Alle advarselslamper blinker for nye signaler til danske fjerntog
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Alle advarselslamper blinker for nye signaler til danske fjerntog

Illustration: Christoffer Regild

Det lyser udelukkende gult og rødt ud for de milepæle, som Banedanmark selv har oplistet for at indføre det nye og avancerede ERTMS-signalsystem på den danske fjernbane.

Det viser den overordnede status, som Banedanmark på et møde torsdag viste for transportordførerne bag den brede politiske aftale om at bruge 20 milliarder kroner på de nye signaler.

Læs også: Signalsystemet udskydes og fordyres igen

Kun signalprojektet på den københavnske S-bane vurderer Banedanmark tilstrækkeligt sikkert til at give det en grøn farvekode. På samtlige seks parametre er der derimod store usikkerheder om signaler til resten af den danske jernbane.

Illustration: Banedanmark

Kun en enkelt af milepælene blinker rødt. Det handler om signal-computerne, som har vist sig langt mere komplicerede at bygge ind i DSB's gamle tog end forudset. Revisionsfirmaet Deloitte kulegraver nu konsekvenserne af de forsinkede computere.

Læs også: Rød advarselslampe: Tog-computere forsinker nye signaler til jernbanen

De fem milepæle, som Banedanmark hejser gule advarselsflag for, omfatter tests (både hvad angår tid og økonomi), træning, færdiggørelse af de første tog og udrulningen på den nye jernbane fra København til Ringsted.

Problemet med den strækning er, at den skal åbne om godt et år, og det virker stadigt mere usandsynligt, at både tog og lokoførere kan være klar til de nye signaler til den tid. Så risikerer Banedanmark at skulle smække gamle signaler op langs skinnerne.

Illustration: MI Grafik

Præsentationen til transportordførerne indeholder ingen detaljerede beskrivelser af problemer, men oplister en række risici. Blandt dem er, at der under de hidtidige tests er fundet uforudsete softwarefejl. De betyder, der skal udvikles ekstra versioner af softwaren bag de nye signaler. I Østdanmark skal rettelserne endda leveres i tre pakker.

'Mindreforbrug' i år dækker i virkeligheden over forsinkelse

Samtidig forsinker fejlene yderligere tests, og derfor risikerer forsinkelserne at sprede sig som ringe i vandet, står der i præsentationen, som Ingeniøren er i besiddelse af, selv om Transportministeriet ikke vil udlevere den.

Den viser, at Banedanmark fortsat bruger økonomien som supplement til tekniske parametre, når styrelsen skal vurdere, hvor meget fremdrift der er i signalprojektet.

Læs også: Bombe fra Banedanmark: Forsinkelser og ekstra milliardregning for nye signaler

Således taler et slide i præsentationen om et »mindreforbrug« på 700 millioner kroner i første halvdel af 2017. Så skulle man måske tro, at det betyder, at det bliver billigere at indføre nye signaler, men det er desværre ikke pointen.

Derimod opremser Banedanmark de delprojekter, som burde have været sat i gang eller afsluttet, og hvor pengene derfor endnu ikke er brugt. Det »er udtryk for, at fremdriften hos leverandørerne desværre ikke er så god som forudsat ved fastlæggelse af budgettet«, hedder det.

Der mangler overblik over konsekvenserne

Deloittes revisorer er også forsinket, for deres rapport om de nye signaler skulle have været færdig efter sommerferien. Nu hedder det i stedet, at »Deloitte er i fuld gang med at kvalificere de opstillede hypoteser, herunder vurdere effekten af disse på henholdsvis robusthed for tidsplanen, optimering af økonomien eller at øge programmets styrbarhed«.

Samtidig fastslår Banedanmark, at Deloitte har »konstateret udfordringer med den nuværende udrulningsplan,« som giver »behov for en uddybende analyse«. Den er endnu ikke færdig.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) afviser fortsat at stille op til interview med Ingeniøren om signalprogrammet. For tre måneder siden kritiserede ministeren Ingeniørens dækning af signalprogrammet og udtrykte »moderat optimisme« i forhold til både tidsplan og budget.

Læs også: Transportminister lover at beholde gamle togsignaler, hvis de nye fejler

Ingeniøren ville gerne have spurgt ministeren, hvad han byggede den optimisme på, når der nu kun er grønt lys ved én ud af syv milepæle.

"Kun signalprojektet på den københavnske S-bane vurderer Banedanmark tilstrækkeligt sikkert til at give det en grøn farvekode."

Den eneste S-togsstrækning som har fået nyt system er Nordbanen. Her er det ikke engang en uge síden man måtte aflyse alle afgange i sidste minut og sende alle morgenpendlere med busser.

Hvis den strækning er creme-de-la-creme for signalprogrammet, ser det skidt ud.

