemer bliver kun forværet med denne form for export. De lokale producenter kan jo ikke producere til foræringspris, istedet går de fallit, og der er flere sultne.
Spild af fødevare i Europa og USA skyldes hovedsalig en forfejlet landbrugspolitik, hvor man betaler producenterne for at producere varer der ikke er brug for. De kan ikke sælges for så får man ikke den fulde støtte så der er bedre økonomi i en destruktion.
Så hele præmissen for undersøgelsen er forkert, man kan ikke løse verdens sultproblemer ved at fordele de producerede vare bedre, men kun ved at afskaffe fattigdom.

  • 0
  • 0

[quote]Glædeligt er det nogen fokuserer på madspildet i ulandene

Claus, herhjemme er det ca 20 % af det vi slæber hjem der ender i skraldespanden, (læs forbrændingen). Kan vi leve med det? Skal vi kildesortere mere hjemme, eller have en lille (varm-)kompost og dyrke i altankassen selv, eller hvad?[/quote]

Vi skal kildesortere og lave noget fornuftigt af det. Biogas f.eks.
Men når det handler om brødføde folk i ulandene er der naturligvis meget større effekt af at mindske madspild der.
Når mine kartofler er ved at blive for gamle kan de jo ikke nå til Zimbabwe.
Men hvis man kunne mindske spildet af alle mulige varer på vej til markeder i Zimbabwe af hulede veje...

  • 0
  • 0

Det er en dårlig løsning på europas og USA's overprodukton af fødevare at exportere den til u-lande for at afhjælpe sult.

Er det så OK at vi laver lidt motorbrændstof af "overproduktionen"?

  • 0
  • 0

Stig, jeg er ikke uenig med dig, du har nogle gode pointer. Et par bemærkninger:

Det er en dårlig løsning på europas og USA's overprodukton af fødevare at exportere den til u-lande for at afhjælpe sult.
Sult skyldes ikke mangel på mad, men fattigdom.
Kun hvis disse sultkatastrofer skyldes katastrofer er dette en løsning. Men de fleste sult-sitiuationer skyldes ikke katastrofer men strukturproblemer i landene. Disse problemer bliver kun forværet med denne form for export. De lokale producenter kan jo ikke producere til foræringspris, istedet går de fallit, og der er flere sultne.

Der er ikke overproduktion af fødevarer - faktisk er fødevarelagrene faldet ganske meget. I EU-området og USA er de lavere end de strategiske olielagre.
Den gamle 68-frase om at der ikke er sultproblem, men et fordelingsproblem, holder ikke vand. Frasen skyldes alene at fødevareproduktionen steg ganske voldsomt gennem 70-erne, efter at mange lande begyndte at gøde og bruge kemisk planteværn. Alligevel fastholder man argumentet på trods af, at Jordens befolkning årligt stiger med en størrelse svarende til Frankrigs befolkningstal. Det kan man ikke blive ved at lukke øjnene for.
Jeg savner en politisk diskussion om løsningen på det største af klodens problemer, overbefolkningen.
Jeg hører kun et politisk ønske om at begrænse den globale produktion af fødevarer. Jeg har tidligere henvist til den af Mette Frederiksens teser, der gik ud på at gøde mindre, udfase kemisk planteværn ved at økologisere landbruget globalt. På lang sigt vil det medføre udpining af jorden og mindre udbytter.
Det er selvfølgelkig en måde at takle problemet med overbefolkning på. Men næppe det, som visse politikere og miljøbevægelser tilstræber. Det er sikkert meget velmenende personer, men ikke nødvendigvis de skarpeste skeer i skuffen på landbrugsteknologiens område.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Enig med dig Per i at befolkningen er problemet - altså antallet.

Men det er forkert at økologisk landbrug vil udpine jorden. Økologisk landbrug vil netop sikre en fornuftig balance mellem det der høstes og det der tilbageføres. Samtidig indeholder de økologiske varer flere mineraler og vitaminer, hvilket gør at den 1/3 de producerer mindre end traditionel opvejes af ovenstående.

