Alle nye kraftværker kan blive CO2-fri

EU-Kommissionen kommer i næste uge med et forslag til et direktiv, der vil kræve, at alle nye kraftværker skal gøre plads til de teknologier, der er nødvendige for at kunne fange og komprimere CO2 på stedet.

Hvis direktivet bliver godkendt, kan nybyggerier af kraftværker måske allerede fra 2009 kun godkendes, hvis det er undersøgt, hvor og hvordan CO2'en kan lagres i undergrunden.

Europas miljøorganisationer tager godt imod fremskridtet, men havde håbet på en præcis dato for at gøre det lovpligtigt at lagre CO2, skriver Nature.

Teknologien til at fange CO2'en er i dag stadig alt for dyr og energikrævende, til at det kan betale sig kommercielt.

Det skal blandt andet løses med en række forsøgsanlæg udover Europa. Også Kina og USA planlægger at bygge forsøgsanlæg i storskala inden for de næste 10 år. I Danmark arbejder Dong med at udskille CO2 fra en del af røgen fra et anlæg i Esbjerg.

Fangsten af CO2 kan ske på tre forskellige måder:

  1. CO2 fjernes fra brændslet inden forbrændingen, typisk ved hjælp af forgasning.

  2. Røggassen renses efter forbrændning. Her benyttes en fysisk absorbent til at binde kuldioxid og senere frigive den.

  3. Forbrænding i iltatmosfære, som giver en næsten ren CO2-røggas og vand.

EU-Kommissionen håber, at prisen for at fange CO2'en efterhånden vil blive lavere end prisen for kvoterne til at udlede det, så industrien frivilligt går over til lagring.

Dansk lagringskapacitet kortlagt

I Danmark vurderer De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Geus, at geologisk lagring har potentiale til at kunne reducere Danmarks CO2-udslip med mellem halvdelen og en tredjedel af det samlede nationale udslip i perioden fra 2020 til 2050.

»I Danmark har vi en rimelig god ide om, hvor der er lagringsmuligheder, men det er ikke afprøvet i praksis endnu, og der vil være behov for en egentlig videnskabelig efterforskning af sådanne lagringsmuligheder, før de eventuelt kan tages i brug,« siger forsker og projektleder Thomas Vangkilde-Pedersen, Geus.

Der er både muligheder under land i sandstenslag i 1,5 km dybde samt i kalkstenslag under Nordsøen.

Geus skønner, at der kan lagres 15 milliarder tons svarende til flere hundrede års dansk produktion af CO2 i sandstenslagene.

Herudover kan CO2'en bruges til at øge olieindvindingen ved at pumpe CO2'en ned i reservoirer med olie for at øge trykket og gøre olien mere letflydende, hvilket blandt andet amerikanerne har gode erfaringer med.

I Danmark forventes det, at udnyttelsen af CO2 på denne måde ville kunne svare til, at der blev fundet et nyt dansk oliefelt med 5-600 millioner tønder olie, men det er endnu for dyrt at udnytte.

Dokumentation

EU Kommissionens side om CO2-fangst og geologisk lagring

Emner : CO2-lagring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har lært, at CO2 dannes under forbrændingen af kulstofholdige produkter. Hvordan kan man så fjerne dette inden forbrændingen????

  • 0
  • 0

Med alle disse forslag om CO2 lagring og både regeringers og EU's tiltag, begynder det at minde om reformationen. Den blev også annekteret af fyrster og regenter, fordi den dels gav dem råderet over kirken og dens midler, dels gjorde dem til næsten gudbenådede regenter. Jeg fornemmer det er samme mekanismer som gør sig gældende nu. Det lykkedes ikke helt at få magten med terrortrusler osv, men så kan CO2 måske give os den magt vi ønsker. Egentlig er det et godt formål, men som andre har påpeget er effekten tvivlsom og det vil ikke spare på vores forbrug af fossile brændstoffer, som er et meget større problem. -Svend

  • 0
  • 0

Jeg ved ikke, hvad du mener med 'magt'.

Den nuværende CO2 lagringsprocess bruger næsten den dobbelte varmemængde, altså næsten dobbelt så meget kul.

Er det EU som får magten, eller er det kulminerne?

Australien åbner en ny kulmine hver uge i takt med at kineserne åbner nye kraftværker.

Det er ikke nemt at få folk til at sidde stille, uden at save den gren af, de sidder på!

Nicolai: ved at lave brint-gasser.

mvh knud

  • 0
  • 0

Affaldet fra kk med lang halveringstid skal lagres på ½ km dybde for at overleve et antal istider, hvor nogen 100 m skrabes af jordskorpen hver gang.

Hvor lang tid skal CO2 lagres for at fremtidens klima skal føles tilstrækkeligt sikkert i dag?

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Dybt Tyge!!

Man kan godt sætte et lille spørgsmålstegn ved hele processen med CO2 lagring.

Her, i det mindste, har det alt at gøre med forretning: Australien tjener 30% af eksporten ved kuleksport. Denne andel kan løftes til ca 40% ved global indføring af CO2 lagring. Det er tal så det batter, taget i betragtning, at 'den som betaler musikanten bestemmer melodien'.

mvh knud

  • 0
  • 0

Tak Knud, begge dele tror jeg også på.

Ved kuludvindningen i Australien og USA får man også et så fint kulpulver, at det har svært ved at brænde i almindelige kedler. Man fik betalt for at brænde det af, det var/er et miljøproblem inden CO2!

Vi undersøgte mulighederne med tryksat fluidiseret forbrændning, PFBC. DOE finansierer vist en vis fortsat udvikling. Kender du til udviklingen i Australien?

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Det er lidt udenfor mit område.

www.australiancoal.com.au

er lobbygruppens site. De omtaler kun 'atmospheric' pressure FBC. Mht lagring, så bruges der store penge, henimod 10 milliarder for at få lagringen til at virke. Det beløb er selvfølgelig over en årrække.

Australien er også fuld af gas, men deres lobby er ikke så effektiv. Der er meget snak om at bygge et narurgas-'train' et sted på Østkysten, men endtil nu er det eneste i operation i det nordlige West Australien.

Man prøvede co-generation, mestendels for sjov, tilsynelafende. Der er mere brug for køling end varme heromkring!

Jeg kender kun til et tilfælde, hvor opvarmet vand cirkuleres - og det var kun som en eftertanke, da en krokodille farmer tænkte sig til, at det ville være hyggeligt for hans krokodiller at få lidt varmt vand at boltre sig i. Den tidligere regering luftede tanken om at starte kk op, så kul-lobbyen hjalp med at smide dem ud(!)

mvh knud

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten