Alkohol er ikke sundt for dit helbred – men måske for din hukommelse. Ny forskning viser, at mennesker er meget bedre til at huske ting, hvis de drikker alkohol, kort efter de har lært dem.
Det er britiske forskere fra University of Exeter, der har skrevet artiklen, der er bragt i tidsskriftet Scientific Reports.
Da 38,3 pct. af verdens befolkning drikker alkohol, er det vigtigt at kende alle facetter – både gode og dårlige – af, hvordan hjernen bliver påvirket ved alkoholindtag.
Læs også: Spørg Scientariet: Feder en kold øl mindre end en varm?
Eksperimentet fulgte 88 voksne i alderen 18-53 år og testede deltagernes hukommelse både i ædru tilstand og efter alkoholindtag, skriver ArsTechnica.
Kl. 18 mødes deltagerne og deltager i en ordleg. Næste morgen kl. 10 testes alle personers hukommelse. Forsøget blev gentaget.Sådan forløb eksperimentet
Kl. 19 bliver deltagernes hukommelse testet.
Kl. 20 bliver halvdelen af deltagerne tilfældigt udpeget til at drikke.
Kl. 22 bliver deltagernes hukommelse testet i en ny leg med billeder.
Mens halvdelen drak så meget, de ville (i gennemsnit seks genstande), var den anden gruppe ædru, hvorefter deres hukommelse blev testet i to forskellige tests.
Deltagernes hukommelse blev først testet i en ordleg, hvor deres evne til at huske volapykord opfundet til forsøget blev undersøgt. Senere blev de igen testet i en billedleg, hvor de blev præsenteret for en række billeder, de skulle kategorisere, hvorefter de fik vist et andet billedsæt, hvor de skulle identificere billeder, de havde set før.
Læs også: Fabrik åbnede hanen for tidligt og hældte ren alkohol i snapsen
Forkert hypotese
Formålet med de to tests var, at den ene lå umiddelbart inden deltagerne blev bedt om at drikke, mens den anden var kort efter.
Dermed ville forskerne teste hukommelsen i forbindelse med alkoholindtag. Forskerne forventede, at den alkoholdrikkende gruppe ville klare sig godt i ordlegen, men dårligt i billedlegen.
Mens den ædru gruppe huskede marginalt dårligere om morgenen end aftenen før, klarede gruppen, der havde drukket alkohol, sig markant bedre.
Forskerne har dog ikke armene helt i vejret endnu, for selvom resultaterne viste, at testpersonerne, der havde drukket, var bedre til ordlegen, så klarede de sig ikke dårligere i billedlegen – hvilket var deres hypotese.
Forskerne bag forsøget er ikke helt sikre på, hvorfor hjernen fungerer på den måde, men deres hypotese var, at alkoholen ville blokere hjernen fra at skabe nye minder – hvilket dermed kunne give plads til, at det sidste, man har oplevet, får bedre mulighed for at blive ordenligt lagret i hukommelsen. Det understøtter deres data dog ikke.
