

De galopperende energipriser gør, at en snarlig udskiftning af det gamle gullige lys langs statsvejnettet bliver en langt bedre forretning end hidtil forventet.
Det viser beregninger fra Vejdirektoratet, som har besluttet at sætte den mere hvide LED-belysning op på alle statsveje. Det skriver direktoratet i en pressemeddelelse.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Når man nærmer sig storbyer er motorvejene typisk oplyst. Det virker i høj grad som fråds: Masser af biler, der alle selv har lys på - og ingen bløde trafikanter.
Næh, det gælder ikke længere. Vejdirektoratet har jo netop truffet en åndssvag beslutning om at mørklægge de fleste motorveje omkring København med henvisning til energiforbruget. Det gælder fx Holbækmotorvejen og motorvejskrydsene ved Ishøj, Vallensbæk og Taastrup.
Du kan kalde det "fråds", men det er de allermest trafikerede veje i hele Danmark, vi taler om, så de få km. vejbelysning på disse veje er samtidig den vejbelysning der kommer allerflest trafikanter til gode. Lyset er ikke engang tændt på de regnvåde vintermorgener og -aftner, hvor man nu dårligt kan se vejstriberne, og hvor belysningen virkelig ville gøre en sikkerhedsmæssig forskel.
Hvis man skal tale om vejbelysning og "fråds" skulle man nok snarere se på kombinationen af sommernætter og øde villakvarterer.
Igen en artikel hvor det kunne være rart med viden af ingeniørmæssig art.
- Hvilken type lanper udskifter man?
- Hvad er deres effektivitet?
- Hvad er deres farvetemperatur?
- Hvor mange Watt?
Og de samme oplysninger om de nye lamper.
Surge protection:
- Hvilken standard opfylder de gamle LED-amaturer som ikke holder?
- Har man vedtaget nye mindstekrav til de nye lamper (Volt/Ohm)?
Det siger staten også om energirenovering af ejendomme/boliger, men noget tyder på, at staten ikke rigtig gør noget ved deres egne.
Når man nærmer sig storbyer er motorvejene typisk oplyst. Det virker i høj grad som fråds: Masser af biler, der alle selv har lys på - og ingen bløde trafikanter.
Mener du seriøst at man i vinterhalvåret skal rende rundt med en lommelygte, når man færdes ude i bybilledet? Tror også der er mange der føler sig mere trygge ved en vis mængde belysning. Og det koster intet ift så meget andet. Fx mink ;-)
Kunne man ikke overveje bare at udfase gadebelysningen i stedet for. Moderne biler kan vel selv leverer det lys de har brug for. Gående og cyklister kan ligeledes let skaffe sig lys nok med moderne lygter.
Jeg synes at selv 8 års tilbagebetalingstid er lang tid, plus man får en masse affald ved udskiftning incl armaturer?
Jeg ved ikke hvad man gør på statsvejene, men i Københavns kommune har gadelamperne fået nye armaturer (og master) ifm. skift til LED. Og det har stort set fjernet alt lys, der strålede opad - hvilket er dejligt, da mit soveværelsesvindue ligger lige ovenover en gadelampe.
Vejdirektoratet kalder den nye belysning mere bæredygtig og klimavenlig. Formentlig med henvisning til det lavere energiforbrug, mindre CO2-udledning og lavere priser. Men hvad med lysforureningen og påvirkningen af flora og fauna, dvs. lysets konsekvenser for biodiversiteten? Jeg kan ikke se nogen steder, at Vejdirektoratet fx benytter anledningen til at skifte til lyskilder med en farvetemperatur på under 2700 K (eller bare 3000 K), som ville være hensigtsmæssigt for mange insekter mv. Vejdirektoratet skriver heller ikke noget om at skifte til armaturer, som kun sender lyset nedad på vejen - og ikke opad eller ud til siderne - for at undgå lyssmog (sky glow) og indtrængende lys (light trespass).