Meget interessant. Det er ret så sjovt at læse alle kommentarerne i denne tråd, og så se på thoms up/down. Når man har gjort det føler man sig berettiget til at udnævne de danske politikere til jubelidioter i den absolutte verdenselite.

Pointen er nok at miljøpolitik ikke har det fjerneste med realiteter at gøre, det drejer sig om at putte de rigtige tal ind i et usagligt regneark, for at få de ønskede resultater.

Ad kringlede veje, fra affaldskøber til subcontractor, videreformidles giftigt affald igen og igen, for så at ende i et hul (i f.eks. Acerra, Italien).

Når nu afskaffelsesprisen på værdiløse klude, kommer højt nok op, kommer der nok til at ligge roligantrøjer på Indiens strande og Afrikas affaldsdynger.

Svært at vurdere om CO2-(ækvivalent) udledning reelt er faldet.

Masser af tung produktion er flyttet udenlands, men de producerede produkter konsumerer vi stadig, og i langt højere tal.

Biomasse har man bestemt er CO2-neutralt, men kommer fra mystiske steder, såsom Rusland og Brasilien, hvor især de fjerntliggende egne er under ringe myndighedskontrol, og hvor meget kan købes for penge.

De varer vi før undværede (om vinteren). flyves nu ind. 10 røde roser fra Afrika: 25 kr i Irma. Asparges fra Peru, blåbær fra Chile. Grøntsagsafdelingen er fyldt med indfløjne varer.

Meget kan man sige om liste A, men dumme er de ikke. De ved godt at omkostningerne vil blive for store, derfor har vi hockeystavkurven, hvor den lovede reduktion kommer meget sent. Kommer tid, kommer råd, og til den tid kan prioriteterne være helt andre.

Hvis man vil have den reelle udlejning ned, altså den vi kan illustrere ved påvirkningen set ved tilkomsten af en ekstra standarddansker (som så opfører sig "gennemsnitligt"), er løsningen at fattiggøre landet.

Produktivitet giver mulighed for forbrug, og når førstnævnte stiger, må sidstnævnte også stige. Ændringer i energi- og produktionssystemet kan måske ændre kurvens hældning, men jeg tror stadig den vil gå opad.

Læs om Jevons paradoks. Paralleldragningen til dette emne er, at når det er lykkedes for os at lave rigelige mængder af såkaldt bæredygtig energi ("vind"), og tilhørende bæredygtige konsumenter (elbiler, topisolerede huse), går prisen ned, så vi kan forbruge endnu mere.

Et eksempel er husene. Mere miljøvenlige end nogensinde før, men med flere m2 pr person end før.

Et andet er bilerne. Mikrobiler, der kører længere på literen, men til en pris hvor også gymnasieelever har en.

Kombinér med en verden hvor en ung 3. verdens befolkning er ligeglade med huller i luften, men bare vil have et sygehusvæsen bedre end det brasilianske, en mindsteløn højere end den amerikanske, en statsaflønning der gør at lægen ikke skal have penge under bordet som i Ukraine. Det kan kun løses med billig produktion, igen forsynet med billig energi.

Hvis verdensbefolkningen bestod af 90% velhavende danske akademikere, ville der måske være en chance

Det man helt glemmer er at de godgørende foreninger har en stor frivillig arbejdskraft der klargør det indsamlede ved at sortere, rengøre, reparere og udstille det indsamlede. Denne gratis arbejdskraft er der ikke i det andet forløb. Forslaget er nok en ting udtænkt i et elfenbenstårn for at tilfredsstille regnedrenges behov. Der er her tale om en indsamling for indsamlingens skyld uden at se på kvaliteten af det produkt der kommer ud i den sidste ende.

»Men hvis vi skal gøre noget ved den mangelfulde genanvendelse, så kræver det ensartede fraktioner over hele landet. Uden det kommer der ikke udsorterede mængder i en størrelsesorden, som man kan basere en forretning på,« fortæller Mette Gjerskov

Om ikke andet kommer det til at holde en masse folk beskæftiget. Først med implementeringen af ordningen, nye spande, biler etc. Herefter diverse tiltag for at afhjælpe problemerne med håndteringen og diverse kampagner for at få folk til at forstå at de er nød til at sortere iht. til de vejledninger der blev udsendt et halvt år tidligere. Nye aftaler med aftagerne af affaldet, da kvaliteten er for svingende. Alternative afsætningsmuligheder da størstedelen af affaldet ikke kan genbruges og i sidste ende eksport til udlandet, da de resterende forbrændingsanlæg ikke længere har tilstrækkelig kapacitet til at aftage affaldet eller ikke må, af politiske grunde. Man må jo endelig ikke ødelægge folks motivation til at sortere.

Penge giver forbrug, så det CO2-tog er kørt for længst.

Bedre velstand betyder også færre børn, og var det ikke for indvandringen, så ville befolkningstallet i Danmark falde, da der kun fødes 1,7 børn pr. kvinder.

Men derfor at det stadigt et feel good tiltag.

Hold nu op!

Det handler først og fremmest om feel-good politik.

Det kan godt være det bliver dyrt, men stadigvæk langt billigere end at gøre noget der rent faktisk virker, nemlig det at gøre alle danskere fattigere. Penge giver forbrug, så det CO2-tog er kørt for længst.

Tak til de danske politikere for at kunne finde en trods alt billig metode til at få god samvittighed.

Så er der mange fraktioner, som ikke skal frasorteres og indsamles. Der betales i dag ca. kr. 3.000 pr. ton for at aflevere plast til sortering, og der skal med stor sandsynlighed betales for aflevering af fødevareemballager af pap - og selvfølgelig også for at levere tekstiler. Betalingen skyldes bl.a. at vi forlanger en urealistisk stor del genanvendt - på trods af, at det reelt ikke egner sig eller er økonomisk fordelagtigt at genanvende. En alt for stor del ender efterfølgende med (forhåbentlig) at blive energiudnyttet (læs: Brændt), da alternativerne er enten deponi eller eksport til 3. verdenslande, hvor ingen reelt ved, hvor det ender. Hvis man tror, at der er en klimamæssig gevinst ved husstandsindsamling af disse materialer, tager man grundigt fejl. Omkostningerne ved indsamling, sortering, transport og sortering er store - og bliver materialerne alligevel brændt, er det sandsynligvis med betydeligt lavere energiudbytte end i et dansk forbrændingsanlæg.

Formålet er alene at gøre statistikkerne pænere, idet alt det som vi eksporterer kommer til at fremstå som genanvendt - uanset hvad der reelt sker med det i sidste ende.

De etablerede virksomheder skal nok tænke en del ud af boksen for at de nye cirkulære tiltag skal kunne lykkes. Sortering i en avanceret udgave kan sikkert hjælpe en del, for der er jo rigtig mange tøj- og sko-typer som fint kan få sig et brugsliv 2.0. Ny teknologi, nye robotter, nye visionsystemer, rensesystemer etc. Afsætningskanaler bliver også flere og nye. Det er idag muligt at sælge/bytte via web sider i et langt højere omfang sammenlignet med 20 år tilbage. Nye afsætningskanaler til byggeindustri, sportsbaner (ridebaner), fremstillings- og emballage industri etc. vil frembringe et større økonomisk positivt område hvor restprodukterne kan afsættes.

Politikkerne har jo lagt en plan for hvor meget CO2 udledning Danmark skal reducere inden 2030. Derfor sidder der embedsmænd med store regneark og finder på hvor der kan spares Co2. Det gælder bl.a affaldsforbrænding.