  • 0
  • 0

Per,
"Jeg savner en politisk diskussion om løsningen på det største af klodens problemer, overbefolkningen."

Det er ikke sikkert at der er enighed om at det største problem er overbefolkning. Vi mennesker har en plads her, men kun så længe vi respekterer at vi er en lille del af et hele. Vi vil miste vores selvrespekt og vores evne til at overleve hvis vi glemmer det.

Og så har du endnu ikke tilbagevist de forskere på Cambridge:

"http://ing.dk/debat/104493
Andre forskere, feks på Cambridge, mener verden kan brødfødes "organic"."

Næringsstofferne fra alverdens lossepladser og affaldsforbrændinger skal ud på markerne igen."

  • 0
  • 0

Men det er forkert at økologisk landbrug vil udpine jorden. Økologisk landbrug vil netop sikre en fornuftig balance mellem det der høstes og det der tilbageføres.

Kan du redegøre nærmere for det?
Når en økologisk gulerod havner i supermarkedet er de næringstoffer den indeholder blevet fjernet fra marken.
Hvordan finder de tilbage igen??
Jeg vil erindre om at gødskning med spildevandsslam kun er tilladt i konventionelt landbrug.

Samtidig indeholder de økologiske varer flere mineraler og vitaminer, hvilket gør at den 1/3 de producerer mindre end traditionel opvejes af ovenstående.

Et dansk studie af K. Bradt mfl. har fornyligt påvist at der ikke er forskel i på mineralindholdet i konventionelt og økologisk dyrkede grønsager. Det har været omtalt herinde, hvor jeg vist også linkede til original artiklen.
Det fremføres af og til at økologiske grønsager har et "højere tørstofindhold". En mere reel udlægning ville vist være at de er lidt mere slatne ;)
"Højt tørstofindhold" er vist en ret ny kvalitets parameter...

  • 0
  • 0

John, du henviser til en rapport, som jeg skal betale for at læse. Jeg har læst en række lignende rapporter, som viste sig at være af samme lødighed som Steiner teorier - biodynamik.
Faktisk har jeg besøgt en biodynamiker engang for at se på misvækst hans marker. De led ad kraftif kvælstofmangel, men det ville han ikke indse.
Biodynamikere har gennem årene ikke villet deltage i landbrugets forsøg med henblik på at sammenlignende dyrkningsforsøg - de vil selv lave deres egne forsøg. Derfor vil du sikkert ikke finde nogen fra landbrugets kredse, der vil spilde tiden på kritisk læsning af f.eks. din reference.
Men hvis du vil lade mig hente din pdf-fil, så skal jeg da gerne kigge på den.

Og så har du endnu ikke tilbagevist de forskere på Cambridge

Mine indlæg om næringsbalancerne er korekte og følger loven om massens konstans. Hvis du er uenig er du velkommen til at påvise fejl.
Der er mange undersøgelser der dokumenterer, at økologi medfører udbtyttenedgang.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Ole, jeg er da glad for at blive belært om emner, jeg har undervist i.
For en ordens skyld skal jeg præcisere, at mit udgangspunkt var hvad global økologi ville medføre - ikke hvad ca. 5% her i landet kan medføre. Dir udgangspunkt er vist nogle få udvalgte eksempler fra forhold med lille omfang af økologisk landbrug?
Altså samme fejl som man begik engan med den alternative energiplan - et eksempel med solfangere på 8 kvm/ejendom blev direkte overført til at gælde for 150 kvm/ejendom.

Dit indlæg rummer en række udokumenterede påstande - du har f.eks. ikke nævnt en eneste lyd om, hvor man vil skaffe de næringsstoffer fra, der forsvinder gennem udvaskning, binding, fordampning óg salg af produkter fra ejendommen.

