Alle Sikorsky S-92 får flyveforbud
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Alle Sikorsky S-92 får flyveforbud

Foto: Gary Watt via Wikimedia Commons

Al flyvning med Sikorskys udbredte helikopter S-92 er i øjeblikket indstillet. Det skriver en række medier, herunder britiske BBC. Helikopterne holder stille på grund af et såkaldt inspektionsdirektiv fra Sikorsky tirsdag eftermiddag, som indebærer, at alle operatører på verdensplan skal gennemføre et sikkerhedstjek af helikopternes halerotor.

Læs også: Forsvarets nye Seahawks er på vej i aktion

Inspektionsdirektivet er efter alt at dømme en konsekvens af en episode få dage før nytårsaften, hvor en norsk Sikorsky S-92 spandt 180 grader under en nødlanding på den britiske boreplatform West Franklin i Nordsøen på grund af problemer med et leje i den stabiliserende halerotor. Episoden undersøges i øjeblikket af den britiske flyhavarikommission Air Accidents Investigation Branch.

Sikorsky: Mere info følger

»Helikopterne står stille på grund af et ’alert service bulletin’ fra fabrikantyen Sikorsky. Den slags sendes ud, når selskabet ønsker ekstraordinære inspektioner,« siger Elisabeth Skarsbø Moen, kommunikationsrådgiver for norske CHC Helikopter Service, til norske Aftenbladet.

CHC Helikopter Service ejer 14 Sikorsky S-92, herunder den helikopter, der måtte nødlande på den britiske boreplatform.

Læs også: VIDEO: Se Flyvevåbnets nye helikopter lande i 15 meter høje bølger

»Sikkerhed er vores højeste prioritet, og Sikorsky arbejder tæt sammen med kunden og med efterforskningsmyndighederne. Vi er forpligtet til at holde vores kunder orienteret. Vi vil offentliggøre yderligere information om undersøgelsen, hvis den afslører sikkerheds- eller luftdygtighedsproblemer, der påvirker S-92-helikopterflåden,« siger Sikorsky til BBC.

Det er ikke haleroret, men halerotoren den er gal med.
Nærmere bestemt et leje i mekanismen som ændrer pitch på halerotoren.
Det er åbenbart konstateret at det var det der fejlede på den norske helikopter så besætningen ikke havde fuld kontrol over halerotoren. Heldigt det skete lige ved en helipad.
Lejet skal demonteres og inspiceres 'off aircraft' før videre flyvning er anbefalingen.
Ser dog ud til at de i det mindste har fået lov at færgeflyve hjem så inspektion/udskiftning kan foretages.

  • 8
  • 0

Lidt søgning viser at der allerede blev udsendt luftdygtighedsdirektiv i november på baggrund af en anden hændelse.
Den krævede inspektion af lejer med en bestemt gangtid.

http://www.rotorandwing.com/2016/11/22/faa...

Hvis du er interesseret, så læs den første AD her:
http://ad.easa.europa.eu/blob/20162451_Eme...

Den som så netop er udkommet nu gør inspektion obligatorisk for alle S-92, uanset gangtid på det nævnte leje, med baggrund i yderligere en hændelse.

  • 3
  • 0