menu close Teknologiens Mediehus
Nu er samtlige havvindmøller på plads på den første nye danske havmøllepark i seks år; Horns Rev 3.
Den seneste, store havmøllepark var den hundedyre Anholt Havmøllepark på 400 MW, der producerede sin første strøm i sensommeren 2012.
Det er MHI Vestas, der nu meddeler, at man har installeret den sidste af de i alt 49 store havmøller med en effekt på hver 8,3 MW og et vingefang på 164 meter.
Læs også: Vattenfall vælger Vestas til Horns Rev 3
For MHI Vestas markerer begivenheden nemlig en særlig milepæl, da det er den første havmøllepark i Danmark, hvor den store havmølle, kaldet V164-platform, kommer i drift.
»Som et selskab med hjemsted i Danmark og med et stærkt industrielt fodspor her, er vi meget stolte over at have installeret V164-8.3 MW turbine i danske farvande på Horns Rev 3,« siger Chief Operations Officer Flemming Ougaard hos MHI Vestas i en pressemeddelelse.
Installationen er foregået i samarbejde med partnere som A2Sea og Fred. Olsen Windcarrier.
Havmølleparken på i alt 406,7 MW bygges af det svenske energiselskab Vattenfall, og allerede 23. december begyndte den første vindmølle at levere strøm fra Nordsøen til det danske elnet.
Vattenfall vandt som bekendt retten til at bygge parken med et bud om at gøre det til en pris på bare 77 øre pr. kWh – set i forhold til Anholt Havmølleparks 1,05 kroner pr. kWh.
Parken ligger 20 km ud for den danske kyst og vil kunne producere grøn strøm til 425.000 danskere husholdninger.
Møllernes totale højde er på 187 meter, og hver mølle vejer tæt på 1.500 ton, inklusive fundament.
Møllerne står på et monopile-fundamenter af stål, som hver vejer op til 600 ton.
Vattenfall regner med at hele parken er oppe at køre senest til foråret.
Læs meget mere om Horns Rev 3 -projektet her.
77 øre i tilskud ? I hvor lang tid ? . Dertil kommer vel også fortjenesten på selve salget af el ? - Det lyder som en guldgruppe for Vattefald på bekosting af fælleskassen !
Selve ledingsføringen til land er vel endda betalt Energinet ( elforbrugerne )?
Der skrives meget om at vindkraft nu er så modent at det ikke behøver tilskud ( også her på ING) , hvorfor vedbliver aktøre så med at få tilskud ?
Hvad er lavet at tilskudsaftaler for Søndervig og Tyberønd parkerne ?
Det er ikke tilskud det hele.
Det er den samlede betaling som består af den øjeblikkelige markedspris plus et varierende tilskud som tilsammen udgør de 77 øre.
Er markedsprisen negativ udbetales ikke noget tilskud.
Det sker 50 - 100 timer om året.
I de timer bliver møllerne standset.
Kig på hvornår kontrakten blev underskrevet, dengang var det hvad den slags kostede.
At vind+sol i dag, ganske få år senere, er modnet så meget at begge dele flere steder i verden, inkl herhjemme, kan opstilles uden støtte viser bare hvor hurtigt udviklingen er gået.
50.000 fuldlasttimer, eller omkring 11 til 12 år...
Hvis jeg må have lov at omskrive et argument, der tit benyttes i diskussionstråde på ing.dk for en anden energiform, så kan man sige. Vindenergi koster alt for meget i danmark/vesten fordi den er ramt af politisk regulering, der stiller helt unødvendige fordyrende krav, fordi nogle bekymrede miljøfanatikere råber op. Jeg taler selvfølgelig om prisen på landvind-VE kontra havvind-VE.
Måske de, der altid råber om unødvendige politisk bestemt omkostninger for specielt en anden energiform, skulle huske, hvilke politisk bestemte omkosninger vindeenergi er ramt af. Og så kan de jo sammenligne priser ud fra den forudsæning, at der ikke var politisk bestemte omkostninger for vindenergi.
Det samme kunne da vist siges om den anden energiform.
I Indien er det første store havvind projekt udbudt med en maksimum pris på USD53/MW eller 36øre per kWh, men ingen regner jo med så høje priser i Indien, og de høje priser vil kun være gældende for dette første projekt.
Det er noget billigere end det første store projekt i USA, hvor priserne også forventes at gå mod væsentligt lavere niveauer.
Det første havvind projekt med MHI Vestas møller blev færdigt for tre år siden. Siden er prisen halveret og det er nu tre gange hurtigere at opstille møllerne.
Af de tre store vedvarende energikilder, så er havvind den, der kan opstilles tættest på hovedparten af klodens befolkning og især tæt på størstedelen af klodens enegiforbrug.
@JS
JS
Solceller på eget tag er vel det tætteste man kan komme på forbrugeren. Havvindmøller er det der er længst væk. Og Sol er det der billigst at etablere hvis der er en svag infrastruktur. Havvindmøller kræver et stærkt overordnet elnet.