Men det er forkert at økologisk landbrug vil udpine jorden. Økologisk landbrug vil netop sikre en fornuftig balance mellem det der høstes og det der tilbageføres. Samtidig indeholder de økologiske varer flere mineraler og vitaminer, hvilket gør at den 1/3 de producerer mindre end traditionel opvejes af ovenstående.

Ølologisk landbrug gøder ikke efter planternes behov, men udelukkende efter, hvor meget husdyrgødning, der er til rådighed.
Økologisk landbrug uden husdyr har ingen mulighed for at erstatte de næringsstoffer, der bortføres med afgrøderne. Derfor er økologi baseret på husdyrhold, hvor en del af næringsstofferne i den organiske gødning stammer fra indkøb af foderstoffer fra 3. lande.
Traditionel landbrug erstatningsgødsker, d.v.s. man tilfører joprden de næringsstoffer, som fjernes fra jorden ved dyrkningen - det gøres ved supplering med mineralgødning så næringsbalancen bibeholdes.
Det sikrer man med jordprøver.
Ole, kender du loven om massens konstans?
Hvis man indfører global økologi vil der bortføres flere næringsstoffer, end der tilføres. Det kendes f.eks. fra fortidens svedjebrug - det kedes i Afrika i dag, hvor man brænder skove af for at kunne dyrke landbrug nogle få år.
Du henviser til en undersøgelse, hvor man analyserer fødevarerne for visse mineralstoffer - ikke proteinstofferne - fra husdyrgødede jorder, hvor der tilføres er overskud af visse mineralstoffer gennem husdyrgødning - bl. a. overgødskning af fosfor.
Hvis du kan finde samme analyser fra økologiske landbrug uden husdyr vil du finde andre resultater.
At der er lidt flere mineralstoffer i afgrøder, der er overgødskede med husdyrgødning er ikke noget nyt. At afgrøderne af denne grund er sundere og bedre er derimod forkert. Proteinindholdet og proteinkvalitet er mere væsentligt.

Du undgår at kommentere på min pointe, det er kemisk planteværn og mineralgødskning, der har hovedansvaret for, at vi i dag kan brødføde 3 gange så mange mennesker som for 50 år siden, hvor landbruget stort set var økologisk.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Hej Claus,

Et dansk studie af K. Bradt mfl. har fornyligt påvist at der ikke er forskel i på mineralindholdet i konventionelt og økologisk dyrkede grønsager. Det har været omtalt herinde, hvor jeg vist også linkede til original artiklen.

jeg kan ikke lige finde linket - du er vel ikke ked af at poste det igen?
Jeg har kun set den reference, som Ole hentyder til, her har man anvendt analyser fra endog meget velgødede (overgødede) økologiske marker.
De højere tørstofprocenter er sikkert et udtryk for kvælstofmangel. I kartofler har det den effekt, at skimmelangreb indtræffer senere, hvilket nogle fejltolkede som økologiske kartofler var skimmelresistente. Det er de ikke, men svampen går målrettet efter planter med et naturligt proteinindhold. Der er mange muligheder for tolke resultater i den retning, man gerne ser den.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Du undgår at kommentere på min pointe, det er kemisk planteværn og mineralgødskning, der har hovedansvaret for, at vi i dag kan brødføde 3 gange så mange mennesker som for 50 år siden, hvor landbruget stort set var økologisk.

Per, det er ikke rimeligt at sammenligne dansk landbrug årgang 1958 med økologisk landbrug idag. Du må osse selv være med til at holde den standard du efterlyser.

Og ang kunstgødning, (=handelsgødning): Priserne vil stige kraftigt i takt med behovet for flere fødevarer og oliepriserne. Lad os nu indse at næringsstofferne på alverdens lossepladser skal tilbage på jorden, altså kildesortering og retur med det. Det er et langt og sejt træk, men lad os bare få startet. Feks Danida projekter o.lign.