I regnearket er det bedre at samle tøj ind og eksportere det til ”genbrug” i udlandet. Det tæller jo ikke i det danske klimaregnskab når det ubrugelige tøj brændes af på en losseplads et sted i Afrika eller Indien. Det er det samme med plastik. Så er det bedre for klimaregnskabet at lukke nogle af de effektive forbrændingsanlæg vi har her i landet.

Jeg tror at enhver dansker efterhånden har lært at aflevere deres genbrugelige tøj til Frelsens Hær og Røde Kors.</p>
<p>

Jeg har hørt en gang, at der sendes så store mængder brugt tøj til Afrika, Haiti o.lign, at de nærmest drukner i det. Nogen gange roder de lidt i toppen af de afleverede big bags med let brugt H&M tøj, tager et par Tshirts, og lader resten stå.

https://isabeaudoucet.org/2013/07/24/the-dominion-made-in-haiti-dumped-in-haiti/

Det dumper totalt priserne på de lokale markeder og umuliggør en lokal industri. De er sjældent så fattige, at de indgår i "nøgne, beskidte" kategorien, som vi kender fra geografiundervisningen da vi gik i skole, samt diverse Unicef indslag på TV.

Så er det ikke i virkeligheden en myte, at "de stakkels fattige" har desperat brug for vores store mængder af aflagt brug-og-smid-væk tøj?

Til gengæld brænder det fint i kedlerne. Eller det kunne anvendes som råstof på linie med biomasse og plastik ved at udsætte det for pyrolyse el. lign.

Hvis det virkelig har så ringe værdi, ville det så ikke være mere værd i en forbrænding end i en dyr process de ender i klude?

Det skal bare omdannes til filt og bruges som trinlydsduge i byggeri. Indespærret mellem et betondæk og et 6-8cm betongulv, så er det godt pakket ind

Jeg tror at enhver dansker efterhånden har lært at aflevere deres genbrugelige tøj til Frelsens Hær og Røde Kors.

Hvorfor ødelægge det?

Det som irriterer mig er at jeg ofte smider tøj i skraldespanden, fordi der ikke har nogen værdi til genbrug. Det eneste det kan genbruges til er til fibre til nyt stof.

MEN

Dette kræver mig bekendt en grundig sortering. Man kan ikke bare blande uld, bomuld, polyester, viscose etc. Så giver det en dårlig kvalitet. Og så er der tekstiler som er syet eller enda vævet af flere typer. Jeg ser ikke indsamling ved hustandene som en option.

Skal der gøre noget, så ville jeg til en start kun indsamle bomuld og uld, og smide alt andet væk.

På container pladserne skal der så opstilles containere til disse to tekstiltyper. Og så er det med at nudge borgerne til at lave sorteringsarbejdet.

troede egenligt at de grå tæpper i børnehaver var genbrugsstof?

Med bopæl i Rødovre er jeg åbenbart en af dem der afleverer "tøj i dårlig kvalitet" til den kommunale genbrugsordning.

Jeg tænker at det skyldes to ting. 1 - jeg slider mit tøj - jeg smider ikke brugbart tøj ud. Dvs. når jeg afleverer det til indsamling "ved vejkant" så er det slidt. Men vi opfordres til at udsortere tekstiler, så det gør jeg. 2 - Skulle der være tøj som stadig kan bruges, så afleverer jeg det ikke ved vejkant. I stedet afleverer jeg det i de opstillede tøjcontainere eller direkte ved genbrugsbutikker.

Vi gør nok ikke det samme allesammen i Rødovre, men ovenstående er min forklaring på hvorfor kvaliteten i det indsamlede tøj er så lav ... i hvertfald fra mig.

Mette Gjerskov: nu bruger vi nogle af borgernes penge for at få os selv til at fremstå som miljøbeviste, så er det nogle andre der i fremtiden skal rede trådene ud, rent bogstaveligt. Der er en del politikere der glemmer at de er ansat af os, folket, til at varetage vore interesser og ikke deres eget image. Suk.