Alle skifter til IP-telefoni
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Alle skifter til IP-telefoni

IP-telefonien er over os. Mange kommuner og store selskaber har været i gang længe, fordi der er store penge at spare. De fleste computerbrugere i Danmark har prøvet at bruge Skype ifølge en undersøgelse fra It- og Telestyrelsen. Og det vrimler med nye IP-teleselskaber med mere eller mindre mystiske navne, som sælger telefon-abonnementer med små, præinstallerede IP-bokse gennem varehuse og byggemarkeder.

Selveste TDC, den gamle fastnet-operatør, er så småt begyndt at udbyde IP-telefoni til private, især til kabel-tv brugerne. Det gør nok lidt ondt, for samtidig eroderes det gamle, kredsløbskoblede telefonnets forretningsgrundlag
- over 100 års teknisk tradition er ved at være forældet.

Men der er ingen vej tilbage. Telefoni gennem computernetværk er meget, meget billigere. Afstande og landegrænser betyder intet.

Erhvervslivet har et let valg. Man bestiller en pakkeløsning blandt de mange tilbud, og kort efter har omstillingsdamen fået en hel værktøjskasse af nye muligheder, mens månedsregningen lægger an til lavflyvning.

For private forbrugere er der en stribe muligheder. Jo mere teknisk indsigt man har, jo mere kan man spare. De mest avancerede indretter endda deres egne IP-telefoncentraler, for eksempel med programmet Asterisk.

Softphones

Men lad os begynde med Skype, som næsten alle kender. Skype er en "softphone", et program til pc'en, som dermed skal være tændt, før man kan telefonere. Den er altid krypteret, så privatlivet er sikret mod telehackere. Og så er den meget god til at trænge gennem firewalls, for eksempel på fjerne hoteller. På minussiden er protokollen proprietær, så det er lukket land for teknikere. Man betaler minutpris ved samtaler ud til de almindelige telenet. På en vis måde er det en græsrodssoftware, da systemet låner datakapacitet fra sine kunder. Det er udviklet i Skandinavien og ejes nu af auktionsfirmaet eBay. Antallet af brugere online er hastigt voksende, nu omkring fire millioner. Danske RTX har udviklet en Dect Skype-telefon "Dualphone", som også kan benytte almindelig fastnet. Den sælges blandt andet i Silvan-kæden.

Andre softphones fungerer som regel med den åbne SIP-standard, som giver mulighed for at vælge softphone-program først og IP-teleselskab bagefter. Kvaliteten er høj, og her nævnes blot to, som er helt gratis, X-lite og SJphone. Softphones kræver et headset med mikrofon, men den bedste løsning er et telefonrør til usb-stikket. De kan såmænd købes i Føtex for 249 kroner, lige til at putte i pc-tasken. Plantronics har en dyr, trådløs udgave til professionelle.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Artiklen indeholder megen god information, men mangler på nogle punkter et mere overordnet syn på VoIP. Efter dialog med forfatteren Kent Krøyer har jeg vedhæftet en beskrivelse, som sammenfatter mit eget overblik, og som også anfører det valg jeg har truffet.

  • 0
  • 0

Anvendelse af VoIP-konceptet er måske ikke let tilgængelig. Den vedhæftede fil viser et konkret eksempel baseret på en Grandstream ATA488 adapter. Denne adapter tillader fortsat brug af eksisterende telefoner, og løser problemet: hvordan hører jeg telefonen når den ringer ? (min PC står et andet sted eller er slukket).

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten