Alle UMTS-indtægter går til forskning og IT

Telepartiernes UMTS-forlig bruger hele indtægten fra de første fire års indtægt på 2090 mill. kr. fra UMTS-licenserne til forskning og IT-udvikling. Det er 490 mill. kr. mere end regeringens udspil sidste måned.

De fem partiers folketingsgrupper (V, K, S, R og SF) konfirmerede i dag tirsdag forliget, som afsætter 400 mio. kr. i år.

Fordelingen af de resterende 1690 mill. kr. over de næste tre år skal ske med en »stigende profil«, hvis partierne ellers kan blive enige, oplyser Gitte Lillelund Bech (V). Alternativet er, at pengene ryger tilbage til Finansministeriet til afdrag på statsgælden. Forliget øremærker dog forlods i alt 486 mill. til resten af perioden, nemlig 312 mill. i 2003, 102 mill. i 2004 og 72 mill. i 2005.

De 400 mill. kr. i 2002 fordeles således:

  1. 30 mill. kr. til digital forvaltning inkl. Danmarksportalen samt 65 mio. over de næste tre år,
  2. 50 mill. til jysk-fynsk IT-forskning samt 125 mill. i alt over de følende tre år,
  3. 25 mill. til Center for IT-forskning,
  4. 7 mill. hvert af de fire år til registerforskning og billigere adgang til offentlige registerdata,
  5. 13 mill. til digitalisering af kulturarven,
  6. 150 mill. til forskningsrådenes frie midler (herunder 20 mill. kr. til indlejring af forskningsprogrammer) samt 175 mill. i 2003,
  7. 25 mill. til innovative forskningsprojekter ledet af yngre forskere samt 25 mill. næste år,
  8. 100 mill. til en særlig indsats inden for naturvidenskab og teknik, og
  9. 0 til nanoteknologi i år og 25 mill. årligt de næste tre år.

Mindre til nanoteknologi

Nanoteknologi er mere end halveret i forhold til et tidligere udspil fra videnskabsminister Helge Sander, der ønskede at afsætte 25 mill. i år og 50 mill. hver af de følgende tre år, i alt 175.

S og R savner penge til fri forskning

Det holdt hårdt med at blive enige. Partierne kunne ikke engang blive enige om 60 mill. kr. til universiteterne, som de mangler i forhold til forskningsaftalen, så universiterne i det mindste blev ligestillet med situationen før regeringsskiftet, konstaterer Margrethe Vestager (R), der var med til at forlænge forhandlingerne med timer, da man diskuterede stigende profil. For den radikale forskningsordfører indebærer det, at de frie forskningsmidler skal have mere de sidste to år end de 175 mill. næste år.

»Det største problem er, at der ikke er sat beløb af til fri forskning i alle årene. Det skaber en stor usikkerhed i forskningsmiljøerne, at man ikke ved, hvor meget forskningsrådene har at gøre med og ikke kender universiteternes situation. Forskningsmiljøer er jo ikke noget, man bare hekser frem. De kan brydes hurtigt ned, og det er langsomt at bygge op,« siger Margrethe Vestager.
Den socialdemokratiske forskningsordfører, Lene Jensen, bemærker også, at det var hårdt arbejde at få et forlig i stand.

»Hvor SF, R og S ikke er i tvivl om, at forskningsaftaler skal være af længere varighed, har regeringspartierne været mere gumpetunge. Allerhelst havde jeg set, at vi fordelte pengene til forskning på forkant for mindst fire år, så man i forskningsmiljøerne havde sikkerhed for, hvor store midler, der er udsigt til,« skriver Lene Jensen (S) i sin kommentar.

Reform forberedes

Venstres finansordfører har en anden opfattelse. »Forliget om anvendelse af UMTS-midlerne er et godt eksempel på et godt og bredt samarbejde i Folketinget,« erklærer Kristian Jensen (V).»UMTS-aftalen giver ligeledes forskningen og satsningen på IT et tiltrængt løft, og skaber et godt grundlag for den gennemgribende reform på områderne, som regeringspartierne vil forberede i løbet af 2002,« fortsætter Kristian Jensen.