  • 0
  • 0

Hej Claus,
[quote]Et dansk studie af K. Bradt mfl. har fornyligt påvist at der ikke er forskel i på mineralindholdet i konventionelt og økologisk dyrkede grønsager. Det har været omtalt herinde, hvor jeg vist også linkede til original artiklen.

jeg kan ikke lige finde linket - du er vel ikke ked af at poste det igen?[/quote]

Man kan læse resumeet her:

http://www3.interscience.wiley.com/journal...

Hvis ikke man er abbonent skal man nok omkring et universitets bibliotek eller lign. for at få hele artiklen.

Der er ikke brugt hyldevarer, men man har dyrket 3 typer afgrøder svarende til økologisk, konventionelt og "økologsk" gødet, men sprøjtet.

Et par citater fra konklusionen:

"This study has shown that differences in dry matter
content of major and trace elements in foodstuffs
between harvest years can exceed differences
between cultivation methods. No systematic differences
between cultivation systems representing
organic and conventional production methods were
found across the five crops"

Ang. optagelsen af nærnigstofferne (rotteforsøg)

"No apparent differences
in retention of elements resulting from different
dietary regimens were seen."

Studiet hænger sammen med dette:

http://www3.interscience.wiley.com/journal...

Hvor man mener at have fundet nogle forskelle på sundhedstilstanden hos rotter der er fået de tre forskellige typer kost.
Det har man så forgæves forsøgt at forklare med mineralindholdet.
Personligt synes jeg de brugt for få rotter (12 på hver diæt).

  • 0
  • 0

At få mad til 1.2 million ekstra, giver ikke nok. Vi skal have fundet en vej, til eksponentiel vækst i madproduktionen. Ellers står vi med to store O funktioner, hvor den ene før eller siden overstiger den anden.

Det vi har brug for er helt nye metoder at dyrke mad på - hvordan er vi i stand til, at kunne øge mængden eksponentielt, og i mange år frem? Er vejen frem, at anvende havet - og kan den give mulighed for eksponentiel vækst? Er vejen frem kunstig tilført energi, og produktion af mad i bakterietanke? Under forudsætning af, at vi får fusions energi?

Naturligvis må der findes en måde. Men hvordan?

  • 0
  • 0

Tak til Claus for linket.
Der er flere undersøgelser af kvaliteten af fødevarer fra konventionel/økologisk driftsform af neutrale forskere. Linket peger på en af dem.
Det skal en del baggrundsviden for at kunne skelne mellem seriøse forskningsresultater og forskning som Lysenko kunne gøre bedre.

Jens,

Det vi har brug for er helt nye metoder at dyrke mad på - hvordan er vi i stand til, at kunne øge mængden eksponentielt, og i mange år frem? Er vejen frem, at anvende havet - og kan den give mulighed for eksponentiel vækst? Er vejen frem kunstig tilført energi, og produktion af mad i bakterietanke? Under forudsætning af, at vi får fusions energi?

metoderne er på vej - det er fortsat forædling - herunder GMO, gødskning med mineralgødninger, kemisk planteværn, gødskning af havet og dyrkning af havafgrøder, der udnytter sollyset mere effektivt.
Spørgsmålet er, om ikke man skal kigge på hvorledes man stopper op for den voldsomme stigningstakt inden naturen selv regulerer antallet med sult? Kina har vist vejen med en effektiv regulering, i Indien sker der en uhæmmet vækst.
Mit bud på en løsning er:
1. begrænsninger i fødselstallet.
2. fortsat udvikling af fødevareproduktionen
3. formindskelse af spild af fødevarer.

Det vil værfe udmærket, hvis fusionsenergi engang vil kunne indgå som et supplement til energiforsyningen, der er brug for alle energikilder i fremtiden.
Men det grundlæggende problem er overbefolkningen og dermed ressourceforbruget.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0