  • 4
  • 2

Måske er det på tide med en udflytning af Banedanmark, hvis man absolut ønsker at bevare det på statens hænder.
Så kan man håbe, at de fleste 'kompetancer' ikke flytter med.

  • 5
  • 3

Den eneste S-togsstrækning som har fået nyt system er Nordbanen. Her er det ikke engang en uge síden man måtte aflyse alle afgange i sidste minut og sende alle morgenpendlere med busser.


Den var også gal i forrige uge.. Det er ikke tekniske, men det er menneskelige fejl, hvor småopgraderinger og tilbagerulling fra test til drift fejler. Det er ikke godt. Men når de ikke piller ved systemet, er det efterhånden blevet meget stabil. Selvom de stadig mangler at få gjort noget ved bremseproblemet.

  • 5
  • 0

Måske er det på tide med en udflytning af Banedanmark, hvis man absolut ønsker at bevare det på statens hænder.
Så kan man håbe, at de fleste 'kompetancer' ikke flytter med.

Hvad skulle det hjælpe at udflytte Banedanmark , hvis en stor del af problemerne ligger hos den valgte leverandør ?

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Alstom har voldsomme problemer med at leverer det de skal, det kan man læse flere steder. Derfor ser jeg der ingen grund til at betvivle de faglige kompetancer hos Banedanmark, når det er selve det nye signalsystem der fejler, det sammenholdt med en træg leverandør.

Den oprindelig plan har nok været for optimistisk af flere årsager, men det er jo ikke ukendt i offentlig sammenhæng (Rejsekort, EFI, Fehmern, IC4) - årsagen skal nok også her findes i, at man vægter økonomien for højt i forhold til de teknisk parametre - og det redder en udflytning jo ikke.

  • 5
  • 1

Nogle røster mener at Alstom ikke har problemer med at levere. De leverer det som er specificeret i kontrakten, men det duer bare ikke. Noget kunne tyde på at der (også) er et problem med Banedanmarks forarbejde, kravspecifikationen.

  • 3
  • 0

Noget kunne tyde på at der (også) er et problem med Banedanmarks forarbejde, kravspecifikationen.


...og netop den betragtning må vi læsere forvente følger til den næste artikel i Ingeniørens følgeton af artikler om Signalprogrammet: "Hvad fik Danmark egentlig for den mia skattekroner, Banedanmark har betalt til et af Danmarks største rådgivende ingeniørfirmaer, for at holde projektet på sporet?

...men den del af historien hopper man nok som sædvanligt hen over. Det er sjovere at skælde ud på revisorer og politikere end at kigge indad.

  • 6
  • 1

Er tiden ikke inde til at droppe den oprindelige plan om "Først signaler, så elektrificering, så nye el-tog" - i hvert fald på nogle strækninger.

Ganske vist var argumentet at det ville spare immunisering af de værende signaler (og det er jo stadig rigtigt).

Som situationen er nu blokerer signalsystemet imidlertid for elektrificering af nye strækninger og dermed for at DSB kan komme til at udnytte de lokomotiver som de da vist stadig er i gang med at anskaffe til at trække dobbeltdækkervognene.

Man kunne f.eks. immunisere og elektrificere Roskilde - Kalundborg. Det ville fjerne mange diseseltog gennem "røret" og på Nørreport Station ligesom det vil give en bedre indeklima i dobbeltdækkervognene.

Det er dyrere, ja. Men som situationen ser ud lige nu er DSB i en håbløs situation: De kan ikke få IC4 til at virke ordentligt og de kan ikke bruge nye el-lokomotiver ret mange steder.

Men måske er man i en situation hvor man ikke tør/kan pille ved kontrakten med leverandørerne af nyt signalsystem.

  • 4
  • 0

Jeg kan ikke forstå hvorfor vi med vores rodebutik af et jernbane-system skal være first mover på et nyt digitalt signalsystem. Vores erfaring både med digitale projekter og jernbane indkøb er katastrofale og nu skal begge dele kombineres. Og der er ovenikøbet ingen danske erhvervsinteresser heri.

  • 6
  • 0

Jeg kan ikke forstå hvorfor vi med vores rodebutik af et jernbane-system skal være first mover på et nyt digitalt signalsystem.


Hvis det er en rodebutik, så skal det ryddes op.... jeg kan godt forstå at man vil væk de mange typer og teknologisk forældre anlæg,, som er svært at skaffe folk til.

Hvis man have alene have været first mover - dvs man arbejde på få strækninger - var det nok lettere at håndtere. Den oprindelige plan var en testperiode på 2-3 år før man gik videre - det har bare ikke kunne holde. Det er under pilotdrift man får fanget og udbedret fejl inden man går videre - det mangler man nu og her på Ringsted-København. Og jeg have også set at man var gået igang med installation i tog i bedre tid...

  • 0
  • 0